Skribent arkiver: Christoph Klinger

Årets Kravlenisse

Udgivet den af

I 1947 så en ny dansk tradition dagens lys, idet de første kravlenisser dukkede op. I 2004 startede foreningen Jul i Slagelse en tradition med at kåre Årets Kravlenisse. Kåringen heraf finder sted på baggrund af forslag fra såvel forenings- som forretningslivet samt fra enkeltpersoner. For at blive kåret til Årets Kravlenisse skal personen gennem sit virke have ydet en speciel indsats og på en god måde have sat sit præg på byen og dens udvikling indenfor sit område.

Kravlenisser

2004 – Villum Christensen
2005 – Tage Sørensen
2006 – Per Holm
2007 – Bjarne Stenbæk
2008 – Anna Lise Werner
2009 – Morten Hass Augustsen
2010 – Ole G. Nielsen
2011 – Finn Berggren
2012 – Ingrid Dyhr Toft
2013 – Evan Hemmingsen
2014 – Vestsjællands Teaterkreds
2016 – Flemming Nielsen
2016 – Peter Tingsgaard
2017 – Carsten Egø Nielsen
2018 – udgik pga. dødsfald af Jens Hviid Friis, udgiver af Jul i Slagelse

BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2019


Årets Jesper

Udgivet den af

Årets Jesper er en titel, der hvert år tildeles en Slagelseborger, der har gjort noget markant for byen eller har gjort noget for at gøre byen sjovere og festligere. Titlen er opkaldt efter landsretssagfører P. W. Jespersen (1900-1984), der også modtog den første udnævnelse i 1979. I årenes løb er titlen givet til personer indenfor såvel kultur- som forretnings- og foreningslivet samt til nogle politikere.

Prismodtagere

1979 – P.W. Jespersen
1980 – Knud Jensen
1981 – Preben West Thomsen
1982 – Mogens Gatzwiller
1983 – Preben Hocke
1984 – John Friedrichsen
1985 – Kai Larsen
1986 – Aage Nørgaard
1987 – Jens Jørgensen
1988 – Ingemann Pedersen
1989 – Eigil Rasmussen
1990 – Jan Pedersen
1991 – Viggo Marker
1992 – Anna Lise Werner
1993 – Steffen Stenbæk
1994 – Mogens Knudsen
1995 – R.C. Jørgensen
1996 – Jørgen Calmar
1997 – Niels Jannerup
1998 – Tage Sørensen
1999 – Lis Bager Christensen
2000 – Poul Buur-Nielsen
2001 – Kåre Johannessen
2002 – Morten Hass Augustsen
2003 – Anja Andersen
2004 – Jørgen Rasmussen
2005 – Jacob Vedel Kristensen
2006 – Georg Hemmingsen
2007 – Ivan Jensen
2008 – Gert Hansen
2009 – Per Hillo
2010 – Per Thuesen
2011 – Svend-Erik Kristensen
2012 – Hans Kristian Prammann
2013 –  Peter Koefoed Tingsgaard
2014 – Branka Lugonja
2015 –  Finn Berggren
2016 – Simone Egeriis
2017 – Jesper D. Jensen
2018 – Jacob Berger Frederiksen, formand for Slagelse Garden
2019 – Anette Borg, Fonden Slagelse Musikhus; Evan Hemmingsen, fotograf
2020 – aflyst og udsat pga. corona-pandemi
2021 – Jane Dahl, marketing manager i VestsjællandsCentret (emne til prisen i 2020)
2022 – Susanne H. Andersen
2023 – Vibeke Hvidfeldt

BØRGE RIIS LARSEN, 15-09-2021 / RED. TILF. AF CHRISTOPH KLINGER 09-04-2024

Litteratur
J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000.

Rytterskolen i Sønderup (1722 – 1955)

Udgivet den af

Gammel Søndervangsvej 1

Rytterskolen i Sønderup blev opført i 1722 tæt ved Sønderup Kirke. Ud over rytterdistrikterne i Danmark blev der opført i alt 240 skoler, alle opført efter samme tegninger. I tidens løb blev skolen ombygget og udvidet i takt med det stigende elevtal. Eleverne kom fra Sønderup Sogn og nabosognet Gudum, som først i 1854 fik egen skole.Omkring 1860 var der 70 elever i skolen, men kun et klasselokale. En tiltrængt tilbygning i 1870 skabte to klasselokaler. Skolen eksisterede frem til 1955, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Fællesskolen i Hallelev. Skolens sidste lærer, Christian Riishøj, blev ansat på den nye skole, og tog sin afsked i 1964 efter 42 år som lærer i lokalområdet. Skolen er nu i privat eje i samme skikkelse som ved nedlæggelsen i 1955.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Ridehuspladsen

Udgivet den af

På stedet blev der i 1864 opført et ridehus, hvor der bl.a. foregik valghandlinger, inden valgloven fordrede skriftlig afstemning. Ridehuset brændte 10. november 1923. Pladsen blev derefter brugt til markedsplads og cirkusplads. Nu om dage bruges pladsen udelukkende til parkering. 

