Antvorskov Højskole blev oprettet i 1908. Den blev bygget i – af Antvorskov Kloster inspireret – klosterstil med vinduer og døre formet som portaler, inspireret af Antvorskov Kloster som havde været beliggende på stedet, Bygherren var lærer Niels Eggert, som også blev højskolens første forstander.
Højskolen havde både lange og korte kurser året rundt og med en god tilslutning af elever. Dem skiftende forstandere og underviserne var inspirerende. Pensum var præget af nationalisme samt sundhed og virkelyst som grundpiller for det gode liv.
Højskolen var beslaglagt fra oktober 1943 til marts 1946 til indkvartering af tyske soldater og flygtninge.
Omkring 1970 stod Antvorskov Højskole overfor en udvidelse, men i 1973 valgte man i stedet at flytte til Skølskør, hvorfor man tog navneforandring til Skælskør Folkehøjskole. Her eksisterende den til 2005, hvor den måtte lukke.
Slagelse Stads- og Lokalarkiv har modtaget Antvorskov Højskoles årsskrifter fra perioden 1910-1970 og jubilæumsskrifter fra hhv. 1933, 1958 og 1983. Der findes en lille arkivfond i Slagelse Stads- og Lokalarkiv med materiale fra 1940erne. Arkivet har også mange billeder af både elever og bygningerne.
Poul Hansen, februar 2018
Højskoleforstander Niels Eggert på Antvorskov højskole, ca. 1915.
Elever på Antvorskov højskole, ca. 1921.
Indkvartering af tyske flygtninge på Antvorskov højskole (gymnastiksalen), 1945
Antvorskov Forskole, som er beliggende lige nedenfor ruinerne af Antvorskov Slot, og tilhørende Sct. Peders sogn, blev åbnet i år 1900.
Antvorskov Forskole var den sydligst beliggende skole i Sct. Peders landsogn. Her underviste man børn fra 1.-3. klasse. Efter 3. klasse skulle børnene fortsætte i Landsgrav skole.
Bygningerne fra Antvorskov skole er bevaret og i privat eje.
I 1956 blev Antvorskov Forskole nedlagt som kommuneskole og eleverne og læreren overført til den nye Marievangskole.
Indtil Glænø blev forbundet med Sjælland ved en dæmning i 1881, var det ikke altid nemt at færdes over fjorden. Hvis vejret tillod det, kunne man køre med hest og vogn, ellers måtte man benytte færgen, der blev betjent af færgemand Niels Kristian Andreasen. Han var født i 1863 og voksede op i det lerklinede Dæmningshus på Glænø, hvor far, mor, fem børn og en gammel bedstefar boede på meget lidt plads. Da faderen fik råd til at leje og drive Sandholm, kunne man holde både ko og gris. Niels kom ligesom sin bror ud at tjene hver sommer, fra 7-års alderen vogtede de kreaturer, og Niels medbragte familiens ko. Om vinteren boede drengene hjemme, og når grisen var slagtet om efteråret, overtog de pladsen i grisestien.
Efter konfirmationen i Ørslev kirke tjente Niels hos forskellige gårdmænd og endte hos Niels Kristensen, som var begyndt at sejle sten til dæmningsanlægget. Niels overtog med tiden arbejdet som fører af stensejlerfartøjet, foruden at han blev færgemand.
Søndag var færgemandens bedste dag. Mange arbejdsfolk havde fået løn lørdag aften og derefter besøgt høkeren i Stubberup, som havde åbent til kl. 9 søndag formiddag. Så arbejderne var dagens første passagerer, og næste hold var folk, der skulle til gudstjeneste i Ørslev kirke. Efter middag havde tjenestefolkene fået fri og skulle en tur over på ”fastlandet”. Betalingen for tur/retur var 4 skilling, og da kronen blev indført i 1870’erne, blev taksten sat op til 10 øre. Det var der nogle, der var sure over; de forlangte 2 øre tilbage.
