Christian Bredahl, (1784-1860), forfatter, landmand

Christian Hviid Bredahl blev født i Bjergsted og blev i 1801 dimitteret fra Slagelse lærde Skole. Som discipel var han her B.S. Ingemanns ældre skolekammerat og senere ven. Efter dimissionen rejste han til København for at studere teologi. I 1803 blev han cand.philos. & philol.

I slutningen af 1803 vendte han hjem til Sorø, og i 1809 fandt hans litterære debut sted med et digt til kongens fødselsdag. Det blev trykt, men blev ikke afsunget ved festen, fordi festkomiteen fandt at den alvorlige tone kunne skade feststemningen.

Bredahl overtog den fædrene gård i 1818, og han måtte opretholde livet som landmand. Tilværelsen bragte ham personlige skuffelser og økonomisk modgang.

”Af Harme over Overklassens Uretfærdighed og Hykleri digtede han ”Dramatiske Scener” I-VI i årene 1819-33, og han levede i trange kår som bonde på Damsgaard ved Sorø”.

I 1850 lod J.L. Heiberg hans Knud Svendsøn opføre på Det kgl. Teater. Stykket blev pebet ud, og kritikken var gennemgående negativ. Herefter skrev og udgav han stort set ikke mere.

Litteratur: K. Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Årsskrift fra Slagelse kommunale højere Almenskole (1943) s. 13 og Jesper Düring Jørgensen i Dansk biografisk leksikon, 3. udg. bd. 2 (1979) s. 490f.

Børge Riis Larsen, 2017

Branner, Louise (1863-1945), skoleleder

Grundlagde sammen med sin søster, Marie Branner, i 1881 Frøknerne Branners Skole i Sct. Peders præstegård, hvor søstrenes far, Christian Branner, var sognepræst. I 1885 fusionerede skolen med Frk. Bournonvilles Skole i den endnu eksisterende bygning Fruegade 13. Herefter rykkede den i 1900 over i lokaler i Knudsgade, den nuværende Frederiksgade. I 1907 blev skolen overtaget af selskabet Fremtiden som Slagelse Private Mellem- og Realskole, senere Dyhrs skole. Louise Branner var fra 1906-1921 ansat ved Horsens Statsskole.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Louise Branner (t.h.) sammen med Anna Bachmann, lærer ved Østre Skole

Borgmestre i Slagelse Kommune 1917-2006

Hans Peter Hansen (1872-1953)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1917-1926. I 1917 blev han kongevalgt borgmester, og i 1919 valgt af byrådet til denne post.

Vilhelm Melgaard (1886-1955)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1927-1952.

Poul Hansen (1904-1970)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1925-1970.

Egon Jensen (1922-1985).
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1970 (to måneder). I 1971 forlod han byrådet for at blive indenrigsminister.

Aage Nørgaard (1920-1997)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1970-1985.

Steen Bach Nielsen (1944- )
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1986-1993.

Jens Jørgensen (1942- )
Konservativ og borgmester i perioden 1994-1997.

Lis Tribler (1952- )
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1998-2006 (hvorefter en kommunalreform lagde Slagelse, Korsør, Skælskør og Hashøj sammen, og der kom nyt byråd).  

I forbindelse med kommunalreformen indgik Slagelse i ny storkommune med Korsør, Skælskør og Hashøj pr. 1 januar 2007. Borgmesterrækken fra Slagelse Kommune 2006- finder du her

STELLA BORNE MIKKELSEN. 2014

Kilde: Slagelse bys historie fra 2013.

Borgmestre i Slagelse (købstad) indtil 1917

Som titlen borgmester (også: borgermester i ældre tider; af tysk: Bürgermeister) antyder, er der en sammenhæng mellem embedet og dets klassemæssige grundlag i de ældre tider, hvor alene købmænd og håndværksmestre udvalgte købstadens politiske ledelse.

Lovgrundlaget for deres virke i ældre tid var kong Erik af Pommerns forordning af 1422, som senere blev udviklet til købstadslovgivningen, fx under kong Christian IV i 1619, og kommunalretten.  I 1666 bestod bystyret af 4 rådmænd (tidligere: 6) og fra 1682 ledtes byen af 1 borgmester, 2 rådmænd, 1 byfoged og 1 byskriver. I både 1700 og 1800-tallet har der været sammenfald mellem embederne som borgmester og byfoged i Slagelse.

