Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.
I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.
I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning. Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk. Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.
De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)
Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).
Jernbjerg Skole dækkede den vestlige del af Sankt Mikkels Landsogn, et tyndt befolket område med landsbyen Jernbjerg og enkelte huse omkring Valbygård.
Mads Frederik Jacobsen var lærer på skolen i 1889. Ifølge kommuneregnskabet for dette år var hans løn sammensat således:
6 tønder rug = 56,58 kroner
45 tønder byg = 430,20 kroner
Løn 200 kroner
Løntillæg 100 kroner
Skolepenge 66 kroner.
Det gav Jacobsen 852,78 kroner i årsløn.
I løbet af samme år blev der indkøbt to kakkelovne og nogle klavretove til skolen. Skolen blev nedlagt i 1908 og afløst af den nybyggede Jernbjerg Skole. Skolen blev i øvrigt brugt til møder for blandt andre Indremission.
Trelleborg friskole er beliggende i landsbyen Hejninge, ca. 4 kilometer vest for Slagelse. Skolen er opstået af ”ruinerne” af den gamle Hejninge skole, som blev nedlagt som folkeskole i 1969. I årene mellem mellem 1969 og 2002 var skole privat beboelse.
Det var 3 lærere, som fik ideen og lysten til at starte en friskole, hvor de selv mere eller mindre kunne føre deres egne ideer ud i livet.
Man havde i nogen tid kigget sig, efter hvor der var mulighed for at føre tankerne ud i livet.
I 2001 blev den gamle skole i Hejninge sat til salg. Skolen blev købt, og nu var grunden lagt til en ny skole.
Arbejdet med at sætte skolen i stand blev gjort i vinteren og foråret 2002. De første elever blev indskrevet og ved skoleeårets begyndelse august 2002, var 25 elever klar til skolestart på den nye skole.
Skolen har pt. ca. 170 elever og ca. 15 lærere (2007) og er beliggende Strandvejen 121.
Efter flere møder og sammenkomster af beboere i Tjæreby sogn, blev det besluttet at bygge et andelsmejeri i Tjæreby. Den 7. april 1886 blev der på et møde vedtaget love og køreplan for det videre forløb. Der var fra start en del leverandører fra Tjæreby sogn, som havde indtegnet 400 malkekøer og dermed en bindende aftale om leverance af mælk til mejeriet. På en generalforsamling den 20. april 1886 i Tjæreby gamle forsamlingshus blev der vedtaget love og valgt en bestyrelse. Til bestyrelse valgtes: Gårdmand Jørgen Petersen Eggeslevlille, Frederik Mortensen Tystofte, Peter Kristiansen Tjæreby, Søren Nielsen Vedskølle og Jens Mortensen Lundby. Til formand valgtes Peter Kristiansen Tjæreby. Formandens løn blev fastsat til 25 øre pr. indtegnet ko fra den 20. april 1886 at regne. Regnskabsførerens løn blev fastsat til 35 øre pr. indtegnet ko fra den dag, mejeriet begyndte sin drift. Til regnskabsfører blev valgt Møller Andersen Vedskølle. Der blev ansøgt om lån på 17.000,00 kr. i Holsteinborg Sparekasse. Dette blev bevilliget, når udbetaling af lånet kunne ske over en periode på et par år og med behørig kaution fra en del andelshavere. Der blev indhentet tilbud på opførelse af en mejeribygning fra murermester Stæhr i Tornemark. Tilbuddet lød på 6.200, kr. Mejeriet startede driften den 1. september 1886. Første mejeribestyrer kom fra Krummerup mejeri og virkede kun få år. Derefter blev en ny mejeribestyrer ansat. Det var ægteparret Birgitte og Peter Friis fra Hygum i Slesvig. De virkede som bestyrere frem til først i 1905, hvor familien Jessen blev ansat. Det var denne familie, der kom til at drive Tjæreby Andelsmejeri frem til mejeriets lukning i 1961. Her havde to familier Jessen haft deres virke i over 60 år. Der blev indkaldt til ekstraordinær generalforsamling i Tjæreby folkelige Forsamlingshus 15. juni 1887. Grunden til denne indkaldelse var, at en kreds af leverandører fra Sibberup havde bedt om at levere deres mælk til Tjæreby mejeri på grund af ildsvåde i Sibberup. Dette var en midlertidig løsning for leverandørerne, indtil det påbegyndte mejeri i Bøgelunde kom i drift. Det blev vedtaget at modtage mælken. I 1888 blev det vedtaget, at nye andelshavere skulle betale 20,00 kr. pr. ko i indskud.
