Kategori arkiver: Personer

Valdemar Daa Trop, Skælskør

Udgivet den af

Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.

I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.

I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning.
Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk.
Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.

De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)


Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).

Hanne Bechmann 01-01-2014

Thomsensvej

Udgivet den af

Ved verdensudstillingen i Paris i 1900 var der som sædvanlig udstillet det ypperste, deltagerlandene kunne præstere. En af deltagerne på den danske stand var et kendt tømrerfirma fra Slagelse. De udstillede ting var modeller af landbrugsbygninger til store og meget store landbrug. Modellerne befinder sig i dag på Landbrugsmuseet Gl. Estrup. 

Firmaet var F. Thomsen & Sønner, som bestod af faderen Frederik Funch Thomsen og de to sønner Frederik Andreas og Christian. Den gamle Frederik kom oprindelig fra Langeland og slog sig i 1858 ned som tømrermester i Slagelse. Hans to sønner gik senere også ind i firmaet.

Frederik Andreas rejste til Wien og studerede arkitektonisk tegning hos Theophilius Hansen. Han var bestyrelsesmedlem i en lang række faglige foreninger, bl.a. var han medlem af hovedbestyrelsen for “Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening” fra starten i 1898, og han var formand for Østifternes afdeling. Lokalt var han involveret i Håndværker- og Industriforeningen, Teknisk Skole, Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring og Håndværkssvendenes Rejseforening. Han døde allerede i 1906, 57 år gammel.

Christian Thomsen, deltog ikke så meget i det offentlige liv, men helligede sig tilsyneladende familie og forretning. Han døde i 1924, 72 år gammel. Hans søn, Poul Christian Funch Thomsen, overtog derefter forretningen sammen med en kompagnon.

Firmaet, som i perioder beskæftigede over 100 mand, lå på hjørnet af Valbyvej og Nordre Stationsvej og dækkede et stort areal, hvor der var værksteder og tømmerplads. Man havde entreprenøropgaver over hele landet, og også mange lokale bygninger er opført af firmaet. Flere af omegnens herregårde har landbrugsbygninger fra F. Thomsens hånd, bl.a. Valbygård og Sæbygård.

Efter at byrådet havde diskuteret om den lille vej, som gik henover Thomsens grund, skulle hedde Banevej eller Remisevej, endte det på mødet den 10. September 1956 med, “at vejen benævnes Thomsensvej under henvisning til, at vejen er anlagt på de af arkitekt og tømrermester Thomsen tidligere ejede jorder”.

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Thomsen, Helge (1909-1987), lektor, kunstner

Udgivet den af

Cand.mag. i gymnastik, matematik, fysik, kemi og astronomi fra 1937. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1937-1976, hvor han underviste i matematik, formning, fysik, kemi og gymnastik. Var meget aktiv i gymnasiets kulturelle liv. Således arbejdede han gennem hele sin ansættelsestid bl.a. med skolekomedien.

Helge Thomsen var nærmest en polyhistor. Som en habil tegner og maler underviste han i formning, selv om han ikke var uddannet i faget. Herudover var han en glimrende musiker på violin.

Han lagde aldrig skjul på sine kommunistiske sympatier, heller ikke under besættelsen. Han skrev i gymnasiets jubilæumsskrift fra 1977 om besættelsesmagtens “lille grå” bil, som blandt andet afhentede gengældelsesofre for stikkerlikvidationer. Han fortæller, at “den lille grå” en morgen bevægede sig frem og tilbage på Valbyvej, hvor foruden han selv også Brudsig og Albert Ibsen boede. Den standsede hos Ibsen og tog ham med til afhøring på Shellhuset, men han blev skudt på landevejen mellem Slagelse og Sorø.

Helge Thomsen udstillede en del gange bl.a. i maj 1979 på Gymnasiet i en retrospektiv udstilling. Han har illustreret flere bøger af Dan Olsen. 

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Tausen, Hans (1494-1561) biskop

Udgivet den af

Hans Tausen blev født i Birkende på Fyn. Efter endt skolegang blev han optaget i Johanitterordenen som munk på Antvorskov Kloster. Her viste han gode evner og blev som 22-årig sendt på studierejse til Tyskland. I 1520 blev han præsteviet i Rostock.

I 1523 blev han indskrevet på universitetet i Wittenberg, hvor han studerede under Martin Luther.

Hans Tausen vendte 2 år senere tilbage til Antvorskov, hvor han prædikede den nye kristne lære: lutheranisme. I et forsøg på at få ham bragt tilbage til den katolske lære, blev han sendt til klostret i Viborg. Forsøget slog fejl, og Hans Tausen samlede med tiden en kreds af lutheranere omkring sig. Herefter blev han udstødt af Johanitterordenen.

Han forsatte dog sit virke som lutheransk præst og prædikede for sin menighed.

