Kategori arkiver: Personer

Polarforsker Knud Rasmussen i Slagelse

Udgivet den af

“Man kunne fristes til at tro, at Polarfareren Knud Rasmussen stod i forbindelse med de højere Magter. I alt Fald var det næsten symbolsk, at der i aftes, da Hr. Rasmussen holdt sit Foredrag om Polareskimoerne, rasede en Snestorm, saa man for den Sags Skyld godt kunne tro sig hensat til Nordpolen.” Slagelse Posten, 29-01-1919

Flere år før de drog ud på den 5. Thule Ekspedition, var Knud Rasmussen og Peter Freuchen på en noget mindre rejse. Nemlig en foredragsturné i januar 1910 rundt i de større danske provinsbyer. Formålet med turen var at tjene penge til opstarten af en handelsstation i Nordvestgrønland, noget der skulle lykkedes senere samme år, da Rasmussen og Freuchen grundlagde Thule-handelsstationen.

Knud Rasmussen var kun omkring 30 år men allerede et kendt ansigt i Danmark og Grønland med erfaring fra adskillige polarekspeditioner. Han var også et kendt ansigt i det københavnske byliv, når han var i Danmark. Peter Freuchen var først i 20’erne og var allerede som 20-årig droppet ud af medicinstudiet for at tage med på Mylius-Erichsens Danmark-ekspedition til Grønland. Det var kort sagt to unge vilde polar-stjerner, der tog på turné.

De havde fået at vide af en skuespiller, at enhver succesfuld tur rundt i Danmark starter enten i Odder eller Slagelse, så turen startede d. 9. januar i Odder. I den anledning skrev Politiken at ”Hr. Rasmussen og Hr. Freuchen klæder hinanden, den ene er lille og mørk, den anden høj og lys. De vil straks faa en Sukces paa deres Udseende – ikke mindst hos Provinsens Damer.” Og det skulle vise sig at holde stik.

Ifølge Freuchens erindringer købte de et dyrt lysbilledapparat, som han selv skulle betjene, mens Knud Rasmussen fortalte. Desværre fungerede det allerede den første aften ikke helt optimalt, billederne var mørke og slørede, og Freuchen kæmpede en hård kamp for at få det til at fungere. Heldigvis var Knud Rasmussen hurtig til at redde situationen og fortalte folk, at det var billeder taget om vinteren i mørketiden! Og da det endelig lykkedes Freuchen at få en anelse lys og skygge frem i et billede af en hundeslæde, sagde Knud Rasmussen: “Og her ser De det berømte nordlys!” De endte dog med at hyre en fotograf til at betjene lysbilledapparatet under resten af turen.

En stor del af turen gik tilsyneladende også med at feste, hvilket kunne ses på indtjeningen der ikke blev helt så høj som forventet, fordi Knud Rasmussen var vældig god til at invitere gæster til festlig sammenkomst efter foredraget, og på et tidspunkt endda betaler for hjemrejsen til Norge for en hel skuespillertrup, som de løber ind i i Silkeborg. De møder også en del af datidens berømtheder, bl.a. forfatterne Thøger Larsen og Johan Skjoldborg. I Bramminge sover de i hestestalden frem for at skulle dele værelse med en mandlig skuespiller i trikot! Og så er der også skuespillerinderne. Det er ingen hemmelighed, at både Knud Rasmussen og Freuchen var populære hos kvinderne, og i Aarhus møder Freuchen f.eks. den på det tidspunkt nygifte Magdalene Funder, som han flere år og en skilsmisse senere bliver gift med.

I Odense rendte de ind i en koppe-epidemi, der førte til aflysninger af alle kulturelle arrangementer, kan man læse i lokalaviserne, og derfor også ramte Freuchen og Rasmussen.

