Født 27. september 1833, Korsør
Død 8. april 1914, København

Forældrene var postfuldmægtig Vilhelm Jørgensen Laurenberg og Ane Johanne, f. Møller.
Ole Nørager Laurenberg voksede op i kvarteret omkring Slottensgade, hvor familien boede nabo til realskolen i Slottensgade, Korsør Realskole.

Den første frimurerbroder i Korsør, optaget i Den Danske Frimurer Orden d. 5. september 1860 i Logen Maria til de Tre Hjerter i Odense.

Som 11-årig kom Laurenberg ud at sejle som dæksdreng på skonnerten “Augusta” af Korsør, som reder Jørgen Kruuse ejede, og anløb engelske havne som London og Hartlepool. Han er kort hjemme for at blive konfirmeret i påsken 1848 i Skt. Povls Kirke.

Derefter sejler han med skonnerten “Familien” af Nyborg til England og Norge, og de følgende 10 år sejler han fortrinsvis til Norge og i Østersøen.

I Juni 1858 får Ole hyre på briggen “Johanne” af København og foretager rejser til bl.a. Mexico og Brasilien.

I 1860 er han ombord Jørgen Kruuses bark “Dan”, og under en rejse til Sydamerika indtræffer den ulykke at skibets fører, Niels Haagensen, også fra Korsør, omkommer da han bliver ramt af en lastbom. Tilbage i Hamburg modtager Haagensens enke Catharina Helene Brechwoldt ham og efterladte effekter.

Familien Brechwoldt var en kendt søfartsfamilie med mange skibe og aktiviteter i Blankenese ved Hamburg. I 1863 gifter Ole Laurenberg sig med Catharina Helene Brechwoldt, enken efter Haagensen. De får sammen datteren Helene Laurenberg.
Gennem hustruens indflydelsesrige familie får Laurenberg sandsynligvis kendskab til og kontakt til det tyske frimureri.

Ole Laurenberg tager styrmandseksamen og skippereksamen i 1871. Han får dermed ret til at føre skibe på langfart, og foretager lange rejser som skibsfører til bl.a. Kina.

I 1874 bliver han tilsynsførende på 2 dybdegående dampskibe, der skulle gå i rutefart mellem Hamburg og Rio Grande de Süd. Laurenberg lider ikke selv økonomisk skade da projektet går konkurs.

Familien flytter herefter til Korsør, hvor Ole Laurenberg nedsætter sig som købmand og handler med fiskegran og lignende varer, som han køber via sine kontakter i Hamburg. Ole Laurenberg driver samtidig bundgarnsfiskeri ved både Ceres og i Musholmbugten. Det er også på dette tidspunkt, at han er med i oprettelsen af en Murer Forening i Korsør, sammen med sin nære ven malermester Krogh. Den første aften formåede de at samle 15 andre ‘brødre’ d. 23. januar 1895 i det senere Broderkredsen i Korsør. Der er bevaret en velkomstsang fra en frimurerisk sammenkomst i Korsør d. 16. juli 1885.

Den pensionerede skibsfører Ole Laurenberg dør i en alder af 80 år i 1914. Han bliver bisat fra Bispebjerg, København d. 8. april 1914.

Storebælt har til tider været en grum nabo til Korsør. Lige så smukt det kan være at opleve en solnedgang, lige så barskt kan det være, når Storebælt, ved højvandet, skyller ind over kysten og oversvømmer dele af byen.

Oprindeligt er Korsør opstået i et delta-område. Byen ligger i dag for en stor del på inddæmmede arealer, opfyldte områder, selv om kulturlagene i Korsør er vokset, ligger dele af byen stadig lavt i forhold til kysten.

I Storebælt løber en meget stærk strøm, der fører mange kubikmeter vand i døgnet gennem bæltet enten fra syd eller nord. Når denne gennemstrømning af klimatiske årsager bliver forhindret, sker der stormflod i Korsør. Stormflod kan komme om hundrede år, den kan også komme om 14 dage, dette er ganske uforudsigeligt.

I Korsør har beboerne mange gange oplevet store oversvømmelser. Ved byarkæologiske udgravninger ses tydeligt aflejret strandsand og småsten i kulturlagene.

Gennem tiderne er der gjort forsøg på kystsikring. Den mest omfattende kystsikring blev anlagt ca. 1820 som et stenglacis fra Gamle Bro til ud for Flasken. Samtidig blev opført en stendosering på over 1 meters højde langs med vejen. Byfoged Bernth (1782-1860) anlagde strandpromenaden (Sylowsvej).

