Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

Nede i ”Kommandanten” på Fæstningen er den i lokale folkemunde gængse adresse på vort lokalhistoriske arkiv, som har lokaler i de sammenbyggede huse Søbatteriet 11, 13 og 15.

Søbatteriet 15 blev opført som en toetagers bolig for Fæstningens kommandant omkring 1720, og i forlængelse blev tilbygget vognport, heste- og svinestald og foderloft, alt i én etage. Ved en reparation i 1850’erne blev kommandantboligen beklædt med træ, som vi ser det i dag – måske for at lune og samtidig for at dække over forfald i murværket. Staldlængen blev efter forfald repareret og ændret i 1884 til den nuværende grundmurede rødstensbygning Søbatteriet 11 og 13. 

Efter en bestemmelse i 1763 skulle hæren indskrænkes, og Fæstningen derfor sælges. Korsørs storkøbmand Rasmus Langeland købte både Fæstningen og kommandantbolig m.v. i 1764, og han beholdt det, til kronen kunne købe det tilbage 1. januar 1775, hvorefter kommandanten kunne flytte ind i sin oprindelige bolig igen. Omkring 1857 nedskrev man Fæstningens strategiske betydning og benyttede herefter betegnelsen ”Søbatteriet”. 

Helt frem til 1931 var Søbatteriet normeret med en kommandant og én soldat. Sidste kommandant, ritmester Halvorsen, døde 1931, og 1. april 1942 overgik Fæstningen fra Staten til Korsør Havn, som etablerede tjenesteboliger i kommandantboligen i tre lejemål.

Sidste beboer i nr. 15, selve ”Kommandanten” var arkitekt Mortensen med frue, mens havnemester Hjort Jensen havde bolig i nr. 11 med sin familie. De tre lejemål blev efterhånden ledige ved beboernes fraflytning eller død.  

Arkivet blev kaldt ”Byhistorisk Arkiv”, da det i 1965 fik sit første lokale dør om dør med Turistkontoret i kælderen under ”Sølyst” på Havnepladsen. I 1972 flyttede Turistkontoret til Caspar Brands Plads og overlod sine lokaler til arkivet. I 1975 vedtog Kulturudvalget at opsige lejemålet fra 1. april 1976 for at flytte arkivet til nogle af bibliotekets hidtidige lokaler i Havnegade 13.  

I 1980 ønskede skolevæsenet at overtage arkivets lokaler i Havnegade, og samtidig blev der mulighed for flytning af arkivet til mere varige lokaler på Søbatteriet 11, hvor man efter indretning af bl.a. toiletter kunne gennemføre den omstændelige flytning af arkivalier m.v. i april måned med festlig indvielse af de nye lokaler 6. maj 1980.  

Senere kunne den beskedne lejlighed i nr. 13 lægges til arkivet, og senere blev der også mulighed for at overtage nr. 15 efter arkitekt Mortensen.

Hermed rådede arkivet over rimeligt gode og af mange misundte lokaleforhold, samtidig med at man havde sikret den gamle historiske bygning i det enestående fæstnings- og bastionsområde.

Senere er hele bygningen blevet tilsluttet byens fjernvarmenet for bedre regulering af temperaturer og luftfugtighed i de forskellige rum, hvilket er vigtige faktorer for arkivaliernes velfindende.   

Samtidig med at der hæges om de oprindelige lofter og vægge samt døres udseende, er det lykkedes at skabe et meget aktivt arkivmiljø med faste åbningstider for interesserede tre dage ugentligt året rundt samt faste arbejdsmøder for arkivudvalgets medlemmer, foruden udstillinger, foredrag og kurser m.m. I alt et arkivmiljø som vækker glæde og beundring hos mange brugere og gæster året rundt. 

K.B. RASMUSSEN. 2014

Kilder:
Kirsten Borg (1994): Korsør Fæstning.
L.F. la Cour (1926): Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og havnens Historie.
Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Lilleø-Møllen

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Dens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.  

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede han møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte trods brandvæsenets indsats.