Casino var et et kæmpe underholdningskompleks, der lå ved Jernbanegade og Schweizerpladsen, hvor Casinotorvet ligger i dag. Det blev opført i 1892 og bestod af både hotel, butikker og en af provinsens største teatersale. Det var kort sagt Slagelse og Vestsjællands uden sammenligning største underholdningscentrum, som Knud Rasmussen og Freuchen besøgte fredag d.28. januar i 1910. Men meget passende for to polarforskere trak som sagt en snestorm ind over landet i de sidste uger af januar, hvilket først førte til aflysning i Vejle, da ”Knud Rasmussen og Peter Freuchen, der i Aften skulde have holdt Foredrag i Vejle Teatersal, er sneede inde i Kolding”, og senere også skulle skabe problemer i Slagelse.

Sorø Amts Tidende skrev dagen før foredraget i Slagelse, at man dagen efter kunne høre ”den unge men bekendte Polarforsker” fortælle ledsaget af lysbilleder i Casinos Teatersal, og vejrudsigten lød på ”Rolige Vindforhold og Frost”.

Men sneen fulgte dem som sagt hele vejen til Sjælland, og da turen kom til Slagelse, ankom de bogstaveligt talt med en snestorm, der forhindrede en stor del af publikum i at nå frem. Slagelse Posten skrev i sin anmeldelse dagen efter, at man kunne mistænke Knud Rasmussen for at stå i ledtog med de vejrguderne, da der var ”uhyggeligt store Huller i Tilskuerpladserne”. Men derudover var foredraget en succes, ikke mindst fordi hr. Rasmussen er ”gevaldig eskimobegejstret”.

Rasmussen kom også omkring det nylige kapløb til Nordpolen, og ” Naar Foredragsholderen meget stærkt fremhævede den Betydning Polareskimoerne har haft for Nordpolsfarerne og hævdede, at de havde deres Del af Æren for de opnaaede Resultater paa Polarforskningens Område, saa er dette sikkert en ubestridt Sandhed.”

Sorø Amts Tidende var lidt mere positivt stemt omkring vejret og skrev:

” Der var ret godt Besøg til Knud Rasmussens Foredrag i ”Casino” i Aftes, men der var sikkert kommen ikke saa faa flere, hvis Vejret havde været bedre. Folk fra Landet var jo helt afskaaret fra at komme.”

 Da Hr. Rasmussen sluttede, lød der et kraftigt Bifald, skrev begge aviserne. Foredraget var trods alt en succes. Polarstjernerne kunne drage videre ud i landet.

Epilog: Thule handelsstationen blev oprettet senere år, bl.a. finansieret af et større lån fra Knud Rasmussens hustru Dagmar. Handelsstationen bliver en ubetinget succes og basen for de næste års berømte Thule-ekspeditioner. Knud Rasmussen fortsatte med at charmere folk overalt, hvor han kom frem, hvilket også skulle blive en af hjørnestenene i hans fortsatte ekspeditioner i Grønland og Nordamerika, når han mødte nye mennesker. Peter Freuchen havde et liv, der var så begivenhedsrigt, at det ikke lader sig opsummere her. Casino i Slagelse brændte ned i 1976. 

Løve Margarine fik eneret på billederne fra netop 5. Thule Ekspedition og udgav dem med sine produkter efterfølgende til et samlealbum. Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn har et komplet album ‘Samlehæfte med 75 billeder fra Knud Rasmussens femte Thule Expedition 1921-24. Eneret på billeder af Thule og lokalbefolkning givet til Korsør Løve Margarine’ i arkivfonden A3029, se https://arkiv.dk/vis/42193,

Mette Rasmussen, 06-11-2023

Litteratur: 
Peter Freuchen: Knud Rasmussen som jeg husker ham
Janni Andreassen: Altid frimodig: biografi om polarforskeren, forfatteren og eventyreren Peter Freuchen
Ebbe Kløvedal Reich: Den fremmede fortryller: beretning om Knud Rasmussen og hans to folk
Niels Barfoed: Manden bag helten: Knud Rasmussen på nært hold
Kirsten Hastrup: Vinterens hjerte: Knud Rasmussen og hans tid
Kurt L. Frederiksen: Kongen af Thule: en biografi om Knud Rasmussen
Bogen om Knud: fortalt af hans venner
Knud Michelsen: Vejen til Thule: Knud Rasmussen belyst gennem breve og andre kilder 1902-1910
Slagelse Posten, januar 1910 (via Mediestream)
Sorø Amts Tidende, januar 1910 (via Mediestream)
Lokalaviser fra resten af landet, januar 1910 (via Mediestream)