Ved valget til borgerrepræsentantskabet blev der valgt 6 borgerrepræsentanter og 2 revisorer af de valgberettigede (velhavende borgermænd). I 1868 skiftede bystyret navn og blev nu til byråd. Retten til at byrådet selv valgte sin formand afløstes af loven om kongevalgte borgmestre (de kongeligt udvalgte byfogeder). På landsplan blev denne ordning først afskaffet i 1917, i Slagelse fik man dog allerde i 1914 en folkevalgt borgmester: sagfører Carl Hansen, som i 1917 blev afløst af socialdemokraten H. P. Hansen.

Borgmestre igennem århundrederne (enkelte årstal anføres for de år hvori borgmestrene nævnes med denne titel i kildematerialet)

Niels Bosøn, bymand i 1376 og borgmester 1385-1400

Hincekenius Fincke, borgmester i 1388

Peder Jensen, borgmester u.å.

Jacob Olufsen, borgmester i 1404

Johannes Wimre, borgmester i 1410

Fobis, borgmester i 1417

Niels Neb, borgmester i 1425 og 1437

Clemens Griis, borgmester i 1465

Gerike Hansen, borgmester i 1471

Torben Persen, borgmester 1478

Niels Kok, borgmester i 1490

Niels Olufsen, borgmester i 1492

Peder Sørensen, borgmester i 1942

Jens Ølrichsen, borgmester i 1494

Peder Mogensen, borgmester i 1514

Peder Sørensen, borgmester i 1524

Hans Olsen, borgmester i 1591

Mads Guldsmed, borgmester i 1596

Christopher Lauritsen, borgmester indtil 1619

Niels Jensen Thybo, borgmester i 1623

Jacob Jørgensen, borgmester i 1624

Jacob Boesen,  borgmester i 1624

Niels Graa, borgmester i 1624

Christiern Matzon, borgmester i 1654

Jørg. Michaelsen Soel, udnævnt 17-09-1662

Jens Ebbesen, udnævnt 30-01-1666, ansøger 10-02-1666 om at blive herredsfoged i Løve Herred pga. byens økonomiske tilbagegang

Christian Søfrensen, udnævnt 18-07-1677, ene-borgmester pr. 13-12-1682

Albert Madsen, udnævnt 20-11-1683 

Mogens Jacobsen, udnævnt 25-01-1696

Marcus Wohnsen, udnævnt 12-03-1698

Niels Jespersen, udnævnt 04-01-1710

Jens Lassen, udnævnt 29-12-1711

Rasmus Wohnsen, udnævnt til vice-borgmester 03-12-1734

Anthony Smith, udnævnt 22-12-1760

J. Mandix, borgmester i 1796-1805

Rasm. Langeland Bagger, borgmester i 1805-1809

Ekkert Bech, borgmester i 1809-1916

 P. Lund Birck, borgmester i 1816-1851

Jens Birk Lassen, borgmester i 1852-1861

P. L. Benzon, borgmester i 1861-1872

F. A. M. Øllgaard, borgmester 1872-1888

Peter Kofoed Ancher Wulff, borgmester 1888-1891

C. J. P. V. Bang, borgmester 1891-1895

J. H. G. Mangor, borgmester 1895-1905

Josias Feddersen, borgmester 1905-1914

Carl Hansen, borgmester 1914-1917

Hans Peter Hansen, borgmester 1917-1926

Arkivet efter P. K. A. Wulff ligger i Rigsarkivet.

Litteratur:

Arnskov: Bogen om Slagelse 1931

Christoph Klinger, 16-08-2017

Borgmestre i Skælskør i Skælskør 1868-2006

Fritz Moltke (1820-1909)Udnævnt 17. december 1868 (fra 1. januar 1869). Byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 9. maj 1856.

Caspar Peter Charles Schiørring (1831-1913)Udnævnt 23. juni 1869. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 28. maj 1869.

Laurits Nicolai Friis (1828-1893)
Udnævnt 2. juli 1877. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 15. juni 1877.

Hans Henrik Edvard Fabricius (1846-1905)Udnævnt 24. juni 1889. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred fra 13. juni 1889.

Herman Frederik Grambow Bülow (1866-1941)Udnævnt 1. juni 1905. Tillige byfoged og -skriver i Skælskør og herredsfoged og -skriver i Vester Flakkebjerg Herred.

