Havrebjerg Andelsmejeri

Mejeriet oprettedes i 1888. Frands Frandsen og N.P. Olsen har ganske givet været med til at få mejeriet oprettet.

I 1894 blev der bygget beboelse til mejeribestyreren og i 1906 byggedes ind- og udleveringsramper.

På mejeriet installeredes i 1894 det første køleanlæg i Danmark. Det var en Hammerich kølemaskine. Derudover var der installeret Alfa Centrifuge, Ørum Hansen Kærner (1929), Alliance Kedel (1908) og Marshall dampmaskine (1889).

Omkring 1910 var der 47 leverandører med 450 køer. Fra 1950-1960 gik det jævnt tilbage, og i 1960 blev det besluttet at afvikle mejeriet.

Formænd:

Gdr. Frands Frandsen 1888-1893

Gdr. N.P. Olsen, Skjoldholm 1893-1926

Gdr. Johannes Frandsen 1926-1945

Gdr. Hans Frandsen 1945–1960

Mejeribestyrere:

Niels Johan Pihlkær 1888-1890

Valdemar Hansen 1890-1930

Frede Pape 1930-1960

IB SANDER JENSEN. 2014

Harboe, Frederik Carl Ludvig (1850-1919) sognepræst

Frederik Carl Ludvig Harboe blev født i Fjaltring den 9. januar 1850 som den første i en børneflok på syv. Hans forældre var Frederik Carl Christian Harboe og Marie Kirstine Krarup. Han blev student fra Viborg og derefter cand. theol. i 1875. Han blev dernæst ansat som huslærer på godset Glorup i Ørbæk syd for Nyborg, hvor godsforvalteren var kammerråd Jens Peter Møller. Harboe mødte her godsforvalterens datter, Caroline Charlotte Elisabeth Linnemann Møller, der var født den 20. februar 1858.

I 1877 blev Harboe hjælpepræst i Stenstrup, tæt ved Glorup. Året efter blev han gift med Caroline. 15. november 1880 fik de deres eneste barn, en søn, der blev døbt Frederik Carl Christian Harboe. Han fik senere tilnavnet Carlo. I maj 1883 flyttede den lille familie til Helnæs, hvor Harboe var sognepræst i de næste syv år.I november 1890 afløste Harboe sognepræsten i Sorterup-Ottestrup, Frederik Rubek Christian von Bülow.
Fra Helnæs medbragte Harboe sin hest Hans og tjenestepigen Stine Jørgensen Storm.
 I de følgende år blev præstegården i Sorterup rammen om et rigt familieliv. Både pastor Harboe og hans hustru Caroline var ud af store familier, der ofte fandt vej til Sorterup. Den idylliske have med den lille sø dannede rammen om familiehyggen, der ofte indbefattede kroketspil, cykelture, ridning og roture i båden, som Harboe havde købt af sin forgænger von Bülow. Skovene omkring Store Frederikslund var et yndet udflugtsmål for Harboe og familiegæsterne.Pastor Harboe kørte i egen hestevogn på besøg i sognene og til gudstjeneste i Ottestrup. Hesten Hans blev afløst af Faxe, der yndede et gnubbetræ midt på gårdspladsen i præstegården.Harboe forlod Sorterup Præstegård i efteråret 1913. Han fik kun seks år som emeritus, idet han døde den 6. februar 1919. Caroline Harboe døde i 1935.
Sønnen Frederik Carl Christian Harboe blev gift med sin kusine Tekla Marie Laub Hansen, der var lærerinde. Hun døde i 1957. Frederik blev civilingeniør, ansat på B&W. Han døde i 1969.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup Præstegård
Fra venstre hesten Hans, skimmelen, som blev flyttet med fra Helnæs, pastor Fr.C.L. Harboe, Stine Storm og fru Caroline Harboe
Frederik Harboe ca. 1910

Hansensvej

Hansensvej hed tidligere H.P.P. Hansensvej. Gaden er opkaldt efter bygmester Hans Peter Paulus Hansen (1868-1951). Hansen var fra Hemmeshøj, fik en typografuddannelse på Sorø Amtstidende, drog omkring 1890 til USA og kom hjem ti år senere. Han var en driftig mand, der byggede ejendomme. Han købte Vestermarken af Idagård. Området blev efterhånden til Idagårdsvej, Gækkelundsvej og Hansensvej. De lå i Sankt Peders Landsogns kommune indtil 1970. Det er formentlig Hansen selv, der i 1920’erne har givet gaderne navne. Hansen boede i en årrække på hjørnet af Bjergbygade og Hansensvej, senere på Gækkelundsvej.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Hansen, Hans Peter (1872-1953) borgmester, finansminister

