Skribent arkiver: Christoph Klinger

Skoleplan for Sorterup – Ottestrup Kommune 1899

Udgivet den af

Sorterup Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitelevtal 1898 var 55, fordelt på to klasser. Sorterup Skoledistrikt, bestående af Sorterup, Næsby og Tyelse, samt Vedbynørre med undtagelse af tre gårde. Enelærerembede. Lærerens løn 1120,00 kroner med tillæg på 400,00 kroner. Bolig 4 værelser på 132 kvadratalen. Have på 905 kvadratalen. Kirkesangerløn 100,00 kroner Kirkebylærerløn 20,00 kroner. Til skolen blev leveret 6 favne brænde.

Næsby Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 38, fordelt på to klasser Heraf kom 6 elever fra fremmed skoledistrikt.Skoledistrikt sammenfaldende med Sorterup Skole. Pogelærerindeembede. Pogeskolelærerindens løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Yderligere løn 150,00 kroner. Bolig to værelser på i alt 58 kvadratalen. Haven på 756 kvadratalen.

Til pogeskolen blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Vedbysønder Skole.

 Enelærerembede. Gennemsnitselevantal 1898 var 73, fordelt på to klasser. Vedbysønder skoledistrikt, bestående af Ottestrup, Vedbysønder, Devitsrød, Skovsø, 3 gårde fra Vedbynørre, Nykobbel, Valdemarskilde, Lille Frederikslund med tilhhørende huse, et hus i Valdbygårds Skov og to huse i Treskelsskov. Enelærerembede. Lønnen var 1060,00 kroner med tillæg på 700,00 kroner. Bolig på 6 værelser med i alt 178 kvadratalen. Haven var 2441 kvadratalen. Kirkesangerlønnen var 100,00 kroner med tillæg på 20,00 kroner. Der blev leveret 8 favne brænde og 14 tønder tørv.

Ottestrup Pogeskole.

Pogeskolelærerinde. Gennemsnitselevtal 1898 var 25 elever. Skoledistriktet var sammenfaldende ved Vedbysønder Skole. Pogeskolelærerindeembede. Løn 550,00 kroner med tillæg på 50,00 kroner. Dertil løn på 50,00 kroner for undervisning i håndgerning på hovedskolen i Vedbysønder. Bolig på et værelse med 36 kvadratalen. Der blev leveret 2 favne brænde og 60 tønder tørv.

Således vedtaget ved møde i præstegården i nærværelse af lærerne fra Sorterup og Vedbysønder.

Sorterup Præstegård 30. august 1899.

Fr. Harboe (sognepræst), Jørgen Nielsen og Hans Hansen.

Skolekommissionen.

En favn svarer til 2,2 kubikmeter.

En tønde svarer til omkring 170 liter.

En kvadratalen svarer til 0,39 kvadratmeter.

Knud Bruun Rasmussen. Maj 2018.

Sorterup Skole (1722 – 1956)

Udgivet den af

Sorterup Kirkevej 2A

Næsbyskovvej

I Sorterup tæt ved kirken og landsbyens gadekær blev der opført en rytterskole i 1722.

Her blev der holdt skole frem til 1915, hvor der blev opført en ny skole på Næsbyskovvej, næsten midt i sognet. Den gamle, stærkt ombyggede rytterskole, ligger fortsat på det oprindelige sted, nu i privat eje.

Skolen på Næsbyskovvej fungerede frem til opførelsen af centralskolen, som Ottestrup og Sorterup var fælles om. I Sorterup sogn var der således to skoler, nemlig forskolen i Næsby ved Skoven og skolen på Næsbyskovvej.

Lærerstaben 1723-1956

Jens Josva Ejdel 1723 – 1728

Niels Guldberg 1728 – 1732

Christen Hager, student, 1732 – 1739

Ole Harboe, student, 1739 – 1787. Afgik i en alder af 80 år.

Peter Falch, 1787 – 1799

Poul Arngrimson, student, islænding 1799 – 1805

Peter Christopher Hammer, student, nordmand, 1805 – 1813

Jens Bisserup, 1813 – 1817

Peder Enevoldsen, 1817 – død 3. april 1829. Kirkesanger. Uddannet på landets første præstegårdsseminarium i Vesterborg.

