Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

Nede i ”Kommandanten” på Fæstningen er den i lokale folkemunde gængse adresse på vort lokalhistoriske arkiv, som har lokaler i de sammenbyggede huse Søbatteriet 11, 13 og 15.

Søbatteriet 15 blev opført som en toetagers bolig for Fæstningens kommandant omkring 1720, og i forlængelse blev tilbygget vognport, heste- og svinestald og foderloft, alt i én etage. Ved en reparation i 1850’erne blev kommandantboligen beklædt med træ, som vi ser det i dag – måske for at lune og samtidig for at dække over forfald i murværket. Staldlængen blev efter forfald repareret og ændret i 1884 til den nuværende grundmurede rødstensbygning Søbatteriet 11 og 13. 

Efter en bestemmelse i 1763 skulle hæren indskrænkes, og Fæstningen derfor sælges. Korsørs storkøbmand Rasmus Langeland købte både Fæstningen og kommandantbolig m.v. i 1764, og han beholdt det, til kronen kunne købe det tilbage 1. januar 1775, hvorefter kommandanten kunne flytte ind i sin oprindelige bolig igen. Omkring 1857 nedskrev man Fæstningens strategiske betydning og benyttede herefter betegnelsen ”Søbatteriet”. 

Helt frem til 1931 var Søbatteriet normeret med en kommandant og én soldat. Sidste kommandant, ritmester Halvorsen, døde 1931, og 1. april 1942 overgik Fæstningen fra Staten til Korsør Havn, som etablerede tjenesteboliger i kommandantboligen i tre lejemål.

Sidste beboer i nr. 15, selve ”Kommandanten” var arkitekt Mortensen med frue, mens havnemester Hjort Jensen havde bolig i nr. 11 med sin familie. De tre lejemål blev efterhånden ledige ved beboernes fraflytning eller død.  

Arkivet blev kaldt ”Byhistorisk Arkiv”, da det i 1965 fik sit første lokale dør om dør med Turistkontoret i kælderen under ”Sølyst” på Havnepladsen. I 1972 flyttede Turistkontoret til Caspar Brands Plads og overlod sine lokaler til arkivet. I 1975 vedtog Kulturudvalget at opsige lejemålet fra 1. april 1976 for at flytte arkivet til nogle af bibliotekets hidtidige lokaler i Havnegade 13.  

I 1980 ønskede skolevæsenet at overtage arkivets lokaler i Havnegade, og samtidig blev der mulighed for flytning af arkivet til mere varige lokaler på Søbatteriet 11, hvor man efter indretning af bl.a. toiletter kunne gennemføre den omstændelige flytning af arkivalier m.v. i april måned med festlig indvielse af de nye lokaler 6. maj 1980.  

Senere kunne den beskedne lejlighed i nr. 13 lægges til arkivet, og senere blev der også mulighed for at overtage nr. 15 efter arkitekt Mortensen.

Hermed rådede arkivet over rimeligt gode og af mange misundte lokaleforhold, samtidig med at man havde sikret den gamle historiske bygning i det enestående fæstnings- og bastionsområde.

Senere er hele bygningen blevet tilsluttet byens fjernvarmenet for bedre regulering af temperaturer og luftfugtighed i de forskellige rum, hvilket er vigtige faktorer for arkivaliernes velfindende.   

Samtidig med at der hæges om de oprindelige lofter og vægge samt døres udseende, er det lykkedes at skabe et meget aktivt arkivmiljø med faste åbningstider for interesserede tre dage ugentligt året rundt samt faste arbejdsmøder for arkivudvalgets medlemmer, foruden udstillinger, foredrag og kurser m.m. I alt et arkivmiljø som vækker glæde og beundring hos mange brugere og gæster året rundt. 

K.B. RASMUSSEN. 2014

Kilder:
Kirsten Borg (1994): Korsør Fæstning.
L.F. la Cour (1926): Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og havnens Historie.
Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.

Lille Valby Skole (1806 – 1970)

Valbyvej 2
Slagstrupvej
Stenagervej

Den første skole i Lille Valby fra 1806 lå i den lille landsby. Lille Valby var en del af Sankt Mikkels Landsogn, der dækkede landsbyerne Jernbjerg, Slagstrup og Skovsø øst for Slagelse by, samt et skovområde syd for Frederikslund Station.

I 1914 blev der opført en ny skole i den sydlige ende af landsbyen på Slagstrupvej. Læreren fra Valbygårds Skole Mads Frederik Jacobsen blev ansat på den nybyggede skole. Han blev efterfulgt af Hans Christian Rasmussen, der var enelærer i en lang årrække fra april 1923. Han var kommet til Lille Valby fra Langeland, hvor han havde været ansat i Tranekær og Lindelse.