I forbindelse med reformationen blev Hans Tausen kaldt til København, hvor han prædikede for kong Frederik 1.

I 1541 blev han biskop i Ribe, hvor han virkede frem til sin død i 1561.

En del af hans hjem findes fortsat ved Ribe Domkirke.

I 1891 rejstes en mindesten for Hans Tausen foran Gammel Antvorskov.

Anders Olsen 01-01-2014

Tauber, Johannes Henrik Georg (1827-1892) redaktør, politiker

Udgivet den af

Præstesønnen Tauber er født i Vallø. Han blev student i Vordingborg i 1844, hvorefter han begyndte at læse teologi. Det gjorde han ikke færdigt. I stedet blev det til en statsvidenskabelig eksamen i 1853. Han studerede under grundlovsrøret og begyndte at skrive i ”Fædrelandet” I 1849. Siden var han rundt i bladverdenen på ”Dagbladet”, ”Fyns Avis”, ”Dannevirke” og ”Berlingske Tidende”. I 1869 blev han valgt til folketinget i Horsens.

Da højreavisen ”Sorø Amtstidende” blev sat til salg i 1871, var det Tauber, der købte den. Han kendte den sælgende ejerfamilie. Da Tauber var venstremand, blev avisen samtidig en venstreavis. Tauber agiterede hårdt og energisk. I 1872 vandt han i kamp med indenrigsminister Fonnesbech folketingsmandatet i Slagelse. Samme år etablerede han ”Vestsjællands Folkebank”, der imidlertid gik fallit i 1877. Højre i Slagelse fik hurtigt skabt en ny avis, ”Slagelse-Posten”. og så voksede bladpolemikken til retssagsniveau. P. Arnskov fortæller, at dommeren en dag fik forligt seks sager, men inden ugen var omme var der anmeldt tre nye.

I 1874 omdannede Tauber ”Sorø Amtstidende” til et aktieselskab. Dog var stemmeretten kontrolleret af bestyrelsen. I 1879 var Tauber politisk slidt ned i Slagelse. Han tabte valget til Højres rektor Dahl. Han fortsatte sit folketingsarbejde i Ruds Vedby kredsen. Han kom efterhånden til at stå på Hørup-siden i Venstre.

Tauber blev gift med den 21 år yngre Nikoline Hansen i 1875. Hun døde imidlertid i 1880. I 1882 giftede Tauber sig med hendes ældre søster, Anne Marie. Tauber døde selv i 1892.

I 1897 blev der på Bredegade rejst en imposant mindestøtte for Tauber. Designeren er formentlig Rasmus Sørensen Bøgebjerg, der var født i Reerslev. Bøgebjerg var en i tiden meget anerkendt billedhugger. Mindestøtten blev i 1911 flyttet til jernbanestationen i Ruds Vedby.

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Antvorskov og kong Frederik II – statistik

Udgivet den af

1559-1562: Tiden efter Frederik II´s kroning i 1559

1559: Besøg på 4 dage (4/9 – 7/9) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1560: Ingen besøg

1561: Besøg på 6 dage (3/11 – 8/11) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1562: Ingen besøg

1563-1570: Den Nordiske Krig

1563: Ingen besøg

1564: Besøg på 4 dage (20/9 – 23/9) 11 kongebreve med Antvorskov datering

1565: Besøg på 3 dage (1/1 – 3/1) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1566: Besøg på 5 dage (13/1 – 17/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1567: Besøg på 4 dage (15/1 – 18/1) 1 kongebrev med Antvorskov datering

1568: Ingen besøg

1569: Ingen besøg

1570: Ingen besøg

1571-1579: Tiden efter Den Nordiske Krig

1571: Besøg på 17 dage (17/1 – 2/2) 13 kongebreve med Antvorskov datering

                                     (3/7 – 6/7) Rosted (jagtgård)

1572: Besøg på 1 dag (30/10) 3 kongebreve med Antvorskov datering

1573: Ingen besøg

1574: Besøg på 2 dage (12/8 – 13/8) 7 kongebreve med Antvorskov datering

1575: Besøg på 24 dage (6/11 – 29/11) 22 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 4 dage (13/12 – 16/12) 9 kongebreve med Antvorskov datering

1576: Ingen besøg

1577: Besøg på 29 dage (24/9 – 23/10) 70 kongebreve med Antvorskov datering

1578: Besøg på 11 dage (27/2 – 9/3) 42 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 3 dage (23/5 – 25/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1579: Ingen besøg

1580-1584: Antvorskov kloster bliver ombygget til et kongeslot

1580: Besøg på 3 dage (24/7 – 26/7) 10 kongebreve med Antvorskov datering

                                                       8 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

          Besøg på 19 dage (10/10 – 28/10) 41 kongebreve med Antvorskov datering

1581: Besøg på 3 dage (21/5 – 23/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

