Pedersen, Waldemar (1889-1956), chefredaktør

Født: 9. juni 1889 i Store Heddinge

Død: 8. september 1956 i Slagelse

Waldemar Pedersen kom fra et grundtvigiansk bondehjem, men fik dog en akademisk uddannelse som journalist. Interessen for jura, journalistik og ikke mindst politik havde han haft siden barndommen. På den politiske front opnåede han i en ung alder en vis pondus, og i 1901 stod Waldemar som modkandidat til Thorvald Stauning til folketingsvalget.

I 1914 fik Waldemar en juridisk embedseksamen og blev nærmest øjeblikkeligt tilknyttet Sorø Amtstidende som redaktionssekretær. I 1916 blev han sendt til København som korrespondent for at dække Rigsdagen, samme år fik han sin bestalling som fuldmægtig jurist, men denne blev hurtigt skrinlagt, da Waldemar nu fokuserede på sit journalistiske arbejde.

Som skribent måtte Waldemar slide hårdt for at give sin stil, der oprindelig var stemplet af jurastudiets knirkende begrebsapparat, en enkel og direkte form med appel til en bred læserkreds.

I 1917 indgik Waldemar som medredaktør for Sorø Amtstidende, og overtog i 1933-1938 det fulde ansvar som redaktør og direktør for avisen.

Efter Anden Verdenskrig udtrykte han på mange måder modstandsbevægelsens synspunkter, især i retsopgøret. Han støttede den aktive Sydslesvig-bevægelse og var en af de tidligste og mest energiske talsmænd for Danmarks tilslutning til NATO. Hans engagement i disse spørgsmål var utvivlsomt farvet af begivenheden 23. maj 1944 på Rådhuspladsen i Kbh. da han sammen med sin søn, der var sabotør, blev holdt op af Gestapo. Sønnen blev ramt af skud og døde to dage senere i tysk forvaring.

Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018

Olsen, Johannes Martin (1881-1959) bygmester

Johannes Martin Olsen stammede fra Snoldelev ved Roskilde og var en årrække leder af håndværkerafdelingen på Rødkilde Højskole. 1910 flyttede han til Slagelse, hvor han opbyggede en stor virksomhed som bygmester. Hans far og en bror arbejdede ligeledes som bygmestre. Det lå så at sige til familien. Johannes Olsen efterfulgte i 1911 arkitekt Ejvind Mørch som leder af håndværkerafdelingen på Antvorskov Højskole. Afdelingen blev dog nedlagt ved forstanderskiftet i 1916.

I 1920 var Johannes Olsen blandt de seks mænd, der købte højskolen og efterfølgende solgte den til Frederik Nørgaard. Johannes Olsen byggede og boede selv på Slotsalléen. Først boede han i nummer 27, siden i den imponerende villa i nummer 26. Her var bedre plads til tømrer- og snedkervirksomheden.

Af Olsens arbejder er kirke- og mødesalen på Liselund bedst kendt. Den er enestående smuk og harmonisk. Alt tyder på, at det er Olsen selv, der har tænkt og tegnet. Ifølge Jens Marinus Jensen blev byggeriet gennemført sommeren 1918 på blot tre uger, så det kunne være klart til mødet i august. Et par år senere byggede Olsen også et træhus i haven på en uge! Huset blev kaldt Aladdins slot.

Johannes Olsen byggede også en del gårde. Gudrun Trier Mørch fortæller, at han var hurtig til at tilbyde sin assistance, når en gård var brændt. Johannes Olsen har været bygmester på Rødkildegården, Rødkildevej 1 (1916), Asbjerggården, Falkenstenvej 7 (1916) og med stor sandsynlighed Husagergård, Skælskør Landevej 52. Ved Skælskør har Olsen bygget Guldagergaard, Heilmannsvej 31 A. Gården, hvis hovedbygning er fra 1918, er nu keramikcenter.

Olsen byggede også sommerhuse. En stribe huse blev opført af ham ved Stillinge Strand i 1914-1915. Prisen var 3000 kroner inklusive grund i første række. Husene er stadig de flotteste på stranden. Han havde selv sommerhus på matrikel 11r Kirke Stillinge by ved Egebækvej. Det er sandsynligt, at han har bygget Niels Daels stadig eksisterende sommerhus i 1912.

I Slagelse har han foruden de allerede nævnte ejendomme på Slotsalleen bygget forretningsejendommen Bredegade 1 (1912), villaen Rytterstaldstræde 1, Rosengården på Rosengade 5, Frederik Nørgaards villa, Kongelyset 3, samt villaerne Slotsalleen 28 og 32.

