Cand.mag. i gymnastik, matematik, fysik, kemi og astronomi fra 1937. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1937-1976, hvor han underviste i matematik, formning, fysik, kemi og gymnastik. Var meget aktiv i gymnasiets kulturelle liv. Således arbejdede han gennem hele sin ansættelsestid bl.a. med skolekomedien.

Helge Thomsen var nærmest en polyhistor. Som en habil tegner og maler underviste han i formning, selv om han ikke var uddannet i faget. Herudover var han en glimrende musiker på violin.

Han lagde aldrig skjul på sine kommunistiske sympatier, heller ikke under besættelsen. Han skrev i gymnasiets jubilæumsskrift fra 1977 om besættelsesmagtens “lille grå” bil, som blandt andet afhentede gengældelsesofre for stikkerlikvidationer. Han fortæller, at “den lille grå” en morgen bevægede sig frem og tilbage på Valbyvej, hvor foruden han selv også Brudsig og Albert Ibsen boede. Den standsede hos Ibsen og tog ham med til afhøring på Shellhuset, men han blev skudt på landevejen mellem Slagelse og Sorø.

Helge Thomsen udstillede en del gange bl.a. i maj 1979 på Gymnasiet i en retrospektiv udstilling. Han har illustreret flere bøger af Dan Olsen. 

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Hans Tausen blev født i Birkende på Fyn. Efter endt skolegang blev han optaget i Johanitterordenen som munk på Antvorskov Kloster. Her viste han gode evner og blev som 22-årig sendt på studierejse til Tyskland. I 1520 blev han præsteviet i Rostock.

I 1523 blev han indskrevet på universitetet i Wittenberg, hvor han studerede under Martin Luther.

Hans Tausen vendte 2 år senere tilbage til Antvorskov, hvor han prædikede den nye kristne lære: lutheranisme. I et forsøg på at få ham bragt tilbage til den katolske lære, blev han sendt til klostret i Viborg. Forsøget slog fejl, og Hans Tausen samlede med tiden en kreds af lutheranere omkring sig. Herefter blev han udstødt af Johanitterordenen.

Han forsatte dog sit virke som lutheransk præst og prædikede for sin menighed.

I forbindelse med reformationen blev Hans Tausen kaldt til København, hvor han prædikede for kong Frederik 1.

I 1541 blev han biskop i Ribe, hvor han virkede frem til sin død i 1561.

En del af hans hjem findes fortsat ved Ribe Domkirke.

I 1891 rejstes en mindesten for Hans Tausen foran Gammel Antvorskov.

Anders Olsen 01-01-2014

1559-1562: Tiden efter Frederik II´s kroning i 1559

1559: Besøg på 4 dage (4/9 – 7/9) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1560: Ingen besøg

1561: Besøg på 6 dage (3/11 – 8/11) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1562: Ingen besøg

1563-1570: Den Nordiske Krig

1563: Ingen besøg

1564: Besøg på 4 dage (20/9 – 23/9) 11 kongebreve med Antvorskov datering

1565: Besøg på 3 dage (1/1 – 3/1) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1566: Besøg på 5 dage (13/1 – 17/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1567: Besøg på 4 dage (15/1 – 18/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1568: Ingen besøg

1569: Ingen besøg

1570: Ingen besøg

1571-1579: Tiden efter Den Nordiske Krig

1571: Besøg på 17 dage (17/1 – 2/2) 13 kongebreve med Antvorskov datering

                                     (3/7 – 6/7) Rosted (jagtgård)

1572: Besøg på 1 dag (30/10) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1573: Ingen besøg

1574: Besøg på 2 dage (12/8 – 13/8) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1575: Besøg på 24 dage (6/11 – 29/11) 22 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 4 dage (13/12 – 16/12) 9 kongebreve med Antvorskov datering

1576: Ingen besøg

1577: Besøg på 29 dage (24/9 – 23/10) 70 kongebreve med Antvorskov datering

1578: Besøg på 11 dage (27/2 – 9/3) 42 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 3 dage (23/5 – 25/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1579: Ingen besøg

1580-1584: Antvorskov kloster bliver ombygget til et kongeslot

1580: Besøg på 3 dage (24/7 – 26/7) 10 kongebreve med Antvorskov datering

                                                       8 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

          Besøg på 19 dage (10/10 – 28/10) 41 kongebreve med Antvorskov datering

1581: Besøg på 3 dage (21/5 – 23/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1582: Besøg på 3 dage (5/10 – 7/10) 9 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

