Vejnavnet
Navnet Engvej blev først en realitet ca. 1911. Før da omtales den som Tårnborgvej Parallelvej.
I juni 1911 ansøgte Korsør Byggeforening Korsør Byråd om tilladelse til at kalde vejen for “Enghavevej”. På udvalgsmødet i august 1911 blev det besluttet at navngive vejen Engvej.

Første gang Engvej figurerer på en folketælling (FT) er i 1916. Da ligger der åbenbart kun 5 dobbelthuse. 10 boliger og de omtales kun med matrikel nr 252+bogstaver/litra. Ikke med husnumrene 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 24 …

Udstykning
Engvej har næsten retning nord-syd. Det betyder at dens forløb passerer over to ejerlav, Korsør Byjorder og Tårnborg Hovedgård.
De ulige numre (mod vest) udstykkes næsten udelukkende fra Korsør Byjorder.
De lige numre (mod vest) udstykkes fra nr 14 – hvor Egøgade krydser Engvej – og resten af numrene dels fra Korsør Byjorder og dels fra Tårnborg Hovedgård ejerlav.
Dette fremgår tydelige af et matrikelkort 1898-1956

Økonomi
En del af husene er opført for statslånsmidler. Der herskede boligmangel lige efter 1. Verdenskrig (1914-1918) og landet samt kommunerne oprettede udvalg, som skulle fremme husbygningsprogrammet via fordelagtige statslån.

Korsør byråd havde et “Udvalg for afhjælpning af bolignøden” i 1919. Samtidig faldt beskæftigelsen på landet, men behovet for arbejdskraft steg i byerne. 8 timers arbejdsdagens indførsel krævede også flere ansatte til at holde driften kørende.

Korsør manglede folk ved bl.a. færgefarten og ved togdriften, og industriens fabrikker (Pakko tryk, Margarinefabrikken). En del af beboerne på Engvej var således ansat ved DSB.
Det fremgår ved gennemgang af folketællinger og husenes tinglysningsdokumenter.
Fyrbødere, overmatroser, osv.. men også en del velhavende håndværkere og tømrermestre.

De havde råd til selv at bygge eget hus fra omkring, hvor Egøgade skærer Engvej og nordpå.

Korsør Avis havde følgende notits i 1919 om etablering tjenesteboliger for statstjenestemænd: “Tjenesteboliger ved Statsbanerne”
En række stationer,hvor der er bolignød Jernbaneforeningen har, som det vil vides, i februar tilstillet Generaldirektoratet et Andragnde om dels, at der talrige Steder Landet over, hvor der viser sig at være Boligmangel, skal opføres Tjenesteboliger til Statstjenestemændene, dels at Huslejen for de gifte Assistenter, der skal have Bolig der, ikke sættes højere end til 5-600 Kr.”

Byrådet havde nu et “Udvalget for Afhjælpning af Bolignøden”. I Korsør Avis 1918-1922 skrives der om generel boligmangel, mangel på byggegrunde og statens langsommelighed med økonomiske bevillinger.

Husnumrene og adresser på Engvej
I 2023 har Engvej ca. 40 adresser.
Første hus har nr. 6, og sidste hus på Engvej har nr. 46. Men der mangler nogle ulige numre, da der ikke er grunde nok (nr. 43 og nr. 45).

Nogle af husene har lejligheder med flere opgange. Således har nr. 10, to opgange (10A og 10b) og det samme er tilfældet med nr. 12 (12A og 12B). Engvej nr. 41 har 8 boliger i tre etager, hvoraf 4 er ejer og 4 er lejeboliger.

De fleste huse på Engvej er ejerboliger. Undtaget er 8 huse, som er lejeboliger (nr. 6, 7, 8, 9, 10, 12 og 13)

Husenes alder

Husenes er opført i 1900-tallet. De første blev bygget ca. 1910/1911 og det yngste hus i 1927 (nr. 41).

Kigger man på BBR-oplysninger er spredningen i opførelsesårene langt større, men der er mange fejl læsninger (håndskrevne årstal) eller fejlindberetninger fra ejerne. Men en gennemgående rettesnor kan være hvornår gas, vand og kloakafløb blev etableret på adressen, da autoriserede håndværker blanketter eksisterer på kommunens Weblager.

Husene har alle uden undtagelse mindst to etager; stue og 1.sal. De kommunale har op til tre etager, nogle endog med kælder.