OVE JENSEN. 2014

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Lille Valby Skole (1806 – 1970)

Valbyvej 2
Slagstrupvej
Stenagervej

Den første skole i Lille Valby fra 1806 lå i den lille landsby. Lille Valby var en del af Sankt Mikkels Landsogn, der dækkede landsbyerne Jernbjerg, Slagstrup og Skovsø øst for Slagelse by, samt et skovområde syd for Frederikslund Station.

I 1914 blev der opført en ny skole i den sydlige ende af landsbyen på Slagstrupvej. Læreren fra Valbygårds Skole Mads Frederik Jacobsen blev ansat på den nybyggede skole. Han blev efterfulgt af Hans Christian Rasmussen, der var enelærer i en lang årrække fra april 1923. Han var kommet til Lille Valby fra Langeland, hvor han havde været ansat i Tranekær og Lindelse.

Med den nye skolelov fra 1937 blev der stillet øgede krav til skolernes indretning. Det betød, at der skulle være gymnastiksal, sløjdsal, skolekøkken og bedre indrettede klasselokaler. Derfor besluttede sognerådet for Sankt Mikkels Landsogn at opføre en ny skole, der kom til at ligge på Stenagervej. Denne skole skulle dække hele området fra Lille Valby til Jernbjerg.

Svend Aage Sønderriis blev ansat på skolen 10. oktober 1946 frem til august 1960.I september samme år blev Christian Hjorth ansat som førstelærer. I denne periode var der ansat yderligere tre lærere ved skolen.

Skolen fungerede frem til sammenlægningen med Slagelse Kommune i 1970.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 10-03-2020

Luftfoto af den ældste skole i Lille Valby tæt ved forsamlingshuset: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object593916

Lille Egede Andelsmejeri

Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte  som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer  i København.

Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig  havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.

Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri.  Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og  Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris første formand.

Allerede den 20 december samme år (1895) blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.

Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.

I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri  havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.

Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken.  Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 købte Aage Kristensen medejeren ud, og var eneejer indtil mejeriet lukkede.
Den 1. oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.

Mejeribygningerne ligger stadig på adressen Korsør Landevej 655, 4220 Korsør.
I 2014 husede bygningerne Korsør Køkkencenter.

Formænd:
Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898
Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903
Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909
Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917
Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920
Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926
Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931
Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939
P. Chr. Skov 1939-1947

Mejeribestyrere:
Henrik Jensen 1895-1904
KristenAndersen Fransen 1904-1907
Niels Christian Poulsen 1907-1946
N.J. Rohden Olesen 1946-1947
Gunner Jensen 1947 

Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35.
Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn.
Jul i Skælskør 1999, side 40-45.  

Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.

JENS NYVANG ANDERSEN, 2014
Redigeret af M. Mejer, 2021 (tilføjelse af ejerforhold)

Bemærk de hestetrukne mejerivogne med mælkejunger

Larsen, Knud – arkitekt

Knud Larsen blev født i Slagelse den 11. oktober 1854. Hans forældre var murermester Erik Larsen og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen.

Knud Larsen havde en storebror, Lars Carl, og han fik senere en lillebror, Erik Kirstinus Lauritz. Knud Larsen gik i skole på Realskolen i Skolegade. Efter eksamen blev han uddannet som murer i sin fars murermesterforretning. I januar 1872 begyndte han på Kunstakademiet arkitektlinje. Undervejs besøgte han verdensudstillingen i Wien i 1873. Knud fik afgangsbevis som arkitekt i december 1877. I 1880 rejste han til Italien og Frankrig på studietur. Her mødte han sin senere kone, Anna Lautrup. På kunstudstillingen på Charlottenborg i 1883 opnåede Knud Larsen at få tildelt Akademiets lille guldmedalje. Anna Lautrup og Knud Larsen blev gift i Slagelse i marts 1884. Knud overtog faderens murerforretning, hvilket betød, at byen fik både en arkitekt og en murermester i det samme firma. En af de første opgaver for den unge arkitekt blev en graverbolig med tilhørende kapel på Sankt Mikkels Kirkegård. Derefter kom den en lind strøm af byggerier, som stadig præger bybilledet i Slagelse by.