Med den nye skolelov fra 1937 blev der stillet øgede krav til skolernes indretning. Det betød, at der skulle være gymnastiksal, sløjdsal, skolekøkken og bedre indrettede klasselokaler. Derfor besluttede sognerådet for Sankt Mikkels Landsogn at opføre en ny skole, der kom til at ligge på Stenagervej. Denne skole skulle dække hele området fra Lille Valby til Jernbjerg.

Svend Aage Sønderriis blev ansat på skolen 10. oktober 1946 frem til august 1960.I september samme år blev Christian Hjorth ansat som førstelærer. I denne periode var der ansat yderligere tre lærere ved skolen.

Skolen fungerede frem til sammenlægningen med Slagelse Kommune i 1970.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 10-03-2020

Luftfoto af den ældste skole i Lille Valby tæt ved forsamlingshuset: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object593916

Landsgrav Skole (1854-1954)

Landsgrav Skole var den ene af tre kommunale folkeskoler i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune, som blev sammenlagt med Slagelse Købstads Kommune ved kommunalreformen 1. april 1970. De øvrige to skoler var Holmstrup Skole samt forskolen i Antvorskov.  

Skolen i Landsgrav blev oprettet 13. oktober 1854 som aflastning for den noget ældre skole i Holmstrup. I 1902 blev skolen udbygget, og på billederne af skolen ses denne tilbygning tydeligt. Den er nemlig højere end den oprindelige bygning, idet der var kommet nye bygningsmæssige krav om højere loftshøjde.

Landsgrav Skole havde elever fra landsbyen Landsgrav, samt de ældre børn fra Antvorskov, hvor der var en forskole. Efter tre år på denne skole fortsatte eleverne fra Antvorskov i Landsgrav Skole.

Da Marievangsskolen åbnede i august 1954 blev eleverne fra Landsgrav Skole overflyttet hertil. Der var på det tidspunkt 95 elever og to lærere.

De to lærere på skolen var førstelærer Aage Ellehauge Hansen, der havde været på skolen siden 1. august 1941. Han var blevet førstelærer efter Elise Rebekka Madsen, og han boede i en lejlighed på skolen. Den anden stilling var besat af lærerinde Nina Vestergaard-Pedersen der havde været på skolen siden 1. august 1951. Hun boede i eget hus på Landsgravvej 4. Endvidere havde Elinor Staun været ansat siden april 1950 som håndgerningslærerinde. Hun havde også timer i håndgerning på Antvorskov Forskole og i Holmstrup Skole. De to lærere blev som eleverne overflyttet til Marievangsskolen, og Elinor Staun fortsatte også med timer i håndgerning på den nye skole.

Efter nedlæggelsen af Landsgrav Skole i august 1954, afholdt Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune et bygningssyn, idet man overvejede at beholde skolen som lærerbolig. Disse planer blev imidlertid hurtigt ændret, da det viste sig muligt at sælge skolen. I september 1954 fremsendte Vagn Johnsen fra Slots-Bjergby et købstilbud på 58.000 kroner. Denne pris fandt sognerådet for lav, og man bad ejendomsmægler Anker Jensen om at arbejde videre med salget. Det endte med, at sognerådet accepterede en pris på 52.000 kroner fra Vagn Johnsen. Han drev en mindre entreprenørforretning fra stedet. I 1956 ønskede han imidlertid, at sognerådet købte skolen tilbage, idet han mente at have købt skolen under forkerte forudsætninger. Der lå nemlig en beskyttelsesbunker fra besættelsestiden på grunden. Sognerådet var imidlertid ikke villige til at købe skolen tilbage, så Johnsen beholdt skolen indtil 1960, hvor han solgte den til autoforhandler Anker Schmidt, der i en del år drev forretning fra ejendommen med Fiat-biler samt campingvogne. Fru Johnsen havde drevet campingplads på grunden, men denne lukkede kort tid efter Anker Schmidts overtagelse. Kundegrundlaget for campingpladsen forsvandt, da motorvejen syd om Slagelse åbnede i 1965, og færgetrækkene fra Halsskov dermed ikke længere kørte gennem Landsgrav og Slagelse.

Anker Schmidt solgte i 1970 ejendommen til Erik Christensen, der også var autoforhandler.

