Navnet betyder den glitrende eller lysende ø. Øen har været beboet siden oldtiden, hvilket kan ses af enkelte gravhøje og flintværksteder/køkkenmøddinger som er fundet ved gravning af drængrøfter og lignende.
Øen nævnes første gang i Valdemar Sejrs Jordebog, hvor det står nævnt, at han ejer et stenhus på Glænø, og formodentlig også ejer øen. Stenhuset har ligget sammen med den daværende landsby på Gadebanken. Fra det sted er der fri udsigt over Smålandshavet, som på den tid blev besejlet af Venderne. Området var en vigtig strategisk brik i i kampen mod de Vendiske horder, som hærgede ret voldsomt i kystegnene.
I fjorden bag Østerfed ved Hvirvilshavn (Bisserup) samledes ledingsflåden, så den var klar, når angrebene kom. Lidt nord for Bisserup ved Pølsekrogen lå forgængeren til det nuværende Holsteinborg, Bråde, hvor kongens høvedsmand boede.
Der kunne også hurtigt ”telegraferes” fra Glænø, idet der på den nærliggende Bavnebanke ved kongens stenhus kunne tændes bål, som kunne ses på Slotsbjergby Banke, og derfra kunne Bavnen sendes videre, så der på få timer kunne gå besked over det meste af Sjælland.
Øen vedblev at være Krongods i nogle hundrede år. Da Københavns Universitet blev oprettet i 1479, blev en del af øen udlagt til en gård, som skulle tilhøre universitetet og betale afgift dertil, som skulle være med til at dække driftsomkostningerne. Der lå en masse gårde rundt omkring på Sjælland af den slags. Universitetsgården er Toftegården, som i sin nuværende skikkelse ligger lidt syd for den oprindelige.
På det tidspunkt (1479) lå landsbyen i den vestlige ende af øen i området ved Fedvej. Huset, som ligger hvor Fedvej starter, har bygningsdele, der hidrører fra et stuehus, der blev tilbage ved udskiftningen. Man kan forestille sig at det har været lidt mærkeligt at være den eneste beboelse på den østligste ende af øen. Men det var en stor gård, så der har jo været mange folk. Resten af øen ejedes på det tidspunkt af Basnæs. Senere overgik ejerskabet til Holsteinborg. I løbet af det 20. århundrede blev folk selvejere.
Øen ligger så smukt mellem fjord og hav med skov og levende hegn. Indtil 1881 var fjorden også en væsentlig del af ølivet, da man skulle køre, ride eller sejle for at komme til fastlandet. Det kan jo se meget romantisk ud på en sommerdag, men det var ikke lige så sjovt i efterår og vinter i al slags vejr at skulle over vandet, ofte kunne det slet ikke lade sig gøre. Det blev noget lettere at være øbo, efter at dæmningen blev bygget.
I 2008 er øen beboet af ca. 60 fastboende, hvoraf kun enkelte lever af landbrug, de fleste arbejder uden for øen. Knap halvdelen af de oprindelige beboelser er blevet til sommerhuse. Der er kun bygget 1 sommerhus på hele øen.
Den 18. oktober 1852 fik Skælskør sin første boglade. Det var Rejer Gjellebøl, der startede forretningen.
Gjellebøls slægt stammede fra Norge. Rejer Gjellebøls oldefar hed Birger Reyersen og var odelsbonde. Han ejede gården ”Gjellebøl” i Holand Præstegæld, Akershus Stift, 6 mil fra Kristiania. Han var som odelsbonde noget, vi vil kalde adelig. Et signet med slægtens våben opbevares endnu i slægten. Det skønnes, at slægten har taget navn efter gården, som stadig bærer navnet: ”Gjellebøl”.
Birger Reyersens søn, Reyer, som blev præst i Stavanger og senere domprovst samme sted, er den første i slægten, der har taget navnet Gjellebøl. Han døde i begyndelsen af det 19. århundrede. Han efterlod sig en søn, der hed David Gjellebøl. Han blev født i Stavanger 1786 og blev teologisk kandidat 1809. 1835 blev han præst i Stenløse og døde den 4. september 1870. David Gjellebøl havde 4 sønner og en datter.
Den ældste af sønnerne hed Jacobus Elisius Gjellebøl og var præst i Præstø, hvor han var meget afholdt af sin menighed og bl.a. kendt for sin bog: ” Spildte Guds ord på Balle-Lars.”
