Birch, Vilhelm Ludvig (1817-1871), guvernør i Dansk Vestindien

Født: 29. august 1817 i Slagelse

Død: 26. februar 1871 på St. Thomas

Vilhelm Ludvig Birch blev i 1835 student fra Slagelse latinskole, herefter fortsatte han sine studier som jurist og kunne i 1841 tage titlen som juridisk kandidat.  Her startede han som volontør hos det danske kancelli, hvor han blev overført til kolonierne.

I 1845 tiltrådte han stillingen som auditør ved garnisonen på St. Thomas. Her fortsatte hans virke, indtil han som en belønning for sit store arbejde blev udnævnt til kolonisekretær i 1856. Stillingen som sekretær ledte ham op til udnævnelsen som generalguvernør for Dansk Vestindien i 1861.

I rollen som guvernør stod Vilhelm for salgsforhandlingerne om Skt. Thomas’ og Skt. Jans afhændelse til USA.

Plantagedriften havde ikke Vilhelms store interesse. Dog arbejdede han ihærdigt på at løse plantagernes arbejdskraftsproblem gennem immigration, ligesom han brugte sin indflydelse i kolonialrådet til at sikre plantagearbejderne tålelige vilkår; af sidstnævnte grund var han ikke populær blandt alle plantageejere. Februar 1871, kort før Vilhelm Birchs død, flyttedes guvernørens sæde fra Christiansted på Skt. Croix til Charlotte Amalie på Skt. Thomas. Vilhelm Birch, der var en udpræget embedsmand fik det eftermæle at han havde været en retfærdig og hæderlig mand, der flittigt havde arbejdet for øerne.

Vilhelm Ludvig Birch var en af hovedmændene bag den danske koloniallov af 1863 hvori de danske kolonier fik økonomisk selvstændighed og politisk status som kommuner.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018

Portrætfotografi
Det Kongelige Bibliotek

Bell, Paul J. (1920-2005) skibsmaskinchef, lokalhistoriker og museumsleder

I Korsør vil Paul Bell først og fremmest blive husket som den person, der stod i spidsen for oprettelse af By- og Overfartsmuseet og samtidig kæmpede for bevaring af en række historiske bygninger, bl.a. Kongegaarden.
Han skrev dog også bøger og artikler om skibshistorie, og som skibsmaskinchef på Storebæltsfærgerne var han med til at udvikle de allersidste store færger, før de blev gjort overflødige af tunnelen og Storebæltsbroerne i 1997-98. 

Paul Johannes Bell (1920 – 2005) tilhørte rigtignok en gren af den berømte Graham Bell-familie, idet Pauls oldefar og den berømte Grahams far var brødre.
Han blev udlært på Nakskov skibsværft og fortsatte en uddannelse til maskinmester (1944). I 1946 flyttede han til Korsør, fordi han havde fået ansættelse ved Storebæltsoverfarten.

Sidst i 1970’erne havde DSB-overfarten planer om at skille sig af med Danmarks ældste og første dieselmotorfærge, M/F “Korsør”, bygget i 1927. Denne færge forsøgte Paul at få bevaret som museumsfærge i Korsør, lagt op ved Fæstningen. Det lykkedes desværre ikke, så i stedet tog han initiativ til oprettelse af By- og Overfartsmuseet (1983).
Samtidig skrev han i aviserne om Kongegaardens sørgelige forfald, og som formand for den nystiftede Bygningsbevaringsforening i Korsør opfordrede han fredningsmyndighederne og kommunen til at gøre noget ved sagen. Derfor var han også med til at stifte Foreningen Kongegaarden i 1986.

Paul var en glimrende fortæller, både mundtligt og skriftligt, og da han også havde et godt håndelag, var hans udstillinger på museet altid værd at se på. Hans artikler og indlæg i museums- og kulturdebatten var bestemt heller ikke kedelige, men undertiden kunne de være lidt skarpe.

Paul modtog mange hædersbevisninger, bl.a. Ridderkorset.
Yderligere oplysninger kan læses på www.kongegaarden.dk  > Arkiv > Tekstarkiv

POUL ERIK NIELSEN. 2014

Paul J. Bell

Bastholm, Hans (1774-1856) sognepræst og redaktør

Mit Livs Eventyr skrev H.C. Andersen, at da han sent om aftenen en efterårsdag i oktober 1822 kom til Slagelse og steg af i ”Gjestgivergaarden”, spurgte han ”Madamen der, hvad Mærkeligt her var i Byen”. Som svar fik han ”Den nye engelske Sprøite og Pastor Bastholms Bibliothek!”.