På grund af dårlig smørkvalitet, blev det forbudt at fodre med sorte engelske rapskager, som var mistænkte for at give en forringet kvalitet af smørret. Der blev nedsat et udvalg til foderkontrol.
I 1905 bad mejeribestyrer Peter Friis om at fratræde sin stilling. Dette blev taget til efterretning. Stillingen som mejeribestyrer i Tjæreby blev derefter opslået ledig. Mejeriet modtog 87 ansøgere til stillingen. Der blev udvalgt 14 ansøgere til nærmere undersøgelse. Ud af disse blev mejeribestyrer Jes Hansen Jessen Assendrup ansat.
Mejeriet blev ombygget og udvidet i 1915. Der var nu mulighed for flere andelshavere. Antallet af leverandører kom derefter op på 141 med ialt 1130 malkekøer fordelt med 30, der havde mere end 20 køer og 60 med 4 malkekøer eller derunder. I 1961 blev det besluttet at nedlægge mejeriet. Andelshaverne fortsatte herefter med at levere mælk til Dalmose A/M.
På generalforsamlingen i Dalmose A/M 18. december 1961 blev de nye leverandører fra det nedlagte Tjæreby A/M budt velkommen. Tjæreby A/M’s sidste formand Jens Christensen og Kaj Chiler Sørensen blev valgt ind i bestyrelsen for Dalmose A/M.
Bygningerne blev herefter solgt. Der har siden været forskellige firmaer. Jernhandel. Skorstenen måtte lade livet i 1969. Senere kom isoleringsfirmaet Ikas, og i dag er der privat bolig.
Formænd: Peter Kristiansen 1886-1902 Hans Nielsen 1902- Forhandlingsprotokoller efter 1908 er destrueret. Lars Jensen 1936 Jens Kristensen Tjæreby var formand i en lang årrække og nok til mejeriet blev nedlagt.
Bestyrere: Niels 1886-1889 Peter Friis 1889-1905 Jes Hansen Jessen 1905-1942 Johannes Jessen 1942-1961
Fra 1840 bestod folkeskolen i Slagelse købstad af en betalingsfri friskole til almuebørn (dvs. børn fra små kår) og en borgerskole, som var betalingsskole for børn af embedsmænd og borgerstanden. Friskolen lå på hjørnet af Fruegade og Slotsgade, mens Borgerskolen havde til huse i Skovsøgade. I 1856 flyttede de to skoler sammen en fælles nybygning på hjørnet af Fruegade og Skovsøgade med navnet Slagelse Borger- og Friskole. Den havde da ca. 100 friskoleelever og ca. 200 borgerskoleelever, der havde hvert deres klasselokaler, skoleskema og undervisning. Lærerstaben var i et vist omfang fælles. Den første egentlige leder var Johan Hoffmann, der beklædte embedet 1864 til 1890, hvor skolen var vokset til ca. 650 elever samlet. Han blev afløst af G. W. Gertz, der fungerede helt frem til 1921.
I 1898 blev der på samme grund opførte en ny bygning til almueskolen. Skolen skiftede samtidig navn til Slagelse Borger- og Almueskole. I 1904 ansatte skolen som en af landets første købstadsskoler en skolelæge. Fra 1907 blev skolens navn ændret til Slagelse Borgerskole, hvor friskolen hed Borgerskole A og betalingsskolen Borgerskole B. I 1915 flyttede Borgerskole A til en helt nyopført skolebygning i Sct. Pedersgade og skiftede i 1920 navn til først Vestre Borgerskole, siden Vestre Skole. Borgerskole B blev i bygningerne på Skovsøgade og kom i 1920 til at hedde først Østre Borgerskole og senere Østre Skole. Samme år blev det gjort gratis at gå i de tidligere betalingsskoler.
I 1945 husede skolen en overgang tyske flygtninge, så skolens elever måtte rykke sammen i den ene af skolebygningerne. I 1952 blev der opført en bygning med gymnastiksal, sløjdlokaler, tandlægeklinik og pedelbolig ud mod Skovsøgade. Herefter fungerede skolen uden større ændringer som kommuneskole frem til 125-års jubilæet i 1981. Samme år blev skolen blev lukket og eleverne overført til den nybyggede Antvorskov skole. Bygningerne i Skovsøgade har siden blandt andet været anvendt af oplysningsforbundene.
Øster Stillinge Skole blev opført i 1909 i Kirke Stillinge sogns østlige ende.
Der var først og fremmest tænkt på det stigende børnetal og den lange skolevej til Kirke Stillinge.
Skolebygningen var indrettet med klasseværelse og beboelse for læreren. På luftfotoet fra 1949 ses tydeligt ribberne i skolegården og den store have, som læreren havde til rådighed.