Den anden af brødrene var Rejer Gjellebøl, som blev født den 19. august 1821 og døde den 28. januar 1885. Han var gift med Julie Nyboe.Han blev student 1840, tog året efter Filosofikum, og begyndte derpå at læse teologi, for som præst at fortsætte slægtens traditioner. Dette måtte han opgive på grund af en øjensvaghed. Han levede en del år som huslærer, indtil han 1852 nedsatte sig i Skælskør Her oprettede han en privat skole, hvor bl.a. tidligere indenrigsminister Enevold Sørensen en tid gik i skole. Den havde til huse Algade 47 Dette var imidlertid ikke nok for den energiske unge mand, og da Skælskør ingen boglade havde, ansøgte han om og fik bevilling til at drive boghandel. Den åbnede den 18.oktober 1852 i T.A. Medings ejendom, Algade 47. I 1860erne flyttede den til Conrad Frandsens ejendom.Det var i forretningen til højre i Hotel Skælskør.Senere blev der uldhandlerforretning. I 1870erne flyttede den til vognmand Mads Hansens ejendom.En tid var der boghandel i Algade 35 (Carlsens gård) og Algade 19.I 1882 opslog den sin bolig, hvor købmand Svendsen senere holdt til, for endelig i 1890 at flytte til ejendommen Algade 27, der blev bygget af købmand Elgstrøm og derefter ejes af bogladens indehaver, Rejer Gjellebøls eneste søn, boghandler Jacob Vilhelm Gjellebøl. Jacob Vilhelm Gjellebøl overtog forretningen den 15.april 1886, og forretningens navn blev ændret til J. Gjellebøl.Han var gift med købmand Elgstrøms datter, Andrea (9.8.1864-6.12.1944), og der er en mindeplade for ægteparret i kirkemuren. Han udvidede forretningen, så den foruden boghandel omfattede musik- kunst- og galanterihandel samt en stor èngros papirhandel. Endvidere var der til forretningen knyttet et meget omfangsrigt og godt lejebibliotek.
Den 1.januar 1908 solgte Jacob Gjellebøl forretningen til boghandler Hemming Ibsen.Jacob Gjellebøl fortsatte som medindehaver af konvolutfabrikken ”Danmark” i København.
I 1926 oprettede J. Gjellebøl og hans hustru, Andrea et legat. Legatet kan søges af unge mænd indenfor håndværk og handel til videreuddannelse, men kun såfremt deres far er eller ved deres død var borger i Skælskør.
Boghandler Hemming Ibsen drev forretningen i 26 år, for derefter at afhænde den i 1934 til boghandler Marius Corfitzen, som havde den til 1. september 1947, hvor boghandler Henning Gudme-Knudsen overtog forretningen.
Henning Gudme-Knudsen var boghandlersøn fra Marstal, med læretid i Fåborg. Derefter Odense, Kalundborg og Maribo. Han drev forretningen sammen med sin kone, Grete, og mange elever kan se tilbage på en god læretid i forretningen. Omsætningen den første dag i september 1947 var kr. 143,00. Ikke så dårligt dengang!
Henning Gudme-Knudsen var i mange år også byens turistchef med turistbureau i forretningen. Utallige er de tillidshverv, den velanskrevne boghandler gennem årene har påtaget sig. Bl. a. har han i flere perioder været medlem af Skælskør Byråd, ligesom Hjemmeværnet, Handelsstandsforeningen, Børnefugleskydningen, Konservativ Vælgerforening og Sct. Georgs Gildet (hvis første mester han var). Alle har nydt godt af boghandlerens indsats.
Midt i 1970erne, kort før forretningens 125-års jubilæum, blev forretningen moderniseret og fik den grønne flisefacade, som den har i dag. (se foto til højre) Man har fulgt med tiden! – men allerkønnest var forretningen omkring år 1900, da man endnu kunne se de flotte fire buer omkring vinduer, port og dør (se foto øverst på siden).
Henning Gudme-Knudsen drev boghandel i Algade nr. 27 i 48 år, og han ville gerne have holdt 50 års jubilæum, men helbredet var ikke helt, hvad det havde været.
Derfor blev det til 143 år med Gjellebøls Boghandel i Skælskør.
