Albert Ibsensvej

Er opkaldt efter lektor Albert Ibsen, som blev fundet myrdet om morgenen den 9. april 1944. Oprindelig havde Vejudvalget foreslået navnene Nordskellet eller Nordmarksvej, men i byrådsmødet den 13. januar 1969 blev den endelige beslutning til Albert Ibsensvej.

Vejen er en del af Nordbyen.

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Adserballe, Thomas Thomsen (1914-1977) malermester og kunstmaler

” – den  fynske Vestsjællænder”. Født 20. maj 1914 i Rudkøbing, Langeland. Søn af lokomotivfører ved Langelandsbanen, Niels Thom-sen Adserballe og fru Karen. Viste allerede i barneårene et absolut billedkunstnerisk talent og kom i malerlære på øen for at lære faget fra bunden. Elev på Teknisk Skole i Odense og på Malerskolen. Fik arbejde i Korsør 1937 hos malermester Th. Weidemann med flere. Blev gift med Inger Petersen, datter af pensionats-værtinde Mary Petersen i Skolestræde (Kirkestræde).

Selvstændig malermester 1948, kendt som en ualmindelig dygtig håndværker med speciale i opmaling og dekoration af gamle møbler – kister, standure, kommoder m.v. – samt dekorationsopgaver og guld-arbejder i private hjem såvel som virksomheder og institutioner.
I sin fritid en følsom og meget virksom naturalistisk/impressionistisk kunstmaler, især landskabs- og naturmalerier fra Korsør og omegn i alle formater fra 17×23 cm. helt op til 120×176 cm. og større. Billeder fra strandene og havet og stenhøfderne omkring Korsør udskiller sig markant. Malede også en række smukke blomstermotiver samt portrætter, hvor motivernes karakterer var vigtigere end den umiddelbare lighed. Ingen væsentlige rejser, var inkarneret ”hjemmefødning” i Korsør og mange af hans billeder er ren Korsør-historie og –nostalgi.
Fra 1968 til sin død sammen med Odsherred-malere m.fl. tilsluttet HelmsUdstillerne på Helms Skole i Korsør. Havde desuden enkelte separatudstillinger.
Flere hundrede af hans billeder hænger rundt om i Korsør og hos søskendebørn og andre familiemedlemmer over hele landet.
Var i flere år i kompagniskab med malermester Frederik Hilkjær, gik på pension 1976 – døde 19. februar 1977.

I forbindelse med en mindeudstilling september 2009 i Store Magasin på Fæstningen i Korsør med godt 100 af hans billeder, blev registreret yderligere et par hundrede malerier (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn ). Samtidig udkom en 48 sider stor og rigt illustreret biografisk mosaik om denne ”Korsørs glemte maler” – med den poetiske titel ”Drømmen om en Kornmark” skrevet af Jørgen Nielsen

Jørgen Nielsen 01-01-2014

Acciser ved havnen, Korsør

Accisen ved Gammelbro (Fæstningskajen) beskrives første gang i 1828 som et 4 fags forhus med 6 fag plankeværk omkring. I 1848 og 1858 benævnes den consumtionsboligen/bygningen.

Accisen ved Nyebro (Havnepladsen) beskrives i 1828 således: ”Paa den nye Skibsbroe Norden til Nyebrostrædet opførtes en Bygning paa 5 Fag i Egebindingsværk med 3 fag Plankeværk for Gaarden …”

I 1845 sælges den, nu kaldet ”Korsør Toldkammer”, til Korsør Havnevæsen for 1 Skp. Jord og 50 Rdl. Huset kaldes nu ”Havnefogedbolig”. I 1857 noteres huset som nedrevet.

Ove Jensen 01-01-2014

Accisen i Slottensgade 6, Korsør

Huset ejedes i 1791 af Madam Hedevig Bagger, der havde Postgården på den anden side af vejen og var gæstgiver og kromutter foruden at være postmester. Inden 1794 solgte hun huset til General Toldkammeret til en consumtionsbolig.

I 1824 blev huset ved en auktion solgt til postmatros Jan Winkler. Det blev revet ned i 1904.