Postkortet fra omkring 1920 viser Øster Stillinge brugsforening øverst til venstre og skolen nederst til højre.
Skolen blev nedlagt i 1956, da centralskolen i Kirke Stillinge blev indviet.
Årslev andelsmejeri blev opført i foråret 1888 på en lejet grund (matrikel 8a) ved gadekæret i Årslev. Lejemålet var på 49 år.
Der blev bygget en mejeribygning, en dampskorsten og et ishus.
Inventaret bestod blandt andet af en dampkedel fra Alliance, en firehestes dampmaskine, en støbejernsforvarmer til fødevand og en dobbeltvirkende trykpumpe. Dertil kom to centrifuger fra B&W, et pasteurapparat, to fyrrekærner og en beholder til varmt vand.
Den første formand var gårdmand Jens Nielsen fra 1888 til 1894. Han blev efterfulgt af gårdmand Lars Christensen. I 1929 blev gårdejer Hans Buchwald, Kragebrogård, formand. Fra 1950 var Kristian Larsen, Årslev, formand, indtil mejeriet blev lukket i sommeren 1958. Ifølge vedtægterne skulle formanden findes i Årslev eller Sønderup, hvilket afspejler andelsmejeriets geografiske udstrækning.
Andelsmejeriets første mejeribestyrer var Anders Petersen. Han blev omkring 1900 afløst af August Wiberg, der var mejeribestyrer indtil 1909, hvor Niels Jensen kom til. Han var mejeribestyrer indtil 1954. Mejeriets sidste bestyrer var Oluf Vestergård. Gennem hele perioden var der en enkelt mejerist ansat som hjælper.
Andelsmejeriet havde i 1930 37 leverandører med i alt ca. 500 køer. Der blev indvejet 1.53 millioner kilo mælk på årsbasis. Smørproduktionen udgjorde 65.000 kilo. Mejeriet fremstillede også ost, der fortrinsvis blev leveret til leverandørerne.
Fra omkring 1950 havde andelsmejeriet ansat en vognmand på kontrakt til at klare afhentning/aflevering af mælkejunger.
I 1952 påbegyndte bestyrelsen efter bemyndigelse fra generalforsamlingen at undersøge mulighederne for Årslev andelsmejeris fremtid, enten ved sammenlægning med andre, eller ved nybyggeri af et større, fælles mejeri. Man undersøgte også mulighederne for at gå sammen med de større mejerier i Slagelse.
På generalforsamlingen i juli 1958 blev det endelig besluttet at standse mejeriets drift fra 1. august 1958. De fleste andelshavere tilsluttede sig Stillinge Andelsmejeri. De 21 tilbageværende andelshavere fik ved den endelige likvidation i 1962 udbetalt i alt 25340,43 kroner fordelt efter antallet af køer.
74 års andelsmejeri var dermed slut.
Mejeribygningen findes stadig ved gadekæret i Årslev.
I 2000 gik Sjællandske Livregiments Musikkorps sammen med regimentet over i historien. I dette lille essay vil vi se på dette lokale musikkorps, som fik lov til at eksistere i næsten 25 år. Men først lidt militærmusikhistorie.
Forhistorien Der har været militærmusik herhjemme i århundreder. I 1909 var det nær gået galt, da Rigsdagen besluttede, at al militærmusik bortset fra Den kongelige Livgardes Musikkorps skulle nedlægges. Fra og med 1. april 1911 var alle militærmusikere afskediget. Det blev der imidlertid protesteret imod, så 1. april 1911 udsendte Krigsministeriet et telegram til musikerne om, at afskedigelserne var annullerede. Men der blev skåret ned. Regimentsmusikkorpsene blev nu reduceret til ni musikere plus reservemusikere – dvs. værnepligtige eller løst ansatte musikere. Flåden, rytteriet og artilleriet måtte dog stadig nøjes med ni faste musikere. I Slagelse var der militærmusik fra 1913, hvor byen igen blev garnisonsby. Det varede til 1923, hvor regimentet med musikkorps blev flyttet til Fredericia. Det var dermed slut med militærmusikken i Slagelse i en lang periode. I 1932 havde vi her i landet 17 militære musikkorps, som, bortset fra Den kongelige Livgardes Musikkorps alle blev nedlagt. Disse musikkorps optrådte tit i parker og på torve og glædede derved befolkningen med levende musik. Det var nu slut. Herudover stod hæren pludselig uden musik til ceremonier og parader. Det sidste kompenserede man for ved at lade højtalervogne spille marcher foran en parade(!) I 1940 blev landet besat af tyskerne, som sendte deres store og velspillende musikkorps herop i PR-øjemed. Politikerne vågnede da op og indså, at man ikke bare kunne fjerne den danske regimentsmusik. Der blev derfor oprettet fire musikkorps i 1941, og i 1953 kom et femte til. Nu bliver det lidt indviklet: Et af de nye musikkorps var 4. Regiments Musikkorps, som fik garnison i Holbæk. Da regimentet i 1951 fik garnison i Roskilde, fulgte musikkorpset med for en kortere periode. Det kom nemlig i 1953 til 1. Regiment i Høvelte og blev nu til 1. Regiments Musikkorps. I 1961 skiftede regimentet navn, og musikkorpset kom så til at hedde Danske Livregiments Musikkorps. Dette blev nedlagt i 1973, men de fleste af musikerne blev overflyttet til Falsterske Fodregiments Musikkorps i Vordingborg, og de musikere, der ikke blev plads til, blev enten afskediget eller fordelt til hærens øvrige regimenter. Dette musikkorps var et af de fire, der blev oprettet i 1941 som 5. Regiments Musikkorps med garnison i Næstved og flyttede til Vordingborg i 1957.