Mandrup Poulsen, 1829 – 1831. Uddannet på Jonstrup.

Niels Hansen, 1831 – 1832

Anders Anthon, 1832 – 1834

C.E. Møller, 1834 – 1836

Johannes Christian Hager, født på Frederiksberg, 1836 – 1860

Jacob Christian Dippel, født i København, 1860 -1871

Laurits Peter Sommer, født i Rønne, 1871 – 1887

Orelius Olsen, født i Munkebjergby. Uddannet i Jelling. 1887  –

1905.

Valdemar Olsen, 1905 – 1909.

Anders Nielsen, 1909 – 1919.

Hans Kristian Marius Hansen, 1919 – 1946

C.R. Petersen, 1946 – 1953

Harry Olsen 1954 – 1955

Diverse vikarer indtil skolen blev lukket i januar 1956.

Knud B. Rasmussen, november 2017, red. maj 2018

Rytterskolen i Sorterup 1977

Smedegades fjerding

Udgivet den af

I de ældre folketællinger, mandtalslister og brandforsikringer er byen delt op i fire fjerdinger eller roder:

Smedegades Fjerding

Slotsgades Fjerding

Bredegades Fjerding

Løvegades Fjerding

Smedegades Fjerding bestod af:
Gammel Torv (1, 2, 3)
Smedegade (4, 5, 6, 15-31, 34-42, 50-52)
Nytorv (7-14, 43-49)
Smedegades mølle (32)
Garvergården (33)
Husene ved kirkegården
Skovsøgade (54-61, 63-65, 69-70)
Lille Antvorskov (62)
Fruegade (66-68)
Borgerskolen (70 b)

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Numrene i parentes er tællingsnumrene fra folketællingen 1845.

Smedegades accisebod

Udgivet den af

I Smedegade 27 (matr. nr. 197a) lå acciseboden (opført 1798), hvor konsumtionsbetjenten boede. Han skulle opkræve accisen, en skat på fødevarer, brændsel, hø, halm, huder og byggematerialer, som blev indført til byen. Boden ejedes af Generaltoldkammeret. Konsumtionsskatten ophævedes 1851, og derefter kom acciseboden i privat eje. I 1928 var acciseboden blevet så forfalden, at den daværende ejer, malermester Henriksen, ville rive den ned. Køge Museum var interesseret i at overtage bygningen, men Henriksen mente, at den skulle forblive i Slagelse. Han forærede materialerne til Forskønnelsesselskabet, som lod bygningen genopføre i Anlægget ved Parkvej.
Ved den lejlighed opførtes en mindre sidebygning.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Slotsgades fjerding

Udgivet den af

I de ældre folketællinger, mandtalslister og brandforsikringer er byen delt op i fire fjerdinger eller roder:

Smedegades Fjerding

Bredegades Fjerding

Løvegades Fjerding
Slotsgades Fjerding

Slotsgades Fjerding bestod af:
Gammel Torv (71-74)
Slotsgade (75-114)
Bredegade (115)
Bjergbygades mølle (116)
Bjergbygade (117-121)

Tallene i parentes er tællingsnumrene fra folketællingen 1845.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Slotsgade

Udgivet den af

Gaden hed tidligere Kalstedsgade, et navn, der findes i et dokument fra 1402. Det har dog ikke været muligt at finde en landsby ved navn Kalsted. I årene efter 1580 blev Antvorskov Kloster ombygget til slot af Frederik II. Derefter blev gaden kaldt Slotsgade eller Slottensgade. Det er gaden, der går til slottet.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Slotsalleen

Udgivet den af

Omkring 1800 blev vejstrækningen mellem Slotsgades port og Antvorskov slot anlagt som en allé. Constantin Bruun, der ejede Antvorskov, stod for projektet. Den pompøse allé blev senere naturligt en del af gadenavnet. Gitterporten ved indkørslen til Slotsgade blev også bekostet af Bruun. Den befinder sig nu på Parcelgården.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Slagelseskoler på udflugt