Om vinteren gik færgefarten i stå. Hvis isen var bundfrossen, kunne man færdes med hest og vogn eller kane, men når isen var usikker, blev transporten meget vanskelig. Hvis der fx skulle hentes læge eller jordemor, måtte det foregå ovenpå lange stiger for at fordele trykket mest muligt.
SIDSEL JACOBSEN. 2014
Kilde: ”Naar sommeren var ovre, sov vi i grisestien – !” interview i Sorø Amtstidende 22. december 1953 med den 90-årige Niels Kristian Andreasen.
Svend Børge Andersen blev født den 5. juli 1916 i København. Han kom som helt lille til Spanager Børnehjem ved Lille Skensved. Her voksede han op med forstanderparret Laurits og Margrethe Poulsen og deres 4 børn, udover de 69 andre børn på hjemmet.
Svend Børge Andersen blev udlært maler fra Håndværkerskolen i Haslev i marts 1938. Det beskæftigede han sig med resten af livet, og han var meget dygtig til sit fag. I sine unge dage havde han mange interesser udover at male.I sin fritid dyrkede han gymnastik i Store Heddinge Gymnastikforening, hvor han fik både bronze- og sølvidrætsmærke. Derudover var han en meget dygtig fotograf både til foto og 16 mm smalfilm. Senere begyndte han at synge i kor i Korsør.
I 1948 drog han til Norge, hvor han var i nogle år og arbejdede som maler, fotograf og altmuligmand og boede hos Ingvar Poppe i Oslo. Deroppe fik han en masse venner – der var fuld fart på med udflugter og fester, så der til sidst kom klager fra udlejeren om, at han skulle være lidt mere stille. Han fik på et tidspunkt tilladelse af forsvarsstaben til at smalfilme fra luften udover Oslo, det var meget specielt på denne tid, men han filmede og tog mange billeder på det tidspunkt.
Men så gik turen tilbage til Danmark igen. Han kom til Korsør, hvor han hjalp et stykke tid i Lankow`s Foto, som var blevet overtaget af fotohandler Ketty og Ingvar Brøns Poulsen, søn af Laurits Poulsen Spanager. Det fik betydning for Svend Børge Andersen resten af livet, at han havde det ståsted hos Brøns Poulsen-familien med børn og børnebørn, det var både til jul, fødselsdage og i dagligdagen, han var sammen med dem.
Senere blev han ansat som maler hos Malermester Weidemann, men snart kom udlængslen igen. Denne gang gik turen til Grønland til Thulebasen i 1960. Der oppe var han et års tid, hvorefter han kom tilbage til Korsør et stykke tid for derefter at drage til Zürich for at arbejde som maler de næste 2 år.
Så var det slut med at arbejde i udlandet, Svend Børge Andersen kom tilbage til Korsør og fik arbejde hos Malermester Sv. Å. Hansen som maler og boede hos Lindegaard Jørgensen, Skovvej 64 gennem mange år. Senere flyttede han til Tårnborgvej 1A.
Rejselysten fortsatte, men kun i ferierne, hvor han blandt andet var med lærer John Henriksens gymnastikhold i Wales og til verdensudstillingen i Bruxelles, hvor han smalfilmede. Senere til Thailand – Rusland – Island, hvor han tog en masse dias og holdt nogle foredrag om de forskellige steder han havde været.
Svend Børge Andersen var et meget hjælpsomt menneske. Han nød, når han kunne gøre noget for andre, og mange har nydt godt af hans hjælpsomhed. Det var ham en glæde, når han kunne komme faste steder bl.a. hos FDF, hvor han havde meget kontakt med leder Erik Larsen og fru Jonna – og senere i Kirkens Korshær, hvor han nød sin daglige kaffe og fik en sludder med Lone og de andre.