Hans Bastholm blev født i København, blev student i 1789 og teologisk kandidat fire år senere. Herefter studerede han i udlandet, i Göttingen, Kiel, Paris og Leipzig, indtil han i 1787 vendte hjem.

Han søgte nu præstekald – ikke af lyst, men dels for at få noget at leve af og dels for at kunne gifte sig med sin forlovede gennem seks år. Først blev han kapellan ved Sct. Mikkels Kirke og to år senere sognepræst ved Sct. Peders Kirke.

I 1814 begyndte bogtrykker Peter Magnus at udgive Slagelse Ugeblad eller Den Vestsjællandske Avis efter at have sikret sig Bastholms assistance. Det følgende år overtog Bastholm redaktionen, et hverv han beholdt til 1836.

Han følte en udpræget lede ved præstegerningen og havde hyppigt nervetilfælde også under gudstjenesten. I 1825 fik han tilladelse til at holde en personlig kapellan, som i 1837 fik overdraget hele embedsførelsen. Bastholm var en ivrig skribent og var indviklet i flere teologiske stridigheder. I 1846 søgte han ret pludseligt sin afsked og rejste til København, hvor han døde ti år senere.

Fra ungdommen var han en ivrig samler af al slags viden. Allerede under studieopholdet i Göttingen købte han bøger over evne og måtte derfor leve spartansk. Han eksperimenterede endog med at undvære såvel mad som søvn, men som én af hans biografer nævner, så gik det mærkeligt nok ikke.

Gennem indtægterne fra bladudgivelsen i Slagelse skabte han sig et bibliotek på mere end 5000 bind.

I 1813 brændte Sorø Akademis Bibliotek, og i midten af 1820’erne indgik Akademiet en overenskomst med Bastholm om, at hans bogsamling skulle overgå hertil, og i 1847 overlod han sit bibliotek til Akademiet. Samlingen bestod da af 7000 bind, af hvilke Bastholm beholdt de 2000 til sin død. Samme antal viste det sig i øvrigt, at Akademiet havde i forvejen.

Hans Bastholm var nærmest en polyhistor, dvs. en person, som interesserede sig for og vidste noget om mange videnskaber. Hans bogsamling bestod primært af geografiske, naturhistoriske og encyklopædiske værker, men alle fag var i øvrigt repræsenteret. Hans plan var at samle stof til han fyldte 50 år, og først derefter ville han begynde på produktivt arbejde. Han ville anskaffe sig ”Hovedbøger i enhver Videnskab”, lade ”samme gjennemtrække med rene Blade” og aldrig læse ”en Bog uden at citere dens hele Indhold til disse”, oplyste han til Akademiet ved forhandlingerne om bogsamlingen. Han oplyste endvidere, at det var hans håb, at hans optegnelser engang kunne komme mange lærde personer på Akademiet til gode. Om dette nogensinde er sket, står mig hen i det uvisse. En fransk bog med 1.438 sider var således gennemtrukket med hvide blade – i alt 2.726 blanke sider bestemt til notater. Heraf var blot to beskrevet!

Hans Bastholm stræbte øjensynligt ikke efter personlig berømmelse. Hans arbejder vidner om en stor og uegennyttig kærlighed til videnskaben. Han var tilsyneladende en anset person i sin tid. Flere berømte forfattere sendte ham således deres værker med personlig dedikation.


Litteratur: B. Riis Larsen: Pædagogikhistorikeren Olaf Carlsen. Liv og værk (2013) s. 189ff

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Hans Bastholm

Bastholm, Ellen (1949-2012) rektor

Ellen Bastholm Jensen blev student fra Hjørring Gymnasium i 1969 og syv år senere cand.mag. i samfundsfag (hovedfag) og dansk (bifag) fra Aarhus Universitet. Hun tog senere erhvervsøkonomi som et ekstra bifag. Ellen Bastholm var ansat ved Frederiksborg Statsskole fra 1976 til 1992 – de senere år som inspektor. Hun afløste i 1992 Jens Jørgensen som rektor ved Slagelse Gymnasium og HF-kursus.

I starten af sin rektorperiode gennemførte hun en lang række nye tiltag på gymnasiet, eksempelvis teamlærerordningen, og hun bevirkede, at gymnasiets oprindelige logo fik en mere nutidig streg.     

