I 1852 drejede byens latinskole nøglen om og året efter begyndte Slagelse Realskole sin virksomhed. I foråret 1857 rykkede skolen ind i en ny bygning, der var rejst på den gamle ridebane, Skolegade 8. Realskolen var en drengeskole indtil 1911. Omkring 1880 var der 7 klasser samt en forberedelsesklasse, hvor undervisningen i de fleste fag faldt sammen med undervisningen i 1. klasse. Antallet af elever var lidt under 100, og der var ansat 6 faste og 5 timelønnede lærere. Af de faste lærere var der flere med kandidatgrader og et par seminarieuddannede. Skolens bestyrer i årene 1867-1896, F.C.B. Dahl (1822-1920), havde selv studeret matematik og naturvidenskab, han havde undervist i disse fag og i 1852 taget magisterkonferens i filosofi.
Fra 1882 kunne man her tage Almindelig Forberedelseseksamen. Ud over i modersmålet blev der eksamineret i tysk, engelsk, fransk, historie, geografi, naturhistorie, naturlære, aritmetik og geometri. Fra og med 1884 var fransk ikke et obligatorisk eksamensfag. Antallet af dimittender var ikke stort. I 1880’erne var der hvert år mellem 6 og 13 elever, der bestod eksamen. Herudover kunne man indstille sig til prøver i andre fag. Det var således ikke ualmindeligt, at realister underkastede sig en prøve i “den for Pharmaceuter paabudne Kundskab i Latin”. Efter Dahl var cand.polyt. Axel Jensen leder. Han blev i 1922 afløst af cand.mag. A. G. Andersen. I 1927 fik realskolen en sproglig 1.g-klasse og blev dermed til forløberen for Slagelse Gymnasium og HF-kursus.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8.
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: Jul i Slagelse 2005 s. 20-22.
I 1913 blev Slagelse igen garnisonsby efter en del forhandlinger som følge af hærloven af 1909. I første omgang var Hillerød foretrukket frem for Slagelse, men med en kongelig resolution blev det bestemt, at Hillerød skulle udgå af listen over kommende garnisonsbyer.
Kasernebygningerne blev opført af Slagelse Kommune på en 28 tønder land stor grund, der tidligere havde tilhørt præsteembedet ved Sankt Mikkels kirke. Der var tale om to murede vinterkaserner, to sommertræbarakker, gymnastikhus og endelig to munderingsdepoter.
Den tilhørende administrationsbygning, tegnet af arkitekt Svend Sinding, blev opført af staten på en 8000 kvadratmeter stor grund i umiddelbar tilslutning til det kommunale kasernebyggeri..
Øst for den nye kaserne blev der udlagt seks tønder land til en lille øvelsesplads.
Byggeriet blev gennemført på åben mark. Lindevej og Kastanievej blev anlagt som adgangsvej til kasernen fra Valbyvej.
Kommunalbestyrelsen besluttede mod betaling at stille byens arrest og varmbadeanstalt til rådighed for garnisonen for at slippe for udgifterne til en nyopførelse af disse lokaliteter. Byens arrest befandt sig i den gamle kirkelade ved Sankt Mikkels kirke, og badeanstalten lå ret nyopført på Søndre Stationsvej.
Til kasernens behov for øvelsesplads udlagde Slagelse by et 64 tønder land stort areal af Brænderigårdens jord sydøst for byen. Denne store øvelsesplads strakte sig fra Brænderigården ud til Studentersøen, og ned til vore dages Parcelgårdsvej i syd.
Ved Skovstien opførte Slagelse Kommune et garnisonssygehus med plads til 38 senge. Sygehuset blev taget i brug 1913 samtidig med kasernens ibrugtagning. Slagelse Kommune overtog sygehuset i 1924. Til gengæld overtog kasernen det gamle Slagelse Sygehus på Parkvej som infirmeri.
I 1938 blev dette infirmeri afløst af et nyindrettet infirmeri på selve kasernen.