I mange år var Svend Børge Andersen meget optaget af at tage billeder af broer. Først broen mellem de to bydele derefter tunnelbyggeriet og til sidst Storebæltsbroen, hvor han fik taget det berømte billede af broen med lys på, som han solgte over 5000 postkort og billeder af i løbet af 14 dage. Dronningen sendte ham et flot takkebrev for de billeder, som han havde sendt hende. Han var meget stolt over, at han blev anerkendt på den måde i sin høje alder.
Efter at Svend Børge Andersen havde boet en kvart menneskealder Tårnborgvej 1A., bestemte kommunen, at huset som han boede i skulle rives ned til fordel for en rundkørsel. Han kunne ikke forstå, at det gode hus skulle rives ned, og at han skulle flytte. Det gjorde ham meget ondt. Han flyttede, men det tog hårdt på ham, og efter kort tid det nye sted døde han i foråret 2002.
H.C. Andersen er et verdensnavn som eventyrdigter. Han boede i Slagelse fra 26. oktober 1822 til 24. maj 1826. Han kom til byen, da han var 17 år, og rejste sammen med rektor Simon Meisling og dennes familie til Helsingør, da han var 21.
Fonden ad usus publicos finansierede hans ophold i byen. Han havde også fået bevilget gratis undervisning på Slagelse Lærde Skole (latinskolen), der lå på Bredegade 4-6. Han logerede først hos herredsfogedenken Erikke Henneberg på Bredegade 29, hvor han befandt sig særdeles godt. Alligevel flyttede han efter 3 år (27.10.1825) ind hos rektorfamilien på Bredegade 4, fordi han vurderede, at det skolemæssigt ville være en fordel for ham. Meget tyder på, at han også befandt sig udmærket hos den aparte Meislingfamilie, hvor svineríet var udtalt. Han har skrevet venligt og morsomt om det i “Levnedsbogen” fra 1832 og i fiktionsform i “Lykke-Peer” fra 1870. Men han har også i 1847 skrevet om Meislings: “Det var et ulykkeligt hus”. Andersen var tydeligt præget af stadig angst for, om han kunne klare latinskoleuddannelsen, og om han kunne tilfredsstille de mennesker, der havde støttet ham. Det gav anledning til drastisk svingende sindsstemninger. Nogle af dem forfulgte ham hele livet. Han måtte ikke digte i Slagelse, men skulle koncentrere sig om lektierne. Alligevel skrev han digte og var i gang med adskillige romaner. Han gik meget i teatret og læste enorme mængder litteratur. I selvbiografien “Mit eget Eventyr uden Digtning” fra 1847 fortalte han dog en anden historie: “Under hele mit ophold i Slagelse havde jeg næppe skrevet mere end fire eller fem digte”. Det passer ikke – slet ikke. Der er bevaret ca. 60 digte. Han har formentlig skrevet mange flere. Tyve år efter ville eller turde han ikke afsløre det. Han dyrkede i stedet myten om sig selv “som en vild fugl, der var sat i bur!”
De mange digtøvelser var ikke forgæves. I 1826 i Helsingør skrev han digtet “Det døende barn”. Hermed havde han som 21-årig vist sin genialitet. Få år senere skrev han “Hist hvor vejen slår en bugt”. I 1835 udkom de første eventyr. Han var på det tidspunkt berømt for sine digte og for romanen “Improvisatoren”. De følgende år skabte han de historier, der har gjort navnet H.C. Andersen lige så udødeligt som William Shakespeare.
H.C. Andersen boede 3 år og 200 dage i Slagelse. Senere kom han på små besøg i byen. Samlet opholdt han sig gennem livet godt 6 år på Vestsjælland. Da Andersen i 1867 blev udnævnt til æresborger i Odense, sendte Slagelse et lykønskningstelegram. Hans navn står på en mindetavle for gamle latinskoleelever opsat på Kirkeladen ved Sankt Mikkels Kirke. For nogle år siden fik en vej i Østbyen tæt ved Skovsø navn efter H.C. Andersen.
STIG FJORD NIELSEN. 2014.
For foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade kan man se denne lille skulptur med en høj hat og en stok, som skal lede tankerne hen på H.C. Andersen. Han kom i kirken og har herom skrevet i Mit livs eventyr: ”Paa Helligdagen maatte iøvrigt altid een af Skolens Classer, fulgt af en Lærer, gaae til Høimesse, og da jeg af Væxt var stor og lang, lod Rectoren mig fra første Færd altid følge med øverste Classe;” (Foto: Mogens Poulsen 2017)
Mindetavlen på Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke i Rosengade. Herpå kan man læse navne på personer, som har frekventeret Slagelse lærde Skole. (Foto: Mogens Poulsen, 2017).
Mindepladen i Bredegade 6, hvor Slagelse lærde Skole havde til huse i 1809-52. Den markerer, at det var her, H.C. Andersen gik i skole i. Den oprindelige skolebygning blev nedrevet i starten af 1900-tallet. (Foto: Mogens Poulsen, 2017).
Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a. Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).
BØRGE RIIS LARSEN. 2014.
Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.
På Skælskør Egnshistoriske Arkiv er en bog, som er afleveret af Johs. Lyshjelm (jour. nr. 1974/12). Bogen omtaler episoden, hvor en allieret flyver bliver fundet død i vandet ved Mindeshoved på Stigsnæs, og der rejses et minde for ham på Magleby Kirkegård.
I bogen står: Flyvergravens historie. Den 11. september 1944 opdager et par mænd fra Stigsnæs, at der lå noget og flød i vandet i Agersøsund ud for Mindeshoved. Ved nærmere undersøgelse viste det sig at være en fremmed soldat, og der blev sendt bud til politiet, som foretog en nærmere undersøgelse. Bl.a. blev soldatens nummer og kendingstegn klippet af, men under den almindelige forvirring ved politiets afvæbning den 19. september blev disse tegn væk, så at man ikke senere kunne konstatere, hvem den døde soldat var. Dog ved man, at det var en australier, der havde været engelsk flyver (Royal Airforce).
Efter forhandling med tyskerne blev den fundne soldat begravet i stilhed på Magleby Kirkegård, kun indsvøbt i sække, men kort efter begravelsen var graven dækket af blomster, og i tiden indtil befrielsen var der altid nogen, der huskede den forulykkede flyver med friske blomster.
Så kom den 5. maj 1945, og kort efter iværksatte pastor Damm, Magleby, en indsamling for at få rejst en sten på Royalairforcemandens grav. Tanken slog godt an, og indsamlingen indbragte kr. 1180. Indsamlingskomiteen bestod af følgende: pastor Erik Damm, fru Hørup-Jørgensen, sognerådsformand Johs. Meidahl, P. A. Petersen, og lærer M. A. Ebbesen.
Komiteen gik derefter i gang med at finde en passende sten. En sådan blev fundet på stranden neden for Klintegården i Gedehaven, ikke så langt fra det sted, hvor liget af flyversoldaten blev fundet.
Tilhugningen og tilslibningen af stenen blev overdraget stenhugger Brinkløv, Slagelse, som også arrangerede opstilling og anbringelse af kæde om graven.
Afsløringen af stenen fandt sted søndag den 1. juli 1945 efter den ordinære eftermiddagsgudstjeneste. Til gudstjenesten var kirken fyldt, og da stenen skulle afsløres, var endnu flere kommet til.
Forinden ankom byleder inspektør P. Kragh, der under krigen sad i koncentrationslejr, sammen med 3 engelske soldater.
