Løw, Frederik (1801-1874) divisionslæge ved Sortehavsflåden

Frederik Løw (1801-74) blev født i Lyngby. Hans far var urmager Johan Henrik Løw. I 1810 flyttede familien til Slagelse, hvor faderen fik borgerskab som urmager, kort før han døde i 1813. På det tidspunkt boede familien i Slotsgade. I september 1814 blev Frederik Løw optaget som discipel i nederste klasse i Slagelse lærde Skole, og han fortsatte sine studier her, indtil han i 1821 blev dimitteret til Københavns Universitet.

Året efter – dvs. i 1822 – blev han cand.philos. – dvs. han havde bestået filosofikum eller anden eksamen. Fra 1822 studerede han medicin og kirurgi på Det kongelige kirurgiske Akademi i Bredgade. Han var volontør på Det kongelige Frederiks Hospital og boede i øvrigt på Regensen.

Han tog dog ikke medicinsk embedseksamen i Danmark. Grunden var, at hans ”faderlige Ven og Velgjører Etatsraad og Dr.” professor Børge Thorlacius gjorde ham opmærksom på, at den russiske regering gennem aviserne indbød fremmede læger at rejse til Rusland, hvor de kunne få ansættelse. Og medicinske studenter kunne aflægge embedseksamen på et hvilket som helst europæisk sprog og derefter opnå ansættelse. Herudover fik de tilbudt en rejsegodtgørelse, når de havde bestået eksamen. Thorlacius sendte Løw penge til rejsen, og hans lærer på Kirurgisk Akademi professor C.C. Withusen skaffede ham gratis skibslejlighed til Kronstadt med en skibskaptajn, som professoren havde haft i behandling. Fra Kronstadt kom han med dampskib til Skt. Petersborg, og måtte her vente hele tre måneder før han kunne komme op til eksamen. Da han havde brugt sine penge, fik han på ny understøttelse af Thorlacius. Imidlertid kunne han ikke som lovet blive eksamineret på dansk, som åbenbart ikke blev regnet som et europæisk sprog(?). Han kunne læse både tysk og fransk, men talte ikke disse sprog, så i stedet valgte han at lade sig eksaminere på latin – og det med godt resultat. Kun i psykologi var der problemer, idet professoren i faget foretrak at anvende sine egne udtryk. Han bestod sin eksamen og fik udbetalt 150 dukater til dækning af sine rejseudgifter samt et diplom som militærlæge. Han fik så ansættelse på flådehospitalet i Arkhangelsk, og i dette barske område arbejde han i to år. Han lærte at tale og forstå russisk og kaldte sig herefter Feodor Ivanovitch Leve.

I sommeren 1830 rejste han bort fra egnene ved polarhavet på en dramatisk skibstur, som blandt andet omfattede et skibsforlis ved Halmstad, hvor man mistede en officer og 13 matroser. Desuden druknede fire svenske lodser. På turen besøgte han København, og det var sandsynligvis sidste gang, han fik muligheden for at være sammen med sin moder og sine søskende. Han overvejede at rejse tilbage til Arkhangelsk, men takkede ja til en opfordring om at blive læge ved en kommando på 2000 mand, der skulle operere ved Sortehavskysten.

I februar 1831 ankom han til Sevastopol, hvor han blev resten af sin tilværelse. Året efter ankomsten blev han gift og fik 13 børn, af hvilke flere ikke nåede voksenalderen. Som skibslæge ved sortehavsflåden sejlede han til Bosperus for at bistå den tyrkiske sultan Mahmud 2. i en strid med Ægyptens vicekonge Muhammed Ali. Hans indsats her indbragte ham en guldmedalje fra sultanen, og den russiske zar tildelte ham Stanislaus-ordenen. I de følgende år deltog han i en række af de krigstogter, som sortehavseskadren foretog mod bjergfolkene i Kaukasus, og under tjenesten til søs fik han titel af hofråd. I 1842 blev han overført til tjeneste i land, hvilket gav ham mere tid sammen med familien og til at oparbejde en privat praksis.

Krim-krigen brød ud i 1854. Sevastopol blev belejret i 11 måneder og var under konstant bombardement. I denne periode passede Løw sin tjeneste på marinehospitalet, lazaretterne, nødhjælps-stationerne i bastionerne og på skibene, hvor sårede strømmede ind. Hans eget hus blev ødelagt af en bombe, og han måtte betale en meget stor sum penge for at familien kunne bringes i sikkerhed i en by godt 400 km nordvest for Sevastopol. Efter krigen fik han 2700 sølvrubler af zaren til erstatning for de tab, han havde lidt, og han kunne derfor genopbygge sit hus. Her boede flere gene-rationer af familien, indtil det blev ødelagt af en tysk luftbombe under anden verdenskrig. I 1858 blev Løw udnævnt til divisionslæge ved Sortehavsflåden, en stilling han varetog til sin død i 1874.

