Thomsen, Helge (1909-1987), lektor, kunstner

Cand.mag. i gymnastik, matematik, fysik, kemi og astronomi fra 1937. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1937-1976, hvor han underviste i matematik, formning, fysik, kemi og gymnastik. Var meget aktiv i gymnasiets kulturelle liv. Således arbejdede han gennem hele sin ansættelsestid bl.a. med skolekomedien.

Helge Thomsen var nærmest en polyhistor. Som en habil tegner og maler underviste han i formning, selv om han ikke var uddannet i faget. Herudover var han en glimrende musiker på violin.

Han lagde aldrig skjul på sine kommunistiske sympatier, heller ikke under besættelsen. Han skrev i gymnasiets jubilæumsskrift fra 1977 om besættelsesmagtens “lille grå” bil, som blandt andet afhentede gengældelsesofre for stikkerlikvidationer. Han fortæller, at “den lille grå” en morgen bevægede sig frem og tilbage på Valbyvej, hvor foruden han selv også Brudsig og Albert Ibsen boede. Den standsede hos Ibsen og tog ham med til afhøring på Shellhuset, men han blev skudt på landevejen mellem Slagelse og Sorø.

Helge Thomsen udstillede en del gange bl.a. i maj 1979 på Gymnasiet i en retrospektiv udstilling. Han har illustreret flere bøger af Dan Olsen. 

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Tausen, Hans (1494-1561) biskop

Hans Tausen blev født i Birkende på Fyn. Efter endt skolegang blev han optaget i Johanitterordenen som munk på Antvorskov Kloster. Her viste han gode evner og blev som 22-årig sendt på studierejse til Tyskland. I 1520 blev han præsteviet i Rostock.

I 1523 blev han indskrevet på universitetet i Wittenberg, hvor han studerede under Martin Luther.

Hans Tausen vendte 2 år senere tilbage til Antvorskov, hvor han prædikede den nye kristne lære: lutheranisme. I et forsøg på at få ham bragt tilbage til den katolske lære, blev han sendt til klostret i Viborg. Forsøget slog fejl, og Hans Tausen samlede med tiden en kreds af lutheranere omkring sig. Herefter blev han udstødt af Johanitterordenen.

Han forsatte dog sit virke som lutheransk præst og prædikede for sin menighed.

I forbindelse med reformationen blev Hans Tausen kaldt til København, hvor han prædikede for kong Frederik 1.

I 1541 blev han biskop i Ribe, hvor han virkede frem til sin død i 1561.

En del af hans hjem findes fortsat ved Ribe Domkirke.

I 1891 rejstes en mindesten for Hans Tausen foran Gammel Antvorskov.

Anders Olsen 01-01-2014

Tauber, Johannes Henrik Georg (1827-1892) redaktør, politiker

Præstesønnen Tauber er født i Vallø. Han blev student i Vordingborg i 1844, hvorefter han begyndte at læse teologi. Det gjorde han ikke færdigt. I stedet blev det til en statsvidenskabelig eksamen i 1853. Han studerede under grundlovsrøret og begyndte at skrive i ”Fædrelandet” I 1849. Siden var han rundt i bladverdenen på ”Dagbladet”, ”Fyns Avis”, ”Dannevirke” og ”Berlingske Tidende”. I 1869 blev han valgt til folketinget i Horsens.

Da højreavisen ”Sorø Amtstidende” blev sat til salg i 1871, var det Tauber, der købte den. Han kendte den sælgende ejerfamilie. Da Tauber var venstremand, blev avisen samtidig en venstreavis. Tauber agiterede hårdt og energisk. I 1872 vandt han i kamp med indenrigsminister Fonnesbech folketingsmandatet i Slagelse. Samme år etablerede han ”Vestsjællands Folkebank”, der imidlertid gik fallit i 1877. Højre i Slagelse fik hurtigt skabt en ny avis, ”Slagelse-Posten”. og så voksede bladpolemikken til retssagsniveau. P. Arnskov fortæller, at dommeren en dag fik forligt seks sager, men inden ugen var omme var der anmeldt tre nye.

I 1874 omdannede Tauber ”Sorø Amtstidende” til et aktieselskab. Dog var stemmeretten kontrolleret af bestyrelsen. I 1879 var Tauber politisk slidt ned i Slagelse. Han tabte valget til Højres rektor Dahl. Han fortsatte sit folketingsarbejde i Ruds Vedby kredsen. Han kom efterhånden til at stå på Hørup-siden i Venstre.