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Ravn, Georg Louis Jensen (1899-1977) stationsforstander

Udgivet den af

Georg Louis Jensen Ravn blev født i Herning 2. august 1899. Hans forældre var murermester Christian Jensen Ravn og Dagmar Christine Nielsine Købler.

Efter realeksamen søgte Ravn en stilling som kontorelev på slagteriet i Herning, men skiftede inden ansættelsen til en trafikelevplads hos DSB.

Uddannelsen startede på den lille landstation Løgstrup ved Viborg. Efter seks måneder i Løgstrup fortsatte uddannelsen i Ringkøbing.

I 1923 blev Ravn trafikassistent på Østerbro station. Efter få år var Ravn tilbage i det jyske, hvor han fik tjeneste ved DSB i Århus.

26. august 1934 giftede han sig med Inger Dybdahl Jensen, der var født i Struer i 1912. I 1938 blev han forfremmet til overtrafikassistent med fortsat tjeneste i Århus.

Ravn blev forflyttet til Korsør i 1950, hvor han fungerede som trafikkontrollør. I Korsør blev han valgt ind i byrådet for Borgerlige Fællesliste.

1.april 1959 blev Ravn udnævnt til stationsforstander i Slagelse og flyttede ind i tjenesteboligen.

I 1965 blev Ravn udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Georg Louis Jensen Ravn gik på pension med udgangen af august måned 1969.

På det tidspunkt var han sammen med sin hustru Inger Dybdal Ravn flyttet til en nybygget villa på Heimdalsvej 13.

Ravn døde pludseligt på en DSB færge, da han var på en tur til Tyskland først i juni 1977.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Privatskoler i Slagelse

Udgivet den af

Vejviserne for Slagelse kan berette om et antal privatskoler, der med til at færdigtegne billedet af skolebilledet i Slagelse by.

Vejviseren for 1891 – 93.

Frøken Branners Pigeinstitut. Fruegade.

Frøken Salomons Pigeskole. Jernbanevejen.

Frøken Drechsels Pigeskole. Nygade.

Frøken Lunds Skole for Småbørn. Slotsgade.

Fru Heilmans Skole. Løvegade.

Fru Kapels Skole. Bredegade.

Vejviseren 1910 – 14.

Slagelse private mellem- og realskole. Højere pige mellem – og realskole og børnehave. Frederiksgade. (Tidligere Frøken Branners Pigeinstitut)

Frøken Salomons Skole. Søndre Stationsvej.

Frøken Lunds Skole for mindre børn. Slotsgade 32.

Frøken Th. Ravns skole for mindre børn. Smedegade 10.

Fru Wissing- Michelsens skole for piger og små drenge. Søndre Stationsvej.

Vejviseren 1915 – 1918.

Frøken Ravns skole er flyttet til Skolegade.

Fru Wissing-Michelsens skole er flyttet til Løvegade 73.

Vejviseren 1920 – 1923.

Fru Wissing- Michelsens skole er nu flyttet til Tordenskjoldsgade.

Vejviseren 1933 – 1934.

Nu er kun Slagelse private mellem og realskole på Frederiksgade tilbage. Denne skole er i dag kendt som Dyhrs Skole, Marts 2020

Knud B. Ramussen, november 2017

Vestsjællands Amt (1970-2006) og skolerne

Udgivet den af

Amtskonsulenterne for folkeskolen og amtscentralen for undervisningsmidler

På folkeskoleområdet havde Vestsjællands amt (1970-2006) fire konsulenter: Otto Jensen, Kaj Beck, R. Bodi og Hardy Granhøj Jørgensen. Stillingen blev nedlagt i 1990.

Amtet førte bl.a. tilsyn med kommunernes skolebyggeri og – via amtsrådets retningslinjer –  nedlæggelsen af små skoler. Fra 1976 fik amterne ansvaret for undervisningsmidlerne med leder Steen Jespersen i spidsen i Vestsjællands Amt.

