Næsbyskov Andelsmejeri blev oprettet i 1888 på en grund i den vestlige ende af landsbyen Næsbyskov.

Mejeriets første formand var gårdforpagter Lars Hansen frem til 1895, hvor han blev afløst af gårdmand F.Jensen fra Lille Ebberup.

Det nybyggede mejeri var indrettet med en dampkedel fra firmaet H.C.Lunge i Sorø. Den drev en 6-hestes liggende dampmaskine. Dampmaskinen trak to B&W centrifuger, et pasteuriseringsapparat, to egekærner og en smøræltemaskine. Ud over den 22 alen høje skorsten var der også ved mejeriet opført et kulhus og et ishus.

Den første mejeribestyrer var Søren Andersen Nørregård. Han stammede fra Samsø og havde været elev på Testrup Højskole i 1884-85. Derefter et år på Ladelund mejeri. Inden ansættelsen i Næsbyskov havde han været ansat på mejeriet Godthåb i Skælskør og det nystartede mejeri i Bøgelunde. I 1889 blev han gift med Kristine Pedersen, der var ansat på mejeriet som mejerske. Hun var kommet til Næsbyskov fra Tjæreby.

Mejeriet blev ombygget og udvidet 1905. Det var firmaet H.P.Philipsen fra Slagelse, der stod for dette arbejde. I 1930 havde mejeriet 138 leverandører med omkring 1000 køer. Smørproduktionen det år var på 115 tons. Personalet i 1930 var en mejeribestyrer, tre mejerister og en indvejer.

Mejeribestyrer Nørregård blev en velanskrevet mand i det lille samfund. Han havde været formand for skolekommissionen i 10 år. Han var medlem af menighedsrådet. Dertil kom det vigtige hverv som formand og kasserer for den lokale brugsforening.

I 1936 flyttede han med sin kone til Slagelse, hvor han fik opført en ville på Rolighedsvej 22. Her boede de, indtil Nørregård døde i 1943, og hans kone døde i 1952. Stillingen som mejeribestyrer i Næsbyskov blev overtaget af sønnen Knud, der havde en alsidig uddannelse bag sig, herunder ansættelser på Kirke Helsinge, Tersløse og Herlufmagle andelsmejerier. Dertil kom to år på Ladelund mejeriskole og et kort ophold i Holland.

I 1938 fejrede mejeriet 50 år central virksomhed i det lille landsbysamfund.

På det tidspunkt kunne ingen vide, at det veldrevne mejeri kun ville få nogle få år mere, inden bølgen af centraliseringer skyllede ind over det danske landboland. Efter besættelsen begyndte nedlæggelsen af de små landsbymejerier.

Næsbyskov andelsmejeri måtte lukke i 1967. Mejeribestyrer Knud Nørregård blev boende på mejeriet. Han var blevet medlem af sognerådet, og da mejeriet lukkede, blev han ansat i den nyoprettede Vestermose kommunes folkeregister. Da denne kommune blev sammenlagt med Slagelse kommune i 1970, fulgte Knud Nørregård med til storkommunens registerafdeling, hvor han var indtil pensionen. Nørregård døde i 1988.

Knud Bruun Rasmussen, november 2020

Frederikslund Jernbanestation blev etableret i 1887 for at optimere krydsningsmulighederne for togene mellem Korsør og København på den enkeltsporede jernbane.

Indtil da havde der været ansat adskillige banevogtere langs jernbanesporet i Ottestrup sogn, hvortil lokaliteten Frederikslund hørte. Således var der ifølge folketællingen fra 1880 hele fem banevogtere, to i Skovsø og tre omkring den senere jernbanestation. Banevogteren skulle sikre, at der ikke skete uheld, hvor jernbanen krydsede de lokale veje.