Forretningen blev solgt til boghandler Th. Helweg, som fortsatte i større lokaler på den anden side af vejen i nr. 20, under navner Helweg Boghandel . Denne forretning er blevet handlet et par gange, men der handles stadig med bøger, papir, gaver og legetøj. Det gamle hus, Algade nr. 27 er med rammefabrik i baghuset, galleri og smykker m.m. i butikken og ejes af Kim Nielsen. Kim er søn af byens ortopædiske skomager Jens Nielsen. Henning og Grete Gudme-Knudsen flyttede til en andelsbolig i Skytteengen, hvor de nød deres otium. Grete var ikke helt rask, men de fik da lov at holde guldbryllup og boghandlerens 90 års fødselsdag. Grete Gudme-Knudsen døde i efteråret 2002. medens Henning Gudme-Knudsen døde mæt af dage den 16.december 2002. Begge ligger på de ukendtes gravplads på Skælskør kirkegård!
Ejere: 18.oktober 1852 Rejer Gjellebøl 15. april 1886 Jacob Vilhelm Gjellebøl 1. januar 1908 Hemming Ibsen 1934 Marius Corfitzen 1.september 1947 Henning Gudme-Knudsen 19.august 1995 (sælger til Th. Helweg, som flytter boghandlen til nr. 20)
1852-1995 hed forretningen: Gjellebøls Boghandel
HANNE BECHMANN PETERSEN. 1.1. 2014
Algade. Til højre ses Gjellebøls Boghandel (med de fire buer omkring vinduer og port), Algade 27. Forretningen var her i perioden 1890-1995. Foto: Skælskør Egnshistoriske Arkiv
Gardehusarregimentet blev oprettet 1. januar 2001 med garnison på Antvorskov Kaserne.
Regimentet er blevet til gennem en sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregimentet. Sjællandske Livregiment var stationeret i Slagelse, Danske Livregiment kom fra Vordingborg og Gardehusarregimentet hørte til i Næstved. Sjællandske Livregiment kunne føre sin historie tilbage til oprettelsen 17. november 1614. Der var tale om et af Danmarks ældste regimenter. Danske Livregiments historie gik tilbage til 7. december 1763, hvor det blev oprettet som hærens fløjregiment. Falsterske Fodregiment, oprettet 8. marts 1747, var lagt sammen med Danske Livregiment i 1976. Gardehusarregimentet kan føre sin historie tilbage til 8. juni 1774, hvor det blev oprettet som Husarregimentet. Det er således det yngste regiment, der har fået tilladelse til at føre sit navn videre.
Regimentsmærket viser centralt en hestemaske, som blev brugt på Christian den Fjerdes tid til pansring af hestenes hoveder. Kongens monogram med kongekrone er anbragt i hestemaskens pandestykke. Kongekronen refererer til den tid, hvor Sjællandske Livregiment blev oprettet (1614) under Christian den Fjerde. På et bånd rundt om hestemasken er skrevet ”In actis esto volucris”, hvilket på dansk betyder ”Lynsnar i handling”. Regimentsmærket blev officielt taget i brug 22. juni 2001.
Regimentet består i dag af enheder under 1. og 2. brigade, en uddannelsesbataljon, køreskole og hesteskadronen. Dertil kommer en del værksteder, depoter og andre støttefunktioner. På Almegårds Kaserne på Bornholm findes en opklaringsbataljon. Bedst kendte enhed fra Gardehusarregimentet er Hesteskadronen, der hver onsdag tidligt på eftermiddagen rider gennem Slagelses gader for at træne heste og ryttere i ridt gennem trafikeret byrum. Hesteskadronen deltager ofte i officielle ceremonier med kongehuset.
På Antvorskov Kaserne er der indrettet en historisk samling, der beretter om Gardehusarregimentets historie.
Fællesskolen i Hallelev blev indviet 4. november 1955. Der var tale om et samarbejde mellem Gudum sogn og Sønderup-Nordrup Sogne, og skolebygningen blev placeret geografisk midt i området, så afstanden blev så ”retfærdig” som mulig.
