Nordruplund

Da krongodset Antvorskov i 1774 blev sat til salg, opstod Nordruplund på den syvende parcel af de i alt otte udbudte parceller.

Parcellen bestod af 299 tønder hartkorn fordelt i de omliggende landsbyer, en del skov, samt kirkerne i Sønderup og Nordrup.

For at skabe plads til Nordruplunds bygninger og omliggende jorder blev der nedrevet 10 bøndergårde i landsbyen Nordrup. De familier, der måtte flytte fra gårdene, fik jord i den såkaldte Nordrup Hestehave mellem Tudeå og Nordruplund Skov.

Bøndergårdene lå i landsbyerne Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Sønderup i et antal af 36. Dertil kom 26 huse fordelt på de fire landsbyer.

Den første ejer af Nordruplund var godsinspektør Johan Lange Duus, der indtil da var ansat på Antvorskov Slot. Købsprisen var 24.000 rigsdaler.

I 1788 døde Johan Lange Duus. Hans enke beholdt Nordruplund frem til 1792, hvor kammerråd Peder Jensen Gjersing købte godset for 52.000 rigsdaler. Blot fire år senere solgte han det til kaptajnløjtnant Martinus Braem. Han beholdt godset i otte år, hvorefter han solgte det til Hans Rudolf Grabow Juel. Året efter købte Grabow Juel tillige nabogodset Ødemark.

Det var således et ganske anseeligt landbrugsområde, der på dette tidspunkt var ejet af godsejeren på Nordruplund.

1818 døde Grabow Juel. Hans enke Franciska Hieronyma Schaffalitzky de Muckadell fortsatte driften af godset indtil sin død i 1821.

Den mindreårige søn Niels Frederik Grabow Juel overtog godset, men hans formyndere solgte Nordruplund i 1825 og Ødemark i 1826.

Prisen for Nordruplund var dengang 12.000 rigsdaler sølv og 78.768 rigsdaler i sedler.

Nordruplund blev købt af Sorø Akademi, der har ejet godset siden, og frem til i dag er godset blevet drevet ved forpagtning.

Nordruplunds nuværende bygninger er opført 1902-1903 efter brand.

I 1805 blev folkeholdet på Nordruplund udover Grabow Juels familie opgjort til at omfatte kammerjomfru, husholderske, stuepige, to kokkepiger, bryggerpige, forvalter, gartner, jæger, staldkarl, mejerske og fem mejeripiger.

I 1905 havde folkeholdet ændret sig en hel del. Da blev det opgjort til at omfatte forvalter, fodermester, forkarl, fem elever, karl, tre malkekoner, tre piger, fem daglejere, havemand, hjulmand og smed. Desuden om sommeren 4 polske piger.

I dag drives Nordruplund med ren planteproduktion, hvilket betyder, at ganske få personer kan klare godsets drift. En del af de gamle driftsbygninger er revet ned.

På matrikelkortet, opmålt i 1808, findes navnene på Nordruplunds marker. Nord for godset lå Teylowns Marken. Derefter Fynboe Marken og Skov Marken. Derefter følger Nordskoven, Storskoven, Sketholmen og tættest på godsets bygninger Dyrehaugen og Lystskoven.

Syd for bygningerne lå Misberg Marken, Skovmose Marken og Langgrydernes Mark.

Endelig mod vest med grænser mod Skaftelev og Nordrup landsbyjorder lå Sønder Marken, Mellem Marken, Ryttermarken, Butterwads Marken og Skallebanken.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Nordrup Skole