Svaneapoteket/ det gamle posthus på Bredegade 8. Opført 1890.

Teknisk Skole, Smedegade 30. Opført 1892.

Alderstrøst, Herrestræde 13 – 15. Opført 1892.

Hackenbergers villa, Skolegade 10. Opført 1895.

Flemmers villa, Skolegade 7. Opført 1898.

Sparekassen for Slagelse og Omegn, Bredegade 6. Opført 1903.

Tilbygning af gymnastiksal på Realskolen, Skolegade 8. Opført 1906.

Badeanstalten, Søndre Stationsvej 1. Opført 1907.

Alderdomshjemmet, Smedegade 32. Opført 1907.

Markskolen ( nu Toften), Holbækvej 16. Opført 1908.

El – værket, Søndre Stationsvej 1. Opført 1909.

Borgmestervillaen, Rytterstaldsstræde 1. Opført 1911.

Garnisonssygehuset, bygning 11. Opført 1912.

Vestre Skole, Sankt Pedersgade 18. Opført 1914.

Slagelse Sygehus, den gamle hovedbygning (bygning 14). Opført 1919.

FDB-bygningen, Løvegade 76. Opført 1923.

Villa, Sankt Jørgensgade 10. Opført 1923.

Gymnastiksale bag VUC, Herrestræde 11. Opført 1926.

Det bør også bemærkes, at Knud Larsen tegnede den gamle kaserne på Kastanievej og den ligeledes forsvundne Anlægspavillon i Anlægget.

Knud Larsen levede hele sit voksne liv i Slagelse, og her døde han den 19. november 1939 og blev bisat på Sankt Peders Kirkegård, hvor hans gravsten fortsat kan se.

Litteratur:

Knud B. Rasmussen: “Knud Larsen – Slagelses glemte arkitekt” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland: Årbog 2014. s. 93 – 121.

Knud Bruun Rasmussen. December 2016.

Slagelsearkitekten Knud Larsen
Teknisk Skole
Badeanstalten

De gamles hjem

Borgmestervillaen
FDB-bygningen

Lange, Vilhelm – tobaksfabrikant (1849-1917)

Født: 22. januar 1849 i Svendborg

Død: 18. juni 1917 i Hornbæk

Vilhelm Lange kom til Slagelse i 1872, hvor han slog sig ned som mester i tobaksspinderi. Der var på det tidspunkt intet der viste, at værkstedet skulle udvikle sig anderledes end de mange andre mindre håndværksmestre i byen.

Vilhelm Lange startede sin virksomhed ved at leje sig ind i en gammel urmagerbutik på Nytorv. Her arbejdede den unge Vilhelm Lange sammen med et par drenge med at holde butikken åben i dagtimerne og spinde skrå om natten. Vilhelm Lange kunne i løbet af ganske få år se butikken vokse, og i 1880 kunne han opkøbe den nærmeste konkurrent, tobakshandler Røy.

Trods den hårde konkurrence fra både lokale og større tobaksfabrikker rundt om i landet, udviklede Vilhelm Lange sin fabrik, og 1880 passerede man 100 ansatte. Fabrikken var på det tidspunkt den største arbejdsplads i byen og 10. største tobaksfabrik i landet.

I 1891 blev Vilhelm Lange valgt ind i Slagelse Købstads borgerrepræsentation. I 1903 blev han valgt ind i folketinget for Slagelsekredsen, som han repræsenterede indtil han blev valgt ind i landstinget i 1910. Vilhelm Lange stemte som den eneste imod grundlovsændringen i 1915, da han var imod kvinders valgret.

Vilhelm overdrog fabrikkens ledelse til sin søn, Siegfred Lange (født 1876), i 1910 for at kunne vie sig selv helt til det politiske arbejde. Sigfred Lange døde i en trafikulykke i Tyskland i 1931.

