Skribent arkiver: Christoph Klinger

Hjemmeværnets Musikkorps Vestsjælland

Udgivet den af

blev grundlagt i 1950 og havde sin første optræden i april 1951. I starten var instrumentationen messingblæsere og slagtøj. I 1978 blev de første kvinder optaget i musikkorpset, som med tiden også kom til at omfatte træblæserinstrumenter. Som dirigenter har man primært gjort brug af musikere fra det nu nedlagte Sjællandske Livregiments Musikkorps og Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Musikkorpset medvirker hvert år ved en lang række arrangementer. I Slagelse drejer det sig bl.a. om forårskoncerten på Antvorskov Kaserne den sidste torsdag i april og mindegudstjenesten 4. maj i Sankt Mikkels Kirke. 

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Egil M. Jacobsen (2000): Jubilæumsskrift. Udgivet i anledning af Hjemmeværnsregion V’s Musikkorps Slagelses 50 års jubilæum.
Egil M. Jacobsen og Børge Riis Larsen: Hjemmeværnsregion V Musikkorps – Slagelses ældste orkester. I: Jul i Slagelse (1997) s.33-34.

Hestemøllestræde

Udgivet den af

Dette stræde har haft mange navne, herunder Rakkerstrædet, fordi byen i 1761 købte et hus til rakkeren i gaden. Huset kaldes nu ”Bødlens hus”, hvilket der ikke er grundlag for. Hestemøllestræde formodes at være opkaldt efter en hestemølle, der lå på Slotsgade ud for strædet.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Helms Skole

Udgivet den af

Skolen er Korsørs ældste skole. Undervisningen begyndte 1. september 1865 i bagbygningen til Algade 43. Skolen er oprettet i 1865 af cand.jur. H. Helms og cand.theol P. Rasbech. Skolen var dengang kun for drenge. Skolen lå i Slottensgade, i de tidligere bygninger, som havde huset betalingsskolen.

H. Helms forlod byen i 1869, og Rasbech blev gift med Charlotte Rasmusen.

I 1883 blev skolen delt, idet Rasbech fortsatte med de store elever i Slottensgade, medens Charlotte startede med de små i Villa Prip – en bagbygning til Jens Baggesensgade 29.  I slutningen af 1890’erne overtog Frederikke og Marie Helms, to niecer til H. Helms, skolen.

Ved skolens indflytning i de nuværende bygninger på Dahlsvej i 1902 blev navnet Frk. Helms Skole. Frøknerne Helms ledte skolen indtil 1914.

I 1975 blev der bygget en ny fløj med gymnastiksal til, og senest er der i 2007 købt naboejendomme. Skolen omfatter i 2008 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Tillige er der tilknyttet en skolefritidsordning. Nuværende skoleleder (2008) er Curt Asklund.

FREDERIK JAKOBSEN. 2008

Heininge Skole (1806-1956)

Udgivet den af

Strandvejen 121

Heininge Skole havde først til huse i den gamle degnebolig i landsbyen. Der blev indrettet en simpel bolig til læreren og en ganske lille skolestue. Her blev der holdt skole indtil 1911, den nye, smukke skole, tegnet af arkitekt Strøm Teisen, blev bygget lidt uden for landsbyen mod syd. Den gamle skolebygning i landsbyen brændte i 1912. Heininge Skole fungerede frem til 1956, hvor Kirke Stillinge Centralskole blev indviet. Det var de tre yngste årgange, der blev overført til Centralskolen. De fire ældste årgange var begyndt på Vestre Skole i Slagelse i 1955.

Skolebygningen blev solgt privat, men blev senere købt af Trelleborg Friskole, som i dag har 170 elever og omkring 15 lærere.