For nogle år siden blev Landsgrav Skole revet ned, og i dag ligger der en dagligvarebutik på adressen Korsørvej 59.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Landsgrav Skole set fra luften mellem 1936 og 1938. Skolen ligger langs med den gamle Hovedvej A1, hvor der ses en rutebil. Beliggenheden gav mulighed for, at der senere blev oprettet en campingplads på en del af skolens areal, idet trafikken mellem Korsør og København anvendte hovedvej A1 indtil 1965, hvor motorvejen uden om Slagelse blev åbnet. Øverst til venstre i billedet ses Landsgrav Gadekær. Hvor markvejen på billedet løber, ligger i dag Landsgravvej, der først blev anlagt i slutningen af 1940’erne. Man kan også lige ane sprøjtehuset, hvor brandsprøjten stod parat i tilfælde af brande. Vejen nederst i billedet er Lillevangsvej, der også har ændret forløb siden. (Foto: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek)

Landsgrav Friskole (1869-)

Bagervej 5

Landsgrav Friskole blev oprettet i 1869 af en kreds af forældre, som ønskede en anden og bedre undervisning end den som folkeskolen kunne tilbyde. Det var fortrinsvis landmænd som satte deres børn i den nye skole.

Friskolen underviste efter de Grundtvigske og Koldske tanker og ud fra et kristent/folkeligt livssyn.

Skolens forældrekreds er meget engageret i skolens arbejde, og på arbejdsdage mødes flittigt op. Skolen har bhkl. Og 1-9 klasse. Der er max. 22 elever i hver klasse, hvilket jo giver mere tid til den enkle.

Skolen har pt. Ca.  200 elever, og udvider løbende faciliteterne.

Poul Hansen, november 2017

Landgrav Friskole, ca. 1926
Frede, Else og Eli Olsen er med på billedet.

Holmstrup Skole (1805-1970)

Holmstrup Skole var den ene af tre kommunale folkeskoler i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune, som blev sammenlagt med Slagelse Købstads Kommune ved kommunalreformen 1. april 1970. De øvrige to skoler var Landsgrav Skole samt forskolen i Antvorskov.  

 Skolen i Holmstrup var oprettet i 1805, altså ni år før skoleloven i 1814. På den nuværende adresse ”Skolevej 5”, tæt på Holmstrup Skole, lå en tidligere rytterskole fra 1720’erne. Den brændte engang i 1960’erne og i 1969 blev der opført et parcelhus.

Holmstrup Skole havde elever fra landsbyerne Holmstrup, Hyllerup og Landsgrav, men blev i 1854 aflastet, da der blev opført en ny folkeskole i Landsgrav. I 1905 blev der opført en ny skolebygning til skolen i Holmstrup.

Da Marievangsskolen åbnede i august 1954 blev eleverne fra Holmstrup Skole overflyttet hertil. Der var på det tidspunkt omkring 170 elever og tre lærere. Det meget store elevtal, havde betydet, at de ældste klasser i 1951 på grund af pladsmangel var blevet delt på to hold, ligesom der skulle undervises uden for normal skoletid. Trods det stor elevtal, blev der alligevel arrangeret en 3-dages skoleudflugt til Himmelbjerget i 1952. Til denne udflugt bevilligede sognerådet 5 kroner pr. deltager, men med en bemærkning om, at det ikke skulle skabe præcedens!

De tre lærere på skolen var førstelærer Hans Christian Thøger, der havde været på skolen siden 1. januar 1937, og lærer Jørgen Videbæk, der havde været på skolen siden 1. december 1941. Den sidste var lærerinde Minna Sønderriis, der havde været på skolen siden 1. januar 1951. De tre lærere blev som eleverne overflyttet til Marievangsskolen, undtagen Jørgen Videbæk, der selv sagde sin stilling op og flyttede til Slagelse Kommunes skolevæsen, vist nok til Vestre Skole.

Efter nedlæggelsen af Holmstrup Skole i august 1954, anvendte Sct. Peders Landsogns Kommune skolen til bolig for husvilde. I februar 1956 bliver skolen solgt til Hjemmeværnet for 50.000 kroner, hvoraf 40.000 kroner skulle betales kontant. I en kortere årrække i 1960’erne lejede Forsorgscenter for Vestsjælland nogle af lokalerne til undervisningsbrug. Sommeren 1990 blev de oprindelige bygninger revet ned, og i dag er der parcelhuse på grunden samt et grønt område. Der er enkelte træer tilbage fra skolens tid på de nuværende adresser Skolebakken 7-13.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Holmstrup skole med lærerparret Jens og Elfride Petersen, ca. 1910
Holmstrup skole, ca. 1948

Helms Skole

Skolen er Korsørs ældste skole. Undervisningen begyndte 1. september 1865 i bagbygningen til Algade 43. Skolen er oprettet i 1865 af cand.jur. H. Helms og cand.theol P. Rasbech. Skolen var dengang kun for drenge. Skolen lå i Slottensgade, i de tidligere bygninger, som havde huset betalingsskolen.