Et barnebarn oplyser, at Olsen byggede Hejninge skole i 1911, at han byggede på de store gårde Charlottedal og Valdemarskilde ved Slagelse og Sdr. Elkær nord for Ålborg. Sdr. Elkær var ejet af forpagter Sørensen fra Charlottedal. I 1930’erne ejede Olsen Vestergade 12 i Københavns centrum. Her lå tidligere ”Hotel Tre Hjorter”. Olsen ombyggede ejendommen, hvis facadedel blev fredet i 1940.

Johannes Olsen tegnede Hellig Anders Brøndværk, som blev rejst i 1918 på Kildevej i Landsgrav. Tegningen af brøndværket har siden 1935 været anvendt som logo for Slagelse Gymnasium. I 1922 var han bygmester på udvidelsen af Antvorskov Højskole. Han byggede her videre på Ejvind Mørchs klosterkoncept fra 1908. På Liselund stod han for hovedbygningen i 1932, bistået af arkitekt Hartmann Petersen, København.

Olsens virksomhed udførte under besættelsen arbejde for besættelses-magten. Der var gjort et forsøg på sabotage allerede i august 1943. 3. februar 1945 blev virksomheden saboteret. Værksted og maskiner brændte, og der skete skader for ca. 250.000 i datidens kroner.

Johannes Olsen var en strålende bygmester og arkitekt med sans for at kombinere det æstetiske og det praktiske. Han døde 18.11.1959 og blev begravet 20.11.1959. Begravelsen blev foretaget af pastor emeritus N.P. Nielsen, en gammel ven fra Liselund og Antvorskov Højskole. Gravstenen kan endnu ses på Sct. Mikkels kirkegård, selv om gravstedet er nedlagt. Stenen befinder sig langs muren ved Skovvej.

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Litteratur: Olaf Andersen (1933): Antvorskov højskole 1908-1933. Jens Marinus Jensen (1957): Niels Dael. Liselundbogen 1932. Ole Hansen (1995): Illegal udrykning. Årsskrift / Antvorskov højskole 1959.

Wøldike, Peter (Peder) (1741-1811) rektor

Peter Wøldike blev af kongen udnævnt til rektor for Slagelse lærde Skole i 1777 – uden at han i øvrigt havde indgivet ansøgning. Han var rektor til 1811 og dermed den person, der har fungeret længst i dette embede.

I 1756 blev han privat dimitteret student, tog som 16-årig baccalaurgraden ved Københavns Universitet og studerede herefter først teologi og senere filologi. I 1763 blev han hører på Vor Frue Skole (som senere ændrede navn til Københavns Katedralskole og derefter til Metropolitanskolen) og erhvervede to år senere magistergraden.

Han fortælles ofte at have taget elever med hjem uden for skoletid ”i sit Ungkarlebo for at forøge deres Kundskaber”. Selv om mange af hans elever har karakteriseret ham som en større pædagog end sine forgængere i rektorembedet og skolens hørere, har han dog også fået det eftermæle, at riset for ham ”ikke kun blev et symbol på rektorværdigheden”.

Hans venner og elever har til hans minde opsat en marmorplade i Skt. Mikkels kirke på højre side af koret. Her kan den ses den dag i dag.

Litteratur: Dansk biografisk Leksikon bd. 16 (1984) s. 100f og Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 9ff.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Villa Pomona

I 1897 fik farmaceut og fabrikant August Andersen (1844-1923) opført en fabriksbygning i Svendsgade 14, hvor han fremstillede Pomona frugtvin, og året efter fik han opført den særprægede Villa Pomona på Sdr. Stationsvej. Pomona er navnet på en romersk frugtbarhedsgudinde, som især er en beskytter af træernes frugter.

I flere årtier var Villa Pomona en af de smukkeste ejendomme i Vestsjælland med sin svalegang, bindingsværk og tårnet. Murene var til dels dækket af en vedbend, og hele ejendommen var omgivet af en stor have. Det var den københavnske kirkearkitekt Harald Jensen (1871-1948) – som senere kaldte sig Lønborg-Jensen – der tegnede huset, og to unge kunstnere – arkitektens fætter Aage Lønborg-Jensen (1877-1938) og en ven Henrik Schouboe (1876-1949) – udførte al det indvendige malerarbejde. De udførte flere kalkmalerier og dekorerede loftsbjælker og paneler med ordsprog. Stilen i hall’en var i nationalromantisk ligesom villaen i øvrigt

Huset havde tolv værelser og hertil kom kældre, køkken, hall osv. Prisen for villaen var ca. 21.000 kr.