Bygherrer og byggeforeninger

En del af husene på Engvej er opført af byggeforeninger, hvor af tre er kendte af lokalarkivet:
Korsør byggeforening (nr. 14, 16, 18, 20, 22, 24, 15, 17, 19, 21), hvis huse er opført 1911 og 1912.
Statsfunktionærernes byggeforening af 1915 (Engvej 25-27, 26-28, 30-32, 34-36)
Lilleø Byggeforening (Engvej nr. 33, 35, 38, 40, 42, 44)

Korsør Kommune har opført lejlighedsboligerne nr. 6 og 8, 7 og 9, nr. 10A og 10B, 11 og 13
Efter at dømme på tilgængelige tegninger oprørt 1918-1919. Nr. 6 og 8 administreres af Lindboe ejendomme, nr. 7 af Foli ejendomme, nr. 9 administreres af Baldwin Invest ApS. Nr. 10a og 10b administreres af ejendoms partner selskab. Nr. 12 administreres af HG bolig ApS. Nr. 13 af Stegerborg Invest. Nr. 41 er opført i 1948, og de 4 lejelejligheder styres af “foreningen af lejlighedslejere”.

Gas, vand og kloak
Disse tre funktioner lægges ind samtidig med at husene bygges og må således være i vejen fra ca. 1910. Vandet tilsluttes køkken og et vaskehus (formentlig de nuværende baghuse).

Gassen beskrives som “kogegas” og må formodes monteret i køkkenet. Gas blev også brugt til vejbelysning på Engvej.

Kloakering fungerer som afløb fra køkken og pissoir. Wc i baghuset beskrives af brandtaksations som ”2 retirader og 1 pissoir”.

I 1911 anmoder Korsør Byggeforenings bestyrelse om at blive tilsluttet kloakbrønden på Tårnborg Parallelvej.
Kloakering i vejen må være etableret, fordi husene ansøger således om at bliver tilsluttet eksisterende, angivne brønde og rørføring.

Når tilladelsen til wc gives, mindes husejeren om at huske og aflevere “tønden”.

Fra omkring 1950erne begynder boligejerne på Engvej at søge om og dermed etablere wc og bad i husene såvel i stuen som på 1. sal på husene på Engvej.

_{V. Puggaard Petersen, februar 2023}

Kilder:

A5457 Korsør Byggeforening, Korsør Lokalhistoriske Arkiv
A5384 Statsfunktionærernes Byggeforening af 1915, Korsør Lokalhistoriske Arkiv
A5380 Byggeforeningen Lilleø, Korsør Lokalhistoriske Arkiv
Weblager
Rigsarkivet
Danish Family Search
Korsør Avis via Mediestream
BBR-registret

Adresse: Teilmanns Alle 12, 4220 Korsør

Storebæltshallen blev bygget fra februar 1965 og stod færdig i maj 1966. Hallen blev renoveret i 2007.

Hallen er på 2453 m², hvoraf selve halarealet var på cirka 1600 m², med omklædningskapacitet til ca. 200 personer, og med plads til mellem 1300-2500 tilskuere.  

Arkitekterne bag projektet var de lokale arkitekter: E. Ingemann Eriksen og Ole P. Hansen, som allerede i 1963 havde været inde med skitseprojekter til hvordan hallen skulle se ud. Korsørs daværende socialdemokratiske borgmester Peder Poulsen Morgen insisterede i 1962 på, at Korsørs egne arkitekter skulle have opførselsarbejdet af hallen, frem for at risikere at der opstod en arkitektkonkurrence.

Hovedentreprenør bag byggeriet var Larsen og Nielsen og Entreprenørfirmaet C.C. Bruhn og Co. stod for funderingsarbejdet. Stadsingeniørens Kontor stod for kloak-arbejdet og civilingeniørerne Olaf Ellern og Villum Hansen stod for jernbeton, sanitet, varme og ventilation. Øvrige firmaer der deltog i byggeriet var murefirmaet Andersen og Svare, malerfirmaet Svend Åge Hansen og Garden Pedersen og VVS-firmaet Henry Jensen.       

Indsamling, finansiering og optakten

Efter 2. verdenskrig blev store sportshaller et landsdækkende fænomen i Danmark. Korsør var ingen undtagelse. Korsør Kommune var i slutningen af 1950erne blevet grebet af ”sportshal feber”, og man var opsat på at få en stor hal til indendørssport. 