1583: Ingen besøg

1584: Besøg på 3 dage (4/7 – 6/7) 23 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 18 dage (14/12 – 31/12) 29 kongebreve med Antvorskov datering

1585-1588: Antvorskov som kongeslot, frem til Frederik II´s død

1585: Besøg på 11 dage (1/1 – 11/1) 31 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 2 dage (14/7 – 15/7) 8 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 1 dag (2/9) 1 kongebrev med Antvorskov datering

          Besøg på 39 dage (17/9 – 28/10) 97 kongebreve med Antvorskov datering

1586: Besøg på 10 dage (11/9 – 20/9) 13 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 15 dage (22/10 – 5/11) 28 kongebreve med Antvorskov datering

1587: Besøg på 6 dage (19/5 – 24/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (8/6 – 1/7) 96 kongebreve med Antvorskov datering

1588: Besøg på 25 dage (7/3 – 31/3) 33 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (1/4 – 24/4) 49 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 7 dage (2/5 – 8/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 14 dage (19/5 – 1/6) 2 kongebreve med Antvorskov datering

Linda Andersen, november 2017

Kilder og litteratur

Bernholm, P.H: Antvorskov gennem tiderne til vore dage. København: Det Schønbergske Forlag 1942.

Bricka, C.F. (udg.): Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold.

1556-1560, København 1887-1888.

1561-1565, København 1893-1895.

1566-1570, København 1896.

1571-1575, København 1898.

1576-1579, København 1900.

1580-1583, København 1903.

1584-1588, København 1906.

1588-1592, København 1908.

Nedenfor ses rækken af byfogeder i Korsør Kommune frem til retsreformen i 1919, hvor politi- og dommermyndigheden blev adskilt.

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Fra 7. december 1775 til 31. marts 1917 er embederne som byfoged og byskriver samt borgmester forenet i samme person. Borgmestre i Korsør Kommune finder du her.

Byfogeder

Hans Must

Nævnes i 1645.

Niels Christensen
Nævnes i 1660.

Hans Kaad

Udnævnt 2. juli 1666.

Thomas Christensen

Udnævnt 29. januar 1672 og kasseret 31. marts 1672.

Hans Pedersen

Udnævnt 13. februar 1672.

Villads Weinholdt (-1684)

Udnævnt 17. januar 1677. 16. september 1674 bevilling til at faldbyde uforfalskede gode vine og ølfremstilling.

Peder Pedersen (ca. 1654-1695)

Udnævnt 30. december 1684. Bror til byskriver Lauritz Pedersen.

Frederik Mikkelsen

Udnævnt 24. august 1695.  Rådmand 1704. Udnævnt 1729 til borgmester.

Lauritz Henriksen (-1728)

Udnævnt 16. januar 1697.

Jørgen Lauritzen (-1735)

Udnævnt 13. september 1728.

Jacob Hansen Tersling
Underbyfoged 1734-1736

Henrich Mogensen (-1740)

Udnævnt 14. oktober 1735. Nævnes kæmner i 1734.

Frederik Hansen Flor (-1741)

Udnævnt 3. februar 1741.

Mouritz Michelsen

Udnævnt 8. december 1741. Vejer og måler og rådmand 1741. Udnævnt 1749 til borgmester.

Niels Juul (ca. 1713-1776)

Udnævnt 21. oktober 1757. Tillige konsumtionsforpagter. Rådmand 1770.

Clemens Mathias Lyster (ca. 1736-1795)

Birkedommer i Holsteinborg Birk 1769-1782. Adjungeret byfogeden 7. december 1775. Tillige borgmester.

Niels Rested (ca. 1741-1803)

Udnævnt 20. august 1784. Tillige borgmester.

Andreas Torp (1767-1801)

Udnævnt 20. marts 1799. Rådmand. Tillige by-og rådstueskriver (1795) og borgmester.

Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830)

Udnævnt 20. februar 1801. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Eckard Beck (ca. 1756-1819)

Udnævnt 24. maj 1805. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Udnævnt 26. april 1809 til borgmester i Slagelse samt birkefoged i Antvorskov Rytterdistrikts Birk. Udnævnt 4. august 1812 til herredsfoged i Løve Herred.