Villa Pomona var i en årrække centrum for Slagelses musikliv. Den ældste datter, Ellen Andersen (1875-1970), blev uddannet på musikkonservatoriet i Leipzig, og i villaen modtog mange børn musikundervisning.

Efter sine forældres død overtog Ellen Andersen villaen, som hun ejede indtil 1938 og solgte for kr. 38.000. Siden da har villaen skiftet udseende. Under besættelsesårene skjulte den lokale modstandsbevægelse våben og ammunition under villaens gulve. I en artikel i Sjællands Tidende fra maj 1967 kan man læse, at der nu var klubværelser i ejendommen, og haven var forsvundet til fordel for tankstation og garager. Frugtvinsfabrikken blev i 1916 til en sølvvarefabrik. Villaen blev revet ned i slutningen af 1980’erne. Hvor villaen og fabrikken lå, ligger i dag Kongehavecentret.

Litteratur: Materialist, fabrikant og farmaceut August Andersen – og Villa Pomona i: Jul i Slagelse (2015) s. 24-28.

Børge Riis Larsen, 2016

Vigholt, Robert Willy Levy Wahlgreen (1899-1944) læge

Willy Vigholt tog medicinsk embedseksamen i 1924 og blev i juni 1929 praktiserende læge i Slagelse. Han var medlem af byrådet fra 1937 for Konservativt Folkeparti.

6. januar 1944 blev dr. Vigholt kontaktet af  to Frikorpsfolk (Holm og Lassow). Under foregivende af, at Lassow havde fået noget i øjet, blev de henvist til klinikken. Da Vigholt dukkede op, stak Lassow af, hvorefter Holm skød Vigholt med 3 pistolskud. Kollegaen, K.E. Christensen, blev tilkaldt, men kunne blot konstatere, at Vigholt var død inden ambulancen nåede frem. Mordet var et clearingmord til gengældelse af likvideringen af den lokale stikker “Silde-Jens”, som var blevet skudt dagen før.
Der er opsat en mindeplade på Schweizerplads 7.

Litteratur: K.E.Christensen: Erindringer fra besættelsestiden 1944-45. –
I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1981

Gitte Strange Hansen 01-01-2014

Werner, Anna Lise, kirkesanger (1941-2016)

Anna Lise Werner spillede violin og klarinet som ung og var koncertmester i orkestret på Ellen Norén Bruuns musikskole i Slagelse. Hun var aktiv i skolens elevforening, Musica, som hun senere videreførte som selvstændig koncertforening. Senere har hun gjort sig gældende som sanger – dels i dobbeltkvartetten Helios og dels mange år som kirkesanger i Sct. Mikkels Kirke.

Anna Lise Werner blev valgt ind i Slagelse Gardens bestyrelse i 1979 og blev kort tid efter næstformand. I 12 år fra 1991-2003 var hun formand og fortsatte herefter som menigt bestyrelsesmedlem og senere som bestyrelsessuppleant. I hele 28 år var hun tilknyttet Garden og udførte her et stort arbejde. Alle mødekort til arrangementer blev skrevet i hånden i en tid, hvor der var omkring 80 musikere, og hun skrev i flere år hver måned bladet SG-Information, hvor meddelelser til garderne og deres forældre kunne læses. Som formand skrev hun en artikel om Slagelse Garden i første nummer af Jul i Slagelse fra 1994.

I 1997 organiserede hun for Kulturkredsen sammen med Lis Bager Christensen – ”picnicmostrene” –  den første picnic-koncert i Slagelse Lystanlæg. Idéen var en genoplivning af den gamle koncerttradition, der mange år tidligere var i Anlægget. Koncerterne afholdes traditionelt på onsdage i sommermånederne. Ved den første koncert mødte omkring 50 tilhørere frem til traditionel jazz. Senere har tilhørerantallet mange gange passeret de 1000 til en koncert. Ordet ”picnickoncert” er Anna Lise Werners opfindelse. Grundelementet i koncerterne er gratisprincippet. Der er ingen udskænkning og servering. Tilhørerne medbringer selv drikkevarer og spiseligt samt stole og borde. Mange husker Anna Lise Werner siddende i sin røde jakke og overvære koncerterne.

I 1990 modtog hun Lions pris, og i 1992 blev hun kåret til årets Jesper for sit store arbejde i og med Garden.

I 2004 fik hun sammen med Lis Bager Christensen Slagelse Kommunes Kulturpris for det store arbejde med picnickoncerterne.

I 2006 modtog hun Landsgarderforeningens fortjenstmedalje for sit arbejde med Slagelse Garden. To år senere blev hun udnævnt til æresmedlem af Slagelse Garden.