Kysten her var meget sårbar. Ved flere isvintre brød isen de anlagte sten løse, og på et byrådsmøde 10. februar 1843 blev der afholdt offentlig licitation over levering af 90 kubikmeter kampesten til kystsikring og reparation af kystsikringen fra Gamle Bro og til Badstuen. Samtidig skulle der udlægges 4 stenarme ud fra kysten.

Den gamle kyststrækning er ændret. Den første udbygning fra kysten, mod nord, er Fiskerihavnen, der blev anlagt ud for Fæstningen fra 1880.

Benzinhavnen blev anlagt ca. 1930, vinkelret ud for Batterivej og Slottensgade. Her etablerede A/S Dansk Shell et område med flere store benzinbeholdere. Området blev forsynet med et plankeværk og et adgang forbudt skilt, men mod nord blev anlagt en vej ud til enden af molen i benzinhavnen. For enden af denne anlagdes desuden en lang bølgebryder ud mod nord.

Ved det yderste af anlægget blev mod nord, blev en sejlklub etableret med klubhus og anløbsbroer til lystbåde.
På søndre side af molen blev svømmeklubben anlagt med tilskuerbænke, omklædningsrum, klubhus, broer og 3 m. vippe. På en loftsbjælke i klubhuset, stod der ”Plej dit vel i KSL” og ”Tag et bad og svøm dig glad”. Stedet blev også brugt til svømmeundervisning af børn i skolerne i Korsør. Korkbælte om maven, og så bare i vandet, selv om det var koldt, eller det blæste.

Senere blev et trekantet areal mellem Benzinhavnen og Sylowsvej opfyldt. Stedet blev i mange år brugt som cirkusplads. Der var stor jubel, når elefanterne blev badet i Storebælt.
Pladsen blev også brugt ved isbådstransport ved isvintrene i 1940erne, her blev bl.a. frosne svinekroppe lagt på stendosseringen, indtil de skulle befordres videre med et godstog. Det var dengang, der var løse hunde i byen, og det var tit, de lettede ben op ad svinekroppene, det tog man ikke så tungt, kroppene skulle jo bare til København.

Isvintrene i 1940erne havde gnavet ind på stenglaciset. Der blev nu sat en høfde af granstammer, langs med strandkanten. Granstammer i to rækker blev banket ned i vandkanten, granris blev fyldt op i mellemrummet. Meningen var, at der skulle skylle bølger ind over høfden og aflægge sand, så stranden blev bredere. Denne metode for kystsikring blev brugt ud for Korsør slot allerede i 1660erne da fæstningens volde og voldgrave blev færdigetableret.
Løsningen var god, så længe høfden holdt. Aflejring af sand gjorde, at der blev en dejlig badestrand langs Sylowsvej.

Omkring 1950 blev der yderligere etableret opfyldning ud for kysten, Flådestationen blev anlagt. Der er senere sket opfyldning ved udvidelse af Flådestationen.
Det stykke af stendosseringen, der blev inddraget i Flådestationens areal er blevet fjernet, og der var langt størsteparten af den gamle dossering.
Inden fjernsynet blev til, var det et meget yndet sted for beboerne på Sylowsvej at sidde på stendoseringen en sommeraften. Her kunne man tale med naboen, udveksle begivenheder og samtidig se børnene lege ved vandet. Byens borgerskab gik tit aftentur langs Sylowsvej.

Nu er stranden langs Sylowsvej væk, og efter Marinaen er anlagt (i 1977), er der kun et lille stykke af stendoseringen tilbage, fra flådestationens hegn og hen langs vinteroplagspladsen for lystbåde.

I skrivende stund (2021) har Slagelse Kommune store planer om kystsikring, med højvandssikring for byen. Et virkeligt omfattende projekt, udarbejdet af konsulenter. Dog på de opsatte plancher rundt om i byen ser det ud til, at den sidste rest af stendosseringen bliver dækket af en jordvold.

Den sidste rest af stendosseringen er et stykke kulturhistorie, som jeg gør opmærksom på. I stedet for at dække den med en jordvold, så læg jordvolden bag ved stenene, så stenene, der fortæller så meget historie, stadig kan ses.

Copyright:
Gyrit Kaaber, Formand for Korsør Bevaringsforening,
Forlev den 20. februar 2021