Nordrup Skole blev opført i 1722 som en såkaldt rytterskole. Landsbyen Nordrup lå i det daværende Antvorskov Rytterdistrikt, som tilhørte kronen. I 1721 – 1722 blev der på kongelig befaling opført en lang række skoler i alle landets rytterdistrikter. Den enkelte skole var opført efter samme tegning over hele landet og forsynet med en sandstenstavle, der fortalte historien bag skolen.
Rytterskolerne var først og fremmest beregnet til børn af de ryttere (soldater), der fandtes i distriktet, men landsbyernes børn kunne også søge skolerne.
I Nordrup blev skolebygningen opført på den gamle forte øst for kirken. Denne bygning stod indtil 1862, hvor den blev erstattet af en nybygget, meget større skolebygning, som stadig ligger i landsbyen. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald m.m. I den oprindelige rytterskole var der et lokale, der var indrettet til undervisning. Den nye bygning blev opført med to undervisningslokaler.
Elevtallet var på dette tidspunkt omkring 100, så det har været umuligt at gennemføre en egentlig undervisning i den gamle skolebygning.
Til skolen hørte en såkaldt skolelod, et stykke jord, som var udlagt til brug for læreren. Læreren havde til omkring 1930 nogle husdyr, samtidig med at han dyrkede skolelodden.
Nordrup Skoles sidste lærer blev Harald Larsen, der blev ansat i 1916. Han virkede frem til skolens nedlæggelse i 1955, hvor samtlige skoler i området blev lukket til fordel for den helt nybyggede fællesskole i Hallelev. Harald Larsen blev skoleleder på den nye skole, hvortil også enelærerne fra Sønderup, Gudum og Nordruplund blev overført.
Fra 1902 til 1910 fandtes en pogeskole for de yngste børn fra Nordrup. Den blev ledet af Jørgine Hansen. Pogeskolen var med til at tage elevpresset af Nordrup Skole, ligesom opførelsen af Nordruplund Skole i 1907 også medvirkede til, at elevtallet i Nordrup kom på et mere håndterligt niveau på omkring 70 elever.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.

Nordrup Skole ca. 1910. Lærer L.P. Rasmussen.
Nordrup skole. Luftfoto 1936.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Nordrup andelsmejeri

Nordrup andelsmejeri blev opført i løbet af foråret 1888 på den fælles gadejord ved gadekæret i landsbyen Nordrup.

Mejeribygningen var placeret hensigtsmæssigt ud til vejen, der går nord – syd gennem landsbyen.

Indretning

Forsikringsprotokollen, dateret 8. juli 1888, beretter om mejeriets indretning.

I mejeribygningen var der opstillet en 5-hestes dampkedel, en 3-hestes dampmaskine, 2 små centrifuger af fabrikatet Burmeister og Wain, 1 mælkeforvarmer, et pasteurapparat, en fyrrekærne, en varmtvandsbeholder og et ovalt kar. I kælderen var der opstillet en smøræltemaskine. På loftet over mejeriet var placeret en koldtvandsbeholder. Dertil kom en dampskorsten.

Formænd og ansatte
Mejeriets første formand var Peder Knud Pedersen, der sad på posten fra 1888 til 1894.

Han blev afløst af gårdforpagter Lars P. Jensen, Nordrup.

Den første mejeribestyrer var Jens Kristian Andersen, 35 år gammel. Han kom fra Dejbjerg sogn i Ringkøbing amt og var således formentlig bekendt med andelsmejeriernes udvikling, som netop startede i Vestjylland. Som medhjælpere i mejeriet var ansat den 18-år gamle Niels Petersen fra Pedersborg, og Kristian Jensen, 27 år gammel, fra Rørby sogn tæt ved Kalundborg, hvor der også i disse år var sat gang i andelsmejeritanken.

I 1891 blev mejeribestyreren gift med Stine Jensen, der ligeledes stammede fra Ringkøbing amt. Mejeristerne på mejeriet skiftede ofte. Således var Vilhelm Martin Hansen kommet til Nordrup fra Jelling sogn i Skanderborg amt.

Fra 1896 frem til sommeren 1903 var I.C. Hansen ansat som mejeribestyrer.

Mejeriet havde ved siden af det mejeritekniske personale også en fyrbøder ansat. I folketællingen fra 1901 var Niels Jørgensen, Nordrup, ansat som fyrbøder.

Omkring 1905 var P. Melchiorsen mejeribestyrer i Nordrup.

Thyge Christensen blev mejeribestyrer i 1906. Han var gift med Marie Kristensen.

Thyge Kristensen døde af lungebetændelse i december 1915. I nogle måneder overtog enken Marie Kristensen bestyrerposten, indtil H.P.M.Hansen blev ansat i stillingen i 1916.