Lauritz Andreas Bernth (1782-1860)

Udnævnt 30. juni 1809. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Jacob August Castenschiold (1765-1828)

Udnævnt 31. maj 1823. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt (1781-1828)

Udnævnt 18. juli 1828. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Bernt Bentsen (1791-1862)

Udnævnt 24. juli 1829. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Edvard Sylow (1797-1866)

Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870)

Udnævnt 28. oktober 1857. Vejer, måler og vrager. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Nicolai Reimer Rump (1834-1900)

Udnævnt 1. juli 1871. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913)

Udnævnt 24. februar 1887. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester. Søn af Christian Edvard Sylow.

Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918)

Udnævnt 25. juli 1898. Tillige by- og rådstueskriver og borgmester.

Christian Henrik Friis Hattesen (1853-

Udnævnt 1. maj 1917. Tillige by- og rådstueskriver. 1. oktober 1919 udnævnt til dommer i 16. retskreds: Skælskør Købstad, Vester Flakkebjerg Herred, Korsør Købstad og Landjurisdiktion samt Holsteinborg Birk. m.v.

By- og rådstueskrivere

Fra 20. marts 1799 er embederne som byfoged og byskriver forenet i samme person.

Jørgen Hansen

Nævnes 1665.

Peder Jensen Skjelskør

Udnævnt 19. februar 1674.

Marcus Rasmussen Leth

Udnævnt 31. januar 1676.

Lauritz Pedersen (ca. 1649-1712)

Udnævnt 28. december 1680. Bror til byfoged Peder Pedersen.

Ditlef Hansen

Udnævnt 21. juli 1713.

Jesper Nielsen

Udnævnt 29. marts 1715.

Otto Fabritius

Konstitueret 1735.

Peder Pedersen (ca. 1711-1774)

Udnævnt 27. januar 1741. Rådmand 1741. Udnævnt 21. oktober 1757 til borgmester.

Peder Larsen Braadt (-1795)

Adjungeret faderen Peder Larsen 2. november 1770. Vicerådmand 1775.

Rudolph Frick

Konstitueret by- og rådstueskriver samt rådmand 1794.

Andreas Torp (1787-1801)

Udnævnt 24. juli 1795. Rådmand. Udnævnt 20. marts 1799 til byfoged og borgmester.

Jytte Skaaning 2016

Korsør – Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, L. F. la Cour. 1926.
Sjællandske retsbetjentarkiver indtil 1919. Sorø Amt II. Landsarkivet for Sjælland m.m. 1973.

Nedenfor ses rækken af borgmestre i Korsør Kommune frem til kommunalreformen i 2006/2007.
Byfogeder, by- og rådhusskrivere i Korsør Kommune finder du her.

Peder Barn
Nævnes i 1490.

Hans Skonning
Nævnes i 1522.

Jeppe Pedersen
Nævnes 19. januar 1534.

Aa. Jens Laursen
Nævnes 4. maj 1534.

Hans Thomesen (eller Themesen)
Nævnes i 1543.

Hans Bagger
Nævnes i 1551.

Jens Skriver
Nævnes i årene 1557, 1561, 1565, 1567 og 1574.

Adzer Sørensen
Nævnes i 1878.

Jens Andersen
Nævnes i 1582.

Hans Piil
Nævnes i årene 1582 og 1584.

Paasche Jensen
Nævnes i 1619.

Hans Jørgensen
Nævnes i 1632.

Hans Woensen (- ca. 1653)
Tillige tolder – nævnes i 1635.  

Caspar Brand (Brandt) (1607-1677)
Borgmester omkring 1651. Det angives, at Caspar Brand var borgmester til sin død. 

Hans Wuse
Nævnes i 1664 – fungerede sammen med Caspar Brand.

Hans Jørgensen ( -1664/85)
Udnævnt 23. april 1674 – fungerede sammen med Caspar Brand.

Hans Andersen Lundforlund (- før 1692 formentlig 1690)
Udnævnt 16. april 1677. Fungerede fra 1684 sammen med Berendt Schnabel.

Hans Jacobsen Jude
Nævnes i 1678.

Berendt Schnabel (-1693)
Udnævnt 15. marts 1684. Fungerede sammen med Hans Andersen 1685-1690 og alene indtil 14. juli 1693.

Mourits Mortensen (ca. 1651-1716)
Udnævnt 15. juli 1693.