Skolen blev ligesom alle andre centralskoler fra disse år (50-erne) opført efter skoleloven af 1937. Der blev indrettet skolekøkken, spisesal, sløjdsal og gymnastiksal, men kun fire klasselokaler. Med skoleloven af 1958 måtte der indrettes flere klasselokaler. Skolen skiftede navn i 1970 til det mere mundrette Hallelevskolen. I 1991 i forbindelse med strukturomlægninger i Slagelse Kommune ændredes navnet til Vestermose Skole. Skolen blev nedlagt 2011, da børnetallet var faldet. Lokale beboere kæmpede for at beholde en skole på stedet. Det lykkedes dem i 2012 at få startet en friskole i de gamle bygninger fra 1955.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Hallelevskolens lærerpersonale 1958
F.v.: Bodil Sørensen, Harald Larsen, Curt Jensen, Ellen Bang Nielsen, Laur. Jessen og Chr.Riishøj
Fruegade er opkaldt efter den Frue kirke, som indtil 1550’erne lå i gaden. Frue kirkes kirkegård var i brug som fattigkirkegård indtil 1830’erne. I 1856 blev Østre skole opført på kirkegården.
Frellsen Chokolade blev stiftet i 1897 af Julius Muldorff Frellsen (1867-1942).
Virksomheden lå i begyndelsen i Slagelse og producerede de første mange år bolsjer. I 1940erne blev bolsjekogeriet erstattet med en chokoladevarefabrik, som i 1970erne blev udvidet med en egenproduktion af flødeboller. I 1960erne udvidede Frellsen med egen import af kaffe.
Virksomhedens vækst førte til at man flyttede produktionen fra de små rammer i Slagelse til Roskilde, hvor der også blev oprettet hovedsæde og administration.
Både kaffe og chokolade sælges både igennem Frellsens 39 butikker og til ca. 7000 virksomheder, restauranter og hoteller.
Skolen blev oprettet på initiativ af tømrermester Jørgen Jensen, Frederikslund, i 1921. Tidlig på vinteren 1919 havde beboerne med Jørgen Jensen i spidsen henvendt sig til sognerådet med anmodning om at få oprettet en skole i Frederikslund. Sognerådet overvejede sagen og søgte udtalelse fra Sorø Amt, ligesom man sendte forespørgsel til Sankt Mikkels landsogn om eventuel interesse for at opføre en skole. Der var dog ingen positiv interesse for et skolebyggeri fra de to steder.
Sognerådet havde i sommeren 1920 mulighed for at købe en ejendom i Frederikslund, men fandt udgiften for høj. I stedet opfordrede sognerådet de lokale beboere til at leje en lejlighed og ansætte en lærerinde. Sognerådet ville gerne give tilskud til denne løsning, der blev gennemført, dog med et noget begrænset tilskud på 300,00 kroner i første omgang. Da skolen kom i gang i foråret 1921, blev der yderligere bevilliget 300,00 kroner.
Det var den lange afstand til Vedbysønder skole for børnene, der boede i Lindbjerg, Grøfte, Frederikslund og i skoven, der var baggrund for privatskolens oprettelse.
Skolen startede i et lille hus tæt ved stationen, men kredsen omkring skolen købte en grund i 1922 og byggede en skole på matrikel 1 g tæt ved skoven. Bygningen ses stadig i Frederikslund på adressen Frederikslundsvej 16. Skolen havde telefon Vedbysønder 66.
Der var ansat en enkelt lærer, der varetog al undervisning. Frem til oktober 1936 var Dolly Kirstine Sofie Frederiksen ansat. Hun stammede fra Næsby Huse i Sorterup sogn, så hun har været lokalkendt. Derefter var det Jenny Goul Olesen, der var født i Hems ved Viborg. Efter skolens lukning vendte hun tilbage til sin hjemegn, hvor hun fortsatte som lærer.
Den lokale skolekommission førte behørigt tilsyn med privatskolen ved en årsprøve i marts måned hvert år. Det var sognepræsten som formand for skolekommissionen der forestod prøven. Elevtallet nåede aldrig over 20. I 1940 var elevtallet nede på 8. Forældrene boede tæt på skolen. To gårdejere, en ledvogter, Harald Jensens datter, en arbejdsmand på Lille Frederikslund og en elev, som måske kom uden for sognet. De to sidste elever blev indskrevet i april 1940 og kan således ikke umiddelbart spores i folketællingen fra 1940.