Oprindelig var stationen uden mulighed for at medtage passagerer, men blev hurtigt udbygget til en egentlig station med ventesal, toiletter, varehus, overdækket svinefold, signalhytte, fast enderampe og kolonnehus. Med disse bygninger var Frederikslund station i stand at foretage godsekspedition, dyretransporter og ekspedition af passagerer. Stationen blev ledet af en stationsmester. Jernbanen blev dobbeltsporet i 1899. Stationen blev også postekspedition, så adresser i området var eksempelvis Ottestrup pr Frederikslund.

Peter Beck blev den første baneformand, en titel, der blev benyttet til den person, der havde ansvaret for tilsyn og vedligeholdelse af skinner og skiftespor. I 1906 bestod personalet på stationen af stationsmester Ole Frederik Nielsen, en baneformand, tre banearbejdere, en ledvogter og ledvogtere i Skovsø og Dævidsrød. Folketællingen fra 1911 afslører, at Ole Frederik Nielsen fortsat er stationsmester, og at der nu er kommet fem banearbejdere og en depotarbejder. Dertil også to postbude og en portør. Jens Peter Jørgensen, der stammede fra Øster Stillinge, efterfulgte Ole Frederik Nielsen som stationsmester. Poul Madsen Traberg blev stationsmester i 1934, da Jens Peter Jørgensen nåede pensionsalderen. Jørgensen blev boende i et hus i Frederikslund, hvor han døde i en alder af 89 år få måneder efter, at stationen blev nedlagt i 1962.

De to store godser, Store Frederikslund og Lille Frederikslund, tæt på Frederikslund station sendte deres daglige mælkeproduktion til mejeriet Enigheden i København. Der var tale om betydelige, daglige mængder mælk fra de omkring 330 malkekøer. Savværket i Frederikslund har givetvis også benyttet jernbanen til transport af opskåret træ. Frederikslund station fik indlagt telefon fra Vedbysønder central med nummeret Vedbysønder 1 omkring 1905.

Køreplanen for passagertog fra oktober 1918 viste fire afgange mod Korsør og fem afgange mod København. Togenes hastighed var på det tidspunkt øget fra omkring 40 km i timen til 60 km i timen. Afgangene mod Korsør var 9.56, 14.02, 17.50 og 20.16. Mod København 7.27, 8.40, 12.03, 16.10 og 20.57. I mellem disse togafgange blev der ekspederet godstog i begge retninger.

Folketællingen for 1916 for Ottestrup sogn omtaler følgende med ansættelse ved banen/DSB: en ledvogter, en formand, tre banearbejdere, to portører, en banevogter, en depotarbejder samt en stationsmester. Der var således i alt 13 ansatte til at betjene stationen. Da stationen samtidig fungerede som postkontor, var de helt naturligt to landpostbude, der arbejdede med stationen som udgangspunkt. I folketællingen fra 1930 viser følgende om personalet ved stationen: en stationsmester, en baneformand, to overportører, to banearbejdere. Dertil kom den tidligere stationsmester, som stadig var bosat i Frederikslund. Der var kun en landpost tilbage. Det tilsyneladende mindre personale kan skyldes, at øvrige ansatte var bosat uden for optællingssognet. I 1940 var der følgende banerelaterede personer i Frederikslund: en baneformand, en pensioneret stationsmester, to ekspedienter, en banearbejder, en stationsmester og en ledvogter. Hertil kom to landpostbude.

Baneformand Hans Peter Julius Rasmussen var ansat ved stationens nedlæggelse i 1962.

Frederikslund jernbanestation fungerede frem til 27.maj 1962, hvor sommerkøreplanen trådte i kraft. Jernbanestationen havde indtil da været omdrejningspunkt i det lille samfund, der voksede op ved skovbrynet ved godset Lille Frederikslund. I de følgende år sygnede den lille bebyggelse hen. Alle ansættelserne ved DSB og Postvæsenet forsvandt fra den ene dag til den anden. Eksistensgrundlaget for det lille samfund var væk.

Knud Bruun Rasmussen, november 2020