Den 15. januar 1958 indkaldte Korsør Badmintonklub byens sportsforeninger til møde på Klubhotellet, hvor der nedsattes et repræsentantskab – et Haludvalg med deltagere fra de seks fremmødte foreninger: Korsør Badmintonklub, Korsør Tennisklub, Korsør Amatør Bokseklub, Arbejdernes Idrætsforening, Korsør Gymnastikforening og Korsør Boldklub.

Det var ikke første gang, at Korsør Sportsforening luftede ideen om at opføre en sportshal. Ideen gik tilbage til 1944, hvor Korsør Badmintonklub nedsatte et udvalg der skulle skaffe penge til en byggefond. I 1948 havde man en plan om en fembaners hal til håndbold og tennis. Planen måtte dog opgives pga. mangel på penge.
Selv i 1958, da man begyndte at lege med ideen om en halv støtte projektet dog på nogle store udfordringer da man skulle skaffe penge til byggeriet.

Haludvalget (1958-1966 og 1966-1970) gik stærkt inde i indsamling til hallen, og stod for mange indsamlingsprojekter, f.eks. gennem: Korsør Dramatisk Forening. Foreningen gav 180 kroner i efteråret 1958, som de havde fået i overskud fra 10-års jubilæumsforestilling af teaterstykket Anne Franks Dagbog.

Et større og mere omfattende indsamlingsprojekt var ”Den Vandrende 100 kr. seddel”, der gav et godt resultat. En af forvalterne til ”Den vandrende 100 kr. seddel”, var direktøren på Korsør Jernstøberi, N. E. Ettrup. Han fik samlet gamle firmaarkiver ind og solgte dem til Næstved Papirfabrik, hvilket indbragte Haludvalget 882 kroner.

Det største indsamlingsarrangement som Haludvalget stod for var: ”Det store tattoo” (militært tattoo) der fandt sted 30. – 31. maj 1959. Formålet med arrangementet var at øge forsvarets popularitet i befolkningen. Tattooets program bestod af: militærmusik, demonstration og betjening af kanoner og kampvogne, helikopteropvisning, ridning og motorcykelkørsel. Arrangementet gav et pænt overskud på 15.323 kroner, som gik til Haludvalget og den nye sportshal.    

Et af de helt stort spørgsmål der opstod i 1964 var om Haludvalget, som havde indsamlet penge til byggeriet af hallen siden 1958 skulle stå for driften og byggeriet af hallen, eller om man skulle overlade det til kommunen.

Et andet problem opstod, da Haludvalget fandt ud af, at kommunen ville bruge deres opsparing til inventar til hallen. Det var Haludvalget stærkt imod, da pengene var indsamlet til at bygge en hal for, og det endte med at kommunen betalte for hele byggeriet af hallen. Selv da hallen stod færdig, valgte Haludvalget at fortsætte, da der endnu ikke var bygget nogen hal for udvalgets pengeindsamling. Det lykkedes for Haludvalget at bruge deres indsamlede penge, suppleret med et lån til Korsørhallen, der blev individet 31. oktober 1970.

Opførsel, indvielse og betydning

Der var mange forslag til, hvor Storebæltshallen skulle bygges. Et forslag var at opføre hallen ved stationen på Gl. Banegårdplads, men det projekt var for dyrt og blev skrinlagt. Et andet forslag var et kombineret halbyggeri og udvidelse af Halskovskolen, men det blev også afvist.  Det var først i august 1963, at man fik sikret, at hallen skulle bygges på en grund på Teilmanns Alle’. Beliggenheden havde man valgt som led i en plan om udvidelse af Korsør byskole (Baggesens skolen). Byggeriet begyndte i 1965 og i 1966 blev hallen individet. Prisen for opførslen af hallen var 3,1 mio. kroner i datidens kroner.

Opførslen og indvielsen af Storebæltshallen førte til, at der blev opført mange andre haller i Korsør og omegn. I 1970 fulgte Korsør Hallen, i 1977 Korsør Svømmehal, i 1979 Vemmelevhallen og i 1983 Tårnborghallen.

Brug af Storebæltshallen

Storebæltshallen er gennem tiden (1966-nu) blevet brugt til: Bazar, loppemarked, debatmøder, møder, årsmøder, valg, folkeafstemninger, folketingsvalg, boksning, håndbold, Idræt, gymnastik, jul, julebal, Koncerter, kurser, konferencer, messer, landsmøder, nytårskur, skolearrangementer, Wienerbal, bal og andre weekendarrangementer samt den ugentlige brug af sportsforeninger.