Tauber blev gift med den 21 år yngre Nikoline Hansen i 1875. Hun døde imidlertid i 1880. I 1882 giftede Tauber sig med hendes ældre søster, Anne Marie. Tauber døde selv i 1892.

I 1897 blev der på Bredegade rejst en imposant mindestøtte for Tauber. Designeren er formentlig Rasmus Sørensen Bøgebjerg, der var født i Reerslev. Bøgebjerg var en i tiden meget anerkendt billedhugger. Mindestøtten blev i 1911 flyttet til jernbanestationen i Ruds Vedby.

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Antvorskov og kong Frederik II – statistik

1559-1562: Tiden efter Frederik II´s kroning i 1559

1559: Besøg på 4 dage (4/9 – 7/9) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1560: Ingen besøg

1561: Besøg på 6 dage (3/11 – 8/11) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1562: Ingen besøg

1563-1570: Den Nordiske Krig

1563: Ingen besøg

1564: Besøg på 4 dage (20/9 – 23/9) 11 kongebreve med Antvorskov datering

1565: Besøg på 3 dage (1/1 – 3/1) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1566: Besøg på 5 dage (13/1 – 17/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1567: Besøg på 4 dage (15/1 – 18/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1568: Ingen besøg

1569: Ingen besøg

1570: Ingen besøg

1571-1579: Tiden efter Den Nordiske Krig

1571: Besøg på 17 dage (17/1 – 2/2) 13 kongebreve med Antvorskov datering

                                     (3/7 – 6/7) Rosted (jagtgård)

1572: Besøg på 1 dag (30/10) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1573: Ingen besøg

1574: Besøg på 2 dage (12/8 – 13/8) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1575: Besøg på 24 dage (6/11 – 29/11) 22 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 4 dage (13/12 – 16/12) 9 kongebreve med Antvorskov datering

1576: Ingen besøg

1577: Besøg på 29 dage (24/9 – 23/10) 70 kongebreve med Antvorskov datering

1578: Besøg på 11 dage (27/2 – 9/3) 42 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 3 dage (23/5 – 25/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1579: Ingen besøg

1580-1584: Antvorskov kloster bliver ombygget til et kongeslot

1580: Besøg på 3 dage (24/7 – 26/7) 10 kongebreve med Antvorskov datering

                                                       8 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

          Besøg på 19 dage (10/10 – 28/10) 41 kongebreve med Antvorskov datering

1581: Besøg på 3 dage (21/5 – 23/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1582: Besøg på 3 dage (5/10 – 7/10) 9 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

1583: Ingen besøg

1584: Besøg på 3 dage (4/7 – 6/7) 23 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 18 dage (14/12 – 31/12) 29 kongebreve med Antvorskov datering

1585-1588: Antvorskov som kongeslot, frem til Frederik II´s død

1585: Besøg på 11 dage (1/1 – 11/1) 31 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 2 dage (14/7 – 15/7) 8 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 1 dag (2/9) 1 kongebrev med Antvorskov datering

          Besøg på 39 dage (17/9 – 28/10) 97 kongebreve med Antvorskov datering

1586: Besøg på 10 dage (11/9 – 20/9) 13 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 15 dage (22/10 – 5/11) 28 kongebreve med Antvorskov datering

1587: Besøg på 6 dage (19/5 – 24/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (8/6 – 1/7) 96 kongebreve med Antvorskov datering

1588: Besøg på 25 dage (7/3 – 31/3) 33 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (1/4 – 24/4) 49 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 7 dage (2/5 – 8/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 14 dage (19/5 – 1/6) 2 kongebreve med Antvorskov datering

Linda Andersen, november 2017

Kilder og litteratur

Bernholm, P.H: Antvorskov gennem tiderne til vore dage. København: Det Schønbergske Forlag 1942.

Bricka, C.F. (udg.): Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold.

1556-1560, København 1887-1888.

1561-1565, København 1893-1895.

1566-1570, København 1896.

1571-1575, København 1898.

1576-1579, København 1900.

1580-1583, København 1903.

1584-1588, København 1906.

1588-1592, København 1908.

Andersen, Svend Børge (1916-2002) fotograf og maler

Svend Børge Andersen blev født den 5. juli 1916 i København. Han kom som helt lille til Spanager Børnehjem ved Lille Skensved. Her voksede han op med forstanderparret Laurits og Margrethe Poulsen og deres 4 børn, udover de 69 andre børn på hjemmet.