Skolen lukkede i forbindelse med åbningen af den nye centralskole i Ottestrup i 1955. Der blev indsat skolebus, der dækkede den sydlige og østlige del af Sorterup-Ottestrup kommune, således at eleverne fra Frederikslund-området kunne komme til den nye skole uden besvær.
Fra 1. januar 2007 indgik Korsør Kommune i den nye storkommune med Slagelse, Skælskør og Hashøj i Slagelse Kommune.
Peder Barn Nævnes i 1490. Hans Skonning Nævnes i 1522. Jeppe Pedersen Nævnes 19. januar 1534. Aa. Jens Laursen Nævnes 4. maj 1534. Hans Thomesen (eller Themesen) Nævnes i 1543. Hans Bagger Nævnes i 1551. Jens Skriver Nævnes i årene 1557, 1561, 1565, 1567 og 1574. Adzer Sørensen Nævnes i 1878. Jens Andersen Nævnes i 1582. Hans Piil Nævnes i årene 1582 og 1584. Paasche Jensen Nævnes i 1619. Hans Jørgensen Nævnes i 1632. Hans Woensen (- ca. 1653) Tillige tolder – nævnes i 1635. Caspar Brand (Brandt) (1607-1677) Borgmester omkring 1651. Det angives, at Caspar Brand var borgmester til sin død. Hans Wuse Nævnes i 1664 – fungerede sammen med Caspar Brand. Hans Jørgensen ( -1664/85) Udnævnt 23. april 1674 – fungerede sammen med Caspar Brand. Hans Andersen Lundforlund (- før 1692 formentlig 1690) Udnævnt 16. april 1677. Fungerede fra 1684 sammen med Berendt Schnabel. Hans Jacobsen Jude Nævnes i 1678. Berendt Schnabel (-1693) Udnævnt 15. marts 1684. Fungerede sammen med Hans Andersen 1685-1690 og alene indtil 14. juli 1693. Mourits Mortensen (ca. 1651-1716) Udnævnt 15. juli 1693. Anders Hansen ( -1728) Udnævnt 1. februar 1717. Frederich Michelsen (-1740) Udnævnt 4. marts 1729. Palæmon Laurberg ( – 1741) Udnævnt 9. september 1740. Ulric Dörker (1712-1749) Udnævnt 6. oktober 1741. 1740 toldbetjent, 12. august 1740 udnævnt til postmester. Mouritz Michelsen Udnævnt 14. marts 1749. 1741 vejer og måler, Samme år rådmand og byfoged. Peder Pedersen (ca. 1711-1774) Udnævnt 21. oktober 1757. By- og rådskriver samt rådmand fra 1741. Jens Christian Langeland (1737-1770) Udnævnt 11. december 1767. Tillige postmester og tolder. Søren Engelbrecht (ca. 1733-1801) Udnævnt 29. december 1774. Clement Mathias Lyster (ca. 1736-1795) Udnævnt 7. december 1775. Tillige byfoged. Niels Rested (ca. 1741-1803) Udnævnt 20. august 1784. Tillige byfoged. Andreas Torp (1767-1801) Udnævnt 20. marts 1799. Tillige byfoged. Reinhold Jacob Klagenberg (1757-1830) Udnævnt 20. februar 1801. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Eckard Beck (ca. 1756-1819) Udnævnt 24. maj 1805. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Lauritz Andreas Bernth (1782-1860) Udnævnt 30. juni 1809. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Jacob August Castenschiold (1765-1828) Udnævnt 31. maj 1823. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Nicolai Christian Herholdt (1781-1829) Udnævnt 18. juli 1828. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Bernt Bentsen (1791-1862) Udnævnt 24. juli 1829. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Christian Edvard Sylow (1797-1866) Udnævnt 20. oktober 1842. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Niels Peter Christian Martin Sylow (1829-1870) Konstitueret 1856. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Søn af Christian Edvard Sylow. Nicolai Reimer Rump (1834-1900) Udnævnt 1. juli 1871. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Nicolai Christian Herholdt Sylow (1849-1913) Udnævnt 8. marts 1887. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Søn af Christian Edvard Sylow. Charles Christian Fritz Nanke (1847-1918) Udnævnt 25. juli 1898. Tillige byfoged, by- og rådstueskriver. Peter August Grevsen (1875-1932) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1917-1930. Korsør Kommunes første folkevalgte borgmester. Var fra 1904-1930 redaktør af Korsør Social Demokrat. Carl Pedersen (1878-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1930-1932. Jens Peder Hansen (1871-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1932-1939. Laurits Albert Ravn (1891-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1939-1943. Albert Oscar Mertins Struck (1889-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1943-1953. Herman Johannes Christoffersen (1901-1968) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1953-1957. Direktør for Korsør Net-Fabrik. Peder Poulsen Morgen (1897-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1957-1965. Poul Helge Hvidtfeldt Larsen (1914-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1965-1978. Poul Mortensen (1942-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1978-1991. Flemming Erichsen (1951-) Socialdemokrat og borgmester i perioden 1991-2006.