Huset er efter traditionen forbilledet til kulisse i Johan Ludvig Heibergs vaudeville ”Kong Salomon og Jørgen Hattemager”, en gendigtning af faderen, P.A. Heibergs syngespil ”Indtoget” … scenen flyttede Johan Ludvig fra en sjællandsk landsby til Korsør, der havde ry som værende indbegrebet af dansk provinsialisme.

Ove Jensen 01-01-2014

Østre Skole (1856-1981)

Skovsøgade 10, Slagelse

Fra 1840 bestod folkeskolen i Slagelse købstad af en betalingsfri friskole til almuebørn (dvs. børn fra små kår) og en borgerskole, som var betalingsskole for børn af embedsmænd og borgerstanden. Friskolen lå på hjørnet af Fruegade og Slotsgade, mens Borgerskolen havde til huse i Skovsøgade. I 1856 flyttede de to skoler sammen en fælles nybygning på hjørnet af Fruegade og Skovsøgade med navnet Slagelse Borger- og Friskole. Den havde da ca. 100 friskoleelever og ca. 200 borgerskoleelever, der havde hvert deres klasselokaler, skoleskema og undervisning. Lærerstaben var i et vist omfang fælles. Den første egentlige leder var Johan Hoffmann, der beklædte embedet 1864 til 1890, hvor skolen var vokset til ca. 650 elever samlet. Han blev afløst af G. W. Gertz, der fungerede helt frem til 1921.

I 1898 blev der på samme grund opførte en ny bygning til almueskolen. Skolen skiftede samtidig navn til Slagelse Borger- og Almueskole. I 1904 ansatte skolen som en af landets første købstadsskoler en skolelæge. Fra 1907 blev skolens navn ændret til Slagelse Borgerskole, hvor friskolen hed Borgerskole A og betalingsskolen Borgerskole B. I 1915 flyttede Borgerskole A til en helt nyopført skolebygning i Sct. Pedersgade og skiftede i 1920 navn til først Vestre Borgerskole, siden Vestre Skole. Borgerskole B blev i bygningerne på Skovsøgade og kom i 1920 til at hedde først Østre Borgerskole og senere Østre Skole. Samme år blev det gjort gratis at gå i de tidligere betalingsskoler.

I 1945 husede skolen en overgang tyske flygtninge, så skolens elever måtte rykke sammen i den ene af skolebygningerne. I 1952 blev der opført en bygning med gymnastiksal, sløjdlokaler, tandlægeklinik og pedelbolig ud mod Skovsøgade. Herefter fungerede skolen uden større ændringer som kommuneskole frem til 125-års jubilæet i 1981. Samme år blev skolen blev lukket og eleverne overført til den nybyggede Antvorskov skole. Bygningerne i Skovsøgade har siden blandt andet været anvendt af oplysningsforbundene.

Hans Trier, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedrørende Østre Skole: https://arkiv.dk/soeg?billeder=true&searchstring=%C3%B8stre%20skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9&page=1

Øster Stillinge Skole (1909 – 1956)

Stillingevej 33

Øster Stillinge Skole blev opført i 1909 i Kirke Stillinge sogns østlige ende.

Der var først og fremmest tænkt på det stigende børnetal og den lange skolevej til Kirke Stillinge.

Skolebygningen var indrettet med klasseværelse og beboelse for læreren. På luftfotoet fra 1949 ses tydeligt ribberne i skolegården og den store have, som læreren havde til rådighed.

Postkortet fra omkring 1920 viser Øster Stillinge brugsforening øverst til venstre og skolen nederst til højre.

Skolen blev nedlagt i 1956, da centralskolen i Kirke Stillinge blev indviet.

Knud Bruun Rasmussen, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedr. Øster Stillinge Skole: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=%C3%98ster+Stillinge+skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9

Aagaard, Eigil (1892-1964) kunstmaler

Kunstmaler uddannet på ”Det kgl. Akademi København”, Rostrup Boyesens Skole, Det tekniske Selskabs Skole og flere andre uddannelsessteder. Har værker repræsenteret flere steder i lokalområdet. Har udsmykket den nuværende politistation i Korsør, den eneste fredede udsmykning i Korsør. Han har malet adskillige fugleskydningsplatter, som hænger i alle Sommerlysts lokaler i Korsør Lystskov. Mange af Aagaards platter refererer til fuglekongens erhverv eller bopæl. Han har haft flere separate udstillinger i bl.a. Korsør og Svendborg. Naturalistiske billeder i den omgivende natur. Han var meget anerkendt som portrætmaler og har senere malet opstillinger. Alle Aagaards billeder er fra ”fødslen” sat i den specielle Aagaard ramme, gennemskårne taglægter.