Ellen Bastholm har forfattet en del bøger. Socialdemokratiet som folkeparti fra 1976 og 1930’erne – dagligliv og politiske tendenser fra 1982. Hertil kommer lærebøger og en række artikler og aviskronikker om uddannelsespolitiske spørgsmål.

I marts 2000 fratrådte hun sin stilling på grund af sygdom. Hun blev boende i Slagelse og deltog i de følgende år i en lang række aktiviteter. I disse år skrev hun to bøger. Én om maleren Per Hillo fra 2005 og én om møbelsnedkeren Bruno Hansen fra 2008. I 2009 var Ellen Bastholm primus motor i at skaffe midler til restaurering af rytterstatuen på Schweizerplads. 

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: B. Riis Larsen: Slagelse Gymnasiums Lærere 1927-2002 og Nyt fra Slagelse Gymnasium september 2012 s. 14.

Foto: Georg Hemmingsen

Balle, N.E. (1744-1816), biskop og professor

På mindetavlen på Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke kan man læse navnene på en række personer, som har frekventeret Slagelse lærde Skole. Den eneste af disse, som ikke har fået en gade eller vej opkaldt efter sig i byen, er Nicolai Edinger Balle.

11 år gammel kom han i skole i Nakskov og efter faderens død 1758 i Slagelse lærde Skole, hvorfra han i 1762 blev dimitteret til Københavns Universitet.

I 1765 tog han attestats (embedseksamen) og var på udenlandsrejse fra 1766 til 1769.

Året efter blev han udnævnt til sognepræst for Kjettrup og Gjøttrup menigheder i Aalborg stift. Som landsbypræst følte han sig dog kun lidt tilfreds, og det var med glæde, han modtog en kaldelse som fjerde teologiske professor ved Københavns Universitetet i 1772. Han blev i 1774 dr. theol. og var biskop over Sjælland fra 1783 til 1808.

Om sin skoletid i Slagelse har han skrevet: ”Min brave Rector Rhud var en herlig Latiner. Jeg lærte her baade at tale om skrive [Latin] med Færdighed. …At jeg haver været en lykkelig Discipel under saa brave Lærere i denne gode Skole, skal ihukommes med sønlig Taknemmelighed indtil mit sidste Aandedræt”.

Litteratur:

Biskop Balles visitatsbog 1799-1807 ved Christian Larsen. (1999). [Kbh.] : Selskabet for Udgivelse af Kilder til Dansk Historie, 1999. Hertil knytter sig: Biskop Balles visitatsindberetninger 1783-1793. 2003

Kaj Viderø: Slagelse Skoles kendteste Disciple. I: Slagelse kommunale højere Almenskole. Meddelelser fra Skoleaaret 1942-43 s. 14

Michael Neiiendam i: Dansk biografisk leksikon, 3. udg. bd. 1 (1979) s. 384-387.

Børge Riis Larsen, 2017

Nicolai Edinger Balle (1744-1816)

Espe Herregårdsmejeri

Første gang man støder på egentlig mejeridrift i Boeslunde sogn er ved Espes salg i 1757. Der var på dette tidspunkt 60 køer med opdræt, og der blev drevet hollænderi (mejeridrift) på gården. Køerne blev senere sat ud og erstattet med stude til opfodring. I år 1800 kom der igen gang i mejeridriften i sognet. Bornemand havde købt Espe i 1798 med en besætning af stude. Men han lagde produktionen om til mælkeproduktion og byggede et nyt mejeri på gården. Besætningen var nu på 100 malkekøer med opdræt.

Natten til den 3. november 1825 lagde en brand hele ladegården i ruiner og dermed også mejeriet. Allerede et halvt år efter stod et nyt moderne mejeri på cirka 360 m2 klar, indrettet med mælkekælder, smørkammer og ostekammer. Da mejeriet havde specialiseret sig i ostefremstilling, kaldtes det for Herregaards Osteriet “Espe”. Fremstilling af oste krævede mange ansatte. Sidst i 1800-tallet var der ansat 1 mejerske, 2 mejerilærlinge og 6 mejeripiger. Det var camembert oste, mejeriet havde specialiseret sig i. Disse oste var så gode, at de ved landsudstillingerne i 1938 og 39 fik den højeste bedømmelse, og som de eneste en sølvmedalje. Osteriet lukkede under anden verdenskrig.