KAY-VERNER CHRISTIANSEN & NANNA LANGE, 01-01-2014
Litteratur L. F. la Cour (1926): Korsør – Bidrag til Egnes, Byens og Havnens Historie.
4.12.1849 Magister A. Steen, København.(V). Adolph Steen var født den 7. oktober 1816.. Student 1834 og Cand. Polyt. 1839. Sekondløjtnant i krigsreserven 1848 til 1849. Professor i matematik på Københavns universitet 1861. Han var opstillet i Korsør til den grundlovgivende forsamling uden at blive valgt. Han døde den 10. september 1886. 4.8.1852 Adjunkt J. C. H. Fischer, Slagelse.(V) Johan Christian Henrik Fischer var født i Slagelse den 3. december 1814. Student fra Slagelse lærde Skole 1835. Cand. Theol. 1842. Adjunkt ved Slagelse lærde Skole 1844, hvor han underviste i matematik. Kulturminister i Estrups regering 1875. Genvalgt den 26. februar 1853, og valgt ved kåring den 27. maj 1853. Han døde den 16. september1885. 1.12.1854 Proprietær J. H. T. Hasle, Løvegård (valgt ved kåring).(V) Jørgen Henrik Theodor Hasle var student fra Borgerdydsskolen 1833. Han blev uddannet indenfor landbruget. Ejer af Løvegård ved Høng fra 1847 til 1859. Han var født den 13. juli 1816. Genvalgt ved kåring den 14. juni 1855. Han døde den 16. februar 1889. 14.6.1858 Jægermester Chr. A. Fonnesbech, Vesterbygård ved Kalundborg.(H) Christian Andreas Fonnesbech var født den 7. juli 1817 i København. Han var student fra Borgerdydsskolen 1835, og derefter juridisk kandidat i 1840. Han købte Vesterbygård ved Tissø i 1843, og senere erhvervede han Saltoftegård ved Slagelse. Fonnesbech blev i skiftende regeringer finansminister, undervisnings – og kirkeminister og indenrigsminister. I 11 måneder var han regeringsleder fra 14. juli 1874 til 11. juni 1875. Genvalgt ved kåring den 14. juni 1861. Han døde den 17. maj 1880. Hans enke beholdt gårdene indtil 1907.
5.3.1864 Pastor dr. phil K. F. Viborg, Slagelse.(H) Karsten Friis Viborg var præst ved Sankt Mikkels Kirke i Slagelse fra 1862 indtil 1883, hvor han tog sin afsked. Han var en skattet taler ved grundtvigianske møder. Han døde 1885. 7.6.1864 Jægermester Chr. A. Fonnesbech 31.5.1865 Pastor dr. Phil K. F. Viborg. 4.6.1866 Finansminister Chr. A. Fonnesbech. Genvalgt ved kåring den 12. oktober 1866 og genvalgt den 22. september 1869. 20.9. 1872 Redaktør J. H. G. Tauber, Slagelse. (V) Johannes Henrik Georg Tauber var født i Vallø den 9. december 1827. Student fra Vordingborg 1844. Han tog eksamen i statskundskab 1853. I 1871 købte han Sorø Amtstidende, hvor han var redaktør indtil sin død den 24. oktober 1892. Fra 1879 var han folketingsmand i Ruds Vedby kredsen. Genvalgt den 14. november 1873 og den 25. april 1879.