H.P. Hansen var søn af en arbejdsmand i Nykøbing Sjælland og kom ud at tjene efter konfirmationen. Han deltog ivrigt i det socialdemokratiske vælgerforeningsarbejde, samtidig med at han varetog forskellige jobs. I 1902 blev han redaktør af Vestsjællands Socialdemokrat, og i 1906 blev han valgt ind i byrådet i Slagelse, samtidig med at han stillede op til Folketinget, dog uden at blive valgt. Han sad i samme periode i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I 1913 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad til 1945.
1917-1927 var han borgmester i Slagelse. 1924-1932 var han formand for Folketinget, indtil han i 1932 for en kort bemærkning blev forsvarsminister i regeringen Stauning. Allerede efter et halvt år blev han udnævnt til finansminister, en post han beklædte til han i 1937 gik af på grund af et svigtende helbred. I 1945 blev han den første formand for Den parlamentariske Kommission.
I sin borgmesterperiode fik han især stor betydning for skole- og biblioteksområdet, for sygehusvæsenet og for en forbedring af alderdomsforsorgen.
I 1958 opkaldtes H.P. Hansens Plads efter ham i forbindelse med anlægget af Korsgade.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014.

H. P. Hansen

Hannibal, Holger Louis Raben (1880-1953) stationsforstander

Holger Louis Raben Hannibal var født 12. januar 1880 i Sundby på Amager. Han var søn af oversergent Frits Harald Hannibal og Hanne Clara Holst. Han blev elev ved DSB 1.maj 1896 og udnævnt til assistent 1. februar 1898, hvor han blev ansat i Slagelse. Her boede han på Nyvej. 25. november 1904 blev han gift med Signe Solvejg Meyling i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde.

Holger Louis Raben Hannibal blev forflyttet til Holbæk i sommeren 1907. Fra 1921 blev han udnævnt til trafikkontrollør med tjeneste i Holbæk. I 1933 blev Hannibal udnævnt til stationsforstander i Ringsted, hvor han gjorde tjeneste indtil forflyttelsen til Slagelse 1. november 1938.

Hannibal blev således stationsforstander i Slagelse under besættelsen. Ved kommunalvalget efter besættelsens ophør stillede Hannibal op på den konservative liste, dog uden at blive valgt. 12. marts 1947 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog.

Hannibal blev afskediget med pension 1. maj 1949, hvorefter han flyttede til Glostrup. Hannibal og hans kone bevarede dog forbindelsen til Slagelseområdet, idet de havde købt et sommerhus ved Svendstrup. Her døde han 12. maj 1953.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Halsskovskolen

Indtil 1923 var der kun en kommunal folkeskole i Korsør. Den var placeret i byens sydlige del.

Efter mange og lange diskussioner i byrådet blev der givet grønt lys for bygning af en skole på Halsskov. Efter en stærkt diskuteret arkitektkonkurrence enedes man om et projekt tegnet af den københavnske arkitekt Hagens. Projektet vakte beundring i både udlandet og herhjemme. Skolen står i fagtidsskrifter som et af de mest bemærkelsesværdige skolebyggerier i 1900-tallet. Skolen kostede dengang lige netop 1 mill. Skolen blev udvidet med sidefløje i 1962-1963. Under den 2. Verdenskrig var skolen beslaglagt af tyskerne og brugt som lazaret. Skolen fik i 1957 eksamensret. I 1960’erne havde skolen mere end 1000 elever. Ved omlægning af kommunens skolevæsen i 2006 blev skolen nedlagt og overtaget af VUC og Medborgerhus. Flere foreninger og organisationer fik lokaler i bygningskomplekset.

FREDERIK JAKOBSEN. 2014

Halsskov Mølle

For enden af Jørgensgade ud mod vejen til Dyrehovedgård opførte møller Peter Jørgensen i 1874 Halsskov Mølle, der ti år senere blev solgt til bager Peter Thers’s fætter Niels, der kom fra Aalborg. I 1892 solgte han den videre til møller Martin Petersen Lang, der kom fra Gudme ved Svendborg – selv flyttede Niels til Vemmelev, hvor han åbnede en høkerforretning. 