H.P.M.Hansen var meget veluddannet, blandt andet med ansættelser på flere andelsmejerier på Vestsjælland og videreuddannelse på Dalum Mælkeriskole 1910–1911. Hansen fik tildelt flere bronzemedaljer for produkter fra Nordrup andelsmejeri.

På et bestyrelsesmøde i november 1917 blev gårdmand Peter Larsen, Skaftelev, valgt til formand.

Fra 1929 var gårdejer Jens Peter Jensen formand for andelsmejeriet.

Fornyelse
I 1929 blev der foretaget en omfattende fornyelse af bygningen og inventaret. Slagelsefirmaet Alliance leverede en ny dampmaskine. Ligeledes fra Slagelse opstillede firmaet H.P.Philipsen et pasteuriseringsapparat, en udvejningsvægt og en forvarmer. Sabroe leverede en ny kølemaskine.
Andelsmejeriet hørte under Skaftelev telefoncentral og havde nummer 20.

Andelsmejeriets 58 leverandører kunne således glæde sig over, at mælken fra deres omkring 450 køer blev behandlet på et fuldt moderne mejeri.

Elektriciteten blev i øvrigt leveret fra Hallelev elektricitetsværk. For to måneders forbrug blev der i oktober 1910 betalt 2 kroner.

Andelsmejeriet fremstillede først og fremmest mælk, fløde og smør. Fra omkring 1920 begyndte mejeriet også på osteproduktion.

Af regnskabet fremgår det ligeledes, at man pakkede smørret i Lurpak – papir. Blandt kunderne var Skaftelev mølles bageri storaftager af mejeriets smør.

Gårdmand Jens Sørup, Skaftelev, blev valgt som ny formand i 1932. Han blev afløst af gårdejer Peter Hansen, Birkelund, Nordrup, i 1937.

I efteråret 1938 afholdt andelsmejeriet en stor jubilæumsfest i anledning af 50- året for mejeriets start.


Udviklingen efter besættelsestiden
Efter besættelsestidens ophør kom dansk landbrug ind i en periode med rationaliseringer og omlægning af driften. Også andelsmejerierne måtte se den nye tid i øjnene. Der skulle effektiviseres og sammenlægges for at kunne klare den nye tids krav.

Andelshaverne i Nordrup andelsmejeri reagerede ligesom mange andre landmænd på de nye tider på to måder. Enten opgav de kvægholdet og gik over til kornproduktion og svineavl, eller de beholdt køerne og tilsluttede sig et større mejeri. Midt på sommeren 1962 blev en stor del af Nordrups andelshavere indmeldt i Kirke Stillinge andelsmejeri. Nordrup andelsmejeri lukkede efter 74 års virke på gadejorden i Nordrup.

Bygningerne ligger fortsat i landsbyen og har været anvendt til forskellige formål.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.

Nordrup Andelsmejeri. Luftfoto 1951.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Nordrup