Anders Hansen ( -1728)
Udnævnt 1. februar 1717.

Frederich Michelsen (-1740)
Udnævnt 4. marts 1729.

Palæmon Laurberg ( – 1741)
Udnævnt 9. september 1740.

Ulric Dörker (1712-1749)
Udnævnt 6. oktober 1741. 1740 toldbetjent, 12. august 1740 udnævnt til postmester.

Mouritz Michelsen
Udnævnt 14. marts 1749. 1741 vejer og måler, Samme år rådmand og byfoged.

Peder Pedersen (ca. 1711-1774)
Udnævnt 21. oktober 1757. By- og rådskriver samt rådmand fra 1741.

Jens Christian Langeland (1737-1770)
Udnævnt 11. december 1767. Tillige postmester og tolder.

Søren Engelbrecht (ca. 1733-1801)
Udnævnt 29. december 1774.

Clement Mathias Lyster (ca. 1736-1795)
Udnævnt 7. december 1775. Tillige byfoged.

Niels Rested (ca. 1741-1803)
Udnævnt 20. august 1784. Tillige byfoged.

Andreas Torp (1767-1801)
Udnævnt 20. marts 1799. Tillige byfoged.

Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830)
Udnævnt 20. februar 1801. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Eckard Beck (ca. 1756-1819)
Udnævnt 24. maj 1805. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Lauritz Andreas Bernth (1782-1860)
Udnævnt 30. juni 1809. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Jacob August Castenschiold (1765-1828)
Udnævnt 31. maj 1823. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver

Nicolai Christian Herholdt (1781-1829)
Udnævnt 18. juli 1828. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Bernt Bentsen (1791-1862)
Udnævnt 24. juli 1829. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Christian Edvard Sylow (1797-1866)
Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870)
Konstitueret 1856. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Søn af Christian Edvard Sylow.

Nicolai Reimer Rump (1834-1900)
Udnævnt 1. juli 1871. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913)
Udnævnt 8. marts 1887. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Søn af Christian Edvard Sylow.

Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918)
Udnævnt 25. juli 1898. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver.

Peter August Grevsen (1875-1932)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1917-1930. Korsør Kommunes første folkevalgte borgmester. Var fra 1904-1930 redaktør af Korsør Social Demokrat.

Carl Pedersen (1878-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1930-1932.

Jens Peder Hansen (1871-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1932-1939.

Laurits Albert Ravn (1891-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1939-1943.

Albert Oscar Mertins Struck (1889-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1943-1953.

Herman Johannes Christoffersen (1901-1968)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1953-1957. Direktør for Korsør Net-Fabrik

Peder Poulsen Morgen (1897-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1957-1965.

Poul Helge Hvidtfeldt Larsen (1914-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1965-1978.

Poul Mortensen (1942-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1978-1991-

Flemming Erichsen (1951-)
Socialdemokrat og borgmester i perioden 1991-2006.

Fra 1. januar 2007 indgik Korsør Kommune i den nye storkommune med Slagelse, Skælskør og Hashøj i Slagelse Kommune. Borgmestre i den nye kommune finder du her.

Kay-Verner Christiansen 01-01-2014

Kilder:
Korsør – Bidrag til Egnes, Byens og Havnens Historie, L. F. la Cour. 1926. Borgmesterlisterne er udarbejdet med hjælp fra fhv. registrator cand. mag Nanna Lange

Peter Axelsen blev født den 19. august 1873 i Lundforlund.
Han blev handelsuddannet i Slagelse, og allerede som 23-årig købte han sin egen købmandsforretning.
Han var en driftig og dygtig handelsmand, og der var bud efter ham fra mange sider.
Derfor blev han bl.a. direktør for den Danske Margarinefabrik, Komplex Kierullf, Spritfabrikken og firmaet Axelsen og Thomsen.

Også pengeinstitutterne nød godt af at have Axelsens evner, f.eks. Banken for Slagelse og Omegn.

Utallige er de firmaer, som Axelsen var involveret i, og han var en særdeles god mand for Slagelse. Han var en stor børneven og også meget engageret i oprettelsen af børneasylet i Herrestræde.

Peter Axelsen var Ridder af Dannebrog.

Poul Hansen 01-01-2014

Den 31. marts 1890 blev Arbejdsmændenes Fagforening for Slagelse og Omegn stiftet.