Svend Børge Andersen blev udlært maler fra Håndværkerskolen i Haslev i marts 1938. Det beskæftigede han sig med resten af livet, og han var meget dygtig til sit fag.  I sine unge dage havde han mange interesser udover at male.I sin fritid dyrkede han gymnastik i Store Heddinge Gymnastikforening, hvor han fik både bronze- og sølvidrætsmærke. Derudover var han en meget dygtig fotograf  både til foto og 16 mm smalfilm. Senere begyndte han at synge i kor i Korsør. 

I 1948 drog han til Norge, hvor han var i nogle år og arbejdede som maler, fotograf og altmuligmand og boede hos Ingvar Poppe i Oslo. Deroppe fik han en masse venner – der var fuld fart på med udflugter og fester, så der til sidst kom klager fra udlejeren om, at han skulle være lidt mere stille. Han fik på et tidspunkt tilladelse af forsvarsstaben til at smalfilme fra luften udover Oslo, det var meget specielt på denne tid, men han filmede og tog mange billeder på det tidspunkt.  

Men så gik turen tilbage til Danmark igen. Han kom til Korsør, hvor han hjalp et stykke tid i Lankow`s Foto, som var blevet overtaget af fotohandler Ketty og Ingvar Brøns Poulsen, søn af Laurits Poulsen Spanager. Det fik betydning for Svend Børge Andersen resten af livet, at han havde det ståsted hos Brøns Poulsen-familien med børn og børnebørn, det var både til jul, fødselsdage og i dagligdagen, han var sammen med dem.  

Senere blev han ansat som maler hos Malermester Weidemann, men snart kom udlængslen igen. Denne gang gik turen til Grønland til Thulebasen i 1960. Der oppe var han et års tid, hvorefter han kom tilbage til Korsør et stykke tid for derefter at drage til Zürich for at arbejde som maler de næste 2 år.  

Så var det slut med at arbejde i udlandet, Svend Børge Andersen kom tilbage til Korsør og fik arbejde hos Malermester Sv. Å. Hansen som maler og boede hos Lindegaard Jørgensen, Skovvej 64 gennem mange år. Senere flyttede han til Tårnborgvej 1A.  

Rejselysten fortsatte, men kun i ferierne, hvor han blandt andet var med lærer John Henriksens gymnastikhold i Wales og til verdensudstillingen i Bruxelles, hvor han smalfilmede. Senere til Thailand – Rusland – Island, hvor han tog en masse dias og holdt nogle foredrag om de forskellige steder han havde været.

Svend Børge Andersen var et meget hjælpsomt menneske. Han nød, når han kunne gøre noget for andre, og mange har nydt godt af hans hjælpsomhed. Det var ham en glæde, når han kunne komme faste steder bl.a. hos FDF, hvor han havde meget kontakt med leder Erik Larsen og fru Jonna – og senere i Kirkens Korshær, hvor han nød sin daglige kaffe og fik en sludder med Lone og de andre. 

I mange år var Svend Børge Andersen meget optaget af at tage billeder af broer. Først broen mellem de to bydele derefter tunnelbyggeriet og til sidst Storebæltsbroen, hvor han fik taget det berømte billede af broen med lys på, som han solgte over 5000 postkort og billeder af i løbet af 14 dage. Dronningen sendte ham et flot takkebrev for de billeder, som han havde sendt hende. Han var meget stolt over, at han blev anerkendt på den måde i sin høje alder. 

Efter at Svend Børge Andersen havde boet en kvart menneskealder Tårnborgvej 1A., bestemte kommunen, at huset som han boede i skulle rives ned til fordel for en rundkørsel. Han kunne ikke forstå, at det gode hus skulle rives ned, og at han skulle flytte. Det gjorde ham meget ondt. Han flyttede, men det tog hårdt på ham, og efter kort tid det nye sted døde han i foråret 2002.

Lykke Andersen 01-01-2014

Andersen, A.G. (1881-1936) rektor

Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a.  Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Litteratur

Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Accisen i Slottensgade 6, Korsør

Huset ejedes i 1791 af Madam Hedevig Bagger, der havde Postgården på den anden side af vejen og var gæstgiver og kromutter foruden at være postmester. Inden 1794 solgte hun huset til General Toldkammeret til en consumtionsbolig.

I 1824 blev huset ved en auktion solgt til postmatros Jan Winkler. Det blev revet ned i 1904.

Huset er efter traditionen forbilledet til kulisse i Johan Ludvig Heibergs vaudeville ”Kong Salomon og Jørgen Hattemager”, en gendigtning af faderen, P.A. Heibergs syngespil ”Indtoget” … scenen flyttede Johan Ludvig fra en sjællandsk landsby til Korsør, der havde ry som værende indbegrebet af dansk provinsialisme.