Nordrup ligger i Slagelse kommunes nordlige ende i Nordrupvester sogn, tæt ved Tudeå.
Nordrup dukker op første gang i 1275 som Norræthorp. Navnet kan tydes som den nordlige udflytterbebyggelse, rimeligvis udflyttet fra den langt ældre landsby Hallelev, der ligger syd for landsbyen.
Landsbyen var ret stor med 17 gårde og et antal huse omkring gadekæret og forten.
I den sydlige del af Nordrup blev kirken opført af marksten i romansk stil i den tidlige middelalder. Senere er der tilføjet våbenhus til kvindedøren i nord og et tårn med et lille trappetårn. Mandedøren  i skibets sydside er tilmuret. De romanske vinduer ses stadig i kirkebygningen.
Imellem landsbyens gårde blev der i 1722 fundet plads til at opføre en rytterskole, der kom til at fungere helt frem til 1955. Selve rytterskolebygningen blev afløst af en større skolebygning i 1862. Denne bygning er i dag på private hænder.
Nordrup blev udstykket i 1793, men landsbyen var blevet dramatisk mindre, da hovedgården Nordruplund blev oprettet i 1774 i forbindelse med salget af Antvorskov ryttergods. Ikke mindre end ti gårde blev nedlagt, og gårdfæsterne blev flyttet til Nordrup Hestehave, hvor der blev dannet et antal husmandsbrug på den mest sandede jord i landsbyen, ligesom enkelte familier blev flyttet ud til Skætholm, landsbyens tørvemose.
Ved udstykningen blev fire gårde flyttet ud på de tildelte jorder. Resten blev liggende i den stærkt bygningsamputerede landsby.
På landsbyforten blev der i 1888 opført et andelsmejeri. Mejeriet er for længst nedlagt, men bygningerne ligger der stadig. Bag mejeribygningerne findes gadekæret.
Ved Nordruplund skov blev der i 1907 opført en skole, der skulle aflaste Nordrup skole i forbindelse med et stærkt voksende børnetal. Denne skole blev ligeledes nedlagt i 1955, men bygningen ligger stadig smukt i skovbrynet ved indkørslen til Nordruplund skov.
Nordrup Brugsforening blev oprettet 1905 og fungerede frem til 1975. Også denne bygning ses stadig overfor den nyanlagte plads med menighedshus ved Nordrup kirke.
Telefoncentralen ”Skaftelev” havde til huse i en villa ved vejkrydset i Nordrup.
I den gamle smedie i Nordrup med tilhørende lagerhaller var der i mange år et byggemarked, Maxibyg, der nu er nedlagt.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Nielsen, Jens Peter Zakarias (1844-1922) lærer, forfatter

Zakarias Nielsen blev født 5. juni 1844 i Øster Stillinge. Hans far, Niels Henrik Rasmussen, var smed, moderen, Olavia Mathea Storm, var datter af lærer J.O. Storm, Kirke Stillinge. Efter eksamen fra Jonstrup Seminarium i 1863 var Zakarias Nielsen huslærer på Charlottedal indtil han i 1864 blev lærer ved Nejlinge skole i Nordsjælland. Allerede i 1868 fik han nyt embede, denne gang i Herstedvester. I 1884 måtte han søge sin afsked på grund af sygdom og boede derefter i en årrække i Charlottenlund. Blev i 1856 gift med Egerta Johanne Nielsen i Kirke Stillinge.
Ved siden af lærergerningen havde Zakarias Nielsen et liv som digter. Et møde med Mads Hansen på Københavns Banegård i 1867 inspirerede ham efter sigende til at gå i gang med at skrive digte og fortællinger. Han blev repræsentant for den såkaldte skolelærerlitteratur. Blandt hans kendteste værker er “Nye Tider”, som gav ham hans gennembrud i 1881. Udgav digtsamlingerne “Et Møde” i 1882, “Maagen” i 1889, “Lyse Dage” i 1890 og “Klokkespil” i 1902. Derudover udkom “Kulsviere” og “Kilderejsen”. Om barndommen i Øster Stillinge fortæller han i “Minder og spredte Træk af mit Liv”.
25.11.1974 vedtog byrådet at give navnet Zakarias Nielsensvej til en sidevej til Disagervej i Øster Stillinge.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Zakarias Nielsens barndomshjem, tegnet af ham selv i 1902
Den unge Zakarias Nielsen og hans første hustru Egerta ca. 1865, fotograferet af J.  Henschel
I 1930 rejstes en mindesten for Zakarias Nielsen i Øster Stillinge. Den er forsynet med en portrætmedaljon og citater fra hans bog “Mågen”

Nielsen, Christian (1891-1976), rektor

Christian Nielsen var uddannet cand.theol. og cand.mag. og havde været ansat ved Blaagaard Seminarium og Haslev Gymnasium, da han i 1941 blev udnævnt til rektor for Slagelse kommunale højere Almenskole. Han underviste i religion, fransk og historie. Efter pensioneringen i 1958 var han i nogle år vikar ved Gladsaxe Gymnasium.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Mørk, Knud Holger (1880-1965) stationsforstander

Knud Holger Mørk blev født i Søllested på Lolland 10. april 1880.

Han var søn af skolelærer Hans Jensen Mørk og Kathinka Henriette Kristine.

1. september1897 blev Knud Holger Mørk elev ved DSB. To år senere var han assistent ved stationen i Esbjerg, hvor han var indtil 1909. Derefter flyttede han til Odense. 1910 giftede han sig med Anne Meinertz, der kom fra Sønderho på Fanø.