H. Helms forlod byen i 1869, og Rasbech blev gift med Charlotte Rasmusen.

I 1883 blev skolen delt, idet Rasbech fortsatte med de store elever i Slottensgade, medens Charlotte startede med de små i Villa Prip – en bagbygning til Jens Baggesensgade 29.  I slutningen af 1890’erne overtog Frederikke og Marie Helms, to niecer til H. Helms, skolen.

Ved skolens indflytning i de nuværende bygninger på Dahlsvej i 1902 blev navnet Frk. Helms Skole. Frøknerne Helms ledte skolen indtil 1914.

I 1975 blev der bygget en ny fløj med gymnastiksal til, og senest er der i 2007 købt naboejendomme. Skolen omfatter i 2008 klasser fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Tillige er der tilknyttet en skolefritidsordning. Nuværende skoleleder (2008) er Curt Asklund.

FREDERIK JAKOBSEN. 2008

Heininge Skole (1806-1956)

Strandvejen 121

Heininge Skole havde først til huse i den gamle degnebolig i landsbyen. Der blev indrettet en simpel bolig til læreren og en ganske lille skolestue. Her blev der holdt skole indtil 1911, den nye, smukke skole, tegnet af arkitekt Strøm Teisen, blev bygget lidt uden for landsbyen mod syd. Den gamle skolebygning i landsbyen brændte i 1912. Heininge Skole fungerede frem til 1956, hvor Kirke Stillinge Centralskole blev indviet. Det var de tre yngste årgange, der blev overført til Centralskolen. De fire ældste årgange var begyndt på Vestre Skole i Slagelse i 1955.

Skolebygningen blev solgt privat, men blev senere købt af Trelleborg Friskole, som i dag har 170 elever og omkring 15 lærere.

Christoph Klinger. 1.1. 2020

Halsskovskolen

Indtil 1923 var der kun en kommunal folkeskole i Korsør. Den var placeret i byens sydlige del.

Efter mange og lange diskussioner i byrådet blev der givet grønt lys for bygning af en skole på Halsskov. Efter en stærkt diskuteret arkitektkonkurrence enedes man om et projekt tegnet af den københavnske arkitekt Hagens. Projektet vakte beundring i både udlandet og herhjemme. Skolen står i fagtidsskrifter som et af de mest bemærkelsesværdige skolebyggerier i 1900-tallet. Skolen kostede dengang lige netop 1 mill. Skolen blev udvidet med sidefløje i 1962-1963. Under den 2. Verdenskrig var skolen beslaglagt af tyskerne og brugt som lazaret. Skolen fik i 1957 eksamensret. I 1960’erne havde skolen mere end 1000 elever. Ved omlægning af kommunens skolevæsen i 2006 blev skolen nedlagt og overtaget af VUC og Medborgerhus. Flere foreninger og organisationer fik lokaler i bygningskomplekset.

FREDERIK JAKOBSEN. 2014

Bildsø Skole (1877-1956)

Bildsø Skole blev bygget i Kirke Stillinge Sogns nordlige del i 1877 for at imødekomme det stadig stigende børnetal. Det var børnene fra Bildsø by, strandområdet og fattiggården i Kirke Stillinge, der søgte til skolen. Skolebygningen blev ombygget og udvidet i flere omgange. Staldbygningen blev ombygget i 1929 og indrettet, så der kunne laves gymnastik og holdes møder. I 1919 blev der indlagt elektricitet, og i 1950 blev der indlagt vand. Tidligere havde man klaret sig med en vandpost i gården. Skolen blev nedlagt i 1953. Indtil den nye centralskole i Kirke Stillinge var færdig i 1956, blev børnene kørt i skolebus til Kelstrup Skole.

Knud B. Rasmussen, 2017

Bildsø skole ca. 1913

Dyhrs Skole

I 1881 grundlagde søstrene Louise Branner (1863-1945) og Marie Branner (1861-1900) Frøknerne Branners Skole i Sankt Peders Præstegård. Søstrenes far, Christian Branner, var sognepræst ved kirken. I 1885 fusionerede skolen med Frk. Bournonvilles Skole i den endnu eksisterende bygning Fruegade 13. Herefter rykkede den i 1900 over i lokaler i Knudsgade, den nuværende Frederiksgade. I 1907 blev skolen overtaget af selskabet Fremtiden som Slagelse Private Mellem- og Realskole. Samme år blev cand.theol. Henrik Callisen Dyhr ansat som bestyrer. Fra april 1971 har skolen båret navnet Dyhrs Skole, et navn, der uofficielt er blevet benyttet i hvert fald fra omkring 1930. 

BØRGE RIIS LARSEN. 2014.



Frøken Branners Skole først i 1900-tallet