Arnold Westergaard
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1918-1921. Skælskør Kommunes første folkevalgte borgmester.

Johannes Hansen (1878-)
Konservativ og borgmester i perioden 1921-1937.

Alfred Christian Larsen Langkjær (1894-1967)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1937-1962.

Bent Engelhard Jensen (1923-1988)
Konservativ og borgmester i perioden 1962-1966.

Svend  Åge Troelsen
Venstremand og borgmester i perioden 1966-1974.

Johannes Lyshjelm (1927-2011)
Venstremand og borgmester i perioden 1974-1986.

Søren Clausen
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1986-1994.

Hans Christian Nielsen (1942-)
Venstremand og borgmester i perioden 1994-2002.

Ole Drost
Venstremand og borgmester i perioden 2002-2006.

Fra 1. januar 2007 indgik Skælskør Kommune i den nye storkommune med Slagelse, Korsør og Hashøj i Slagelse Kommune.

JYTTE SKAANING, 2016

Bomhuset, Korsør

Alle kender Bomhuset på Nankes Plads – det har altid i folkemunde heddet ”Bomhuset”; men i arkivalierne betegnes det først som ”Consumtionsbolig” og senere som Accise med bolig for en consumtionsbetjent og hans familie.

Historien startede i 1785, da Consumtions Administrationen d. 7. november blev meddelt ”Skjøde fra Kjøbmand Aaris på et Skæppe af Laugsøe-ageren udenfor Korsør Landport”. Laugsøe-ageren på 62.270 □ Alen var området syd for Skovvejen til Kjærsvej mellem Nankes Plads og Helenevej.

I 1791 boede comsumtionsbetjent Fobian Adler i boligen, der i 1802 blev tilskødet Finanskollegiet.

I 1828 beskrives huset som et forhus på 5 fag med egebindingsværk og en skorsten, indrettet til værelser og køkken.

2. juni 1847 købte justitsråd og toldforvalter Kjær på auktion ”1 Skp. af Laugsøeageren for 100 Rdl. – paa Grunden er Consumtionsboligen opført” – 5 år senere købte han på auktion ”Den forrige Consumtionsbolig for 600 Rdl.”

Taksationen i 1867 gav den første beskrivelse af huset, der passer på udseendet i dag: ”Forhuus: Grundmuur, 8½ Al i □, 4 Al i Høiden, tegllagt, 1 Skorsten, 1 Kakkelovn, indrettet til Værelser, Forstue og Kjøkken. Til Gaden med Portal – Locum: Grundmuur og teglhængt – 8 Fag Plankeværk”.

Bomhuset har siden haft en omtumlet tilværelse: Det har været ventesal for rutebilerne, blomsterudsalg og isbod. I de senere år har det været brugt til kunstudstillinger og værksted for arbejdende kunstnere.

Bomhuset er sikkert bygget i 1839-1840, da krigsråd Dyrhauge påtog sig opgaven at bygge en accisebod. Det er meget sandsynligt, at han har skelet til de tegninger, tømrermester Hans Langhoff havde lavet til et nyt bomhus i Odense – et hus der aldrig blev bygget.

OVE JENSEN. 2014

Kilde: Christian Kvium:”Huset ved Bommen” og brandtaksationer. 

Boeslunde Andelsmejeri

Den 8.oktober 1887 samledes de indtegnede andelshaverne i det nystiftede Boeslunde Andelsmejeri og valgte følgende bestyrelse: gårdejer godsforvalter Ettrup Boeslunde, gårdejer Peder Sørensen Neble, gårdejer Anders Christensen Erdrup, gårdejer Peder Knudsen Atterup, gårdejer Jens Rasmussen Sønderup, gårdejer Niels Pedersen Egerup og gårdejer Johan Andersen Boeslunde. Til formand valgtes Johan Andersen, og det overdrages til bestyrelsen, om muligt at købe Boeslunde Fællesmejeri.

Pastor Richter, Boeslunde havde i 1876-77 i samarbejde med grosserer Schou, Slagelse installeret mejeri i præstegården. Da præstegårdstilsynet fandt dette uheldigt, blev aftalen med grossereren opsagt. Schou lejede nu et stykke jord af dyrlæge Jens Jeppesen, ved dennes nybyggede hus, og byggede et primitivt mejeri bestående af et bræddeskur. Forretningen gik dårligt, så han stoppede driften efter et års tid. Herefter var der flere mejerister, der forsøgte at køre mejeriet videre. I 1886 købte fællesmejerist Hans Møller Jensen dyrlæge Jens Jeppesens hus.
   