Det foregik i forsamlingsbygningen ”Frem” i Anlægget. I den lokale avis Slagelse- Posten fyldte referatet fra mødet hele forsiden.

Af referatet fremgik det, at der var mødt 400 deltagere. Mødet var åbent for alle. Forhenværende høker J.P. Petersen fra Bildsø bød som formand for det foreløbige udvalg velkommen til alle, og fremførte, at der aldeles intet hensyn skulle tages til politiske meninger. Derefter udspandt sig en lang debat om nødvendigheden af en fagforening.

Dirigenten opfordrede mulige tilstedeværende arbejdsgivere til at udtale sig.

En arbejdsgiver spurgte, om folk udenfor den egentlige arbejderstand kunne blive medlemmer, og på hvilke vilkår man blev medlem. Han repræsenterede Arbejdernes Værn, en forening dannet af de konservative med det formål at forhindre arbejderne i at melde sig ind i de egentlige fagforeninger, der var ved at opstå. Til det formål afholdt man baller og uddelte kolonihaver.

Dirigenten svarede, at der kunne optages æresmedlemmer med et indskud af en krone og et årligt bidrag på mindst tre kroner. De kunne derimod ikke vælges ind i bestyrelsen, og spørgsmålet om stemmeret skulle afgøres af generalforsamlingen.

Om dette emne kom der en debat så lang, at dirigenten på et tidspunkt rådede til afslutning, da det ellers ville blive meget sent, inden man kom i gang med at modtage indmeldelser i foreningen, der efter afstemning var dannet. Mødet hævedes, og man gik over til indtegning af ”flittige og hæderlige” medlemmer.

Klubbens og Værnets apostle gik bedrøvede hjem. Sådan slutter referatet i avisen.

På den efterfølgende generalforsamling konstituerede man sig med arbejdsmand Jens P. Petersen, Løvegade, som formand. Han holdt dog kun et halvt år, da han blev gæstgiver på Nytorv.

Han blev afløst af fyrbøder Peter Jensen, Løvegade, der heller ikke holdt længe, men blev afløst af Frederik Hansen i 1892.

Frederik Hansen var søn af en lejehusmand på Store Frederikslund. Her oplevede han, hvordan alle arbejderne på godset forud for et kommunalvalg fik udleveret en seddel, hvor der stod, hvem de skulle stemme på. Frederik Hansen skulle således stemme på forpagteren på Lille Frederikslund.

Der var ikke hemmelig afstemning, og da Frederik selv ville bestemme, blev han øjeblikkelig fyret. Han rejste til Slagelse, hvor han nedsatte sig som arbejdsmand og tøffelmager. Han kom hurtigt ind i det faglige og politiske arbejde, og den 1. juni 1892 blev han valgt til formand for Arbejdsmændenes Fagforening.

Troen på sammenhold, forpligtende fællesskab og solidaritet var det eneste, de mennesker som startede Arbejdsmændenes Fagforening for Slagelse og Omegn var i besiddelse af. Imod sig havde de et politisk system og forhold på arbejdspladserne, hvor den enkeltes rettigheder var et ukendt begreb. Trods umulige forhold gik de til opgaven med at organisere arbejdsmændene uden at kny, og de var besat af den særlige omhu, der er karakteristisk for pionerer.  

Begyndelsen var beskeden med ca. 30 medlemmer, men pionererne holdt ud og vedtog en arbejdsplan, der bl.a. indeholdt to bestyrelsesmøder om måneden og ordinær generalforsamling hvert kvartal, samt et diskussionsmøde med medlemmerne hver anden onsdag og et offentligt diskussionsmøde om måneden. Dog viste det sig, at man holdt ligeså mange ekstraordinære generalforsamlinger som ordinære.

De offentlige diskussionsmøder var en stor udfordring til arbejdsgiverne. Desværre findes der ikke referater fra dem.

Først i 1897 lykkedes det at få den første overenskomst. Det var med Murer- og Tømrermestrenes Forening. Arbejde indenfor normal tid skulle aflønnes med 26 øre pr. time, overarbejde og søn- og helligdagsarbejde med 35 øre pr. time.

