Denne skoles oprindelse fortaber sig i det dunkle. Vi ved, at Hans Tausen i 1507 kom til Slagelse Skole, og der eksisterer en post i dronning Christines hofholdningsregnskaber fra 1508, som også tyder på, at der har været skole i Slagelse i tiden før reformationen.  I øvrigt var det gejstliges opgave at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sikkert været skole på Antvorskov Johanniterkloster længe før reformationen.
I 1551 tillod Christian III, at Hejninge Sogns kongetiende blev tildelt skolemesteren i Slagelse og at den øde kirke, Vor Frue, blev nedbrudt, og at stenene blandt andet blev brugt til skolens bygninger. Endelig foreligger der vidnesbyrd om, at en bjælke over den ældste skolebygning i Slagelse bar årstallet 1554. Dels har der altså været en rektor i byen i 1551, og dels en skole, som måske har været under opførelse, måske under udbygning. Denne nu for længst nedrevne bygning har ligget på Fisketorvet.
I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård til skolebygning. Det var i denne bygning, at Jens Baggesen, B. S. Ingemann, C. N. Rosenkilde og W. C. Zeise modtog deres elementære skolekundskaber.
I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning, og undervisningen fandt herefter sted i Bredegade 4-6. Den kendteste elev i denne bygning var H.C. Andersen, men også Vilhelm Beck (1829-1901), som i mange år var den bærende kraft i Indre Mission og kemikeren S.M. Jørgensen, gik her. Latinskolen blev nedlagt ved slutningen af skoleåret 1851-1852.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums Historie.

I 1852 drejede byens latinskole nøglen om og året efter begyndte Slagelse Realskole sin virksomhed. I foråret 1857 rykkede skolen ind i en ny bygning, der var rejst på den gamle ridebane, Skolegade 8. Realskolen var en drengeskole indtil 1911. Omkring 1880 var der 7 klasser samt en forberedelsesklasse, hvor undervisningen i de fleste fag faldt sammen med undervisningen i 1. klasse. Antallet af elever var lidt under 100, og der var ansat 6 faste og 5 timelønnede lærere. Af de faste lærere var der flere med kandidatgrader og et par seminarieuddannede. Skolens bestyrer i årene 1867-1896,  F.C.B. Dahl (1822-1920), havde selv studeret matematik og naturvidenskab, han havde undervist i disse fag og i 1852 taget magisterkonferens i filosofi.

Fra 1882 kunne man her tage Almindelig Forberedelseseksamen. Ud over i modersmålet blev der eksamineret i tysk, engelsk, fransk, historie, geografi, naturhistorie, naturlære, aritmetik og geometri. Fra og med 1884 var fransk ikke et obligatorisk eksamensfag. Antallet af dimittender var ikke stort. I 1880’erne var der hvert år mellem 6 og 13 elever, der bestod eksamen. Herudover kunne man indstille sig til prøver i andre fag. Det var således ikke ualmindeligt, at realister underkastede sig en prøve i “den for Pharmaceuter paabudne Kundskab i Latin”. Efter Dahl var cand.polyt. Axel Jensen leder. Han blev i 1922 afløst af cand.mag. A. G. Andersen. I 1927 fik realskolen en sproglig 1.g-klasse og blev dermed til forløberen for Slagelse Gymnasium og HF-kursus.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8.

Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: Jul i Slagelse 2005 s. 20-22.

Nordrupvej 41

Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.

I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Rytterskolen i Sønderup (1722 – 1955)

Gammel Søndervangsvej 1

Rytterskolen i Sønderup blev opført i 1722 tæt ved Sønderup Kirke. Ud over rytterdistrikterne i Danmark blev der opført i alt 240 skoler, alle opført efter samme tegninger. I tidens løb blev skolen ombygget og udvidet i takt med det stigende elevtal. Eleverne kom fra Sønderup Sogn og nabosognet Gudum, som først i 1854 fik egen skole.Omkring 1860 var der 70 elever i skolen, men kun et klasselokale. En tiltrængt tilbygning i 1870 skabte to klasselokaler. Skolen eksisterede frem til 1955, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Fællesskolen i Hallelev. Skolens sidste lærer, Christian Riishøj, blev ansat på den nye skole, og tog sin afsked i 1964 efter 42 år som lærer i lokalområdet. Skolen er nu i privat eje i samme skikkelse som ved nedlæggelsen i 1955.

Knud B. Rasmussen, november 2017