Udgivet den af

Ved skoleudflugterne var det faglige nedtonet i forhold til det rekreative. Nogle gange har udflugterne nok været helt uden egentligt fagligt indhold. Det var en stor skovtur, hvor alle skolens elever eller fx. de ældste klasser en dag i sommerhalvåret i samlet flok tog af sted med hestevogne, med tog – gerne særtog – eller skib til en destination. Her kunne man – måske efter besøg på en eller flere attraktioner – indtage frokosten i det grønne, efterfulgt af organiseret eller fri leg.

At dømme efter avisernes omtale var skoleudflugter et ret sjældent fænomen før allersidst i det 19. århundrede. Imidlertid kan man i de årlige ”Efterretninger om Slagelse Realskole” allerede fra 1861 læse om udflugter for hele skolen, det år til Sorø og året efter til Suserup skov ved Tystrup sø, ”..med en Comedie, arrangeret af Disciplene.” De hyppigste mål for de årlige udflugter for denne privatskole var det følgende halve århundrede var ifølge de årlige beretninger Suserup skov, Korsør Lystskov, Bildsø eller- oftest – Skælskør skov. De kommunale skoler synes at have været lidt langsommere til af tage denne skik op.

1899

I bogen ”Skoleliv mellem to åer” (Knud Bruun Rasmussen, 1980) er udflugten omtalt nærmere. Forældrene kørte deres børn til Slagelse banegård, hvorfra toget kørte til Københavns banegård. Herfra med hestesporvogn til Frederiksberg Slot, hvor billedet blev taget. Efter sejlads på kanalerne i Frederiksberg Have spiste man i de små haver i Pile Alle, hvorefter man sluttede i Tivoli om aftenen før hjemturen. I de årlige beretninger fra Slagelse Borger- og Friskole (fra 1899 Borger- og Almueskolen) omtales skoleudflugter første gang i 1895/96: De øverste drengeklasser i Borger- og Friskolen var en tur til Frederiksberg med besøg i Zoologisk Have og Søndermarken. I årene frem til 1. verdenskrig var udflugtsmålene blandt andre Skælskør/Kobæk strand, Nyborg, Kalundborg, Vordingborg, Lejre/Roskilde med domkirken med ophold i Boserup skov, samt København/Frederiksberg med Zoologisk Have.

1921

Efter århundredeskiftet bliver udflugterne generelt mere almindelige. Med denne transportform har udflugternes mål typisk været Bildsø strand eller Sorø (Akademihaven og kirken). Men ellers tog man til lokale destinationer som Korsør, Skælskør Lystskov eller Kobæk strand, eller Kalundborg. Den 18. juli 1931 skrev Sorø Amts Dagblad fx i en kort omtale: “Antvorskov Skole har i Dag Udflugt til Bildsø Strand. Turen foregaar paa den gode, gammeldags Maner med Hestekøretøjer.”

1940

I løbet af mellemkrigstiden øges ambitionsniveauet for udflugterne, og man tager længere væk. Nu var målet ofte Roskilde med Domkirken og Boserup skov eller en tur til Zoologisk Have og Søndermarken på Frederiksberg. På Dyhrs skole havde man tilsyneladende en særlig mulighed for transport af eleverne: privatbiler. Sorø Amts Dagblad skrev den 27. maj 1937 om gårsdagens vellykkede udflugt: “Dyhrs Skole havde i Gaar Skovtur for sine Elever, der i et Antal af 150 startede Kl. 9 om Morgenen i de mange Privatbiler, der var stillet til Raadighed. Særlig Kolorit over Turen satte Radioforhandler Hessellund, der havde stillet sin Højttaler til Raadighed.”