Espe gods var andelshaver i Boeslunde Andelsmejeri fra dets start i 1887, men fortsatte osteproduktionen på Espe. I 1923 lejede  greve Adam Moltke på Espe en del af det gamle brændevinsbrænderi i Skælskør. Her blev indrettet mejeri, bolig for mejeribestyreren og mejeriudsalg, som solgte mejeriprodukter til byens husmødre. Mejeriet kaldtes Skælskør Mælkeforsyning. Mejeriet havde 2 mælkevogne til detailsalg, som hver morgen kørte rundt i byen med frisk mælk. Mejeribestyrer fra 1925 var Ejnar Laurids Hansen, gift med Astrid født Larsen. Ejnar Hansen havde lært på Ullerslev Andelsmejeri og arbejdet på forskellige herregårds- og andelsmejerier.

Da det gamle brænderi blev solgt til Skælskør Bank i 1952, lukkede mejeriet, og detailsalget blev solgt til Andelsmejeriet “Godthaab”. Espe gods leverede herefter mælken til dette mejeri, indtil de solgte køerne i begyndelsen af 1960-erne . Andelsmejeriet “Godthaab”, der havde adresse på Næstved Landevej 7, 4230 Skælskør, fortsatte detailsalget i Skælskør med mejeriudsalg på Svanetorvet 2, i Skælskør.

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Litteratur: Jul i Skælskør 1999, side 40-45. Finn Pedersen: “Hollænderi” i Boeslunde sogn
Finn Pedersen: Espe fra landsby til herregård (2010)
        

Inspektør Vestergaard til hest foran Espe Herregårdsmejeri – bygget 1825
Foto: Vestergaard
Udsalg for Skælskør Mælkeforsyning (nuværende Max Bank) i Algade

Elvensø, Mogens Houmann (1922-1996), ingeniør, politiker

Student fra Slagelse kommunale Gymnasium i 1941. Cand.polyt. (bygningsingeniør) i 1947. Ansat hos stadsingeniøren i Køge 1947 og stadsingeniøren i Slagelse 1950. Eget rådgivende ingeniørfirma fra 1957. Periodevis på Teknisk Skole i Køge og Slagelse 1948-1973. Underviste i matematik og fysik på Slagelse kommunale Gymnasium 1959-1964. Forstander for Arbejdsteknisk Skole i Slagelse 1954-1956. Medlem af kommunalbestyrelsen i Slagelse 1979 og 1988-1990 for Fremskridtspartiet. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet 1990. Medstifter af Trivselspartiet.

BØRGE RIIS LARSEN . 2014.

Litteratur: Folketingets håndbog 1988. Børge Riis Larsen (2002): Slagelse Gymnasiums Lærere.

Mogens Elvensø står her som nr. 4 fra venstre.
Som nr. 1 fra venstre ses Slagelses borgmester Poul Hansen.
Som nr. 2 fra venstre: assurandør Carl Nielsen.
Som nr. 6 fra venstre: stadsingeniør Holger Kerstens.
Som nr. 7 fra venstre: inspektør Børge Christensen.
 
Fotograf: H. Blytsgård.

Egede Andelsmejeri

Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte  som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer  i København.

Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig  havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.

Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri.  Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og  Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris  første formand.

Allerede den 20 december samme år blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.

Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.

I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri  havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.

Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken.  Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 blev Charles Nielsen købt ud og Kristensen blev eneejer af mejeriet. Den første oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.

Her i 2011 ligger mejeribygningerne, som nu huser Korsør Køkkencenter, stadig på adressen Korsør Landevej 655. 4220 Korsør

Formænd:
Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898
Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903
Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909
Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917
Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920
Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926
Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931
Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939
P. Chr. Skov 1939-1947

Mejeribestyrere:
Henrik Jensen 1895-1904
 Kristen Andersen Fransen1904-1907
 Niels Christian Poulsen 1907-1946
 N.J. Rohden Olesen 1946-1947
 Gunner Jensen 1947 

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35. Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn.
Jul i Skælskør 1999, side 40-45.  Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.

Bemærk de hestetrukne mejerivogne med mælkejunger

Egedal Andelsmejeri (Eggeslevmagle)

Egedal Andelsmejeri beliggende Sorø Landevej 235 i Eggeslevmagle by blev oprettet i 1894, og ombygget i 1912. Fra starten var der cirka 95 andelshavere med tilsammen omkring 800 køer. Andelsbeviserne var på 10 kroner. Det var forskelligt, hvor mange andele de enkelte leverandører havde, men princippet en mand en stemme var gældende. Egedal Andelsmejeris første formand var gårdejer Christen Larsen, Byagergård. Han blev ved sin død i 1906 afløst af sin bror Niels Christian Larsen. Første mejeribestyrer var Carl Larsen, der var født i Vig 1870. Han var bestyrer fra 1894 til 1934, hvor han på grund af sygdom blev afløst af Niels Olav Petersen.
       