Storebæltshallen var også den første hal i Danmark, hvor der var mulighed for TV-transmission i 1968.   

Oversvømmelserne 1993-2013

Den 21. februar 1993 blev Korsør udsat for en voldsom oversvømmelse. Vandstanden nåede op på over 1,64 meter over dagligt vande, og forårsagede store skader på hallen, hvor de gik værst ud over gulvet. Næsten alle aktiviteter i hallen blev indstillet, indtil reparationen af hallen var færdig i august 1993. Reparationen af hallen kom til at koste 1,8 mio. kr.

Den 1. november 2006 blev hallen igen udsat for oversvømmelse. Denne gang nåede vandstanden op på 1,77 meter over det normale. Denne gang var skaderne så voldsomme, at hallen ikke kunne benyttes, da både gulvet og alt inventar var blevet ødelagt.

Oversvømmelse af hallen i 2006 gik særligt hårdt udover Håndboldklubbens Venner, der drev hallens cafeteria, der mistede 300.000 kr. Denne gang kom reparationen af hallen til, at koste op til 6,5 mio. kr.
Først den 10. september 2007 efter en grundig renovering og reparation kunne Storebæltshallen tages i brug igen.

I 2013 var Korsør og dermed hallen tæt på oversvømmelse da vandstanden steg til 1,37 meter over daglige vande. Heldigvis var højvandsikringen omkring Korsør bygget til at kunne klare en stigning på 1,40 meter. Siden da har kommunen grebet til handling for hvordan man kan øge højvandsikringen omkring Korsør.

 Den 10. september 2021 blev der afholdt et møde i Korsør Kulturhus, for at diskutere planer om at sikre bl.a. hallen og resten af Korsør mod oversvømmelser i fremtiden.

Thomas Andreas Frey 22-02-2023

Kilder og litteratur:

A7030 Korsør lokalhistoriske arkiv
Hellesen, Jette Kjærulff og Tuxen, Ole. ”Korsør i 15.000 år”. Korsør Kommune, 2006.
Hellesen, Jette Kjærulff og Tuxen, Ole. ”Storebæltshallen Et samlingspunkt i Korsør gennem 50 år”, 2016.
Sjællandske: Borger: Oversvømmelser skyldes Storebæltsbroen. 12 august. 2021.
Korsør Posten: ”50 fantastiske år med boksning” sn.dk. web.15.2.2023.
Skælskør Avis: Få centimeter fra oversvømmelse: 11.december 2013.
Sjællandske: Storebæltshallen klar igen: 10. september 2007.

Besluttet: April 1953 Første spadestik: 1957
Taget i drift: Den 2. maj 1960
Geografisk område: Flådestationen i Korsør, Flådedepot Noret, Brændstofdepot ved Søskær Mose.

Flådestation Korsør er beliggende ved Storebælt, der er et af de væsentligste trafikknudepunkter i Danmark. Beslutningen om at der skulle placeres en Flådestation blev i forbindelse med genoprustningen af Danmark efter afslutningen af Anden Verdenskrig og Danmarks indtræden i NATO den 4. april 1949.

I forbindelse med genopbygningen af det danske forsvar arbejdede man under mantraet ”Aldrig mere 9. april” hvilket betød at landet ikke, igen, skulle kunne lægges ned med ét slag fra en fjendtlig magt. Fra politisk side besluttede man derfor at Danmark skulle deles op i en række forsvarsregioner og marinedistrikter. Det blev besluttet at kommandocenteret for Storebælts Marinedistrikt skulle placeres i forbindelse med den kommende flådestation i Korsør.

Den endelige beslutning om at om at bygge en flådestation ved Korsør blev taget i august 1953. Den kommende flådestation var planlagt til at være en forsyningsstation hvor flådens fartøjer kunne blive udrustet med ammunition og andre forsyninger inden de sejlede ud på opgaver i de danske bælter. Flådestationen blev også udpeget som omdrejningspunktet for minerydningsindsatsen i de danske bælter hvor krigsførende lande gennem to verdenskrige havde efterladt tusindvis af miner i blandt andet Storebælt.