Virksomheden blev omkring 1960 opkøbt. Tilbage i byrummet står Langes gård.

Se også arkivfonden A123, Slagelse Stads- og Lokalarkiv.

Poul Hansen, januar 2018 & Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018

Fra borgerskabsprotokollen
Fabrikant Vilhelm Lange

Landstingsmedlemmer for Slagelse 1849-1915

Kongeligt udnævnt livstidsmedlem af Landstinget:

Kammerherre J. J. F. G. Castenschiold, Store og Lille Frederikslund (H).
Udnævnt 2.1.1865. Jørgen Johannes Frederik Grevenkop Castenschiold blev født den 20. juli 1804. Han overtog Store og Lille Frederikslund i 1856. Repræsentant i Nationalbanken 1846 til 1856. Han døde den 25. marts 1874.Livsvarigt medlem udnævnt ifølge Grundloven 28. juli 1866:Kammerherre J. P. C. B. Neergård, Svenstrup (H).
Joachim Peter Christian Bruun de Neergård var ejer af godset Svenstrup ved Borup. Han var født den 24. marts 1806. Student 1822 og Cand. Jur. 1827. Han døde den 28. januar 1893.
 Valgt af valgmænd i Sorø og Præstø amter:Suppleringsvalg 28.9.1854
Købmand H. H. Schou, Slagelse (H).
Hans Henrik Schou blev født den 17. marts 1797 i Præstø. Hans far flyttede samme år til Slagelse. Overtog i 1826 faderens købmandsforretning. Anlagde kornudskibningssteder i Bisserup og Mullerup. Medlem af stænderforsamlingen i Roskilde fra 1842 til 1846. Han døde 17. marts 1870.1.10.1878
Borgmester N. R. Rump, Korsør (H).
Nicolai Reimer Rump blev født den 26. juni 1834 i Hillerød. Student fra Fredensborg 1852. Cand, Jur. 1859. Byfoged og borgmester i Korsør fra 1871. Justitsminister og minister for Island fra 1896 til 1899. Genvalgt den 1. oktober 1886. Død den 16. august 1900.

20.9.1910
Tobaksfabrikant Vilh. Lange, Slagelse (H).
Genvalgt den 10. juni 1914 og den 21. juni 1915.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Landsgrav Skole (1854-1954)

Landsgrav Skole var den ene af tre kommunale folkeskoler i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune, som blev sammenlagt med Slagelse Købstads Kommune ved kommunalreformen 1. april 1970. De øvrige to skoler var Holmstrup Skole samt forskolen i Antvorskov.  

Skolen i Landsgrav blev oprettet 13. oktober 1854 som aflastning for den noget ældre skole i Holmstrup. I 1902 blev skolen udbygget, og på billederne af skolen ses denne tilbygning tydeligt. Den er nemlig højere end den oprindelige bygning, idet der var kommet nye bygningsmæssige krav om højere loftshøjde.

Landsgrav Skole havde elever fra landsbyen Landsgrav, samt de ældre børn fra Antvorskov, hvor der var en forskole. Efter tre år på denne skole fortsatte eleverne fra Antvorskov i Landsgrav Skole.

Da Marievangsskolen åbnede i august 1954 blev eleverne fra Landsgrav Skole overflyttet hertil. Der var på det tidspunkt 95 elever og to lærere.

De to lærere på skolen var førstelærer Aage Ellehauge Hansen, der havde været på skolen siden 1. august 1941. Han var blevet førstelærer efter Elise Rebekka Madsen, og han boede i en lejlighed på skolen. Den anden stilling var besat af lærerinde Nina Vestergaard-Pedersen der havde været på skolen siden 1. august 1951. Hun boede i eget hus på Landsgravvej 4. Endvidere havde Elinor Staun været ansat siden april 1950 som håndgerningslærerinde. Hun havde også timer i håndgerning på Antvorskov Forskole og i Holmstrup Skole. De to lærere blev som eleverne overflyttet til Marievangsskolen, og Elinor Staun fortsatte også med timer i håndgerning på den nye skole.