Frederik Jakobsen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/vis/40545

Fotos vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Aagaard%2C+Eigil&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47

Litteratur

Frederik Jakobsen (2003): Eigil Aagaard : en maler i Korsør : biografi.  

Årslev

Landsbyen Årslev ligger i Slagelse Kommunes nordlige del på et bakkedrag mellem Tudeå og Gudum Å.

Årslev nævnes første gang 1351 som Aasløf. Navnet Årslev kan tydes som ås = bakke eller måske mandenavnet Aar og efterstavelsen lev = arvegods, altså arvegodset på bakken eller Aars arvegods.

Navnet tyder på, at landsbyen ligesom områdets andre lev – landsbyer er grundlagt 600 – 700 e. Kr.

Disse arvegodslandsbyer fortæller ligeledes, at der i denne periode var tale om en ganske voldsom ekspansion i området, måske med udgangspunkt i den endnu ældre landsby Gudum, syd og vest for de tre lev – landsbyer.

Årslev var en stor, harmonisk landsby med 14 gårde og et antal huse placeret rundt om gadekæret og en ret stor forte.

Landsbyen blev udskiftet i 1795. Otte af gårdene blev flyttet ud på den nyopmålte landsbyjord. Gårdene fik navne efter de marker, de blev bygget på: Ørnebjerggård, Bælsagergård, Sandagergård, Kragebrogård, Smøragergård, Fårebækgård, Hylderødgård og Tavlegård.

Ved landsbyens lergrav ved Tudeå lå Årslev vandmølle indtil starten af 1800–tallet.

Den nedlagte vandmølle blev sidst i 1800–tallet erstattet af vindmøllen ved Nykøbing Landevej.   

Midt i landsbyen findes Vandtårnsvej som minde om det vandværk, der engang fandtes i Årslev.

Cirkus Arena har nu vinterkvarter med store, nybyggede haller lidt vest for Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2014

Foto fra Årslev: https://arkiv.dk/vis/25686

Årslev andelsmejeri

Årslev andelsmejeri blev opført i foråret 1888 på en lejet grund (matrikel 8a) ved gadekæret i Årslev. Lejemålet var på 49 år.

Der blev bygget en mejeribygning, en dampskorsten og et ishus.

Inventaret bestod blandt andet af en dampkedel fra Alliance, en firehestes dampmaskine, en støbejernsforvarmer til fødevand og en dobbeltvirkende trykpumpe. Dertil kom to centrifuger fra B&W, et pasteurapparat, to fyrrekærner og en beholder til varmt vand.

Den første formand var gårdmand Jens Nielsen fra 1888 til 1894. Han blev efterfulgt af gårdmand Lars Christensen. I 1929 blev gårdejer Hans Buchwald, Kragebrogård, formand. Fra 1950 var Kristian Larsen, Årslev, formand, indtil mejeriet blev lukket i sommeren 1958. Ifølge vedtægterne skulle formanden findes i Årslev eller Sønderup, hvilket afspejler andelsmejeriets geografiske udstrækning.

Andelsmejeriets første mejeribestyrer var Anders Petersen. Han blev omkring 1900 afløst af August Wiberg, der var mejeribestyrer indtil 1909, hvor Niels Jensen kom til. Han var mejeribestyrer indtil 1954. Mejeriets sidste bestyrer var Oluf Vestergård. Gennem hele perioden var der en enkelt mejerist ansat som hjælper.

Andelsmejeriet havde i 1930 37 leverandører med i alt ca. 500 køer. Der blev indvejet 1.53 millioner kilo mælk på årsbasis. Smørproduktionen udgjorde 65.000 kilo. Mejeriet fremstillede også ost, der fortrinsvis blev leveret til leverandørerne.

Fra omkring 1950 havde andelsmejeriet ansat en vognmand på kontrakt til at klare afhentning/aflevering af mælkejunger.