Links
Artikel om Casinos historie http://slagelsearkiverne.dk/casino/
Knud: Jørgen Roos’ dokumentarfilm om Knud Rasmussen: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000000080/knud
Palos brudefærd: dansk-grønlandsk spillefilm af Knud Rasmussen fra 1934: https://fjernleje.filmstriben.dk/film/9000004759/palos-brudefaerd
Med hundeslæde gennem Alaska: Leo Hansens optagelser fra 5. Thule Ekspedition: https://www.danmarkpaafilm.dk/film/med-hundeslaede-gennem-alaska
Den store Grønlandsfilm, 1922: https://www.danmarkpaafilm.dk/film/den-store-groenlandsfilm
Det Danske Filminstituts store samling af historiske film fra Grønland: https://www.danmarkpaafilm.dk/tema/historiske-film-fra-groenland
Det Kgl. Bibliotek om 5. Thule Ekspedition og digital adgang til Knud Rasmussens dagbøger og etnografiske optegnelser: https://www.kb.dk/inspiration/knud-rasmussens-store-slaederejse
Arktisk Institut: https://arktiskinstitut.dk

Se tre billeder af Knud Rasmussen og Peter Freuchen fra deres foredragsturné i Det Kgl. Biblioteks digitale billedsamling: 
http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object82672/da/
http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object83070/da/
http://www5.kb.dk/images/billed/2010/okt/billeder/object82674/da/




Dyrehegnet, Korsør

Udgivet den af

Gadens navn
Gadens navn Dyrehegnet kommer delvis af Dyrehovedgård, det senere Tårnborg Hovedgård.

Navnet Dyrehegnet besluttes i kommunen og offentliggøres ved annoncering i den lokale avis d. 21. december 1923, sammen med de øvrige nye navne på gaderne på den tidligere Tårnborg Teglværksgrund, nuværende Stadion-kvarteret. Kvarteret opstod ved udstykning af teglværkets store grund, efter virksomheden ophørte i 1917.

Dyrehegnet har retning nord-syd. Den begynder mod syd fra Møllevangen, passerer i T-kryds
Egøgade, Magleøgade, Teglgården, Ved Lunden og slutter ud i Gunversvej. Ikke T-kryds ved
Teglgården, som går helt igennem i et almindeligt kryds.

Udstykning
Grundene udstykkes fra Tårnborg Hovedgård og Korsør Købstads Jorde = T.H.u.K.K.J i officielle
dokumenter mellem bygherre og kommune.

I Folketællingen i 1930 er der 5 adresser på Dyrehegnet. Der er flere etager på nogle af adresserne og huser således flere familier, typisk en familie pr. etage.

I Folketællingen i 1940 er der 28 adresser på Dyrehegnet. På flere af adresserne bor 2 familier, typisk én familie pr. etage. Husene ligger spredt og der er ikke kontinuitet i numrene.

I begyndelsen af husnumrene og gaden går de lige numre mod øst i et langt stykke, langs fodboldbanerne, og mod vest langs en boligblok med lejeboliger.

Efter krydset mellem Dyrehegnet og Teglgården ligger der enfamilieshuse på begge sider af vejen.

Økonomi
Ved opførsel af få huse bliver der nævnt statslån til bygherrerne. Lokomotivføreren på Dyrehegnet 2A låner i 1949. Glasværksarbejderen på Dyrehegnet 10 låner i 1952, pakmesteren på Dyrehegnet 24 låner i 1954 og tømrersvendene på Teglgården 24 og Teglgården 31 låner i 1951.

