Gardehusarregimentet blev oprettet 1. januar 2001 med garnison på Antvorskov Kaserne.

Regimentet er blevet til gennem en sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregimentet. Sjællandske Livregiment var stationeret i Slagelse, Danske Livregiment kom fra Vordingborg og Gardehusarregimentet hørte til i Næstved. Sjællandske Livregiment kunne føre sin historie tilbage til oprettelsen 17. november 1614. Der var tale om et af Danmarks ældste regimenter. Danske Livregiments historie gik tilbage til 7. december 1763, hvor det blev oprettet som hærens fløjregiment.
Falsterske Fodregiment, oprettet 8. marts 1747, var lagt sammen med Danske Livregiment i 1976. Gardehusarregimentet kan føre sin historie tilbage til 8. juni 1774, hvor det blev oprettet som Husarregimentet. Det er således det yngste regiment, der har fået tilladelse til at føre sit navn videre. 

Regimentsmærket viser centralt en hestemaske, som blev brugt på Christian den Fjerdes tid til pansring af hestenes hoveder. Kongens monogram med kongekrone er anbragt i hestemaskens pandestykke. Kongekronen refererer til den tid, hvor Sjællandske Livregiment blev oprettet (1614) under Christian den Fjerde. På et bånd rundt om hestemasken er skrevet ”In actis esto volucris”, hvilket på dansk betyder ”Lynsnar i handling”. Regimentsmærket blev officielt taget i brug 22. juni 2001.

Regimentet består i dag af enheder under 1. og 2. brigade, en uddannelsesbataljon, køreskole og hesteskadronen. Dertil kommer en del værksteder, depoter og andre støttefunktioner. På Almegårds Kaserne på Bornholm findes en opklaringsbataljon. Bedst kendte enhed fra Gardehusarregimentet er Hesteskadronen, der hver onsdag tidligt på eftermiddagen rider gennem Slagelses gader for at træne heste og ryttere i ridt gennem trafikeret byrum. Hesteskadronen deltager ofte i officielle ceremonier med kongehuset.

På Antvorskov Kaserne er der indrettet en historisk samling, der beretter om Gardehusarregimentets historie.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 1.1. 2014

Vejviserne for Slagelse kan berette om et antal privatskoler, der med til at færdigtegne billedet af skolebilledet i Slagelse by.

Vejviseren for 1891 – 93.

Frøken Branners Pigeinstitut. Fruegade.

Frøken Salomons Pigeskole. Jernbanevejen.

Frøken Drechsels Pigeskole. Nygade.

Frøken Lunds Skole for Småbørn. Slotsgade.

Fru Heilmans Skole. Løvegade.

Fru Kapels Skole. Bredegade.

Vejviseren 1910 – 14.

Slagelse private mellem- og realskole. Højere pige mellem – og realskole og børnehave. Frederiksgade. (Tidligere Frøken Branners Pigeinstitut)

Frøken Salomons Skole. Søndre Stationsvej.

Frøken Lunds Skole for mindre børn. Slotsgade 32.

Frøken Th. Ravns skole for mindre børn. Smedegade 10.

Fru Wissing- Michelsens skole for piger og små drenge. Søndre Stationsvej.

Vejviseren 1915 – 1918.

Frøken Ravns skole er flyttet til Skolegade.

Fru Wissing-Michelsens skole er flyttet til Løvegade 73.

Vejviseren 1920 – 1923.

Fru Wissing- Michelsens skole er nu flyttet til Tordenskjoldsgade.

Vejviseren 1933 – 1934.

Nu er kun Slagelse private mellem og realskole på Frederiksgade tilbage. Denne skole er i dag kendt som Dyhrs Skole, Marts 2020

Knud B. Ramussen, november 2017

Amtskonsulenterne for folkeskolen og amtscentralen for undervisningsmidler

På folkeskoleområdet havde Vestsjællands amt (1970-2006) fire konsulenter: Otto Jensen, Kaj Beck, R. Bodi og Hardy Granhøj Jørgensen. Stillingen blev nedlagt i 1990.

Amtet førte bl.a. tilsyn med kommunernes skolebyggeri og – via amtsrådets retningslinjer –  nedlæggelsen af små skoler. Fra 1976 fik amterne ansvaret for undervisningsmidlerne med leder Steen Jespersen i spidsen i Vestsjællands Amt.