Et herligt foto viser en højtalervogn, som spiller marchmusik foran en militær parade. Billedet er fra en jubilæums-brochure fra Bagger Radio. Fra: Gaardbo 2017 s. 5.
Sjællandske Livregiments Musikkorps I 1976 blev Falsterske Fodregiments Musikkorps overført til Sjællandske Livregiment, som havde garnison på Antvorskov Kaserne i udkanten af Slagelse og fik navnet Sjællandske Livregiments Musikkorps men med garnison i Ringsted. Her havde musikkorpset sit øvelokale – musikstue, som er den korrekte militære betegnelse. Sjællandske Livregiments Musikkorps skulle betjene militære enheder og myndigheder på Sjælland, Bornholm, Lolland og Falster. Herudover havde musikkorpset repræsentative opgaver i Frankrig, Tyskland, Polen og Sverige. Det femte musikkorps, som blev oprettet i 1953, var Fynske Livregiments Musikkorps. Et forsvarsforlig i 1991 medførte, at Fynske Livregiment blev nedlagt, og musikkorpset fortsatte derefter under navnet Musikkorps Fyn, indtil det blev nedlagt ved en sparerunde i 1997. En karakteristisk ting for såvel Sjællandske Livregiments Musikkorps som Fynske Livregiments Musikkorps var, at de begge begyndte at dyrke bigband-stilen i slutningen af 1970’erne. Ligesom i jazz-bigband indeholdt disse musikkorps udover slagtøj trompeter og tromboner, men saxofonerne manglede. Dette kompenserede man for ved at lade disse instrumenters stemmer spille af de ”bløde” messingblæsere som flygelhorn, horn, baryton og tuba. Herudover tog man også el-bas, klaver og sanganlæg i brug. Sjællandske Livregiments Musikkorps afholdt koncerter med Swing Sisters og Etta Cameron. I starten af 1980’erne fik musikkorpset ny dirigent. Det var Svend Lundvig, og han kom direkte fra det civile musikliv bl.a. som leder af Palmehaveorkestret. Det var under hans musikalske ledelse, at musikkorpset indspillede LP’en På March, som er en særdeles overbevisende indspilning af dansk militærmusik.
Selv i Blæksprutten fra 1932 blev problemet kommenteret. Billedteksten under tegningen er ”Væk med Hærens Grammofon! Forslag til levende Militærmusik.”
Lidt for meget fest? På et tidspunkt synes der imidlertid måske at være gået lidt for meget palmehave i musikkorpset på bekostning af det militære. Dette bevirkede en særlig eksercitsuddannelse af musikkorpset afsluttende med en ekstraordinær inspektion ved Hærens Musiktilsyn. Lad os læse, hvad den daværende chef for Sjællandske Livregiment oberst R.C. Jørgensen har skrevet herom:
“I min chefsperiode udviklede orkestret sig til et populært islæt i hele landsdelens aktiviteter, idet dirigenten, Svend Lundvig, formåede at udvide repertoiret til – ud over den traditionelle marchmusik – at omfatte klassisk, jazz, rock og anden underholdning af høj kvalitet. Det gik måske lidt ud over den militære fremtræden, hvilket forsvarschefen personligt bemærkede. Og så måtte regimentet i gang med en særlig eksercitsuddannelse af korpset. Den afsluttedes med en ekstraordinær inspektion af korpset ved Hærens Musiktilsyn. Inspektionen varede en hel dag, og ud på dagen pålagdes det korpset at gå gennem Ringsted by for at vise, hvad det nu formåede. Bl.a. formanden for tilsynet d.v.s. chefen for Den kgl. Livgarde og regimentschefen fulgte opmærksomt med inde på fortovet, og det skortede ikke på ildnende tilråb til korpset, som vist sent vil glemme den dag.”