I 1938 blev kasernen gennemgribende moderniseret med opførelsen af staldbygning, vagtbygning, kostforplejning, badeanstalt, varmecentral, det ovenfor omtalte infirmeri, samt ikke mindst tidssvarende toiletinstallationer og centralvarme. Hertil kom en række bygningsændringer, der havde til formål at gøre kasernen mere brugervenlig.
Ligeledes i 1938 blev den lille øvelsesplads øst for kasernen udvidet, ligesom den store øvelsesplads blev væsentligt forøget, så den nu strakte sig ned syd for Parcelgårdsvej.
Kasernens skydebane blev i 1913 indrettet i Karlsgårds Skov med en 200 meter skydebane med fire skivetræk. Benyttelsen af skydebanen var ikke problemfri, idet der ikke var opført dækningsvolde. Ved skydninger måtte der derfor udstilles vagtposter, der skulle sikre, at ingen befandt sig i fareområdet. I perioder med skovfældninger var skydemulighederne stærkt begrænset.
Helt frem til 1959 ejede Slagelse Kommune en del af kasernen. Det var et forhold, der gav anledning til mange besværlige mellemregninger. Efter fælles overenskomst overtog staten hele kasernen i 1959 og blev således eneansvarlig for alle forhold på kasernen.
Kasernen med tilhørende faciliteter var i brug frem til indvielsen af den nyopførte Antvorskov Kaserne i 1975.
I dag ses kun administrationsbygningen på Kastanievej samt enkelte andre bygninger som et minde om Slagelse Kaserne fra 1913 til 1975. Gadenavnet ”Krudthusvej” refererer direkte til det på den gamle kaserne opførte krudthus.
Staten har dog bibeholdt depotområdet på Rosenkildevej.
I 1927 fik Slagelse kommunale Realskole en sproglig 1.g-klasse og blev derved til Slagelse kommunale højere Almenskole. I marts 1928 rykkede skolen fra lokalerne i Skolegade 8 til det tidligere forsørgelseshjem i Herrestræde 11. I 1930 dimitterede skolen for første gang studenter, i alt 18 elever bestod den nysproglige studentereksamen.
I 1935 vedtog byrådet at oprette en matematisk-naturvidenskabelig linie i gymnasiet. I 1944 ændredes skolens navn til Slagelse kommunale Gymnasium. I 1961 blev en ny fagklassefløj ud mod Herrestræde taget i brug. Den anvendes i dag af Voksenundervisnings-centret. I 1962 afholdtes mellemskoleeksamen for sidste gang. I 1968 oprettedes HF-klasser og skolen skiftede navn til Slagelse Gymnasium og HF-kursus. I 1970 dimitteredes det første hold HF’ere og året efter afholdt man realeksamen for sidste gang.
I 1977 flyttede gymnasiet fra Herrestræde til det nyopførte bygningskompleks på Willemoesvej, og i 2001 blev en større ny- og tilbygning i den vestlige ende taget i brug.
Skaftelev mølle med tilhørende bageri blev opført i 1861. Det var gårdmand Jens Hansen, der stod for byggeriet. Han havde fundet grunden i den vestlige del af landsbyen Skaftelev, hvor vejsystemet ledte mod Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Gudum. Den første mølleforpagter var Anders Larsen. Han blev afløst af en ny ejer, der rykkede ind på møllegården i oktober 1864. Helt frem til 1881 var det en rolig periode for Skaftelev mølle og bageri. Dette år overtog Hans Peder Jensen møllen. De følgende år blev ganske urolige for virksomheden. Bageriet fungerede ikke godt, så en lille gruppe personer med friskolelærer Søren Jensen i spidsen købte bageriet og oprettede et andelsbageri.