Boeslunde Andelsmejeri købte dette private fællesmejeri af mejerist Hans Møller Jensen med bolig og inventar for 8000 kr. Den 24. februar 1888 leverede ca. 70 andelshavere med godt 500 køer første gang mælk til andelsmejeriet.

Da stillingen som mejeribestyrer efter Hans Larsen i 1892 blev opslået, var der 110 ansøgere. Ansat blev den kun 23-årige Hans Dinesen fra Høve, efter 40 år overtog hans søn Harald Dinesen stillingen. Der blev bygget nyt mejeri i 1920, som i 1924 blev ombygget og udvidet. I 1931 blev der bygget ny bestyrerbolig.

I 1929-30 blev der indvejet 3.68 mill. kg. sødmælk og produceret 155.000 kg. smør. Boeslunde Andelsmejeri havde i 1931 152 leverandører med ca. 1100 køer, heraf 5 med over 20 køer og 72 med 4 køer eller der under.
               
Frem til 1951 var der 10 mælketure med hestevogne til mejeriet. I 1935 var prisen for transporten i gennemsnit ca. 22 øre pr. 50 kg mælk, og fra mejeriet kørte tre hestetruk-ne detailsalgsvogne i området med mejeriprodukter. Disse ruter blev fra 1951 sammenlagt til 3 og udliciteret til 3 vognmænd med biler. Detailsalget foregik nu fra en varebil. 
                       
I 1964 blev mejeriet nedlagt, og andelshaverne ligeligt delt mellem Vemmelev Andelsmejeri og Andelsmejeriet Godthåb i Skælskør. Bygningerne ligger stadig her i 2011 på adressen Boeslunde Byvej 64, men kun boligen benyttes.


Formænd:
Johan Andersen  1888-1909
Rasmus Johansen 1909-1936
Niels Petersen 1936-1946
Jens Olsen 1946-1951
Poul Jensen 1951-1960
Frode Stendal 1960-1964

Mejeribestyrere:
Hans Larsen 1888-1892
Hans Dinesen 1892-1932
Harald Dinesen 1932-1964

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

 Litteratur: Jul i Skælskør 1999, side 40-45. Finn Pedersen: ”Hollænderi” i Boeslunde sogn

Boeslunde Mejeri i 1960’erne

Blæsinge jordemoderhus

Matrikel 24a Blæsinge husede i mange år jordemoderen eller gjordemoderen, som var titlen i tidligere tider. Ejendommen tilhørte indtil 1856, ligesom al anden ejendom i Blæsinge og Havrebjerg, Brorupgården med bl.a. Ludvig Holberg som ejer, men blev så af Sorø Akademi overdraget til Kirke- og Undervisningsministeriet. I 1871 tog Sorø og Holbæk amter over, og i 1905 var det Holbæk amt alene, der stod med embedsboligen. Samme år blev der opført et nyt stuehus på ejendommen, men de gamle bygninger ligger der stadig i 2008. I 1921 blev ejendommen solgt til murermester Anders Christian Andersen, og han boede og drev sin virksomhed derfra.

Der var lidt jord til ejendommen, således at jordemodermanden også var beskæftiget, ud over at han ofte havde arbejde i grusgraven, som jorden stødte op til.

I Havrebjerg kirkebog ser man, at rigtig mange børn er blevet født her. Mange mødre kom langvejs fra på ”diskret ophold”, som det hed i filmen af samme navn med Bodil Ipsen som jordemoder. Der har gennem årene fra ca. 1800 til 1920 været omkring 10 forskellige ”madammer”, som de også blev kaldt, med titlen jordemoder på stedet.

OLE HANSEN. 2014

Birckner, Michael Gottlieb (1756-1798) præst og forfatter

Michael Gottlieb Birckner blev født i København i 1756. I treårs alderen mistede han sine forældre, men velmenende folk tog sig af ham, og ved deres hjælp blev han i 1772 student.