3.1.1879 Rektor F. C. B. Dahl, Slagelse.(H) Frederik Clemens Bendtsen Dahl var bestyrer af Slagelse Realskole fra 1867. Han blev født i Hillerød den 10. februar 1822. Student 1842 og magister i filosofi 1852.Genvalgt den 24. maj 1881, den 26. juni 1881, den 25. juni 1884, den 28. januar 1887 og den 21. januar 1890. Han døde den 23. februar 1920. 20.4.1892 Malermester P. Nielsen, Slagelse.(H) Peter Nielsen var født i Slagelse den 6. december 1831. Malersvend i 1851 og malermester 1857 i Slagelse. Formand for fabrikken Alliance. Medlem af Slagelse byråd fra 1876. Han døde den 17. juli 1924. 9.4.1895 Grosserer A. Peschcke – Køedt, København.(V) Andreas Peschcke Matthiesen Køedt var født i Adelby ved Flensborg den 22. september 1845. Han blev handelsuddannet i Flensborg og rejste til England i 1864, hvor han arbejdede i et handelsfirma. Han var medstifter af Venstrereformpartiet i 1895. Genopstillede ikke i 1901. Genvalgt den 5. april 1898. Han døde den 10. maj 1929. 3.4.1901 Redaktør Anton Bing, København.(V) Anton Bing var født 8. april 1849, student fra det von Westenske institut 1866. Derefter uddannet landøkonom. Han overtog Mullerupgård efter sin far i 1877. Gården blev solgt i 1890. Han var konsulent for Sorø Amts landøkonomiske Selskab fra 1893 til 1898 og fra 1903 redaktør af Ugeskrift for Landmænd. Bing døde den 31. maj 1926. 16.6.1903 Tobaksfabrikant Vilh. Lange, Slagelse.(H) Vilhelm Lange var født i Svendborg den 22. januar 1849 og kom i 1873 til Slagelse, hvor han startede en tobaksfabrik. Byrådsmedlem i Slagelse fra 1891 til 1906. Som den eneste stemte Lange imod grundlovsændringen i 1915, fordi han var modstander af kvinders valgret. Genvalgt den 29. maj 1906 og den 25. maj 1909. Han døde den 18. juni 1917. 20.5.1910 Ingeniør Holger Neergård, København.(H) Holger Flach de Neergård var født i Göteborg den 20. januar 1868. Student fra Roskilde 1885. Cand. Polyt. 1891. Medlem af talrige virksomhedsbestyrelser. 20.5. 1913 Redaktør H. P. Hansen, Slagelse.(S) Hans Peter Hansen var født i 1872. Fra 1902 til 1919 var han redaktør af den socialdemokratiske provinspresse. Borgmester i Slagelse fra 1917 til 1927. Formand for folketinget fra 1924 til 1932, derefter forsvarsminister og finansminister fra 1932 til 1937. Genvalgt uden afstemning den 7. maj 1913. Han døde i 1953.
Johs. Fog blev født i 1882 som søn af en sognepræst. I 1900 blev han student og begyndte samme år at læse teologi. I 1902 forlod han dog teologien og kastede sig over medicinstudiet.
Johs. Fog blev medicinsk kandidat i 1910, og turnustiden blev tilbragt på forskellige hospitaler i hovedstadsområdet bla. Finsens og Frederiksberg hospital, men især på Retsmedicinsk Institut.
I en periode var Johs. Fog skibslæge på Skandinavia-Amerika linien og en overgang også læge på Det Kongelige Teater.
Det var Fog, som i 1922 opfandt spiritusprøven, hvilket ikke var populært alle steder. De fleste mente, at man sagtens kunne køre bil, selv om man havde fået en tår over tørsten, men i takt med den voksende automobilkørsel var det en nødvendighed.
I 1931 blev Fog kredslæge i Slagelse, hvor han hurtigt blev en populær skikkelse. Som embedslæge kom Fog i kontakt med mange mennesker med smitsomme sygdomme, men Fog var aldrig belærende, kun oplysende.
Johs. Fog var en stor børneven, og når de så Fog med den karakteristiske alpehue, flokkedes de om ham, for Fog gav ofte en lille køretur i sin bil, hvilket var en stor oplevelse, da biler ikke var hvermands eje.
I 1952 gik Fog af som kredslæge, men fortsatte endnu nogle år som praktiserende læge i Slagelse. Fog boede i den store røde villa på hjørnet af Sdr. Stationsvej og Olufsgade. Efter sin Pensionering flyttede Fog til Nordsjælland. Sine sidste år tilbragte han på Hareskovbo i Bagsværd.