I 1952 påbegyndte bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen at undersøge mulighederne for Årslev andelsmejeris fremtid, enten ved sammenlægning med andre, eller ved nybyggeri af et større, fælles mejeri. Man undersøgte også mulighederne for at gå sammen med de større mejerier i Slagelse.

På generalforsamlingen i juli 1958 blev det endelig besluttet at standse mejeriets drift fra 1. august 1958. De fleste andelshavere tilsluttede sig Stillinge Andelsmejeri. De 21 tilbageværende andelshavere fik ved den endelige likvidation i 1962 udbetalt i alt 25340,43 kroner fordelt efter antallet af køer.

74 års andelsmejeri var dermed slut.

Mejeribygningen findes stadig ved gadekæret i Årslev.

Knud Bruun Rasmussen, 01-04-2016

Arkivfond vedr. Årslev andelsmejeri: https://arkiv.dk/vis/23513

Luftfoto af Årslev andelsmejeri: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object633060

Cikorietørreriet på Basnæs

I 1872 slog forskellige mindre kaffesurrogatfabrikker sig sammen til A/S De Danske Cikoriefabrikker, som derefter fusionerede med Richs og Sønner i 1897.

På herregården Basnæs ved Skælskør opførte kaffeerstatningsfirmaet Richs i 1936 et cikorietørreri til fremstilling af kaffeerstatning. Kaffeerstatning var særlig udbredt i Mellemkrigstiden og i årene under og efter 2. Verdenskrig.

Der blev på Herregården Basnæs med dens to andre gårde Transbygård og Toftebjerg dyrket mange cikorierrødder til brug på cikoriertørreriet. I de første år var der kun produktionen på herregården til tørreriet. Produktion af cikorierrødder var en meget arbejdskrævende produktion. Efter såning kom rødderne op, og så skulle der tyndes ud i planterne, og de skulle ligeledes holdes rene. Det siger sig selv, at det var et arbejde, der krævede meget mandskab. Der blev hentet folk længere væk fra til dette arbejde.
Når rødderne skulle tages op, skulle der også bruges meget mandskab, måske flere end ved lugningen. Det var dengang landbrug var meget arbejdskrævende, når næsten alt arbejde foregik med håndkraft.
Til indsamling af rødderne blev der anlagt en tipvognsbane med flere spor ud gennem Basnæs arealer. Sporerne kunne ikke dække hele herregårdens areal, så derfor måtte man samle rødderne sammen med hestevogn og derfra læsse på jernbanevognene. Toget kunne nu med mange vogne køre direkte ind på fabrikkens område, hvor rødderne blev tippet af i render. Herefter blev de transporteret ind i selve fabrikken, hvor de blev vasket, snittet og tørret. Dernæst kom de på lager, indtil snittene blev kørt til Richs fabrikken ved København til videre forarbejdning til kaffeerstatning.
Behovet for kaffeerstatning blev med tiden større, så også andre landmænd kunne levere roer til forarbejdning på fabrikken. Det var nemlig en speciel roe, der blev dyrket til at blande med cikorie- rødderne. Til at modtage roerne fra nye leverandører måtte man etablere en brovægt ved indkørslen til fabrikken, så der kunne holdes styr på, hvor meget hver enkelt landmand kom med. I de første år kom landmændene selv med deres roer med hestevogn og senere med traktor. Det var de nærmest boende, der benyttede sig af den transportmulighed. Andre anvendte vognmænd til transporten.

I alle årene var der nogle få fastansatte på fabrikken til at sørge for den daglige drift, men i ”kampagnen”, som det hed, blev der ansat mange løsarbejdere. Det var skifteholdsarbejde i perioden fra midt i september til omkring jul, hvor kampagnen sluttede.

Fabrikken kørte til midt i 1970erne, hvor forbruget af kaffeerstatning blev mindre. Fabrikken lukkede langsomt ned på den måde, at fabrikken ikke kørte i et år, senere var der to års pause for til sidst helt at ophøre med driften.

Kaffeerstatning kan fortsat købes, men bliver nu importeret fra Tyskland.

Aage Pilegaard Justesen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Chikorietørreriet: https://arkiv.dk/vis/5203480