Fra 1923 var han trafikkontrollør i Odense indtil 1933, hvor han vendte tilbage til Esbjerg. Her var han overkontrollør i et par år.

1. maj 1935 blev han udpeget til stationsforstander i Slagelse.

Tiden i Slagelse blev forholdsvis kort, idet han blev udnævnt til stationsforstander på Københavns Godsbanegård 1. oktober 1938.

Knud Holger Mørk boede som pensionist i Charlottenlund.

Samtidig havde han et sommerhus i Kobæk ved Skælskør. Her døde han 18. juni 1965 i en alder af 75 år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Meisling, Simon (1787-1856) rektor

Simon Sørensen Meisling var discipel i Borgerdydskolen i København, fra hvilken han blev dimitteret i 1803. Efter at have bestået studentereksamen tog han det følgende år den filosofiske eksamen og blev derefter elev i Det pædagogiske Seminarium. I 1807 vandt han universitetets guldmedalje for besvarelsen af et filosofisk prisspørgsmål og blev samme år cand.theol. Året efter blev han adjunkt ved den lærde skole i Helsingør og tog i 1809 doktorgraden i filosofi ved Københavns Universitet. I 1812 blev han adjunkt ved Københavns Katedralskole – det var Vor Frue Skole, som en kort overgang havde dette navn, før det i 1817 blev til Metropolitanskolen. I 1822 fik han embedet som rektor ved Slagelse lærde Skole. Denne stilling beholdt han i fire år, indtil han i 1826 fik samme stilling ved den lærde skole i Helsingør. Da denne skole i 1839 blev nedlagt, gik han på ventepenge og flyttede til København.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: J. Jørgensen og B. Riis Larsen: H.C. Andersen og Slagelse lærde Skole (2005) s. 21f.
B. Riis Larsen: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 48ff.

Mathiesens Planteskole , Korsør

La Cour skriver i 1926: ”Det er en smuk velkomsthilsen, når man om sommeren nærmer sig byen, at se ud over de vidt strakte rosenmarker – så passer det endnu, hvad H.C. Andersen i ”Lille Tuk” (1847) lader Korsør sige: ”Jeg ligger ved havet, jeg har landevej og jeg har lystskov … og så dufter jeg så dejlig; lige ved porten, der blomstrer de yndigste roser”.

Planteskolen blev grundlagt i 1854, hvor gartner Hans Lauritz Mathiesen (1829-1884) af etatsråd Rambusch købte ca 11.000 kvadratmeter jord beliggende fra Bomhuset ved indkørslen til byen op mellem Algade og Møllebjergvej. Det område der i dag strækker sig fra Algade 7 og Nankes Plads, over den sydlige del af Grevsensgade og op til Møllebjergvej. Dette stykke jord blev moderhaven, hvor virksomheden havde til huse. Her lå privatbeboelsen Algade 5, hovedkontor, pakkelokaler, stalde, vognskure, osv. 

I de første år dyrkedes grøntsager og blomster. Størstedelen af Hans Mathiesens forretning var at forsyne de mange sejlskibe, der dengang kom i Korsør Havn med grøntsager til vinterforråd. Mange af skibene kom fra Norge og Sverige. Mathiesen forsynede også byens borgere med grøntsager og blev derfor kaldt ”Grønt-Hans”. 

Allerede i 1857 var gartneriets areal ved opkøb af jord vokset til ca 25.000 kvadratmeter, i 1867 ejede han ca 40.000 kvadratmeter land.

Hans Mathiesen var meget interesseret i roser og frugttræer og rejste derfor til de store, kendte planteskoler i udlandet. Han foretog en større rejse til Belgien og Frankrig i 1871, hvor han købte planter, der blev til moderplanter i hans egen planteskole.  

I 1872 tilplantedes med 550 forskellige frugtsorter og over 1000 rosensorter. Hans varer havde vundet et godt ry på grund fejlfrie og hårdføre planter, så han solgte frugttræer og roser til hele Skandinavien og senere til resten af verden, ja helt til Tibet.  