Efter nedlæggelsen af Landsgrav Skole i august 1954, afholdt Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune et bygningssyn, idet man overvejede at beholde skolen som lærerbolig. Disse planer blev imidlertid hurtigt ændret, da det viste sig muligt at sælge skolen. I september 1954 fremsendte Vagn Johnsen fra Slots-Bjergby et købstilbud på 58.000 kroner. Denne pris fandt sognerådet for lav, og man bad ejendomsmægler Anker Jensen om at arbejde videre med salget. Det endte med, at sognerådet accepterede en pris på 52.000 kroner fra Vagn Johnsen. Han drev en mindre entreprenørforretning fra stedet. I 1956 ønskede han imidlertid, at sognerådet købte skolen tilbage, idet han mente at have købt skolen under forkerte forudsætninger. Der lå nemlig en beskyttelsesbunker fra besættelsestiden på grunden. Sognerådet var imidlertid ikke villige til at købe skolen tilbage, så Johnsen beholdt skolen indtil 1960, hvor han solgte den til autoforhandler Anker Schmidt, der i en del år drev forretning fra ejendommen med Fiat-biler samt campingvogne. Fru Johnsen havde drevet campingplads på grunden, men denne lukkede kort tid efter Anker Schmidts overtagelse. Kundegrundlaget for campingpladsen forsvandt, da motorvejen syd om Slagelse åbnede i 1965, og færgetrækkene fra Halsskov dermed ikke længere kørte gennem Landsgrav og Slagelse.

Anker Schmidt solgte i 1970 ejendommen til Erik Christensen, der også var autoforhandler.

For nogle år siden blev Landsgrav Skole revet ned, og i dag ligger der en dagligvarebutik på adressen Korsørvej 59.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Landsgrav Skole set fra luften mellem 1936 og 1938. Skolen ligger langs med den gamle Hovedvej A1, hvor der ses en rutebil. Beliggenheden gav mulighed for, at der senere blev oprettet en campingplads på en del af skolens areal, idet trafikken mellem Korsør og København anvendte hovedvej A1 indtil 1965, hvor motorvejen uden om Slagelse blev åbnet. Øverst til venstre i billedet ses Landsgrav Gadekær. Hvor markvejen på billedet løber, ligger i dag Landsgravvej, der først blev anlagt i slutningen af 1940’erne. Man kan også lige ane sprøjtehuset, hvor brandsprøjten stod parat i tilfælde af brande. Vejen nederst i billedet er Lillevangsvej, der også har ændret forløb siden. (Foto: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek)

Landsgrav Friskole (1869-)

Bagervej 5

Landsgrav Friskole blev oprettet i 1869 af en kreds af forældre, som ønskede en anden og bedre undervisning end den som folkeskolen kunne tilbyde. Det var fortrinsvis landmænd som satte deres børn i den nye skole.

Friskolen underviste efter de Grundtvigske og Koldske tanker og ud fra et kristent/folkeligt livssyn.

Skolens forældrekreds er meget engageret i skolens arbejde, og på arbejdsdage mødes flittigt op. Skolen har bhkl. Og 1-9 klasse. Der er max. 22 elever i hver klasse, hvilket jo giver mere tid til den enkle.

Skolen har pt. Ca.  200 elever, og udvider løbende faciliteterne.

Poul Hansen, november 2017

Landgrav Friskole, ca. 1926
Frede, Else og Eli Olsen er med på billedet.