Løw blev rigt dekoreret blandt andet for sin indsats som læge under Krimkrigen, og hans portræt blev ophængt i det museum for Sevastopols forsvar, der blev bygget i 1869. Museet – og dermed et maleri af Løw – blev ødelagt af tyskerne under 2. Verdenskrig.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: B. Riis Larsen: Fra Slagelse til Sevastopol. I: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, oktober 2008 s. 12-14 og Jul i Slagelse 16 (2009) s. 18-20

Frederik Løw (1801-74) fik sin elementære skoleuddannelse i Slagelse, tog eksamen som militærlæge i Rusland og blev rigt dekoreret blandt andet for sin indsats som læge under Krim-krigen.

Løvegades fjerding

I de ældre folketællinger, mandtalslister og brandforsikringer er byen delt op i fire fjerdinger eller roder:


Løvegades Fjerding
Slotsgade Fjerding
Bredegades Fjerding

Smedegades Fjerding

Løvegades Fjerding bestod af:
Rosengade (183-184)
Hjørnet af Rosengade og Stenstuegade (203)
Rosengade (204)
Fattiggården (205-207, 212)
Rosengade (208-211)
Stenstuegade (185-187, 164 B, 188-189)
Herrestræde (190)
Stenstuegade (191-202, 248-249)
Løvegade (213-229)
Løvegades mølle (230)
Løvegade (231-242)
Nygade (243-246)
Stenstuegade (164)

Tallene i parentes er tællingsnumrene fra folketællingen 1845.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Løvegade 1912

Lygten, Sorterup fattighus

Det gamle, fredede bindingsværkshus ved gadekæret i Sorterup er sognets gamle fattighus. Huset er opført på den fælles landsbygadejord, som lå rundt om gadekæret mellem kirken og skolen. Fattighuset er formentlig opført omkring 1851. Folketællingen fra 1850 nævner intet fattighus, men  i kirkebogen for Sorterup Sogn er der den 2. april 1852 noteret en begravelse af en lille dreng, der bare blev en dag gammel. Drengen var født i Sorterup fattighus.
I folketællingen fra 1855 indeholder Sorterup fattighus 4 familier. I de følgende år afslører folketællingen en voldsom brug af huset med mange personer i hvert rum.På et gammelt matrikelkort efter 1879 blev fattighuset indtegnet på matrikel 2a, vest for gadekæret. Det var opført i bindingsværk på en syld af marksten, fem fag langt og fire fag bredt med stråtækt pyramidetag og med en central skorsten. Der var formentlig indrettet fire rum, hver med et enkelt vindue. I vest- og øst-siden af huset var der en dør, hvorfra man kunne komme ind i rummene til højre eller til venstre. I hvert rum har der været en ovn. Gulvet var lerstampet.
I sognet fandtes også fattighuse i Ollerup og Næsby.I folketællingen fra 1890 ses en ny fattiggård med en opsynsmand. Sognet havde på dette tidspunkt opført og indrettet en egentlig fattiggård med en vis form for pleje og tilsyn. Fattiggården lå som nabo til den gamle skole.I folketællingen 1901 optræder det gamle fattighus stadig, nu med navnet ”Løgten”. Det skal nok ses som en dialektisk udtale af øgenavnet ”Lygten”, der henviste til fattighusets form som en stor bærelygte.
 Hans Sørensens datter i Sønderup ansøgte i 1915 Sorterup sogneråd om at måtte leje en stue i det gamle fattighus til hende og hendes barn. Sognerådet vedtog at leje de to vestlige stuer ud til hende formedelst 16 kroner i årlig leje. I 1920 blev hele det gamle fattighus udlejet til en privat, hvorefter kommunens årlige kalkning af bygningen ophørte. I 1926 forsøgte en lokal mand at købe det gamle fattighus, men salget blev ikke til noget.Umiddelbart efter besættelsestidens ophør besluttede kommunen at lægge nyt tag på ”det lille kommunehus”, som det gamle fattighus nu omtaltes. Istandsættelsen skulle sikre, at det kunne anvendes til opbevaring af brændsel. Senest på dette tidspunkt blev der isat en port i huset søndre side. I 1954 besigtigede sognerådet huset igen med henblik på en istandsættelse. I sognerådsprotokollen nævnes intet om anvendelsen, men huset omtaltes for første gang som ”den gamle kirkelade”. Denne betegnelse i sognerådsprotokollen kan muligvis være grunden til, at bygningen blev fredet i 1978.Et helt nyt alderdomshjem blev opført i 1961 af Kindertofte, Gudum og Sorterup-Ottestrup kommuner i fællesskab. Den gamle fattiggård blev solgt, og det gamle fattighus blev reduceret til lager for vejvæsenets materiel. ”Løgten” var da for længst slukket som fattighus. I dag findes ”Løgten” i velrestaureret stand liggende på den gamle gadejord i Sorterup 200 meter syd for kirken.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Kilder: Folketællinger for Sorterup, matrikelkort Sorterup, protokol for Sorterup-Ottestrup sogneråd, kirkebøger for Sorterup Kirke.