Amtets undervisningsudvalg og borgmestre

Amtets undervisnings- og kulturudvalg havde i valgperioderne fra 1. april 1970 – 31. december 1985 to formænd fra partiet Radikale Venstre, seminarielektor Olaf Østerø og urmager Niels Møller-Andersen. I de efterfølgende valgperioder gik formandsposten til hhv. Ruth Johnsen (S), godsejer Carl Henrik Castenschiold (V) fra Skælskør, skolebibliotekskonsulent Erling Hugger Jacobsen (S), handelsskolelærer Anne Mette Asppanheder (SF) og fhv. handelsskoledirektør Flemming Holm (C) fra Slagelse.

Mange af amtets borgmestre i var også rundet af skolevæsenet:

  • Rektor J. H. Monrad (V), 1. april 1974-20. september 1974
  • Højskolelærer H.K. Brinth (V), 10. august 1974 – 31. december 1985
  • Skolelærer Søren Eriksen (S), 1. januar 1986 – 31. december 1989 og 1. januar 1994 – 31. december 2001
  • Trafikkontrollør Henning Tellerup (C) fra Korsør, 1. januar 1990 – 31. december 1993
  • Gårdejer og cand.polit. Hans Jørgen Holm (V), 1. januar 2002 – 31. december 2006.

Slagelse Stads- og Lokalarkiv har modtaget amtsudvalgets trykte beslutningsprotokoller fra 1981-2006 samt diverse skolestatistiske samlinger.

Christoph Klinger, november 2017.

Vor Frue Kirke (Den katolske kirke i Slagelse)

Udgivet den af

Den katolske kirke i Slagelse er romersk-katolsk og opført i årene 1930-1931. Kirken blev indviet den 16. maj 1931 til Jomfru Maria, Guds Nådes Moder og Mildnerinde. Kirken ligger i Frederiksgade i Slagelse.

Den katolske menighed på Vestsjælland var stor, og efter en årrække med gudstjenester i private hjem, i ventesale og på herregårde kunne der endelig bygges en kirke.

Det var en tysk arkitekt, domarkitekt J. Buchkræmer fra Aachen, der tegnede den nye kirke, og mange lokale håndværkere bistod med at opføre den kirke, mange bagefter var enige om, var provinsens flotteste kirke.

Når man ankommer med toget til Slagelse og begiver sig op ad Sct. Mikkelsgade, ligger kirken meget synligt.

Kirkerummet er rigt udsmykket med kunstnerisk udskårne kristussymboler.

Det er den katolske Monfortaner-orden, der er den drivende kraft i kirken.

Poul Hansen 01-01-2014

Wøldike, Peter (Peder) (1741-1811) rektor

Udgivet den af

Peter Wøldike blev af kongen udnævnt til rektor for Slagelse lærde Skole i 1777 – uden at han i øvrigt havde indgivet ansøgning. Han var rektor til 1811 og dermed den person, der har fungeret længst i dette embede.

I 1756 blev han privat dimitteret student, tog som 16-årig baccalaurgraden ved Københavns Universitet og studerede herefter først teologi og senere filologi. I 1763 blev han hører på Vor Frue Skole (som senere ændrede navn til Københavns Katedralskole og derefter til Metropolitanskolen) og erhvervede to år senere magistergraden.

Han fortælles ofte at have taget elever med hjem uden for skoletid ”i sit Ungkarlebo for at forøge deres Kundskaber”. Selv om mange af hans elever har karakteriseret ham som en større pædagog end sine forgængere i rektorembedet og skolens hørere, har han dog også fået det eftermæle, at riset for ham ”ikke kun blev et symbol på rektorværdigheden”.

Hans venner og elever har til hans minde opsat en marmorplade i Skt. Mikkels kirke på højre side af koret. Her kan den ses den dag i dag.

Litteratur: Dansk biografisk Leksikon bd. 16 (1984) s. 100f og Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 9ff.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Vognmanden i Slagelse

Udgivet den af

er Slagelses “nationalmelodi”. Musikken tilskrives Ludvig Makwarth. Den vognmand, teksten omhandler, er Niels Peter Frederik Ferdinand Johansen (1861-1932), som i en årrække var en af byens spidser. Han sad i byrådet for Det konservative Folkeparti 1909-1925 og 1929-1931.

Hvem der skrev teksten, står hen i det uvisse. Det ville være nærliggende at tro, at det var vognmandens søn herreekviperingshandler Otto Johansen, men familien har oplyst mig om, at han nok var en habil tegner, men ikke har skrevet teksten. Otto Johansen var i de unge år “lidt af en balløve” og var blandt andet gæst i forlystelsesetablissementet Casino. Det var under en af de muntre aftener at han sammen med sine kammerater fik ideen til visen, læser vi i tidsskriftet Siden Saxo.

Litteratur: J. Hansen (2000): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000  og
Siden Saxo (1996) bd. 4.

Børge Riis Larsen 01-01-2014.