Pastor Damm talte først på engelsk til de tre soldater og gjorde rede for, at man havde fundet den forulykkede flyver under krigen og nu ville rejse ham en sten for hans indsats for Danmarks befrielse. Derefter talte pastor Damm på dansk og mindede om, at den forulykkedes pårørende ikke kunne være til stede, da man ikke kendte dem; men også dem ville man tænke på, og i fremtiden ville der nok være mennesker, der ville værne om denne grav. Vi ved ikke engang, om han kendte vort land; men han gav sit liv for det også. Derefter blev det flag, der dækkede stenen fjernet, og på den smukt polerede flade læste man følgende indskrift:
Allieret Flyversoldat R. A. F. ilanddrevet ved Stigsnæs, 11 Septbr. 1944
Ukendt blev du fundet ved vor lave strand; men dit blod er rundet for vort fædreland.
Rejst af Magleby Sogns Beboere.
Indskriften er forfattet af pastor Damm, der til slut bad Fadervor på engelsk og dansk. Sognerådsformand Johs. Meidahl nedlagde en krans på kommunens vegne, og adskillige andre mødte med royalairforcefarvede kranse og buketter. Efter højtideligheden samledes komiteen i præstegården med de engelske soldater og byleder Kragh.
Graven er senere undersøgt af de engelske myndigheder, og ved den lejlighed blev liget lagt i kiste. Foruden mindestenen har englænderne senere opsat et stenkors.
For at give omgivelserne ved stenen et smukkere præg lod Magleby sogneråd hjørnet ved det gamle fattighus beplante med stedsegrønne træer.
De allierede Flyvergrave.
I mørke nætter og lyse dage, i vinterkulde og solens brand, vi hørte hære i luften drage på flyvetogter mod fjendens land.
Som mørke prikker på himmelbuen gled stålets fugle på krigerfærd. Vort øje fulgte i stum beskuen og frihedstimen kom mere nær.
Når luftværnsskytset man mod dem vendte, mens søgelys gennem natten gled, vi ønsked blot, det ej kunne hente de stolte fugle til jorden ned.
En så vi styrte med stækket vinge. På jorden lå kun forvredne hjul. Men luftpiloten? Vi så ham springe, og danske drenge ham gav et skjul.
Dog skylled ind fra de danske have så mange flyver, der døden fandt, og Danmarks kvinder til deres grave i smug blå-rød-hvide kranse bandt.
Om deres minde vi end vil værne. De faldt som helte, og vi blev fri. De voldsmandsåget var med at fjerne med al dets skændsel og tyranni.
De skal ej ligge forladte, ene, fordi de faldt under våbengny; men mæles skal det af bautastene; ”De frihedsfaklen har tændt på ny.”
M. A. Ebbesen.
I maj måned 1972 bliver der taget initiativ til at vedligeholdelsen af graven på Magleby Kirkegård, overgår fra komiteen til menigsrådet for Magleby kirke, da der kun var to personer i live som var med i komiteen der oprettede mindestenen i 1945.
Johs. Lyshjelm skriver i bogen, hvori der er regnskab for alle årene frem til 1973: Fra englændergraven blev anlagt og til 1970 (25 år) var det en fast tradition, at eleverne i Magleby skole og læreren ved samme den 5. maj samledes ved mindesten for befrielsen (opsat ved skolen) og senere i slutningen af skoledagen var samlet på kirkegården. Mange elever havde blomster med hjemmefra, og der blev ligeledes lagt en krans i rød/blå/hvide farver. Normalt var sognepræsten også til stede og fortalte kort om begivenheden omkring begravelsen. Også digtet af førstelærer Ebbesen (se tidligere) blev læst i tiden fra 1962 og frem. Nævnes skal det også, at alle, der gennem årene har været ansat som ringer og graver ved kirken, altid har omfattet graven med megen forståelse. Således kan det nævnes, at man altid efter bryllup, hvor kirken var pyntet, har lagt blomster på graven. J. Lyshjelm (Sign.)
Sammenfattet af Aage Justesen og Kurt Ibsen. 2014
Gravminde for allieret flyversoldat på Magleby Kirkegård.
er opkaldt efter lektor Albert Ibsen, som blev fundet myrdet om morgenen den 9. april 1944. Oprindelig havde Vejudvalget foreslået navnene Nordskellet eller Nordmarksvej, men i byrådsmødet den 13. januar 1969 blev den endelige beslutning til Albert Ibsensvej.