Børge Riis Larsen, oktober 2016.

Veng Christensen, Andreas (1903-1969) adjunkt

Andreas Veng Christensen blev student fra Øregaard Gymnasium i 1921 og blev syv år senere cand.mag. i engelsk og fransk efter studieophold i Dijon, Oxford og London. I 1930-1944 var han adjunkt ved Slagelse kommunale højere Almenskole med undervisningsfagene engelsk, fransk og dansk. Han var meget aktiv inden for skolens musik- og teaterliv. Han skrev således blandt andet musikken til Kantate ved Slagelse kommunale højere Almenskoles Aarsfest i 1935. Teksten stod en anden af skolens lærere, Georg Buchreitz, for. Fra 1944 var han ansat ved Statsgymnasiet Schneekloths Skole i København, indtil han fem år senere blev direktør for det danske studenterhus i Paris. Han nåede også at være lektor i dansk sprog ved Universitetet i Poitiers. Sine sidste år tilbragte han som vinbonde i Frankrig med eget chateau.

Litteratur: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 1996 s. 9-11 og Slagelse Gymnasiums lærere (2002) s. 52.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Lærere ved Vedbysønder Skole, Rytterskolen og den nye skole fra 1868

Jacob Helverschou. 1723 – 1738.

Hans Wiger. 1738 – 1762.

Niels Christian Vinther. 1762 – 1763.

Peder Nicolaj Møller. 1763 – 1773.

Christian Henrik Luja Winther. 1773 – 1797.

Rasmus Corneliussen Friis. 1797 – 1798.

Otto Christian Ehlers. 1798 – 1815.

Mads Olsen. 1815 – 1820.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Ole Pedersen. 1820 – 1824.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Jacob Jacobsen. 1824 – 1868.

Uddannet på Jonstrup Seminarium.

Dannebrogsmand.

Førstelærer Jørgen Henrik Andersen. 1868 – 1910.

Vikaransættelser. 1910 -1913.

Jørgen Henrik Andersen blev født i Østofte ved Maribo 5.6.1841. Han blev læreruddannet fra Lyngby Kongelige Skolelærerseminarium i juli 1863 i Aarhus Stift.

Han var gift med Ane Lise Pedersen Søgård fra Søllested.

Det unge ægtepar flyttede til Frølunde i 1864, hvor Jørgen Henrik Andersen blev ansat som andenlærer.

I 1869 han udnævnt til førstelærer ved den nybyggede Vedbysønder Skole.

Han fik en ganske usædvanlig familieskæbne.

I det første ægteskab kom der 12 børn, men kun de seks nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i 1880.

Han giftede sig året efter med Ane Marie Nielsen. Hun var født i sognet og var 22 år gammel. I dette ægteskab kom der 10 børn. Igen var skæbnen hård ved familien. Kun tre af disse børn nåede konfirmationsalderen.

Jørgen Henrik Andersens kone døde i marts 1894.

Han giftede sig igen året efter med enken Frederikke Marie. I dette ægteskab kom der tre børn, hvoraf de to nåede konfirmationsalderen. Det sidste barn var Frederik Marius Andersen, der senere blev den første ansatte på Slagelse Lokalarkiv.

Jørgen Henrik Andersen døde på Sankt Joseph Hospital, Nørrebro i København.

Frederikke Marie flyttede fra skolen til Slagelse.

Rasmus Erik Mikkelsen. 1913 – 1933.

Født 23.10.1870 i Ærøskøbing. Dimitteret fra Vordingborg Seminarium maj 1900. Han var først ansat ved Seksgårdens Skole i Gjerlev – Dråby. Herfra blev han kaldet til Vedbysønder Skole med ansættelse fra 1. januar 1913. Mikkelsen døde i sit hjem på skolen 6. februar 1933.

Vikar Eigil Mikkelsen frem til slutningen af oktober 1933.

Hans Jørgen Harry Olsen. 1933 – januar 1956.

Olsen var født 23.juni 1907 i Hareskov. Seminarist fra Jonstrup 1928. Vikar på Ballerup Skole 1929. Vikar på Herløv Skole 1930. Andenlærer i Vemmelev og organist ved Vemmelev og Hemmeshøj kirker. Herfra blev han kaldet til førstelærer i Vedbysønder Skole i 1933. Her boede han med sin familie frem til indvielsen af den nye centralskole i 1956.

Olsen blev boende på skolen efter sognerådets beslutning om at sælge bygningen til smedesvend Egon Jacobsen, Sorterup, for 25000,00 kroner. Olsen blev hverken ansat som førstelærer eller lærer ved den nye centralskole, men sognerådet var dog så large at lade ham blive boende, indtil han med to måneders frist havde fundet et nyt sted at bo.