Ansættelse og kvalifikationer For at blive ansat i et regimentsmusikkorps måtte man igennem en konkurrence ligesom i symfoniorkestrene. Stillingerne blev besat ved at der i pressen blev opslået en stillingsbetegnelse. Lad os se på en af de sidste fra Sjællandske Livregiments Musikkorps. Her ønskede man en ny musiker, der spillede såvel baryton/tenorhorn som trombone. Stillingen skulle besættes pr. 1. februar 1999. Ansættelsen skulle ske i en tjenestemandsstilling på prøve og kunne tidligst finde sted ved det fyldte 20. år. Varig ansættelse fandt sted efter mindst to års tilfredsstillende prøvetjeneste og ansøgeren skulle have dansk indfødsret. Konkurrencen skulle afholdes i Slagelse Musikhus i november 1998, og der var to runder. På baryton/tenorhorn skulle man spille J.B. Senaillés Introduktion og Allegro Spirituoso og på trombonen: Romance – opus 21 af Axel Jørgensen. I anden runde skulle ansøgeren spille sammen med musikkorpset: Orkesterstemmerne ville blive sendt deltagerne senest 14 dage før konkurrencen. Og det blev pointeret, at da musikkorpset spillede en del moderne musik, så forventedes det, at ansøgeren kunne improvisere.
Ved musicering under march ledes musikken af vicemusikdirigenten (stabstambouren). Her Thorkild Lind.
En march fra bladet I 1988 kunne Slagelse fejre sit 700-års købstadsjubilæum. En lokal organist, Børge Lorentzen, havde i den anledning skrevet en jubilæumsmarch. Det var den daværende fritidskonsulents mening, at Sjællandske Livregiments Musikkorps skulle indspille den. Af økonomiske årsager blev det desværre ikke til noget. På selve jubilæumsdagen gav Musikkorpset en koncert på Nytorv i Slagelse, og fritidskonsulenten, Ingemann Pedersen, fik en god idé. Han ilede op på Rådhuset og hentede et eksemplar af partitur og noder, som han overrakte til Musikkorpsets dirigent. Musikerne kikkede på noderne, som de ikke havde set før, og spillede marchen fra bladet.
Den overkørte tuba En særdeles uheldig ting, som må kunne få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver musiker, skal nævnes her. Musikkorpset havde spillet til et arrangement og skulle nu med bus hjem. Tubaisten John Thomsen havde nogle uger før fået en ny tuba, som han stillede på jorden bag bussen. Bussen begyndte at bakke og kørte tubaen over. Den blev helt flad, kunne ikke repareres, og der måtte derfor anskaffes en ny. I en del år herefter hang den fladmaste tube i hans hjem på Sjællandsvej i Slagelse.
Musikkorpset gav ca. 200 koncerter hvert år – bl.a. på skoler. Her er dirigenten Mike Cholewa.
Sjællandske Livregiments Fanfaremarch Livregimentet fik sin egen fanfaremarch komponeret af musikkorpsets første dirigent Dan K. Glæsel og indspillet på LP.en På March dirigeret af Svend Lundvig. Der er tale om en forholdsvis lille march. Den starter med en indledning på seks takter, hvilket er ret usædvanligt. Normalt er indledninger på et antal takter, der er deleligt med fire – ofte otte. Herefter følger et tema i Bb-dur, som gentages. Næste tema er i Eb-dur, og det gentages også. Til slut spilles marchen dal segno fra takt syv med gentagelse af begge temaer. Især i det første tema har musikkorpsets trompeter rig lejlighed til at spille fanfarer.