1582: Besøg på 3 dage (5/10 – 7/10) 9 kongebreve med Rosted datering (jagtgård)

1583: Ingen besøg

1584: Besøg på 3 dage (4/7 – 6/7) 23 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 18 dage (14/12 – 31/12) 29 kongebreve med Antvorskov datering

1585-1588: Antvorskov som kongeslot, frem til Frederik II´s død

1585: Besøg på 11 dage (1/1 – 11/1) 31 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 2 dage (14/7 – 15/7) 8 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 1 dag (2/9) 1 kongebrev med Antvorskov datering

          Besøg på 39 dage (17/9 – 28/10) 97 kongebreve med Antvorskov datering

1586: Besøg på 10 dage (11/9 – 20/9) 13 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 15 dage (22/10 – 5/11) 28 kongebreve med Antvorskov datering

1587: Besøg på 6 dage (19/5 – 24/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (8/6 – 1/7) 96 kongebreve med Antvorskov datering

1588: Besøg på 25 dage (7/3 – 31/3) 33 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 24 dage (1/4 – 24/4) 49 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 7 dage (2/5 – 8/5) 6 kongebreve med Antvorskov datering

          Besøg på 14 dage (19/5 – 1/6) 2 kongebreve med Antvorskov datering

Linda Andersen, november 2017

Kilder og litteratur

Bernholm, P.H: Antvorskov gennem tiderne til vore dage. København: Det Schønbergske Forlag 1942.

Bricka, C.F. (udg.): Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold.

1556-1560, København 1887-1888.

1561-1565, København 1893-1895.

1566-1570, København 1896.

1571-1575, København 1898.

1576-1579, København 1900.

1580-1583, København 1903.

1584-1588, København 1906.

1588-1592, København 1908.

Andersen, Svend Børge (1916-2002) fotograf og maler

Udgivet den af

Svend Børge Andersen blev født den 5. juli 1916 i København. Han kom som helt lille til Spanager Børnehjem ved Lille Skensved. Her voksede han op med forstanderparret Laurits og Margrethe Poulsen og deres 4 børn, udover de 69 andre børn på hjemmet.

Svend Børge Andersen blev udlært maler fra Håndværkerskolen i Haslev i marts 1938. Det beskæftigede han sig med resten af livet, og han var meget dygtig til sit fag.  I sine unge dage havde han mange interesser udover at male.I sin fritid dyrkede han gymnastik i Store Heddinge Gymnastikforening, hvor han fik både bronze- og sølvidrætsmærke. Derudover var han en meget dygtig fotograf  både til foto og 16 mm smalfilm. Senere begyndte han at synge i kor i Korsør. 

I 1948 drog han til Norge, hvor han var i nogle år og arbejdede som maler, fotograf og altmuligmand og boede hos Ingvar Poppe i Oslo. Deroppe fik han en masse venner – der var fuld fart på med udflugter og fester, så der til sidst kom klager fra udlejeren om, at han skulle være lidt mere stille. Han fik på et tidspunkt tilladelse af forsvarsstaben til at smalfilme fra luften udover Oslo, det var meget specielt på denne tid, men han filmede og tog mange billeder på det tidspunkt.  

Men så gik turen tilbage til Danmark igen. Han kom til Korsør, hvor han hjalp et stykke tid i Lankow`s Foto, som var blevet overtaget af fotohandler Ketty og Ingvar Brøns Poulsen, søn af Laurits Poulsen Spanager. Det fik betydning for Svend Børge Andersen resten af livet, at han havde det ståsted hos Brøns Poulsen-familien med børn og børnebørn, det var både til jul, fødselsdage og i dagligdagen, han var sammen med dem.  

Senere blev han ansat som maler hos Malermester Weidemann, men snart kom udlængslen igen. Denne gang gik turen til Grønland til Thulebasen i 1960. Der oppe var han et års tid, hvorefter han kom tilbage til Korsør et stykke tid for derefter at drage til Zürich for at arbejde som maler de næste 2 år.  

Så var det slut med at arbejde i udlandet, Svend Børge Andersen kom tilbage til Korsør og fik arbejde hos Malermester Sv. Å. Hansen som maler og boede hos Lindegaard Jørgensen, Skovvej 64 gennem mange år. Senere flyttede han til Tårnborgvej 1A.  

Rejselysten fortsatte, men kun i ferierne, hvor han blandt andet var med lærer John Henriksens gymnastikhold i Wales og til verdensudstillingen i Bruxelles, hvor han smalfilmede. Senere til Thailand – Rusland – Island, hvor han tog en masse dias og holdt nogle foredrag om de forskellige steder han havde været.