Amtets undervisningsudvalg og borgmestre

Amtets undervisnings- og kulturudvalg havde i valgperioderne fra 1. april 1970 – 31. december 1985 to formænd fra partiet Radikale Venstre, seminarielektor Olaf Østerø og urmager Niels Møller-Andersen. I de efterfølgende valgperioder gik formandsposten til hhv. Ruth Johnsen (S), godsejer Carl Henrik Castenschiold (V) fra Skælskør, skolebibliotekskonsulent Erling Hugger Jacobsen (S), handelsskolelærer Anne Mette Asppanheder (SF) og fhv. handelsskoledirektør Flemming Holm (C) fra Slagelse.

Mange af amtets borgmestre i var også rundet af skolevæsenet:

• Rektor J. H. Monrad (V), 1. april 1974-20. september 1974
• Højskolelærer H.K. Brinth (V), 10. august 1974 – 31. december 1985
• Skolelærer Søren Eriksen (S), 1. januar 1986 – 31. december 1989 og 1. januar 1994 – 31. december 2001
• Trafikkontrollør Henning Tellerup (C) fra Korsør, 1. januar 1990 – 31. december 1993
• Gårdejer og cand.polit. Hans Jørgen Holm (V), 1. januar 2002 – 31. december 2006.

Slagelse Stads- og Lokalarkiv har modtaget amtsudvalgets trykte beslutningsprotokoller fra 1981-2006 samt diverse skolestatistiske samlinger.

Christoph Klinger, november 2017.

I 1963 kom der en ny teaterlov, som blev grundlaget for en abonnementsordning, der skulle gøre det muligt for alle at komme i teater til en rimelig pris. Samme år d. 12. december blev der holdt stiftende generalforsamling i VestsjællandsTeaterkreds på initiativ af et forretningsudvalg bestående af overlæge V. Foght Nielsen, kontorchef Erik Tygesen, højskolelærerinde Gertrud Gunnarsen, byrådsmedlem Inger Hamann og fhv. forretningsfører P. Grønholt Pedersen. Dette forretningsudvalg blev teaterkredsens første bestyrelse med V. Foght Nielsen som formand, og åbningsforestillingen, Bernard Shaws “Helte”, spillet af Århus Teater, fandt sted d. 10. oktober 1964.

Teaterkredsens forestillinger blev frem til 1976 spillet på Casino, der for mange generationer af slagelseanere og vestsjællændere var stedet, hvor de fik deres teateroplevelser. Det blev opført i 1892 med åbningsforestilling d. 11. oktober og brændte 4. juli 1976, netop som der forelå en detaljeret plan for ombygning og renovering af teatersal og scene. De følgende tre år spillede man i Slagelse Gymnasiums festsal i Herrestræde 11, og i 1979/80 blev denne sal ombygget af arkitekt Preben Andersen til det nuværende Slagelse Teater. Indvielsen af den ombyggede teatersal fandt sted den 10. oktober 1980 med Goldonis komedie “Mirandolina” fra Det Danske Teater.

Hovedleverandør af repertoire var fra starten Det Danske Teater, stiftet 1963 ved sammenlægning af tre turneselskaber: Andelsteatret, Arte og Dansk Folkescene. Derudover kunne man købe forestillinger fra mindre turneteatre som Kay Abrahamsens operetteteater, Herman Gellin, Illum og Ungdommens Teater. Også Det Kongelige Teater, Gladsaxe Teater, Folketeatret og landsdelsscenerne sendte forestillinger på turne. Senere kom Blaksteds Teater, Hvidovre Teater, Privatteatret. I 1971/72 kom Jyske Opera for første gang på turne med deres egen store scene, der kunne stilles op i sportshaller o.l., og som gjorde det muligt at vise store operaer i Teaterkredsens regi.  Ved siden af mainstream-teatret har Vestsjællands Teaterkreds hele tiden præsenteret publikum for det mere eksperimenterende teater, der bliver opført af små teatre som Odin-Teatret, Tukak-teatret, Banden, Møllen, Svalegangen, Jomfru Anes Teater, Bådteatret, Rimfaxe, Team-teatret, Vendsyssel Teater, Mirandolina  og mange flere.  Nyt Dansk Danseteater kom første gang i 1983/84 med moderne dans, og det har siden været et fast element i repertoiret.