Den lidt usædvanlige indledning på seks takter til Sjællandske Livregiments Fanfaremarch
Nedlæggelsen Da Sjællandske Livregiments Musikkorps blev nedlagt i 2000 gav et en årlig besparelse på 6,3 mio. kr. svarende af 0,03 % af forsvarsbudgettet. Ved nedlæggelsen blev musikerne dog ikke arbejdsløse. Ud over, at fire musikere gik på pension, blev tre overført til Prinsens Livregiments Musikkorps (det nuværende Prinsens Musikkorps), det samme skete for musikdirigenten, også tre musikere kom til Slesvigske Fodregimente Musikkorps (det nuværende Slesvigske Musikkorps), og hele seks musikere kom til Den kongelige Livgardes Musikkorps. De sidste skulle i en overgangsperiode ”ud over at være musikere, i det omfang tiden tillader det varetage arbejde i nodearkivet, nodeskrivning, PR, planlægning og anden administration. ” Her kommer lige en vigtig bemærkning: En regimentsmusiker er ikke en soldat, der som fritidsbeskæftigelse spiller i et orkester dannet af personer med tilknytning til kasernen i lighed med fx politi-, jernbane- eller postorkestre. Disse orkestre består som regel af personer, der arbejder i virksomhederne og spiller musik i deres fritid. Regimentsmusikeren er en professionel musiker, der ofte er uddannet på et musikkonservatorium på sit instrument. Ud over at medvirke til parader og militære højtideligheder, afholdt de militære musikkorps koncerter for soldater og andet personel ved Forsvaret. De afholdt skolekoncerter og koncerter for ældre, offentlige koncerter og medvirkede ved tattoos. Herudover kunne regimentsmusikerne levere kompetent musikundervisning, og mange amatørorkestre er igennem tiden blevet dirigeret af en militærmusiker. Ud over Den kongelige Livgardes Musikkorps eksisterer der i dag to mindre militære musikkorps på 17 mand. Det er Slesvigske Musikkorps i Haderslev og Prinsens Musikkorps i Skive. Hertil kommer i dag Søværnets Tamburkorps, som faktisk er et lille brass-band.
Nogle musikere og dirigenter der er omtalt i artiklen Mike Cholewa havde diplomeksamen i horn fra musikkonservatoriet i København i 1988, studerede direktion og blev cand.phil. i musikvidenskab fra KU i 2002. Dirigerede Sjællandske Livregiments Musikkorps 1989-96.
Dan K. Glæsel var dirigent for Falsterske Fodregiments Musikkorps, og ved nedlæggelsen heraf blev han dirigent for Sjællandske Livregiments Musikkorps. Han komponerede flere marcher. Flemming Hansens instrument var trompeten. Efter Musikkorpsets nedlæggelse kom han til Den kongelige Livgardes Musikkorps. I nogle år underviste han gardehusarernes signaltrompetblæsere på Antvorskov Kaserne i udkanten af Slagelse.
Mogens Hollensteds instrument var hornet. Han var i en periode dirigent for det lokale hjemmeværnsmusikkorps. Ved nedlæggelsen af Sjællandske Livregiments Musikkorps gik han på pension. Ib Nygaard Jespersen blev professionel musiker, da han i 1968 vandt pladsen på trombone ved Falsterske Fodregiments Musikkorps. Kom året efter til Den kongelige Livgardes Musikkorps. Var ansat her i 27 år – de sidste 13 som dirigent. Kom til Sjællandske Livregiments Musikkorps som dirigent i 1997.
Vagn Egon Jørgensen var uddannet på Musikvidenskabelig Inst. på Aarhus Universitet og flere musikkonservatorier samt Guildhall School of Music and Drama i London. Dirigerede musikkorpset 1996-97. Senere bl.a. højskoleforstander, musikskoleleder og kirkeorganist.
Thorkild Lind spillede trombone. Han var musikkorpsets stabstambour og dirigerede også undertiden musikkorpset. Ved nedlæggelsen kom han til Prinsens Livregiments Musikkorps. Musikpædagogisk virksomhed bl.a. i Prins Jørgens Garde i Vordingborg.
Svend Lundvig var selv trompetist og kapelmester for radioens Palmehaveorkester, som spillede ved de ugentlige middagskoncerter i radioen om lørdagen, før han blev dirigent for Sjællandske Livregiments Musikkorps. Han var i mange år medlem af bestyrelsen for Dansk Kapelmesterforening.
Johnny ”Goffy” Rasmussens instrument var trombonen. Han var konservatorieuddannet herpå og var regimentsmusiker i mere end 30 år. Var en ofte benyttet solist, når Musikkorpset spillede jazznumre. Spillede i mange år jazz med bl.a. med Kansas City Stompers, som han også indspillede med, og med dette orkester kom han til at spille sammen med mange af de store jazzmusikere. Ved nedlæggelsen af Musikkorpset gik han på pension som tjenestemand og brugte herefter tiden på jazzmusik.
Gert Rostock fik sin tidlige musikalske uddannelse i Tivoli-Garden. I midten af 1960’erne gik han over til el-bas og spillede bl.a. med Jørn Grauengaards orkester. I starten af 1990’erne kom han til Musikkorpset, hvor han spillede el-bas og stortromme Ved nedlæggelsen heraf kom han til Den kongelige Livgardes Musikkorps. John Vilstrup Thomsen spillede tuba. Han boede i mange år i Slagelse og har haft stor betydning for det lokale musikliv, idet han i flere perioder dirigerede det lokale hjemmeværnsmusikkorps. Herudover spillede han i en del år morgenmusik med ”Sølvbryllupstrioen”. Ud over faste musikere, talte musikkorpset også en række assistenter, som kunne træde til under sygdom mm. Fra Slagelse deltog således Torben Rønhorff Nielsen på trompet og Søren Hansen på el-bas.