Møller Lang solgte mælk ved stalddøren, hvilket i 1898 udviklede sig til et lille mejeri. Året senere indrettede han bageri i en bagbygning og opførte en to etagers ejendom mod Halsskovvej med bagerforretning i stueetagen. Et par brødvogne sørgede for salg til byens borgere. 

Midt i 1890’erne udstykkede han sin jord – og i 1911 solgte han hus, mølle, bageri og mejeri. Efter flere ejerskifter blev møllen afrigget i 1930 efter mange stormskader. Derefter fortsatte den som mølleri, drevet af en dieselmotor. Langs mejeri blev grundlaget for mejeriet ”Pasteur”, mens bageriet senere, i 1964-1987, blev drevet af Dick Petersen, ”Dicks Bageri”.

OVE JENSEN. 2014

Møllen set for enden af Jørgensgade
Møllen set fra Dyrehovedgårds Allé

Hallelev Forsamlingshus

I 1890 blev der opført et forsamlingshus i Hallelev. Det var behovet for at kunne samles i større forsamlinger, der på denne måde blev opfyldt. Også den gymnastikinteresserede ungdom i området havde savnet et sted at kunne øve sig, efter at interessen for gymnastik var blevet udtalt efter de mange ophold på højskolerne.

Huset blev opført på en parcel tæt ved gadekæret, som enken efter gårdmand Mads Christensen solgte til bestyrelsen for forsamlingshuset for 50 kroner. Hertil blev lagt omkostninger på 30 kroner.

Bestyrelsen bestod af friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev. Han blev valgt til formand. Den øvrige bestyrelse bestod af gårdejer Jens Jensen, Skaftelev, gårdejer Lars Christensen, Nordrup, gårdejer Anders Pedersen, Hallelev, gårdejer Hans Nielsen, Hallelev, gårdejer Hans Christensen, Sønderup, og gårdejer Niels Hansen, Årslev. Flere af bestyrelsesmedlemmerne var også med i andelsmejeriernes bestyrelser og den lokale sparekasses bestyrelse. Det var således erfarne folk, der stod i spidsen for forsamlingshuset.

Der var rejsegilde på forsamlingshuset den 23. september 1890. Den første fest i forsamlingshuset var en mejerifest i februar 1891. Gymnastikforeningen fik fast tilholdssted i huset. Der udover var der en ungdomsforening under ledelse af Hans Larsen i Hallelev, en foredragsforening med friskolelærer Søren Jensen i spidsen og en skytteforening med formand Hans Jørgensen, Årslev, som leder, der benyttede det nye samlingssted.

Dilettant og gymnastikopvisninger blev en fast del af forsamlingshusets liv.

Huset er løbende blevet moderniseret og ombygget, og det fremstår i dag med det oprindelige forsamlingshus som den centrale samlingssal med tilbygget scene, sidefløj, køkken, garderobe, toiletter og en lejlighed på første sal ( bygget i 1953).

Læs mere i : ”Hallelev Forsamlingshus 1890 – 1990.”

Knud Bruun Rasmussen. Februar 2017

Dilettant i Hallelev forsamlingshus, ca. 1925
Hallelev Forsamlingshus. Luftfoto 1959.
Foto: Det Kongelige Bibliotek

Hallelev andelsmejeri

En kreds af gårdmænd i Hallelev besluttede i efteråret 1886 at oprette et andelsmejeri i Hallelev.

Andelsmejeriet blev forsikret i juli 1887. Af protokollen fremgik det, at der var tale om et interessentselskab bestående af otte mænd fra Hallelev.

Mejeribygningen blev opført på en grund, der tilhørte matrikel 6, ejet af Anders Pedersen.

Ud over selve mejeriet blev der opført udendørs latrin og en kulplads af brædder. Skorstenen var firkantet og 17 meter høj. Ishuset kunne rumme 150 kubikmeter is. Mejeriets brønd var 5 meter dyb.

Den første bestyrelse bestod af formanden Anders Pedersen (1887 – 1890), Jens Henrik Jensen, Lars Jacobsen og Ole P. Hansen.

Inventaret bestod af en 6 hestes dampkedel, en 4 hestes dampmaskine, en trykpumpe, to centrifuger fra Burmeister og Wain, et påfyldningskar, en sødmælksforvarmer, et skummetmælkskar, en egekærne, en smøræltemaskine, en varmtvandsbeholder og en koldtvandsbeholder.

Formænd.

Gårdmand Hans Nielsen blev formand i 1890 frem til 1895. Han blev efterfulgt gårdmand Jens Larsen (1895 – 1897) og gårdmand Hans Nielsen(1897 – 1903).