Fra Teaterkredsens start skulle abonnenterne tegne sig for 4 forestillinger, og alle årene på Casino var der ca. 6-10 forestillinger pr. sæson, fordelt på serier. Efter flytningen blev antallet af forestillinger væsentligt øget, således at man nu havde 20-25 forskellige forestillinger pr. sæson, og abonnenterne kunne selv vælge, hvilke stykker de ville se.

Medlemstallet i Teaterkredsen har svinget op og ned i dens 40-årige historie. Den fik en flyvende start med et medlemstal på ca. 2200, men op gennem 1960-erne faldt det til ca. 1000. I 1970-erne steg det igen, og den sidste sæson i Casino 1975/76 var det 1615. Årene i Gymnasiets festsal betød en fremgang til 2805 i 1978/79. Den helt store vækst kom, efter at Slagelse Teater blev åbnet, og der blev indført frit valg mellem mange forskellige slags forestillinger. Det toppede i midten af 1990-erne, da Vestsjællands Teaterkreds var den suverænt største teaterforening i Danmark med et medlemstal på ca. 5500. Derefter er det faldet jævnt, og er nu nede på 2700. Teaterkredsen er dog stadig blandt de tre største i landet.

Allerede i teaterloven af 1963 var der tænkt på teater for børn og unge med særlige tilskudsordninger. Vestsjællands Teaterkreds indledte et samarbejde med Slagelse, Sorø og Korsør kommuner samt det daværende Sorø Amt om at tilbyde skolebørnene teaterforestillinger. En afløser af Dansk Skolescene, der ophørte i 1970. Samme år gik Slagelse Kommune ind i en tilskudsordning til børneteater. Der har i årenes løb både været teater for skolebørn og for børnehavebørnene, og især det sidste har været og er en stor succes med deltagelse i 2003/04 af ca. 1200 børn, der hver ser 4 forestillinger i løbet af sæsonen.

Litteratur: P. Arnskov (1931): Bogen om Slagelse. Christian Madsen (1984): Gamle Slagelse-billeder II, s. 52-53 (om Casino). Teaterliv i Slagelse 1815-1988 (af Otto Sandberg, Jørgen Christiansen, John Anker Jensen, Preben West Thomsen, Dan Olsen).

www.teaterkreds.dk

Jørgen Christiansen 01-01-2014

I begyndelsen af 1900-tallet var det pga. Slagelse bys udvikling og et stigende antal børn blevet bydende nødvendigt at bygge en ny folkeskole.

Den store folkeskole Østre Skole kunne ikke længere rumme de mange nye skolesøgende børn og efter meget debat i byrådet blev man enig om, at lade det af byrådet nedsatte udvalg arbejde for at finde den rigtige placering til den nye skole. Udvalget skulle også indhente tilbud fra arkitekter og håndværkere m.m.

Placeringen af den nye skole blev hurtigt fundet idet man udså grunden bag fattiggården, den såkaldte Natmandsvænge, til formålet. Placeringen var perfekt idet man pga. pladsforholdene på grunden også kunne etablere en sportsplads.

Ved indvielsen i 1915 blev skolen kaldt Borgerskole A. I 1920 skiftede skolen navn til Vestre Skole. I 1990 blev skolen nedlagt som folkeskole og benyttes nu som sprog- og musikskole og andre former for kulturelle aktiviteter.

I Slagelse Arkiverne har vi bl.a. eksamensbeviser, billeder og trykte årsberetninger fra skolen.

Vestre Skole er beliggende på Skt. Pedersgade 18.

Poul Hansen, august 2016

Vestermose natur og idrætsfriskole blev oprettet af en gruppe forældre i lokalområdet (Nordrup – Hallelev – Gudum – Sønderup), der havde kæmpet for at bevare Vestermose Skole. Slagelse Kommune havde ved stukturtilpasningen i 2011 besluttet at nedlægge Vestermose Skole og overføre eleverne til Nymarkskolen.

Gennem et imponerende arbejde lykkedes denne forældregruppe at få startet Vestermose natur og idrætsfriskole i de bygninger, som indtil 2011 husede Vestermose Skole.

Friskolen startede med 18 elever, men ved en ihærdig indsats har skolen i dag 0. – 9. klasse med i alt 142. Dertil kommer SFO og en børnehave.

Der har helt tilbage fra 1875 været en tradition i området for friskoler, hvor den sidste lukkede i 1955 (Skaftelev Friskole).

Vestermose Natur og Idrætsfriskole er belliggende Hallelevvej 30.

Knud Bruun Rasmussen, november 2017.