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Havrebjerg Valgmenighed

Udgivet den af
Havrebjerg Valgmenighed er en af Dan-marks 30 grundtvigske valgmenigheder (heraf 9 på Sjælland). Valgmenigheden har i 2008 153 medlemmer.
Beslutningen om at oprette en frimenighed og bygge kirke blev taget ved et møde hos Lone og Frands Frandsen på Holmegaard i Havrebjerg den 3. februar 1904, og kirken stod færdig til indvielse, som skete den 25. september samme år.
Forud var gået nogle år med skiftende præster og vikariater i Havrebjerg Sogne-kirke, og de grundvigsk sindede i sognet var mildt sagt utilfredse hermed. Da man i år 1900 skulle ansætte ny præst og fik afslag fra kirkeministeren om at måtte ansætte højskoleforstander L.N. Lundbye fra Høng Højskole som sognepræst i Havrebjerg, og da man – frimenighedsfolkene – samtidig fik afslag på som frimenighed at måtte benytte sognekirken, var det nok den endelige årsag til at frimenigheden blev oprettet og kirken bygget.
Der er selvfølgelig mange nuancer i denne udvikling, bl.a. holdt frimenighedspræsten Niels Dael fra Høve en del møder i Havre-bjerg Forsamlingshus med frimenigheds-folkene.
I 1962 overgik frimenigheden til valg-menighed, hvilket for en stor del skyldtes ønsket om fuldt ud at kunne udstede såvel dåbs- som vielsesattester. Overgangen skete uden de store diskussioner i menig-heden, og anerkendelsen blev bekendtgjort i Statstidende den 18.december 1962.
En valgmenighed skal anerkendes som del af Den danske Folkekirke og står under tilsyn af provsten. Disse provstesyn, som finder sted hvert tredie år, sikrer såvel valgmenighedens kirkebygninger en korrekt vedligeholdelse, som de sikrer valgmenig-hedens medlemmer en forsvarlig, kirkelig betjening. 		 Valgmenighederne ansætter selv deres præster uden indblanding af nogen offentlig myndighed, lige som de selv afholder samtlige deres udgifter ved hjælp af kontingent fra medlemmerne. Dette kontingent skal mindst være af samme størrelse som kirkeskatten, men er i de fleste tilfælde væsentlig højere.
Der kan dog ydes statstilskud til hovedistandsættelse af valgmenigheds-kirker samt lån i stiftsmidlerne til større istandsættelser af præsteboliger.
VAGN PEDERSENFormænd:
1904-1926: Frands Frandsen, Havrebjerg                          
1926-1944: Jens Olsen, Løve
1944-1953: Kristian Larsen,
Årslev                                    –
1953-1962: Hans P. Pedersen, Krænkerup                        
1962-1982: Hans Frandsen, Havrebjerg
1982-1992: Vagn Pedersen, Havrebjerg
1992-1994: Frede Hansen, Landsgrav
1994-2005: Jørgen Bjerregaard, Tjørnelunde
2005-  :  Henning Ipsen, GørlevPræster:
1904-1942:  Niels Dael
1942-1962:  Erling Bugge
1963-1992:  Jørgen Dilling-Hansen
1992 –     :  Iben Merete SnellLitteratur: Jørgen Dilling-Hansen (1979): Havrebjerg frimenighed og valgmenighed 1904-1979. Portræt af en 100-årig : Havrebjerg Fri- og Valgmenighed 1904-2004. (2004).

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Havrebjerg Andelsmejeri

Udgivet den af

Mejeriet oprettedes i 1888. Frands Frandsen og N.P. Olsen har ganske givet været med til at få mejeriet oprettet.

I 1894 blev der bygget beboelse til mejeribestyreren og i 1906 byggedes ind- og udleveringsramper.

På mejeriet installeredes i 1894 det første køleanlæg i Danmark. Det var en Hammerich kølemaskine. Derudover var der installeret Alfa Centrifuge, Ørum Hansen Kærner (1929), Alliance Kedel (1908) og Marshall dampmaskine (1889).

Omkring 1910 var der 47 leverandører med 450 køer. Fra 1950-1960 gik det jævnt tilbage, og i 1960 blev det besluttet at afvikle mejeriet.

Formænd:

Gdr. Frands Frandsen 1888-1893

Gdr. N.P. Olsen, Skjoldholm 1893-1926

Gdr. Johannes Frandsen 1926-1945

Gdr. Hans Frandsen 1945–1960

Mejeribestyrere:

Niels Johan Pihlkær 1888-1890

Valdemar Hansen 1890-1930

Frede Pape 1930-1960

IB SANDER JENSEN. 2014

Harboe, Frederik Carl Ludvig (1850-1919) sognepræst

Udgivet den af
Frederik Carl Ludvig Harboe blev født i Fjaltring den 9. januar 1850 som den første i en børneflok på syv. Hans forældre var Frederik Carl Christian Harboe og Marie Kirstine Krarup. Han blev student fra Viborg og derefter cand. theol. i 1875. Han blev dernæst ansat som huslærer på godset Glorup i Ørbæk syd for Nyborg, hvor godsforvalteren var kammerråd Jens Peter Møller. Harboe mødte her godsforvalterens datter, Caroline Charlotte Elisabeth Linnemann Møller, der var født den 20. februar 1858.