Husnavne i Slagelse By

Alfa, Løvegade 81
Als, Parkvej 3
Annas Minde, Olufsgade 9
Arnen, Strandvejen 82
Arnen, Vestervang 23
Aurora, Kalundborgvej 46
Avno, Tordenskjoldsgade 5
Birkebo, Ingersvej 7
Brejdablik, Valbyvej 38
Bødlens Hus, Fruegade 14 A
Carmen, Tordenskjoldsgade 12
Cartref, Slotsalleen 27
Chati, Holbergsgade 27
Christianslyst, Søndre Stationsvej 27
Desto, Strandvejen 15
Det gamle Røgeri, Fruegade 8
Dueholm, Sct. Mikkelsgade 1
Elmely, Elmevej 23
EOS, Svendsgade 19
Eva, Nyvej 15
Fagerhøj, Vestergade 15
Fredlykke, Volden 6
Fruergården, Fruegade 2
Fuglsang, Slotsalleen 41
Gefion, Tordenskjoldsgade 4
Gimle, Mariendals alle 3
Gisse, Bjergbygade 76
Glænø, Tordenskjoldsgade 9
Godthåb, Sct. Jørgensgade 32
Granly, Bjergbygade 77
Gry, Parkvej 4
Gurre, Vestergade 14
Heimdal, Tordenskjoldsgade 20
Helle, Sct. Jørgensgade 3
Hertha, Tordenskjoldsgade 3
Holberghus, Holbergsgade 56
Holbergs Minde, Nyvej 32
Holmebo, Valbygårdsvej 10
Home, Vestervang 21
Hytten, Hansensvej 13
Hytten, Holbergsgade 33
Hytten, Korsørvej 79
Hytten, Slotsalleen 30
Høibo, Holbergsgade 23
Høibo, Platanvej 12
Højbo, Strandvejen 151
Højbo, Valbygårdsvej 20
Ida, Nansensgade 26
Ildiko, Møllebakken 20
Iris, Tordenskjoldsgade 19
Landbohuset, Svendsgade 4
Lasse, Volden 51 (på huset nr. 12)
Lavbo, Strandvejen 149
Leif, Købmagergade 10
Lillebo, Fanøvej 9
Lillebo, Oehlenschlægersgade 20
Lilly, Valbyvej 52
Lindely, Lindevej 3
Lodseddelhuset, Sct. Jørgensgade 10
Luna, Oehlenschlægersgade 16 A
Lunde-hus, Valbyvej 67 A + B
 Marienlyst, Mariendals alle 4
Maud, Sct. Knudsgade 4 A
Maud, Vestervang 9
Menucha, Smedegade 51
Monty, Fanøvej 4
My Home, Bjergbygade 100
Navernes Hus, Fruegade 36 C
Nidus, Slotsalleen 17
Noreen, Tordenskjoldsgade 13 A
Nybo, Kalundborgvej 103
Næs, Svendsgade 7
Oda, Herluf Trollesvej 48
Otta, Tordenskjoldsgade 18
Ottha, Herluf Trollesvej 41
Parkly, Mariendals alle 26 B
Pax, Kalundborgvej 65
Pax, Platanvej 19
Pax, Rosenkildevej 40
Pevi, Vester Ringgade 15
Resendal, Nørregade 11
Ro, Akacievej
Rosenly, Rosenkildevej 21
Rosenly, Sct. Knudsgade 15
Scot, Holbergsgade 50
Sila, Tordenskjoldsgade 11
Sjølund, Rolighedsvej 2
Solglimt, Bjergbygade 58
Solhjem, Holbergsgade 1
Solhjem, Lindevej 6
Solhøj, Hansensvej 1 B
Solhøj, Rolighedsvej 7
Solhøj, Valbyvej 15
Solrig, Vestergade 2
Sonora, Vestergade 8
Stenhøj, Skælskørvej 35
Tacoma, Sorøvej 2
Tjørnehuset, Sct. Jørgensgade 26
Tjørnely, Sankt Jørgensgade 26
Tritoma, Bjergbygade 74
Tvedebo, Holbergsgade 40
Vesta, Strandvejen 15
Villa Nova, Tordenskjoldsgade 2
Villa Rotha, Bjergbygade
Vort Hjem, Tordenskjoldsgade 14
Værn, Hans Tausensgade 21
Wedenda, Strandvejen 120
Zuki-Zuki, Sorøvej 12

Husnavnene er indsamlet af Johan Denta. 2014.