1947

Under besættelsen 1940-1945 var der på grund af benzinrationering og indskrænkning af   tog- og rutebildriften grænser for, hvor langt væk man kunne komme på udflugten. Men i 1950erne blev økonomien bedre. I 1955 skriver årsberetningen for Dyhrs skole om en samlet skoleudflugt: Med rutebiler til Bromølle, Holmstrup kirke, Esterhøj, Høve Strand og hjem over Audebo-dæmningen og herregården Torbenfeldt. I 1956 gik en tilsvarende rundtur med rutebiler for de ældste klasser til Holmegård Glasværk, Herlufsholm, fryseværket ved Næstved Havn, Karrebæksminde. Her fik hele flokken chokolade med wienerbrød, hvorefter turen gik over Glænø hjem til Slagelse. I 1962 gik Dyhrs skoles udflugt til Odense med HC Andersens hus, Rådhuset og Skt. Knuds kirke, afsluttende med Zoologisk Have og Tivoli. Det kræver god tilrettelæggelse, disciplin og ledelse at nå så meget på én dag!

2000

I 1960erne indfører mange Slagelse-skoler de klassiske ugelange lejrskoleophold, blandt andet til Bildsø, Bornholm, Sønderjylland og Harzen. Men der er fortsat endagsudflugter for et antal klassetrin samlet, med udflugtsmål som Langeland/Tåsinge, København og endda til Helsingborg/Kullen i Sverige. Men de store samlede udflugter for hele skolen synes at være ophørt omkring 1970. Herefter tager de enkelte klasser på ekskursion som led i den almindelige undervisning. Udflugterne mister deres præg som en rekreativ festdag for hele skolen. 

Hans Trier, november 2017

Sønderup skoles ældste klasse i  Frederiksberg Have med lærer Anders
Gommesen, 1899.

Slagelsemusik

Udgivet den af

Der eksisterer to marcher med titlen “Slagelse Tappenstreg”. Den ene er skrevet af Niels Albrechtsen og den anden af Ludvig Makwarth. J. P. Hostrup skrev “Slagelse Borgermarch” og Niels Jensen “Slagelse Lystanlægs Festmarch”. “Vognmanden i Slagelse” har tekst af Otto Johansen, mens musikken – som er stærkt inspireret af den langelandske folkemelodi “I skovens dybe stille ro” – tilskrives Ludvig Makwarth. H.C. Kapel, som var organist ved Skt. Peders kirke, har skrevet en række værker for kor og orkester. Bankmanden Knud Normann, som var en af initiativtagerne til det lokale hjemmeværnsmusikkorps, skrev “Region V.s Honnørmarch” og “Slagelse Valsen”.  Andreas Veng Christensen og Georg Buchreitz skrev en Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935, da de begge var lærere på stedet. Børge Lorentzen skrev “Slagelse Bys 700 Års Jubilæums- og Festmarch” og “Slagelse Visen”. Torben Bækkeskov har skrevet “SG Festmarch”, som benyttes til skoleballet på Slagelse Gymnasium og HF-kursus.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Slagelse Træskofabrik

Udgivet den af
I 1880 fik Carl Gotfred Nagel Kierullf borgerskab som købmand i Slagelse. Og med dette borgerskab var grunden lagt til en træskofabrik. Fabrikken lå på Sct. Mikkelsgade nr. 20. Grunden havde en gennemgang til Jernbanegade.Træskofabrikken blev en succes og omkring 1900 var der ca. 40 mennesker ansat på fabrikken. Dette medarbejdertal holdt sig næsten indtil 1935.Med Anden Verdenskrig og besættelsestiden begyndte det at blive vanskeligt at få leverancer af træ til produktionen og snor til bundtning af træskoene. Fabrikken var imidlertid blevet overtaget af De Forenede Træskofabrikker som i forvejen havde fabrikker i Køge, Ringsted og Sorø.Efter besættelsen betød den faldende efterspørgsel efter træsko at fabrikken måtte lukke i 1949. I januar 1950 blev fabrikken solgt til karetmager J. Jensen fra Slagelse, som kun overtog bygningerne men ikke maskinerne. Karetmageren drev værksted i en del år, men i forbindelse med sanering af området blev bygningerne nedrevet.                                                                                           

Se også følgende billeder fra Slagelse Træskofabrik på arkiv.dk:

B178 – B338 – B5104 – B5105                   

Poul Hansen. August 2016