Herpå fulgte så et langvarigt teologisk studium, som først afsluttedes i 1784. Han havde dog ikke ligget på den lade side, men brugt tiden på filosofiske studier samt dygtiggjort sig i engelsk og især tysk. Især blev han påvirket af den kendte, tyske filosof Kants skrifter og fandt derved en begejstring for sandhed og ret. For at tjene til dagen og vejen ernærede han sig ved undervisning.

Birckners første litterære publikation havde den omstændelige titel: ”Svar på det spørgsmål: Skal man undertrykke adelen? ” Den vakte en del postyr. I 1790 fik han sit første kald som residerende kapellan ved St. Laurentius’ tyske menighed på den lille ø Før, der ligger sydvest for Tønder ude i Vadehavet.

Det var jo langt væk, men han brugte også tiden til fortsatte studier, selvom savnet af Københavns litterære cirkler var mærkbart.

Den diskussion, der i samtiden optog sindene, var spørgsmålet om censur og trykkefrihed. Et ømtåleligt problem, som krævede en vis varsomhed at beskæftige sig med, og som også Birckner blev optaget af.

I 1792 havde en af hans venner – på hans vegne – søgt stillingen som kapellan i Korsør. Det var unægtelig nærmere hovedstaden, og Birckner blev efterhånden glad for at være i byen. Han fik et godt forhold til sognepræsten, og i dennes hjem traf han sin tilkommende hustru, Henriette Christine Horneman, som han blev gift med i 1795.

Kaldet som kapellan var ikke lønsomt, og han søgte derfor om forflyttelse. Men han fik dog tid til at beskæftige sig med det, der optog ham mest: Kærlighed til friheden og kampen for sandhed. Det gav sig udtryk i forskellige skrifter bl.a. hans hovedværk, der udkom i 1797: ”Om trykkefriheden og dens love” samt året efter fortsættelsen: ”Videre undersøgelser om trykkefriheden og dens love”.

Desværre var han i disse år plaget af en krampagtig hoste og vand i brystet – formodentlig en begyndende tuberkulose. Alligevel udnævntes han i november 1798 til sognepræst i Vemmelev kirke, en kærkommen udnævnelse, der ville have lettet hans økonomi. – Men sygdommen havde dog fået godt tag i ham, og han døde allerede den 1. december samme år kun 42 år gammel.

Forinden var han begyndt en udgivelse af samtlige sine skrifter – en udgivelse, der blev fuldført under Anders Sandøe Ørsteds redaktion. Hans enke blev siden gift med den berømte jurist Jonas Collin, der bl.a. er kendt for sin faderlige støtte til H. C. Andersen.

Efter Birckners død blev der på hans grav rejst en mindestøtte. Den blev senere flyttet, men kan stadig ses på nordsiden af Korsørs Skt. Povls Kirke.  Birchnersgade i Korsør – se denne – er opkaldt efter Michael Gottlieb Birckner.

KARIN VEDEL. 2016


Litteratur: Karin Vedel (2010): Personerne bag vej- og gadenavne i Korsør Syd.

Portræt af Michael Gottlieb Birckner. Kobberstik udført af Gerhard Ludvig Lahde (1765-1833) i 1797.
Gravmindet som er bekostet af Jonas Collin.
Foto: Ove Jensen

Birchnersgade – Korsør

Man kan næppe i dag kalde Birchnersgade for en gade. Det er nok snarere en slags areal mellem Baggesenskolen og Storebæltshallen. Sådan har det været siden skolen i 1965 og hallen i 1966 blev bygget. Men indtil da var det en ganske almindelig gade med bygninger, der nu er nedrevet: Flere boligejendomme, Byskolens gymnastiksal, den kommunale badeanstalt, Rasmusens Mørtelværk og Korsør Elvaskeri. Gaden er blevet anlagt i sin helhed omkring 1910, men navnet var oprindeligt Kroghsgade. Naturligt kunne man sige, for i den nu nedrevne ejendom, der lå på hjørnet Jens Baggesensgade/Birchnersgade boede malermestrene Vilhelm Krogh og sønnen Emil Krogh. Og skulle man være meget nøjeregnende, hed den person, som gaden er opkaldt efter, ”Birckner” – med ”k”, Michael Gottlieb Birckner – se denne. 

KARIN VEDEL. 2016 

Litteratur: Karin Vedel (2010): Personerne bag vej- og gadenavne i Korsør Syd.

Foto: Ove Jensen