Møller og bager Gunnar Peter Hansen, Skaftelev mølle, til hest, ca. 1947
Ved årsskiftet 1895/96 blev Skaftelev mølle købt af Heinrich Hansen, der viste sig som en dygtig og driftig møller. Han købte andelsbageriet tilbage til møllegården og samlede dermed bygningerne til den oprindelige idé bag byggeriet, nemlig en mølle med tilhørende bageri. Med Henrich Hansen som ejer fulgte en lang og stabil periode, der strakte sig til længe efter besættelsestiden 1940-1945. Sønnen Gunnar Peter Hansen overtog Skaftelev mølle og bageri efter Heinrich Hansen, der døde i 1950.
Skaftelev mølles brødruter blev betjent med varevogne, der dækkede et meget stort område omkring Skaftelev. Selve mølleriet standsede omkring 1960, hvor møllen blev revet ned. Bageriet fortsatte helt til 1966, hvor Gunnar Peter Hansen solgte Skaftelev mølle til Slagelse Brødfabrik, der straks lukkede bageriet og fik tinglyst, at der aldrig mere måtte produceres brød til udsalg på matriklen.
Bygningerne ligger fortsat, hvor der tilbage i 1861 blev bygget et imponerende, komplet mølleanlæg.
KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2016
Litteratur: Knud Bruun Rasmussen: “Skaftelev Mølle – et erhvervseventyr på landet” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland. Årbog 2013.
Slagelse Børneasyl blev opført i 1869 på en grund på Herrestræde, skænket af Slagelse Velgørenhedsselskab.
Asyelts grundlægger var justitsråd og borgmester Jens Birk Lassen. Første formand på asylet blev Carl Kuhl, forstander på Slagelse Hospital og Kloster.
Asylet flyttede efter næsten 100 år i Herrestræde i 1964 til stadsingenørens kontor i Fredensgade.
Den tidligere asylbygning på Herrestræde blev nedrevet. Selve institutionen består stadigvæk.
Slagelse Bryghus blev opført i 1851 af Ole Pedersen og fik navnet Poulsbjerg. Gaden ud til Poulsbjerg fik navnet Poulsbjergvej 8senere Ingemannsvej).
Bryggeriets produkter var kendt som meget fine og kendt over store dele af Sjælland.
Bryggeriet producerede både øl, sodavand og andre læskedrikke og blev en stor arbejdsplads. Til bryggeriet var der også tilknyttet hestedrevne ølvogne til varelevering i og udenfor Slagelse by.
Bryggeriets bygninger blev snart forældede og uden mulighed for at sikre en rentabel produktion måtte bryggeriet i 1963 lukke ned.
Poul Hansen, januar 2018
Tegning af Slagelse Bryghus’ vogn ved Håndværkerfesten 1890.
Slagelse Bryghus. Bryggeriet Poulsbjerg. ca. 1890-1910.
Slagelse Andels Svineslagteri blev etableret i 1888 på initiativ af omegnens landmænd. I de første år slagtedes ca. 28.000 svin om året, senere blev op til 31.000 svin.
Disse tal berettigede slagteriets eksistens som bindeled mellem byen og landets erhverv.
Slagteriet har løbende moderniseret bygninger og arbejdsgange og var en af byens største arbejdspladser.
Pga. de almindelige rationaliserings- og monopoliseringstendenser i fødevareindustrien blev slagteriet opkøbt af Danish Crown i 1995. Produktionen blev flyttes til Danish Crowns store slagterinlæg ved Ringsted og produktionen i Slagelse stoppede helt da også kreaturslagteriet et par år senere også lukkede.
Se Arkivfond A1212 i Slagelse Stads- og Lokalarkiv med bl.a. forhandlingsprotokoller fra 1888-1927;1934-1953 og 422 bind med diverse protokoller, herunder regnskab.
Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.
I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Lærer Lars Peter Rasmussen med elever i 1910. Bemærk rytterskoletavlen til venstre i billedet.
På Slotsgade blev der i 1739 opført en rytterstald med plads til 60 heste. Den blev revet ned i 1860’erne. Det er den rytterstald, der har givet navn til strædet med Ting- og Arresthuset. På ældre bykort blev strædet kaldt Lache Langestræde.