Mejeriet havde særskilt beboelse. Skorstenen var firkantet og 20 meter høj. Ishuset kunne rumme 170 m3 is. Brønden var 9 meter dyb. Der var kulfyring og elektrisk lys. Mejeriet blev ombygget i 1912.

I 1929-30 blev der indvejet 2.47 mill. kg. mælk og produceret 104.312 kg. smør. Egedal Andelsmejeri havde i 1931 90 leverandører med 800 køer, heraf 11 med over 20 køer og 31 med 4 køer og derunder. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Carl Larsen og en mejerist. Der blev hvert år indhentet tilbud på kørsel af mælk til mejeriet. Der var typisk en mælkerute fra hver landsby i sognet. Mælken blev transporteret på hestetrukne vogne. En detailvogn kørte hver dag mælketur ind til Skælskørs yderområde. Det var ikke tilladt at sælge mælk fra Eggeslevmagle inde i Skælskør by. Med på vognen var mælk og fløde på flasker, smør og ost samt junger med sødmælk, kernemælk og skummetmælk til løssalg efter mål. 

I midten af 1940-erne blev mejeriet moderniseret. Et plade-pasteuriseringsapparat og to moderne centrifuger blev installeret. Efter krigens afslutning i 1945 tog udviklingen fart. For at kunne møde konkurrencen på verdensmarkedet var en effektivisering af smør-, oste- og mælkepulverproduktion nødvendig. Dette medførte, at man begyndte at lægge andelsmejerierne sammen. Egedal blev det første af Skælskøregnens 10 andelsmejerier, der standsede driften. Allerede i 1949 blev det og to andre af egnens mejerier sammenlagt med Dalmose Andelsmejeri, som herefter modtog mælken.

Bygningerne blev solgt og maskinerne skrottet. Den gamle Marshal dampmaskine fra 1916 måtte lide samme skæbne. Smørkernen af ægte teaktræ, blev solgt til en mand, der ville bruge en del af træet til et spisebord.

Det nedlagte mejeri blev først benyttet til rugeri. Derefter blev indrettet smede- og maskinværksted i bygningerne. Fra 1959 til 1976 havde H. C. Andersens Maskinsnedkeri til huse i mejeribygningerne, der blev fremstillet inventar til F.D.B.s brugsforeninger. Så kom Firmaet VOPI (værktøj og plastik industri,)og her i 2011 er det firmaet S. G. Trading (glasprodukter og porcelæn) der har til huse i mejeribygningerne på adressen Sorø Landevej 235, 4230 Skælskør.

Formænd:
Gårdejer Christen Larsen Byagergård Eggeslevmagle 1894-1906
Gårdejer Niels Chr. Larsen Dybkærgård Eggeslevmagle fra 1906
Gårdejer Peter Mortensen Hønagergård Eggeslevmagle var i 1931
Gårdejer Peter Drost Flademosegård Eggeslevmagle til 1949  

Mejeribestyrere:
Carl Larsen 1894-1934
Niels Olav Petersen 1934-1949

JENS NYVANG ANDERSEN. 2014

Litteratur: Eggeslevmagle by og sogn i 1900-tallet, 2005, side 38-42. Niels Pedersen: Andelsmejeriet Egedal – mit barndomshjem

Til højre ses Egedal Andelsmejeri før ombygningen i 1912
Egedal Andelsmejeri 1993
Foto: Erik Nielsen

Dyrskuer i Slagelse

Indtil 1970 blev der hvert år i juni afholdt dyrskue på boldbanerne overfor Anlægget.

Dyrskuerne var en stor begivenhed som samlede både voksne og børn fra byen og oplandet.

Interessen for at opleve de mange dyr var stor, især for de voksne fra landet, som med kenderminde vurdere de udstillede pragteksemplarer fra gårdene i Østsjælland. Børnen flokkedes om de mindre dyr, som man kunne klappe: Kaniner, grise, ponyer og heste.

I takt med landbrugenes mekanisering blev der også udstillet traktorer og andre store landbrugsmaskiner.

Til dyrskuerne hørte også kåringen af de bedste dyr og et omrejsende tivoli begejstrede især børnene.

Fokus skiftede imidlertid til de store landsdelsdyrskuer i fx Roskilde og Herning og de små dyrskuer i provinsen hører til fortiden.

Poul Hansen, 24-10-2018