Det er først efter reformationen at der er bygget kirke på Agersø. Før måtte befolkningen sejle til Skælskør for at komme i kirke. På nordsiden af Skælskør Kirke ligger Agersø og Omø kapellerne. De stod åbne ind mod hovedskibene. Hvornår den første kirke stod færdig på Agersø er vanskeligt at sige noget om da alle dokumenter er gået tabt, men den første præst, Christian Lauridsen, kom i 1574. Han var også præst på Omø og boede der. I 1621 flyttede den første præst til Agersø og der har været præst siden.
Agersø Andelsmejeri blev oprettet 1890. Niels Christian Poulsen, født 1874 i Tystofte, blev ansat som mejeribestyrer 1902. Han var uddannet mejerist og havde været på Ladelund Mælkeriskole i 1900-1902. Efter 5 år søgte han tilbage og fik stillingen som mejeribestyrer på Egede Andelsmejeri i Boeslunde sogn. I 1926 var der 14 ansøgere til stillingen som mejeribestyrer, ansat blev Hans Olaf Poulsen, født i 1896. Han havde afsluttet sin uddannelse på Dalum Mælkeriskole 1918-1919.
I 1929-1930 blev der indvejet 1,30 mill. kg. Mælk og produceret 55.195 kg. smør. Agersø Andelsmejeri havde i 1931 52 leverandører med ca. 420 køer, heraf 1 med over 20 køer og 20 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyreren og 1 mejerist. På Agersø kørte hver landmand selv sin mælk til mejeriet, de fleste med hestevogn, dem nærmest mejeriet trak dog selv en lille vogn, en enkelt kom med to junger på sin cykel. Der var detailsalg af mælk, smør og ost fra mejeriet, og af smør og ost hos købmanden.
Mejeriet fejrede 50 års jubilæum i 1940. Bestyrelsen havde lavet æresport, der var vin og cigar til alle mælkekuskene samt alle, der kom på mejeriet den dag. Ved mejeriets 75 års jubilæum, den 28. juli 1965, blev der holdt fest med spisning for øens beboere på Agersøgård. Der deltog 120 i den vellykkede fest, der sluttede med dans. Agersø Andelsmejeri standsede driften den 15. januar 1970. Herefter blev mælken leveret til Andelsmejeriet Højbro i Sorø. Fra 2000 hentede Arla mælken i tankvogn på øen. Antallet af leverandører fortsatte dog med at falde. I 2002 var der kun 3 leverandører tilbage, og den sidste stoppede i 2005.
Bygningerne blev solgt til operatør Johannes Christiansen Agersø, som her i 2011 stadig bor i bestyrerboligen.
Formænd: Henrik Nielsen 1901-1907 Hans Peter Petersen 1907-1913 Niels Møller 1913-1915 Jens Chr. Nielsen 1915-1919 Rasmus Vinther Andersen 1919-1935 Herman Holst 1935-1937 Frederik Carlsen 1937-1956 Christian Carlsen 1956-1960 Jens Rasmussen Hansen 1960-1962 Albert Hansen 1962-1964 Carl Olav Carlsen 1964-1966 Niels Peter Berntsen 1966-1968 Verner Christensen 1968-1970
Mejeribestyrere: Rasmus Marius Hansen 1899-1902 Niels Christian Poulsen 1902-1907 Jens Jespersen Raunsbech 1907-1913 Viggo Klausen 1913-1920 Valdemar Andersen 1920-1926 Hans Olaf Poulsen 1926-1933 Hans Pedersen 1933-1934 P. Mortensen 1934-1959 Niels Paul Ejler Melchiorsen 1959-1970
JENS NYVANG ANDERSEN. 2014
Agersø Andelsmejeri i begyndelsen af 1900-tallet
Agersø Andelsmejeri ca. 1920 Foto: Jens Christian Kløcker