Indspilninger Der er i dag rig lejlighed til at høre Sjællandske Livregiments Musikkorps. Der eksisterer enkelte koncertoptagelse på YouTube, og herudover er der LP-plader og CD.ere, man kan lytte til. I april 1983 indspillede musikkorpset under ledelse af Svend Lundvig LP’en På March. Denne består af en række marcher, af hvilke de fleste ikke har været indspillet før. Blandt de indspillede marcher er Sjællandske Livregiments Fanfaremarch skrevet af Dan K. Glæsel. Musikkorpset instrumenter var her, som for det meste, seks trompeter/cornetter (to i Eb og fire i Bb), fire tromboner, to horn, tuba, klokkespil og to i slagtøjsgruppen. I 1995 indspillede man under ledelse af Mike Cholewa CD’en Dagen vi aldrig glemmer. Her medvirker på de fleste numre Swing Sisters: – den tidligere lokale Kirsten Siggaard, Kirsten Vaupel og Lise Lotte Norup. Repertoiret var inspireret af 50-året for befrielsen og bestod bl.a. af It’s A Long Way To Tipperary, We’ll Meet Again og As Time Goes By samt flere danske kompositioner, og arrangørerne var bl.a. ud over dirigenten selv James Price, Henrik Krogsgaard, Ole Kock Hansen og Niels Jørgen Steen. Orkesterbesætningen var lidt anderledes end på LP’en, idet der nu medvirkede fire horn samt el-bas og piano. Selv spiller musikkorpset et nummer: Trumpet Voluntary (Prins Jørgens March). Også i 1995 medvirkede Musikkorpset på en LP fra Slagelse-Rosenborg-Tattooet med finalemusik – heriblandt Makwarths Slagelse Tappenstreg. I 1998 indspillede musikkorpset CD.en Den gang jeg drog af sted, udgivet af Reserveofficersforeningen i Danmark, idet det dette år var 150-året for danske reserveofficerers første indsættelse i kamp ved Treårskrigens begyndelse i foråret 1848. Musikken består af en historisk del med marcher som Den gang jeg drog af sted, I natten klam og kold, Holmens faste Stok og Riberhus March, men også en ”national” del med bl.a. Dronning Margrethe d. II’s Parademarch, Dronning Ingrids Honnørmarch og Kong Frederik IX.s Honnørmarch. Dirigent for indspilningen var Ib Jespersen. I 1998 udkom en CD, der også havde navn efter en kendt march Hilsen til vore venner udgivet som ”En musikalsk nytårshilsen fra de fire professionelle musikkorps i Forsvaret”. På denne CD medvirker de fire tilbageblevne regimentsmusikkorps Slesvigske Fodregiments Musikkorps, Prinsens Livregiments Musikkorps, Sjællandske Livregiments Musikkorps og Den kongelige Livgardes Musikkorps. Musikken er for det meste traditionel dansk militærmusik. Sjællandske Livregiments Musikkorps står for tre af numrene, som ud over Riberhus March, som er den samme udgave som på CD.en ovenfor, er to numre fra 1995-CD.en med Swing Sisters. I 2001 udkom en ny CD med Swing Sisters Vore favoritter. Her bliver de for det meste akkompagneret af det engelske The Pasadena Roof Orchestra, som er et lille jazz-bigband – med blandt andet saxofoner, men i tre af numrene bliver de akkompagneret af Sjællandske Livregiments Musikkorps, og her er tale om numre fra 1995-CDen. I 2006 udkom en tredobbelt CD med Swing Sisters: Sentimental journey. Noterne herpå er yderst sparsomme. Eksempelvis kan man ikke læser, at på de to første akkompagneres sangerne af The Pasadena Roof Orchestra. Optagelserne herfra er fra 1993 og 1994. Den tredje CD er identisk med Sjællandske Livregiments Musikkorps’ 1995-CD, Dagen vi aldrig glemmer, men nu fremgår det ikke, at det er dem, der akkompagnerer sangerne.