Lygten 1913. I døren Sara Kirstine Hermansen.

Lund, Magnus Laurids (1889-1978) stationsforstander

Magnus Laurids Lund blev født i Åbølling, Føvling sogn i Ribe Amt den 20. marts 1889.

Hans forældre var korporal ved grænsegendarmeriet Marius Thomsen Lund og Gjertrud Marie Madsen.

Han begyndte som trafikelev i marts 1906 og blev trafikassistent i 1914 med tjeneste i Fredericia.

I september 1924 blev han gift med Kirsten Marie Schmidt, der stammede fra Århus.

1.april 1931 blev Magnus Laurids Lund udnævnt til overassistent. Fem år senere kom forfremmelsen til trafikkontrollør med fortsat tjeneste i Fredericia. Ved indgangen til 1941 blev han overtrafikkontrollør.

1.maj 1949 blev Lund forflyttet til Slagelse, hvor han blev stationsforstander.

31. marts 1959 gik Magnus Laurids Lund på pension. Han flyttede da tilbage til Fredericia med sin kone.

Magnus Laurids Lund døde 13. marts 1978.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Lorentzen, Børge (1914-1993), komponist

Blandt hans omkring 100 kompositioner kan nævnes Slagelse By’s 700 års Jubilæums- og Festmarch, skrevet til byens 700 års købstadsjubilæum i 1988 og indspillet på kassettebånd af Slagelse Gardens Orkester og Hjemmeværnsregion V Musikkorps, og Slagelse-Visen, som ligeledes er indsunget på kassettebånd af Slagelse Kommunale Jubilæumskor. Børge Lorentzen fik sin første musikundervisning af musikdirektør Ludvig Makwarth. Han tog realeksamen ved Slagelse kommunale højere Almenskole og senere handelseksamen. I 1978 blev han pensioneret som prokurist på Danapak og fungerede herefter som organist ved bl.a. Sorterup Kirke.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur:

Børge Riis Larsen (1993): Komponisten Børge Lorentzen. – I: Reveille nr. 2 (1993) p. 13-14.

Børge Riis Lasen: Slagelse Bys 700-års Jubilæums- og Festmarch. i: Jul i Slagelse 2005, s. 36-37

Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

Nede i ”Kommandanten” på Fæstningen er den i lokale folkemunde gængse adresse på vort lokalhistoriske arkiv, som har lokaler i de sammenbyggede huse Søbatteriet 11, 13 og 15.

Søbatteriet 15 blev opført som en toetagers bolig for Fæstningens kommandant omkring 1720, og i forlængelse blev tilbygget vognport, heste- og svinestald og foderloft, alt i én etage. Ved en reparation i 1850’erne blev kommandantboligen beklædt med træ, som vi ser det i dag – måske for at lune og samtidig for at dække over forfald i murværket. Staldlængen blev efter forfald repareret og ændret i 1884 til den nuværende grundmurede rødstensbygning Søbatteriet 11 og 13. 

Efter en bestemmelse i 1763 skulle hæren indskrænkes, og Fæstningen derfor sælges. Korsørs storkøbmand Rasmus Langeland købte både Fæstningen og kommandantbolig m.v. i 1764, og han beholdt det, til kronen kunne købe det tilbage 1. januar 1775, hvorefter kommandanten kunne flytte ind i sin oprindelige bolig igen. Omkring 1857 nedskrev man Fæstningens strategiske betydning og benyttede herefter betegnelsen ”Søbatteriet”. 