Svend Børge Andersen var et meget hjælpsomt menneske. Han nød, når han kunne gøre noget for andre, og mange har nydt godt af hans hjælpsomhed. Det var ham en glæde, når han kunne komme faste steder bl.a. hos FDF, hvor han havde meget kontakt med leder Erik Larsen og fru Jonna – og senere i Kirkens Korshær, hvor han nød sin daglige kaffe og fik en sludder med Lone og de andre. 

I mange år var Svend Børge Andersen meget optaget af at tage billeder af broer. Først broen mellem de to bydele derefter tunnelbyggeriet og til sidst Storebæltsbroen, hvor han fik taget det berømte billede af broen med lys på, som han solgte over 5000 postkort og billeder af i løbet af 14 dage. Dronningen sendte ham et flot takkebrev for de billeder, som han havde sendt hende. Han var meget stolt over, at han blev anerkendt på den måde i sin høje alder. 

Efter at Svend Børge Andersen havde boet en kvart menneskealder Tårnborgvej 1A., bestemte kommunen, at huset som han boede i skulle rives ned til fordel for en rundkørsel. Han kunne ikke forstå, at det gode hus skulle rives ned, og at han skulle flytte. Det gjorde ham meget ondt. Han flyttede, men det tog hårdt på ham, og efter kort tid det nye sted døde han i foråret 2002.

Lykke Andersen 01-01-2014

Andersen, A.G. (1881-1936) rektor

Udgivet den af

Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a.  Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Litteratur

Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Aagaard, Eigil (1892-1964) kunstmaler

Udgivet den af

Kunstmaler uddannet på ”Det kgl. Akademi København”, Rostrup Boyesens Skole, Det tekniske Selskabs Skole og flere andre uddannelsessteder. Har værker repræsenteret flere steder i lokalområdet. Har udsmykket den nuværende politistation i Korsør, den eneste fredede udsmykning i Korsør. Han har malet adskillige fugleskydningsplatter, som hænger i alle Sommerlysts lokaler i Korsør Lystskov. Mange af Aagaards platter refererer til fuglekongens erhverv eller bopæl. Han har haft flere separate udstillinger i bl.a. Korsør og Svendborg. Naturalistiske billeder i den omgivende natur. Han var meget anerkendt som portrætmaler og har senere malet opstillinger. Alle Aagaards billeder er fra ”fødslen” sat i den specielle Aagaard ramme, gennemskårne taglægter.

Frederik Jakobsen, 01-04-2014

Kilder

Arkivfond vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/vis/40545

Fotos vedr. Eigil Aagaard: https://arkiv.dk/soeg?searchstring=Aagaard%2C+Eigil&valgteregistreringstypegrupperids=2&valgtearkiverids=47

Litteratur

Frederik Jakobsen (2003): Eigil Aagaard : en maler i Korsør : biografi.  

Christensen, Carl Peter Herman (1869-1936) skarpretter

Udgivet den af

I 1906 gik landets skarpretter, Seistrup, på pension. Stillingen blev slået op i Statstidende, og ikke færre end 188 personer søgte jobbet. Blandt dem valgte man Carl Peter Herman Christensen, født i Særslev 1869. Han havde bestridt et par forskellige job i Slagelse, bl.a. som hampspinder, og han havde borgerskab som slagter. Fra 1899 var han ansat ved politiet.

I forbindelse med udnævnelsen til skarpretter blev Herman Christensen interviewet til Politiken. Interviewet er holdt i en ret sarkastisk tone. Journalisten konkluderer om Christensen, at “Han er en stærk, ukultiveret Natur, uden Nerver og uden synderlig Refleksionsevne, i alle Tilfælde stolende paa sine fysiske Kræfter, ved hvilke han føler en barnlig og usammensat Glæde, i enhver Henseende ypperlig egnet til sit fremtidige Kald. Og ét er dertil sikkert: Christensen føler sig overstadig lykkelig ved, at han af de 188 Ansøgere blev den foretrukne.”

Christensen kom aldrig til at henrette nogen, men efter at justitsminister Alberti i 1905 havde fået vedtaget en lov om pryglestraf for særligt grove forbrydelser, kom skarpretteren i funktion ved at uddele slag med rotting. Pryglestraffen afskaffedes igen i 1911. Dødsstraffen forsvandt ud af den borgerlige straffelov i 1933. Siden 1892, hvor den sidste henrettelse fandt sted, var samtlige dødsdømte blevet benådet.

Skarpretter Christensen fik sin opsigelse med besked om at fratræde sin stilling pr. 1. april 1926 med begrundelsen, at “Justitsministeriet ikke anser det for nødvendigt, at der vedblivende eksisterer en Skarpretter her i Landet.” Efterfølgende ernærede han sig som hestehandler og ejendomshandler og døde 9. oktober 1936 efter at være klemt ihjel af en hest.

Gitte Strange Hansen, 01-04-2014