I 1877 blev Harboe hjælpepræst i Stenstrup, tæt ved Glorup. Året efter blev han gift med Caroline. 15. november 1880 fik de deres eneste barn, en søn, der blev døbt Frederik Carl Christian Harboe. Han fik senere tilnavnet Carlo. I maj 1883 flyttede den lille familie til Helnæs, hvor Harboe var sognepræst i de næste syv år.I november 1890 afløste Harboe sognepræsten i Sorterup-Ottestrup, Frederik Rubek Christian von Bülow.
Fra Helnæs medbragte Harboe sin hest Hans og tjenestepigen Stine Jørgensen Storm.
 I de følgende år blev præstegården i Sorterup rammen om et rigt familieliv. Både pastor Harboe og hans hustru Caroline var ud af store familier, der ofte fandt vej til Sorterup. Den idylliske have med den lille sø dannede rammen om familiehyggen, der ofte indbefattede kroketspil, cykelture, ridning og roture i båden, som Harboe havde købt af sin forgænger von Bülow. Skovene omkring Store Frederikslund var et yndet udflugtsmål for Harboe og familiegæsterne.Pastor Harboe kørte i egen hestevogn på besøg i sognene og til gudstjeneste i Ottestrup. Hesten Hans blev afløst af Faxe, der yndede et gnubbetræ midt på gårdspladsen i præstegården.Harboe forlod Sorterup Præstegård i efteråret 1913. Han fik kun seks år som emeritus, idet han døde den 6. februar 1919. Caroline Harboe døde i 1935.
Sønnen Frederik Carl Christian Harboe blev gift med sin kusine Tekla Marie Laub Hansen, der var lærerinde. Hun døde i 1957. Frederik blev civilingeniør, ansat på B&W. Han døde i 1969.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Sorterup Præstegård
Fra venstre hesten Hans, skimmelen, som blev flyttet med fra Helnæs, pastor Fr.C.L. Harboe, Stine Storm og fru Caroline Harboe
Frederik Harboe ca. 1910

Hansensvej

Udgivet den af
Hansensvej hed tidligere H.P.P. Hansensvej. Gaden er opkaldt efter bygmester Hans Peter Paulus Hansen (1868-1951). Hansen var fra Hemmeshøj, fik en typografuddannelse på Sorø Amtstidende, drog omkring 1890 til USA og kom hjem ti år senere. Han var en driftig mand, der byggede ejendomme. Han købte Vestermarken af Idagård. Området blev efterhånden til Idagårdsvej, Gækkelundsvej og Hansensvej. De lå i Sankt Peders Landsogns kommune indtil 1970. Det er formentlig Hansen selv, der i 1920’erne har givet gaderne navne. Hansen boede i en årrække på hjørnet af Bjergbygade og Hansensvej, senere på Gækkelundsvej.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Hansen, Hans Peter (1872-1953) borgmester, finansminister

Udgivet den af

H.P. Hansen var søn af en arbejdsmand i Nykøbing Sjælland og kom ud at tjene efter konfirmationen. Han deltog ivrigt i det socialdemokratiske vælgerforeningsarbejde, samtidig med at han varetog forskellige jobs. I 1902 blev han redaktør af Vestsjællands Socialdemokrat, og i 1906 blev han valgt ind i byrådet i Slagelse, samtidig med at han stillede op til Folketinget, dog uden at blive valgt. Han sad i samme periode i Socialdemokratiets hovedbestyrelse. I 1913 blev han valgt til Folketinget, hvor han sad til 1945.
1917-1927 var han borgmester i Slagelse. 1924-1932 var han formand for Folketinget, indtil han i 1932 for en kort bemærkning blev forsvarsminister i regeringen Stauning. Allerede efter et halvt år blev han udnævnt til finansminister, en post han beklædte til han i 1937 gik af på grund af et svigtende helbred. I 1945 blev han den første formand for Den parlamentariske Kommission.
I sin borgmesterperiode fik han især stor betydning for skole- og biblioteksområdet, for sygehusvæsenet og for en forbedring af alderdomsforsorgen.
I 1958 opkaldtes H.P. Hansens Plads efter ham i forbindelse med anlægget af Korsgade.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014.

H. P. Hansen

Hannibal, Holger Louis Raben (1880-1953) stationsforstander

Udgivet den af

Holger Louis Raben Hannibal var født 12. januar 1880 i Sundby på Amager. Han var søn af oversergent Frits Harald Hannibal og Hanne Clara Holst. Han blev elev ved DSB 1.maj 1896 og udnævnt til assistent 1. februar 1898, hvor han blev ansat i Slagelse. Her boede han på Nyvej. 25. november 1904 blev han gift med Signe Solvejg Meyling i Sankt Jørgensbjerg Kirke i Roskilde.

Holger Louis Raben Hannibal blev forflyttet til Holbæk i sommeren 1907. Fra 1921 blev han udnævnt til trafikkontrollør med tjeneste i Holbæk. I 1933 blev Hannibal udnævnt til stationsforstander i Ringsted, hvor han gjorde tjeneste indtil forflyttelsen til Slagelse 1. november 1938.

Hannibal blev således stationsforstander i Slagelse under besættelsen. Ved kommunalvalget efter besættelsens ophør stillede Hannibal op på den konservative liste, dog uden at blive valgt. 12. marts 1947 blev han udnævnt til ridder af Dannebrog.

Hannibal blev afskediget med pension 1. maj 1949, hvorefter han flyttede til Glostrup. Hannibal og hans kone bevarede dog forbindelsen til Slagelseområdet, idet de havde købt et sommerhus ved Svendstrup. Her døde han 12. maj 1953.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014