Ove Jensen 01-01-2014

Østre Skole (1856-1981)

Skovsøgade 10, Slagelse

Fra 1840 bestod folkeskolen i Slagelse købstad af en betalingsfri friskole til almuebørn (dvs. børn fra små kår) og en borgerskole, som var betalingsskole for børn af embedsmænd og borgerstanden. Friskolen lå på hjørnet af Fruegade og Slotsgade, mens Borgerskolen havde til huse i Skovsøgade. I 1856 flyttede de to skoler sammen en fælles nybygning på hjørnet af Fruegade og Skovsøgade med navnet Slagelse Borger- og Friskole. Den havde da ca. 100 friskoleelever og ca. 200 borgerskoleelever, der havde hvert deres klasselokaler, skoleskema og undervisning. Lærerstaben var i et vist omfang fælles. Den første egentlige leder var Johan Hoffmann, der beklædte embedet 1864 til 1890, hvor skolen var vokset til ca. 650 elever samlet. Han blev afløst af G. W. Gertz, der fungerede helt frem til 1921.

I 1898 blev der på samme grund opførte en ny bygning til almueskolen. Skolen skiftede samtidig navn til Slagelse Borger- og Almueskole. I 1904 ansatte skolen som en af landets første købstadsskoler en skolelæge. Fra 1907 blev skolens navn ændret til Slagelse Borgerskole, hvor friskolen hed Borgerskole A og betalingsskolen Borgerskole B. I 1915 flyttede Borgerskole A til en helt nyopført skolebygning i Sct. Pedersgade og skiftede i 1920 navn til først Vestre Borgerskole, siden Vestre Skole. Borgerskole B blev i bygningerne på Skovsøgade og kom i 1920 til at hedde først Østre Borgerskole og senere Østre Skole. Samme år blev det gjort gratis at gå i de tidligere betalingsskoler.

I 1945 husede skolen en overgang tyske flygtninge, så skolens elever måtte rykke sammen i den ene af skolebygningerne. I 1952 blev der opført en bygning med gymnastiksal, sløjdlokaler, tandlægeklinik og pedelbolig ud mod Skovsøgade. Herefter fungerede skolen uden større ændringer som kommuneskole frem til 125-års jubilæet i 1981. Samme år blev skolen blev lukket og eleverne overført til den nybyggede Antvorskov skole. Bygningerne i Skovsøgade har siden blandt andet været anvendt af oplysningsforbundene.

Hans Trier, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedrørende Østre Skole: https://arkiv.dk/soeg?billeder=true&searchstring=%C3%B8stre%20skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9&page=1

Øster Stillinge Skole (1909 – 1956)

Stillingevej 33

Øster Stillinge Skole blev opført i 1909 i Kirke Stillinge sogns østlige ende.

Der var først og fremmest tænkt på det stigende børnetal og den lange skolevej til Kirke Stillinge.

Skolebygningen var indrettet med klasseværelse og beboelse for læreren. På luftfotoet fra 1949 ses tydeligt ribberne i skolegården og den store have, som læreren havde til rådighed.

Postkortet fra omkring 1920 viser Øster Stillinge brugsforening øverst til venstre og skolen nederst til højre.

Skolen blev nedlagt i 1956, da centralskolen i Kirke Stillinge blev indviet.

Knud Bruun Rasmussen, 01-11-2017

Kilder

Fotos vedr. Øster Stillinge Skole: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=%C3%98ster+Stillinge+skole&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=9

Aagaard, Eigil (1892-1964) kunstmaler

Kunstmaler uddannet på ”Det kgl. Akademi København”, Rostrup Boyesens Skole, Det tekniske Selskabs Skole og flere andre uddannelsessteder. Har værker repræsenteret flere steder i lokalområdet. Har udsmykket den nuværende politistation i Korsør, den eneste fredede udsmykning i Korsør. Han har malet adskillige fugleskydningsplatter, som hænger i alle Sommerlysts lokaler i Korsør Lystskov. Mange af Aagaards platter refererer til fuglekongens erhverv eller bopæl. Han har haft flere separate udstillinger i bl.a. Korsør og Svendborg. Naturalistiske billeder i den omgivende natur. Han var meget anerkendt som portrætmaler og har senere malet opstillinger. Alle Aagaards billeder er fra ”fødslen” sat i den specielle Aagaard ramme, gennemskårne taglægter.

Frederik Jakobsen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/vis/40545

Fotos vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Aagaard%2C+Eigil&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47

Litteratur

Frederik Jakobsen (2003): Eigil Aagaard : en maler i Korsør : biografi.