Efter Hans Mathiesens død i 1884 drev hans enke Kezia planteskolen videre sammen med de to sønner Jens Georg (1859-1923) og Karl Hugo (1861-1937). Begge sønner var uddannede som gartnere.

Sønnerne overtog planteskolen 1887. Den omfattede på det tidspunkt ca 150.000 kvadratmeter land og havde 4200 kunder. Jens Georg Mathiesen ledede det daglige arbejde i marken, og Karl Hugo stod for det handelsmæssige.

I 1904 ved 50 års jubilæet var arealet vokset til ca 700.000 kvadratmeter land, og kundernes antal steget til 13.200.

Det store sortiment var en af grundene til, at kundernes antal voksede, men også fordi kunderne vidste, at ”fra Mathiesens Planteskole fik de kun sunde og friske varer, der tillige var meget hårdføre, da de her voksede på åben mark uden læ, umiddelbart ved Storebælt”.

Planteskolen var blevet Skandinaviens største.  

Karl Mathiesen havde set et æbletræ i en have på Halsskov. Planteskolen købte haven og dermed modertræet til æblet, som blev opkaldt efter grundlæggeren: ”Hans Mathiesen æblet”. Sorten blev første gang beskrevet og udbudt til salg i 1904.  

I 1926 ønskede begge brødre samarbejdet ophørt, og Karl købte broderen ud og stod alene for planteskolen til 1927, hvor tre af hans sønner, Hans Jens (1887-1940), Axel Valdemar (1891-1965) og Gustav Hugo (1892-1968) blev optaget som medindehavere.  

Omkring 1930 var planteskolens areal på ca 1.300.000 kvadratmeter. Jordarealerne strakte sig vidt, næsten alle huse fra Mathiesensvej og i en lige linie til Korsør Lystskov er bygget på jord fra den tidligere planteskole.

På Halsskov fyldte planteskolens marker ca 25.000 kvadratmeter. Nogle husker måske rosenmarkerne ved Storebæltsvej.  

Karl Hugo stod for ledelsen af planteskolen til sin død 1937. De tre sønner var alle uddannede gartnere. De delte arbejdet således, at Hans Jens tog sig af handelen, Axel Valdemar tog sig af markarbejdet, herunder også det landbrug, som firmaet også drev, og Gustav tog sig af kontor og administration.

Efter Hans Jens Mathiesens død i 1940, trådte hans svoger Halfdan Fischer til og omdannede firmaet til et interessentselskab med Axel og Gustav som daglige ledere og Hans Jens` børn som interessenter.

En af Hans Jens` sønner, Hans Mathiesen (1929), der var blevet uddannet til havebrugskandidat, vendte i 1955 hjem fra USA og forpagtede planteskoledelen. Axel Valdemar tog sig af landbrugsdelen, og Gustav tog sig af administration og udstykning af grunde.  

Hans Mathiesen forsøgte at drive planteskolen videre, men trods et forsøg med at flytte den til Boeslunde, lykkedes det ikke, og i 1965 blev planteskolen afviklet.  

111 års blomstrende virksomhed under ledelse af samme familie og med domicil på samme adresse, Algade 5, var slut.

MARIANNE HULSTRØM. 2014

Markskolen (1908-1953)

Den østlige del af Slagelse, kaldet Slagelse mark, var forholdsvis tyndt befolket

Alligevel var der mange skolesøgende børn, som gik i den almindelige borgerskole.

Østre Skole var efterhånden godt fyldt op med elever, og man blev i byrådet enige om at nytænkning var en nødvendighed.

Derfor fik man Arkitekt Knud Larsen til at tegne en ny skole, som skulle aflaste Østre skole, og gøre skolevejen kortere for børnene fra Slagelse mark, som var et relativt stort område. Den nye skole blev indviet i 1908, og blev placeret på en grund hvor Holbækvej starter.  Den nye skole var beregnet til undervisning af børn mellem 7 og 11 år. Mente man at behovet for skoler nu var dækket, tog man grundig fejl. Allerede få år efter måtte man atter bygge, og I 1915 indviedes Vestre Skole.

Poul Hansen, november 2017

Markskolen, elever og lærere 1926/27