Indtil 1868 blev der holdt skole i den gamle rytterskole i Vedbysønder. Det nyvalgte sogneråd 1868 besluttede som en af de første ting i rådets arbejde at opføre en ny skole, der blev placeret mere centralt i skoledistriktet. Den nye skole blev placeret ved hovedvejen Sorø – Slagelse ikke langt fra Vedbysønder mølle. En ny nabo kom til at ligge mellem møllen og skolen, nemlig Vedbysønder Brugsforening.

Knud Bruun Rasmussen, maj 2018

Valdemar Daa Trop, Skælskør

Det Danske Spejderkorps blev på landsplan stiftet 1909 af rektor Hartvig Møller Gl. Hellerup Gymnasium.

I juni 1918 blev 1. Skælskør Trop stiftet ved et møde på Postgården. Løjtnant cand. pharm.E. Petersen fra apoteket, havde påtaget sig at lede øvelserne, og et tropsråd (forældrekreds) med læge H. O. Andersen, lærer Guldberg, bryggeriejer Fr. Harboe, hotelejer A. Larsen, redaktør V.M. Larsen og bagermester T. H. Poulsen, havde givet tilsagn om støtte. Det Danske Spejderkorps eksisterede i mange år. Flokken blev startet midt i 1920-erne.

I 1928 fik troppen bygget Kobækhytten. Grunden fik man af godsejeren på Espe. Den blev brugt til møder og lejre. Da troppen blev nedlagt, overgik hytten til divisionen. Den er flere gange blevet istandsat, og i 2007 foretog divisionen en større om – og tilbygning.
Hytten lejes ud til spejdere og små grupper. Der er sovepladser til 15-20 stk.
Tilknyttet troppen i de år var: politimester Gruner og hans kone, familien Harder Jørgensen, fru Vibeke Harboe, mejeribestyrer Hahn og mange flere.

De Gule spejdere ophørte midt i 1950’erne, For så i 1970’erne at genopstå i Skælskør ved sammenlægning af Det Danske Spejderkorps og Det Danske Pigespejderkorps (D.D.P.)


Nyt fælles navn blev Det Danske Spejderkorps (D.D.S.).

Hanne Bechmann 01-01-2014

Thomsensvej

Ved verdensudstillingen i Paris i 1900 var der som sædvanlig udstillet det ypperste, deltagerlandene kunne præstere. En af deltagerne på den danske stand var et kendt tømrerfirma fra Slagelse. De udstillede ting var modeller af landbrugsbygninger til store og meget store landbrug. Modellerne befinder sig i dag på Landbrugsmuseet Gl. Estrup. 

Firmaet var F. Thomsen & Sønner, som bestod af faderen Frederik Funch Thomsen og de to sønner Frederik Andreas og Christian. Den gamle Frederik kom oprindelig fra Langeland og slog sig i 1858 ned som tømrermester i Slagelse. Hans to sønner gik senere også ind i firmaet.

Frederik Andreas rejste til Wien og studerede arkitektonisk tegning hos Theophilius Hansen. Han var bestyrelsesmedlem i en lang række faglige foreninger, bl.a. var han medlem af hovedbestyrelsen for “Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening” fra starten i 1898, og han var formand for Østifternes afdeling. Lokalt var han involveret i Håndværker- og Industriforeningen, Teknisk Skole, Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring og Håndværkssvendenes Rejseforening. Han døde allerede i 1906, 57 år gammel.

Christian Thomsen, deltog ikke så meget i det offentlige liv, men helligede sig tilsyneladende familie og forretning. Han døde i 1924, 72 år gammel. Hans søn, Poul Christian Funch Thomsen, overtog derefter forretningen sammen med en kompagnon.

Firmaet, som i perioder beskæftigede over 100 mand, lå på hjørnet af Valbyvej og Nordre Stationsvej og dækkede et stort areal, hvor der var værksteder og tømmerplads. Man havde entreprenøropgaver over hele landet, og også mange lokale bygninger er opført af firmaet. Flere af omegnens herregårde har landbrugsbygninger fra F. Thomsens hånd, bl.a. Valbygård og Sæbygård.

Efter at byrådet havde diskuteret om den lille vej, som gik henover Thomsens grund, skulle hedde Banevej eller Remisevej, endte det på mødet den 10. September 1956 med, “at vejen benævnes Thomsensvej under henvisning til, at vejen er anlagt på de af arkitekt og tømrermester Thomsen tidligere ejede jorder”.

Gitte Strange Hansen 01-01-2014