Fra 1903 frem til 1919 var friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev, formand. Søren Jensen havde to køer, som han tilmeldte andelsmejeriet i december 1888.

Andelshavere.

Andelshaverne var hovedsagelig fra Hallelev med enkelte deltagere fra Skaftelev, Sønderup og Gudum. Otte andelshavere fra nabolandsbyen Ørslev på den nordre side af Tude å havde tilmeldt sig andelsmejeriet i Hallelev med 67 køer i alt. Blandt disse andelshavere var smeden i Ørslev med 3 køer.

Omkring 1915 havde mejeriet 34 leverandører (andelshavere) med 350 køer.

Mejeribestyrere.

Mejeriets første bestyrer var Knud Nielsen fra Ejsing sogn i Ringkøbing amt. Kristen Nielsen, født i Stillinge sogn, var mejerilærling, og Bodil Marie Olsen, født i København, arbejdede i mejeriet som mejerske. (Folketællingen fra 1890).

Jens Christian Hansen blev mejeribestyrer i 1900 sammen med et helt nyt hold af medhjælpere – Karen Marie Pedersen, Axel Johannes Hansen og Karen Marie Hansen. Få år senere blev Christian Anton Christensen mejeribestyrer. Han blev afløst af Christian Vilhelm Hansen i december 1909. Fra 1919 blev Hallelev andelsmejeri bestyret af Ole Christoffersen, der var i stillingen frem til mejeriets lukning i 1960.

I mejeriets regnskabsbøger ses de mange samarbejdspartnere, som indgik i mejeriets daglige drift. De lokale bødkere leverede utallige dritler (trætønder), der blev brugt til at afsende smørproduktionen i. Firmaer i Slagelse, her iblandt Alliance og H.P.Philipsen,Løvegade, leverede nye maskiner ved udvidelsen i 1912 og ombygningen i 1925.

I gode tider blev der brugt kul til at fyre op under dampmaskinen.

Under 1. verdenskrig blev der brugt tørv og brænde. Til optænding blev der indkøbt halm. Elektriciteten blev aftaget fra det lokale elektricitetsværk i nabobygningen i Hallelev.

Landbobanken og Bondestandens Sparekasse, begge i Slagelse, blev brugt som pengeinstitutter.

Smørproduktionen blev afsat til firmaet Stilling-Andersen, senere til Smør-eksportforeningen.

På årsbasis blev der i 1930 fremstillet mere end 44 tons smør.

I Ole Christoffersens tid blev der også produceret ost. Christoffersen opnåede bronzemedaljer i 1927 og 1930 for produkter fra Hallelev andelsmejeri, ligesom han i flere omgange fik rosende omtale på landsudstillingerne.

Jens Peter Hansen Jensen fra Vestermosegård i Skaftelev var formand i 30-erne.

Efter besættelsen fra 1940 – 1945 kom der nye tider i landbruget. Landbruget blev lagt om fra kvæghold til mere blandet drift. Mejerierne blev nødt til at centralisere og effektivisere driften. Hallelev andelsmejeri måtte se de nye tider i øjnene og lukke mejeriet i Hallelev i 1960. Enkelte andelshavere meldte sig ind i Kirke Stillinge andelsmejeri.

Da andelsmejerierne i Årslev, Nordrup, Hallelev og Gudum var i drift, kunne der i området tælles omkring 1800 malkekøer. I alt var der i området 194 andelshavere (leverandører).

I dag (2016) er der kun enkelte gårde med malkekvæg tilbage.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.

Hallelev Andelsmejeri. Luftfoto 1949.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Bildsø Skole (1877-1956)

Bildsø Skole blev bygget i Kirke Stillinge Sogns nordlige del i 1877 for at imødekomme det stadig stigende børnetal. Det var børnene fra Bildsø by, strandområdet og fattiggården i Kirke Stillinge, der søgte til skolen. Skolebygningen blev ombygget og udvidet i flere omgange. Staldbygningen blev ombygget i 1929 og indrettet, så der kunne laves gymnastik og holdes møder. I 1919 blev der indlagt elektricitet, og i 1950 blev der indlagt vand. Tidligere havde man klaret sig med en vandpost i gården. Skolen blev nedlagt i 1953. Indtil den nye centralskole i Kirke Stillinge var færdig i 1956, blev børnene kørt i skolebus til Kelstrup Skole.

Knud B. Rasmussen, 2017

Bildsø skole ca. 1913