Korsør blev valgt som stedet for den nye flådestation, blandt andet på grund af placeringen og den historiske rolle som overfartssted over Storebælt. Den tyske besættelsesmagt havde deslige anvendt Korsør som tankplads for blandt andet motortorpedobåde og minelæggere hvorfor der var blevet efterladt en række anlæg som uden problemer ville kunne integreres i en kommende flådestation.

Byggeriet af Flådestationen blev i igangsat i 1957 efter endelig finansiering hvor den danske stat betalte 50% af omkostningerne og NATOs infrastrukturprogram betalte de resterende 50%.

Ved etableringen af flådestationen blev dele af Korsør Fæstning inddraget som en del af det militære område, da Christian IV’ store magasinbygning, opført i starten af 1600-tallet, skulle anvendes som henholdsvis beklædnings- og forplejningsmagasin.

Den 2. maj 1960 blev flådestationen officielt indviet. I 1962 blev flådestationen placeret som en vigtig brik i Forsvaret af Danmark, da NATO samme år oprettede NATO Allied Forces Baltic Approaches, på dansk: Enhedskommandoen. Dette nye samarbejde betød at forsvaret af Danmark og Europa var rykket frem til Østersøen og de danske stræder.

Efter Den Kolde Krigs afslutning i 1991 lukkede fik Korsør Flådestation en fast belægning af fartøjer i forbindelse med udflytningen fra Holmen.

Enheder placeret på Flådestation Korsør i 2020
3 fregatter af Iver Huitfeldt-klassen: F361 Iver Huitfeldt, F362 Peter Willemoes og F363 Niels Juel.
6 patruljefartøjer af Diana-klassen: P520 Diana, P521 Freja, P522 Havfruen, P523 Najaden, P524 Nymfen og P525 Rota.
1 miljøskib af Supply-klassen: A561 Gunnar Seidenfaden.
1 miljøskib af Seatruck-klassen: A563 Marie-Miljø.
1 miljøskib af Miljø-klassen: Y341 Miljø 103.
1 Marinehjemmeværnsfartøj af MHV 800-klassen: MHV 813 Baunen.

Arkivalier
Rigsarkivet, Den Skandinaviske Forsvarskommites Betænkning, Marinestaben (1948-1949) 0008+B06
Flådestation Korsør, Sylowsvej Korsør, A7033 https://arkiv.dk/vis/306600

Litteratur

Bogason, Peter, Søværnet under den kolde krig – Politik, strategi og taktik, Snorres Forlag 2016
Dannerfjord, P.M, Den danske flåde og krigsteoretikerne, i: Tidsskrift for søvæsen 1999
DIIS: Danmark under den kolde krig – Den sikkerhedspolitiske situation 1945-1991, København: Dansk Institut for Internationale Studier 2005, bind 1.
Forsvarsministeriet, Plan for udflytningen fra Holmen, Forsvarsministeriet, 1989
Hansen, Peer Henrik, Langelandsfortet og overvågningen af Storebælt, i Kold Krig – 33 fortællinger om Den Kolde Krigs bygninger og anlæg i Danmark, Færøerne og Grønland, red: Morten Stenak, Thomas Tram Pedersen, Peer Henrik Hansen, Martin Jespersen, Kulturstyrelsen 2014
Hansen, Flemming, Luckow, Ulirk, Korsør og Flåden, Korsør Kommune 2005
Hansen, Per Henrik, Knytnæven mod Øst – Langelandsfortet, 2013
Hedegaard Hyttel, Nikolaj: Kampen om Storebælt – kold krig på Sjællands vestlige kyst, i: Chakten 2019/nr. 4 og 2020/nr. 1

Billeder

Billeder fra Flådestationen i Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=flådestation*&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47&page=1

NIKOLAJ HEDEGAARD HYTTEL, 25-05-2020

Byskov Alle 41

Omkring 1970 begyndte en voldsom udbygning af den østlige del af Slagelse by. Den ene boligblok efter den anden skød i vejret. Presset på de eksisterende skoler blev stort. Derfor besluttede byrådet at opføre en ny skole i området. Den blev navngivet Søndermarkskolen, og efter megen diskussion blev det vedtaget, at den skulle bygget med teglsten. Det blev en skole i et plan med flere skolegårde, samt en nyanlagt sportsplads. De første elever begyndte på skolen i 1973.

I dag rummer skolen 550 elever fra 0. til 9. klasse. Søndermarkshallen ligger tæt op til skolen og sikrer et rigt sportsliv for eleverne.

Knud B.  Rasmussen, november 2017