Afslutning I 2000 var det altså slut med den lokale militærmusik. Et lille plaster på såret er dog, at i januar 2001 blev Sjællandske Livregiment i Slagelse, Gardehusarregimentet i Næstved og Danske Livregiment i Vordingborg sammenlagt og videreført under navnet Gardehusarregimentet. Hver onsdag er der byridt i Slagelse By fra kl. 12.30. Her deltager en paukehest og sædvanligvis seks til ni signaltrompetblæsere samt et større antal heste med ryttere. Herudover har der siden 1950 eksisteret et hjemmeværnsmusikkorps, som har musikstue på Antvorskov Kaserne og hvert år afholder forårskoncert sidste torsdag i april måned samt spiller til 4.maj-arrangementet hvert år i Sct. Mikkels Kirke. Herudover har dette musikkorps hvert år enkelte af de militære arrangementer, som Sjællandske Livregiments Musikkorps hvert år ellers havde.
Børge Riis Larsen, 01-06-2018
Litteratur Gaardbo, Mogens: Fra redaktørens skrivebord. I: Reveille 37, nr. 3, september 2017 s. 4f. Gaardbo, Mogens: Militærmusikken i Danmark. (Internettet) Hansen, Niels: Regimentsmusikken i Odense. I: Odensebogen 1998 s. 150-174. Jonsen, E.B.: Sjællandske Livregiments Musikkorps – farvel og tak. I: Reveille 20, nr. 4, december (2000) s. 3-5. Jørgensen, R.C.: Enkelte løse ender. I: Sjællandske Livregiment 375 år 1614-1989 (1989) s. 55-56. Riis Larsen, B.: Komponisten Børge Lorentzen. I: Reveille 13, nr. 2, april 1993 s. 13f. Riis Larsen, B.: Militærmusikken i Slagelse for 100 år siden. I: Reveille 33 nr. 4, december (2013) s. 10-16 og Jul i Slagelse 2013 s. 20-25. Riis Larsen, B. (2005): Slagelse Bys 700 Års Jubilæums-og Festmarch. I: Jul i Slagelse 2005 s. 36f.
K.F.U.M. – spejderne blev oprettet i Skælskør den 2. marts 1939 med fabriksbestyrer Knud Honerè som gruppefører. Med i de første år var Niels Lawaetz, senere kom også hans kone, Aase Bülow med og havde de små spejdere. Mange år senere fik de eget hus på Nyvej. Engang i 1960’erne blev der bag Hesselbyvej udstykket til K.F.U.M.’erne og Solskinstroppen (De Blå), som begge fik bygget dejlige Panbospejderhuse, der stadig er ramme om det lokale spejderarbejde. K.F.U.M.- K.F.U.K.- spejderne er fælles om spejderhuset, og er for både piger og drenge. Aktiv leder var i mange år H.C. Hansen, hans kone Gudrun og deres 4 sønner.
Forskolen i Ottestrup blev opført som en aflastning af den eksisterende skole, som sognet havde opført ved hovedvejen (Vedbysønder Skole).
Lærerstaben I folketællingen for Ottestrup Sogn fra 1880 var noteret en lærerinde ved navn Augusta Hansine Margrethe Schlør, boende hos mølleforpagter Gregersen. Hun var født i Præstø i 1849. Der har formentlig været tale om en pogeskole, der normalt blev afholdt i en enkelt stue for de mindste børn fra sognet. Møllen lå i øvrigt tæt ved Vedbysønder Skole.
I 1886 kom en ny lærerinde til sognet. Det var Pouline Christine Sørensen Bergo. Hun kom fra Skannerup Sogn ved Århus, hvor hun var født i 1852. Pogeskolen var nu flyttet til boelsmand Johannes Lystrup på matrikel 7a og 8a. Hun fortsatte som pogeskolelærerinde og senere forskolelærerinde, da Ottestrup Forskole blev bygget i 1906 på matrikel 4. Frøken Bergo gik af i 1922.
Hendes afløser hed Astrid Karen Sørensen. Hun var født i København i 1895, dimitteret fra Københavns Forskoleseminarium i 1916. Hun virkede som lærerinde på Ottestrup Forskole fra ansættelsen ved Forskolen i 1922 og indtil sommeren 1945. Hun blev gift med tømrermester Henrik Arnold Martinus Jensen fra Sankt Peders Landsogn i februar 1945. Ved vielsen var forloveren konstruktør Asbjørn Andreasen, Næsbyskov. Han var gift med forskolelærerinden i Næsbyskov.
Den sidste forskolelærerinde blev Laura Kirstine Aagaard, født Christensen. Hun var født 1901. Hun underviste på forskolen fra 1.juli 1945, indtil den blev nedlagt i januar 1956. Hendes mand var mejerikonsulent.Laura Aagaard blev ansat på den nyopførte Sorterup-Ottestrup Centralskole, hvor hun virkede som småbørnslærerinde i en del år.