På grund af det stigende antal fagforeninger og deres tiltagende styrke, havde Arbejdsgiverne i 1896 dannet Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening, men det lykkedes dem ikke at bremse lønstigningen. Arbejdsgiverne tabte de fleste lønkampe. Derfor havde de oprettet et ”Sortekammer”, der indeholdt navnene på de fagligt aktive arbejdere, som næsten altid var uden arbejde. Det medførte den storlockout, der begyndte d. 24. maj og først sluttede d. 5. september 1899.

Det satte fagforeningen på en hård økonomisk prøve, da de lockoutede ingen økonomisk hjælp kunne få. Godt nok havde man fattigkassen, men det førte til tab af stemmeret, hvis man fik hjælp derfra.

Bestyrelsen blev bemyndiget til at tage af kassebeholdningen, så længe der var penge, men for at kassebeholdningen ikke skulle blive tømt for tidligt, satte man en indsamling i gang gennem avisen. Alle, der gav et bidrag, blev nævnt i avisen.

Til de lockoutede udbetaltes 80 øre om dagen samt 5 øre pr. barn.

Under lockouten kørte fagforeningen på lavt blus, men herefter kom der skub i det.

Der blev oprettet både aftenskole og syge- og begravelseskasse for medlemmerne.

I 1916 lykkedes det at få overenskomst med Spritfabrikken, men prisen var høj, da man måtte give afkald på snapsrationen, som bestod i gratis brændevin en gang om måneden.

I 1939 oprettedes Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse. Dennes bestyrelse vedtog på sit første møde i december 1939, at der skulle oprettes en arbejdsteknisk skole for ufaglærte. Denne skole udviklede sig til det, vi i dag kender som Specialarbejderskolen.

I takt med udviklingen skiftede forbundet også navn.

I 1890 hed den lokale afdeling: Arbejdsmændenes Fagforening for Slagelse og Omegn.

I 1959 kom den til at hedde: Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund for Slagelse og Omegn (DASF).

I 1975 blev det til: Specialarbejdernes Fagforening for Slagelse og Omegn, men navnet blev allerede i 1977 ændret til: Specialarbejderforbundet i Danmark, SID Slagelse afdeling.

Johan Denta 01-01-2014

Se endvidere: Slagelse Lokalarkiv https://arkiv.dk/vis/21749

Indtil Glænø blev forbundet med Sjælland ved en dæmning i 1881, var det ikke altid nemt at færdes over fjorden. Hvis vejret tillod det, kunne man køre med hest og vogn, ellers måtte man benytte færgen, der blev betjent af færgemand Niels Kristian Andreasen. Han var født i 1863 og voksede op i det lerklinede Dæmningshus på Glænø, hvor far, mor, fem børn og en gammel bedstefar boede på meget lidt plads. Da faderen fik råd til at leje og drive Sandholm, kunne man holde både ko og gris. Niels kom ligesom sin bror ud at tjene hver sommer, fra 7-års alderen vogtede de kreaturer, og Niels medbragte familiens ko. Om vinteren boede drengene hjemme, og når grisen var slagtet om efteråret, overtog de pladsen i grisestien.

Efter konfirmationen i Ørslev kirke tjente Niels hos forskellige gårdmænd og endte hos Niels Kristensen, som var begyndt at sejle sten til dæmningsanlægget. Niels overtog med tiden arbejdet som fører af stensejlerfartøjet, foruden at han blev færgemand.

Søndag var færgemandens bedste dag. Mange arbejdsfolk havde fået løn lørdag aften og derefter besøgt høkeren i Stubberup, som havde åbent til kl. 9 søndag formiddag. Så arbejderne var dagens første passagerer, og næste hold var folk, der skulle til gudstjeneste i Ørslev kirke. Efter middag havde tjenestefolkene fået fri og skulle en tur over på ”fastlandet”.  Betalingen for tur/retur var 4 skilling, og da kronen blev indført i 1870’erne, blev taksten sat op til 10 øre. Det var der nogle, der var sure over; de forlangte 2 øre tilbage.

Om vinteren gik færgefarten i stå. Hvis isen var bundfrossen, kunne man færdes med hest og vogn eller kane, men når isen var usikker, blev transporten meget vanskelig. Hvis der fx skulle hentes læge eller jordemor, måtte det foregå ovenpå lange stiger for at fordele trykket mest muligt.

Sidsel Jacobsen 01-01-2014

Kilde

Naar sommeren var ovre, sov vi i grisestien – !” interview i Sorø Amtstidende 22. december 1953 med den 90-årige Niels Kristian Andreasen.