Vestermose Natur- og Idrætsfriskole (2012 –)

Vestermose natur og idrætsfriskole blev oprettet af en gruppe forældre i lokalområdet (Nordrup – Hallelev – Gudum – Sønderup), der havde kæmpet for at bevare Vestermose Skole. Slagelse Kommune havde ved stukturtilpasningen i 2011 besluttet at nedlægge Vestermose Skole og overføre eleverne til Nymarkskolen.

Gennem et imponerende arbejde lykkedes denne forældregruppe at få startet Vestermose natur og idrætsfriskole i de bygninger, som indtil 2011 husede Vestermose Skole.

Friskolen startede med 18 elever, men ved en ihærdig indsats har skolen i dag 0. – 9. klasse med i alt 142. Dertil kommer SFO og en børnehave.

Der har helt tilbage fra 1875 været en tradition i området for friskoler, hvor den sidste lukkede i 1955 (Skaftelev Friskole).

Vestermose Natur og Idrætsfriskole er belliggende Hallelevvej 30.

Knud Bruun Rasmussen, november 2017.

Veng Christensen, Andreas (1903-1969) adjunkt

Andreas Veng Christensen blev student fra Øregaard Gymnasium i 1921 og blev syv år senere cand.mag. i engelsk og fransk efter studieophold i Dijon, Oxford og London. I 1930-1944 var han adjunkt ved Slagelse kommunale højere Almenskole med undervisningsfagene engelsk, fransk og dansk. Han var meget aktiv inden for skolens musik- og teaterliv. Han skrev således blandt andet musikken til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935. Teksten stod en anden af skolens lærere, Georg Buchreitz, for. Fra 1944 var han ansat ved Statsgymnasiet Schneekloths Skole i København, indtil han fem år senere blev direktør for det danske studenterhus i Paris. Han nåede også at være lektor i dansk sprog ved Universitetet i Poitiers. Sine sidste år tilbragte han som vinbonde i Frankrig med eget chateau.

Litteratur: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 og Slagelse Gymnasiums lærere (2002) s. 52.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Lærere ved Vedbysønder Skole, Rytterskolen og den nye skole fra 1868

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Førstelærer Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Jørgen Henrik Andersen blev født i Østofte ved Maribo 5.6.1841. Han blev læreruddannet fra Lyngby Kongelige Skolelærerseminarium i juli 1863 i Aarhus Stift.

Han var gift med Ane Lise Pedersen Søgård fra Søllested.

Det unge ægtepar flyttede til Frølunde i 1864, hvor Jørgen Henrik Andersen blev ansat som andenlærer.

I 1869 han udnævnt til førstelærer ved den nybyggede Vedbysønder Skole.

Han fik en ganske usædvanlig familieskæbne.

I det første ægteskab kom der 12 børn, men kun de seks nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i 1880.

Han giftede sig året efter med Ane Marie Nielsen. Hun var født i sognet og var 22 år gammel. I dette ægteskab kom der 10 børn. Igen var skæbnen hård ved familien. Kun tre af disse børn nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i marts 1894.

Han giftede sig igen året efter med enken Frederikke Marie. I dette ægteskab kom der tre børn, hvoraf de to nåede konfirmationsalderen. Det sidste barn var Frederik Marius Andersen, der senere blev den første ansatte på Slagelse Lokalarkiv.

Jørgen Henrik Andersen døde på Sankt Joseph Hospital, Nørrebro i København.

Frederikke Marie flyttede fra skolen til Slagelse.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – januar 1956.

Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. Her boede han med sin familie frem til indvielsen af den nye centralskole i 1956.

Olsen blev boende på skolen efter sognerådets beslutning om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Vedbysønder Skole (1722 -1956)

Vedbysønder Skole blev opført som rytterskole i 1722 i den sydlige del af Ottestrup sogn. Sognet blev skåret igennem i 1778 af den ”nye” hovedvej fra Sorø til Slagelse. Rytterskolen fungerede indtil 1870, hvor der blev bygget en ny skole ved hovedvejen, næsten midt i sognet.

Den gamle rytterskole blev ombygget til fattighus, hvilket kan ses på den brede skorsten, der betjente de enkelte rum til fattiglemmerne. Selve bygningen er fredet

Den nye skole på Sorøvej blev lukket i 1956, hvor den nye centralskole blev opført i et samarbejde mellem Ottestrup og Sorterup.

Lærerstaben

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868. Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – 1954. Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. I 1954 blev Harry Olsen førstelærer på Sorterup Skole. Her blev han boende efter sognerådets beslutning i 1955 om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo. Fra 1954 indtil skolens nedlæggelse i januar 1956 blev undervisningen forestået af vikarer.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Skolen var beliggende Vedbysøndervej 1 og senere Sorøvej 89.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Vedbysønder

Vedbysønder ligger i den nordvestlige del af Slagelse kommune i Ottestrup sogn.

Navnet leder tilbage til tidlig vikingetid omkring 800 e. kr.

Forstavelsen Ved- er det gamle danske ord with i betydningen skov. Senere er det blevet til træmasse. Det er almindeligt, at navne med endelsen -by er sammensat med forstavelser hentet fra naturen. -by er beslægtet med ordet bo. Vedby kan således tolkes som bosættelsen ved skoven. Efterstavelsen -sønder adskiller landsbyen fra Vedbynørre, der ligger få kilometer nordligere.