Helt frem til 1931 var Søbatteriet normeret med en kommandant og én soldat. Sidste kommandant, ritmester Halvorsen, døde 1931, og 1. april 1942 overgik Fæstningen fra Staten til Korsør Havn, som etablerede tjenesteboliger i kommandantboligen i tre lejemål.

Sidste beboer i nr. 15, selve ”Kommandanten” var arkitekt Mortensen med frue, mens havnemester Hjort Jensen havde bolig i nr. 11 med sin familie. De tre lejemål blev efterhånden ledige ved beboernes fraflytning eller død.  

Arkivet blev kaldt ”Byhistorisk Arkiv”, da det i 1965 fik sit første lokale dør om dør med Turistkontoret i kælderen under ”Sølyst” på Havnepladsen. I 1972 flyttede Turistkontoret til Caspar Brands Plads og overlod sine lokaler til arkivet. I 1975 vedtog Kulturudvalget at opsige lejemålet fra 1. april 1976 for at flytte arkivet til nogle af bibliotekets hidtidige lokaler i Havnegade 13.  

I 1980 ønskede skolevæsenet at overtage arkivets lokaler i Havnegade, og samtidig blev der mulighed for flytning af arkivet til mere varige lokaler på Søbatteriet 11, hvor man efter indretning af bl.a. toiletter kunne gennemføre den omstændelige flytning af arkivalier m.v. i april måned med festlig indvielse af de nye lokaler 6. maj 1980.  

Senere kunne den beskedne lejlighed i nr. 13 lægges til arkivet, og senere blev der også mulighed for at overtage nr. 15 efter arkitekt Mortensen.

Hermed rådede arkivet over rimeligt gode og af mange misundte lokaleforhold, samtidig med at man havde sikret den gamle historiske bygning i det enestående fæstnings- og bastionsområde.

Senere er hele bygningen blevet tilsluttet byens fjernvarmenet for bedre regulering af temperaturer og luftfugtighed i de forskellige rum, hvilket er vigtige faktorer for arkivaliernes velfindende.   

Samtidig med at der hæges om de oprindelige lofter og vægge samt døres udseende, er det lykkedes at skabe et meget aktivt arkivmiljø med faste åbningstider for interesserede tre dage ugentligt året rundt samt faste arbejdsmøder for arkivudvalgets medlemmer, foruden udstillinger, foredrag og kurser m.m. I alt et arkivmiljø som vækker glæde og beundring hos mange brugere og gæster året rundt. 

K.B. RASMUSSEN. 2014

Kilder:
Kirsten Borg (1994): Korsør Fæstning.
L.F. la Cour (1926): Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og havnens Historie.
Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Lilleø-Møllen

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Dens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.  

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede han møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte trods brandvæsenets indsats.

OVE JENSEN. 2014

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Lille Valby Skole (1806 – 1970)

Valbyvej 2
Slagstrupvej
Stenagervej

Den første skole i Lille Valby fra 1806 lå i den lille landsby. Lille Valby var en del af Sankt Mikkels Landsogn, der dækkede landsbyerne Jernbjerg, Slagstrup og Skovsø øst for Slagelse by, samt et skovområde syd for Frederikslund Station.

I 1914 blev der opført en ny skole i den sydlige ende af landsbyen på Slagstrupvej. Læreren fra Valbygårds Skole Mads Frederik Jacobsen blev ansat på den nybyggede skole. Han blev efterfulgt af Hans Christian Rasmussen, der var enelærer i en lang årrække fra april 1923. Han var kommet til Lille Valby fra Langeland, hvor han havde været ansat i Tranekær og Lindelse.

Med den nye skolelov fra 1937 blev der stillet øgede krav til skolernes indretning. Det betød, at der skulle være gymnastiksal, sløjdsal, skolekøkken og bedre indrettede klasselokaler. Derfor besluttede sognerådet for Sankt Mikkels Landsogn at opføre en ny skole, der kom til at ligge på Stenagervej. Denne skole skulle dække hele området fra Lille Valby til Jernbjerg.

Svend Aage Sønderriis blev ansat på skolen 10. oktober 1946 frem til august 1960.I september samme år blev Christian Hjorth ansat som førstelærer. I denne periode var der ansat yderligere tre lærere ved skolen.

Skolen fungerede frem til sammenlægningen med Slagelse Kommune i 1970.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 10-03-2020

Luftfoto af den ældste skole i Lille Valby tæt ved forsamlingshuset: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object593916

Lille Egede Andelsmejeri

Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte  som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer  i København.

Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig  havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.

Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri.  Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og  Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris første formand.

Allerede den 20 december samme år (1895) blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.

Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.

I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri  havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.

Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken.  Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 købte Aage Kristensen medejeren ud, og var eneejer indtil mejeriet lukkede.
Den 1. oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.

Mejeribygningerne ligger stadig på adressen Korsør Landevej 655, 4220 Korsør.
I 2014 husede bygningerne Korsør Køkkencenter.

Formænd:
Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898
Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903
Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909
Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917
Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920
Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926
Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931
Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939
P. Chr. Skov 1939-1947

Mejeribestyrere:
Henrik Jensen 1895-1904
KristenAndersen Fransen 1904-1907
Niels Christian Poulsen 1907-1946
N.J. Rohden Olesen 1946-1947
Gunner Jensen 1947 

Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35.
Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn.
Jul i Skælskør 1999, side 40-45.  

Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.

JENS NYVANG ANDERSEN, 2014
Redigeret af M. Mejer, 2021 (tilføjelse af ejerforhold)

Bemærk de hestetrukne mejerivogne med mælkejunger

Larsen, Knud – arkitekt

Knud Larsen blev født i Slagelse den 11. oktober 1854. Hans forældre var murermester Erik Larsen og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen.

Knud Larsen havde en storebror, Lars Carl, og han fik senere en lillebror, Erik Kirstinus Lauritz. Knud Larsen gik i skole på Realskolen i Skolegade. Efter eksamen blev han uddannet som murer i sin fars murermesterforretning. I januar 1872 begyndte han på Kunstakademiet arkitektlinje. Undervejs besøgte han verdensudstillingen i Wien i 1873. Knud fik afgangsbevis som arkitekt i december 1877. I 1880 rejste han til Italien og Frankrig på studietur. Her mødte han sin senere kone, Anna Lautrup. På kunstudstillingen på Charlottenborg i 1883 opnåede Knud Larsen at få tildelt Akademiets lille guldmedalje. Anna Lautrup og Knud Larsen blev gift i Slagelse i marts 1884. Knud overtog faderens murerforretning, hvilket betød, at byen fik både en arkitekt og en murermester i det samme firma. En af de første opgaver for den unge arkitekt blev en graverbolig med tilhørende kapel på Sankt Mikkels Kirkegård. Derefter kom den en lind strøm af byggerier, som stadig præger bybilledet i Slagelse by.

Svaneapoteket/ det gamle posthus på Bredegade 8. Opført 1890.

Teknisk Skole, Smedegade 30. Opført 1892.

Alderstrøst, Herrestræde 13 – 15. Opført 1892.

Hackenbergers villa, Skolegade 10. Opført 1895.

Flemmers villa, Skolegade 7. Opført 1898.

Sparekassen for Slagelse og Omegn, Bredegade 6. Opført 1903.

Tilbygning af gymnastiksal på Realskolen, Skolegade 8. Opført 1906.

Badeanstalten, Søndre Stationsvej 1. Opført 1907.

Alderdomshjemmet, Smedegade 32. Opført 1907.

Markskolen ( nu Toften), Holbækvej 16. Opført 1908.

El – værket, Søndre Stationsvej 1. Opført 1909.

Borgmestervillaen, Rytterstaldsstræde 1. Opført 1911.

Garnisonssygehuset, bygning 11. Opført 1912.

Vestre Skole, Sankt Pedersgade 18. Opført 1914.

Slagelse Sygehus, den gamle hovedbygning (bygning 14). Opført 1919.

FDB-bygningen, Løvegade 76. Opført 1923.

Villa, Sankt Jørgensgade 10. Opført 1923.

Gymnastiksale bag VUC, Herrestræde 11. Opført 1926.

Det bør også bemærkes, at Knud Larsen tegnede den gamle kaserne på Kastanievej og den ligeledes forsvundne Anlægspavillon i Anlægget.

Knud Larsen levede hele sit voksne liv i Slagelse, og her døde han den 19. november 1939 og blev bisat på Sankt Peders Kirkegård, hvor hans gravsten fortsat kan se.

Litteratur:

Knud B. Rasmussen: “Knud Larsen – Slagelses glemte arkitekt” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland: Årbog 2014. s. 93 – 121.

Knud Bruun Rasmussen. December 2016.

Slagelsearkitekten Knud Larsen
Teknisk Skole
Badeanstalten

De gamles hjem

Borgmestervillaen
FDB-bygningen