Landsbyen hørte under Antvorskov kloster og senere Antvorskov rytterdistrikt.

I 1722 blev der opført en rytterskole i landsbyen. Bygningen ligger fortsat i restaureret stand i den lille landsby. I 1778 blev landsbyens jorder skåret igennem af den nye landevej fra København til Korsør. En del bebyggelse blev flyttet til eller opført ved den nye hovedvej, herunder en skole og en brugsforening.

Før 1778 førte den gamle kongevej Sorø-Antvorskov forbi Vedbysønder.

I forbindelse med opmålingerne forud for udskiftningen og udflytningen kom den unge jurist August Hennings fra Slesvig til at bo i Vedbysønder omkring 1780. Hennings lavede en række optegnelser om Vedbysønder, der således er en meget velbeskrevet landsby fra 1700-tallet.

I Vedbysønder lå en for længst nedrevet vindmølle i den sydlige udkant, ligesom landsbyen også havde telefoncentral.

Litteratur:  Aug. Hennings: Landbrug og Bondeliv i Midtsjælland 1770. – I: Fra Arkiv og Museum 1902. S.155-190

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Vedbynørre

Vedbynørre er en lille landsby beliggende 6 km nordøst for Slagelse by. Landsbynavnet består af forstavelsen Ved, der betyder træ/ved og – by, der er beslægtet med bo eller beboelse. Vedby betyder således beboelsen ved skoven (træerne). Efterleddet -nørre adskiller landsbyen fra den to kilometer syd for beliggende landsby Vedbysønder.
Navnet kan dateres tilbage til vikingetiden, omkring år 1000. Vedbynørre er omtalt 1205 som  Witby. Skoven, der hentydes til i navnet, er Overdrevskov, der tidligere var langt større i udstrækning end i dag.
Landsbyen blev udskiftet i 1773. En del af landsbyens jorder mod øst blev opkøbt af Store Frederikslunds ejer, statsminister, generalmajor Hans Henrik von Eickstedt omkring 1785.
Landsbyen havde markgrænser til Gudum, Ollerup, Sorterup, Frederikslund og Ottestrup.
Vejene til Vedbynørre 1769 kom fra Kindertofte, Vedbysønder, Gudum og Sorterup, så landsbyen har næsten været et vejkryds.
I dag ligger Vedbynørre fortsat smukt samlet omkring gadekæret, der har dannet kernen i den lille landsby siden vikingetiden.

Knud Bruun Rasmussen 01-01-2014

Vandtårnet på Scanglas, Korsør

I 1969 opførte Scanglas sit eget vandtårn, 40 m højt – en sikkerhed, hvis byens vandforsyning skulle svigte.

Et stop i glasproduktionen, hvor man arbejdede med 1000 graders varme, kunne blive katastrofalt for maskinerne, hvor kølevand er en betingelse.

Vandtårnets 300 m3 vand dækkede 20 minutters forbrug.

Hvis forsyningen ikke var normal igen inden da, gik deres eget el-værk i gang med at cirkulere vandet og nedkøle anlægget.

Ove Jensen 01-01-2014

Valdemar Daa Trop, Skælskør

Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.

I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.

I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning.
Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk.
Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.

De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)


Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).

Hanne Bechmann 01-01-2014

Valbygårds Skole (1880 – 1908)

Jernbjerg Skole dækkede den vestlige del af Sankt Mikkels Landsogn, et tyndt befolket område med landsbyen Jernbjerg og enkelte huse omkring Valbygård.

Mads Frederik Jacobsen var lærer på skolen i 1889. Ifølge kommuneregnskabet for dette år var hans løn sammensat således:

6 tønder rug = 56,58 kroner

45 tønder byg = 430,20 kroner

Løn 200 kroner

Løntillæg 100 kroner

Skolepenge 66 kroner.

Det gav Jacobsen 852,78 kroner i årsløn.

I løbet af samme år blev der indkøbt to kakkelovne og nogle klavretove til skolen. Skolen blev nedlagt i 1908 og afløst af den nybyggede Jernbjerg Skole. Skolen blev i øvrigt brugt til møder for blandt andre Indremission.

Skolen var beliggende Brorupvej 11

Knud B. Rasmussen, november 2017

Trelleborg Friskole (2002-)

Trelleborg friskole er beliggende i landsbyen Hejninge, ca. 4 kilometer vest for Slagelse. Skolen er opstået af ”ruinerne” af den gamle Hejninge skole, som blev nedlagt som folkeskole i 1969. I årene mellem mellem 1969 og 2002 var skole privat beboelse.

Det var 3 lærere, som fik ideen og lysten til at starte en friskole, hvor de selv mere eller mindre kunne føre deres egne ideer ud i livet.

Man havde i nogen tid kigget sig, efter hvor der var mulighed for at føre tankerne ud i livet.

I 2001 blev den gamle skole i Hejninge sat til salg. Skolen blev købt, og nu var grunden lagt til en ny skole.

Arbejdet med at sætte skolen i stand blev gjort i vinteren og foråret 2002. De første elever blev indskrevet og ved skoleeårets begyndelse august 2002, var 25 elever klar til skolestart på den nye skole.

Skolen har pt. ca. 170 elever og ca. 15 lærere (2007) og er beliggende Strandvejen 121.

Poul Hansen, november 2017