Bygherrer
De ældste boliger på Dyrehegnet er opført i 1929-31, og det yngste hus er fra 1971.

En ganske stor del af parcellerne er Korsør Stadion og Korsør Boligselskabs lejeboliger.

Dyrehegnet 1-21, kun de ulige numre, er rækkehuse, tegnet af arkitekt Aage Müller og opført i 1939. De lyder kaldenavnet “Sing Sing” efter det berømte fængsel pga. sit ensformige udseende i husrækken.

Dyrehegnets lige numre fortsætter på øs siden der, hvor Teglgården skærer ved Dyrehegnet 2A og 2B, indtil nr. 30. Så ophører parceller med lige numre. Vejens ulige numre ophører kort efter rækkehusene 1-21. De genoptages så fra nr. 27 og fortsætter på Dyrehegnets venstre side op til nr. 49. Blandt disse husnumre ligger vejens ældste huse fra slutningen af 1920’erne og starten af 1930’erne.

En del huse er opført i 2 etager og således beregnet til 2 familier. Med tiden sammenlægges disse to etager, og huset bliver enfamilieshus med 2 etager. Et enkelt hus fortryder og ønsker huset delt til to familier igen.

Korsør Stadion
Stadion er grund nr. 2 på Dyrehegnet. Den blev også påbegyndt i 1939. Mange instanser har
været inde over idrætsanlægget. Anlægget blev udbudt i licitation og Dansk Idrætsforbund blev konsulteret i forbindelse med banernes belægning, mål og tribunen. Anlægget er løbende blevet opdateret.

Vand, gas, opvarmning og kloak
Disse energikilder lægges løbende ind, når husene opføres. Badeværelser og oliefyr tilføjes med efterhånden, især i løbet af 1950’erne. Der ligger en oversigt på Korsør lokalhistoriske arkiv, der også indeholder husenes opførelsesår.

Husene i 2023
Der ligger enfamilieshuse på begge sider af Dyrehegnet, hvor Teglgården krydser vejen.

Der er etableret mulighed for fjernvarme i 2021-22.

Kilder:
BBR registeret
Rigsarkivet
weblager.dk
oa.salldata.dk
Lokale aviser via Mediestream
A9140, Korsør lokalhistoriske arkiv

V. Puggaard Petersen, 2023

Teglgården, Korsør

Udgivet den af

Gadenavnet
Teglgården bliver navnegivet ved beslutning i kommunens tekniske forvaltning, der d. 21. december 1923 annoncerer de nye navne på gaderne på den tidligere Tårnborg Teglværksgrund, nuværende Stadion-kvarteret.

De andre gadenavne blev: Stenvangen, Dyrehegnet og Ved Lunden. En tidligere gade, Lilleøgade, skifter navn til Møllevangen.

Teglgården er med i Folketællingen i 1930. Der registreredes 10 adresser, med 2 etager, dvs. flere familier i samme hus. Før da findes (villa) Teglgård, som ikke må forveksles med (vejen) Teglgården.

Udstykning og økonomi
Grundene udstykkes på jord fra Tårnborg Hovedgård under Korsør Byjord. Dette forkortes, på offentlige dokumentet med T.H.u.K.J.

Jorden er fugtig. Der konstateres klæg i jorden, som er ustabil grund. Der blev krævet en grundig planlagt pilotering før byggetilladelserne blev givet. En betingelse for at påbegynde husbyggeriet var også en materiale-bevilling på en speciel blanket, grundet 1940’ernes generelle mangel på byggemateriel.

Ved husenes opførsel blev der søgt om statslån og de detaljerede betingelser for tilbagebetaling blev sendt til lånetageren. Tilbagebetalingen blev tilført kommunens kapitalformue.
I 1946 og fremad er der en boligmangel i Korsør og landet over.

Når husejer installerede oliefyr, kunne man leje en olietank. Lejebetingelserne blev beskrevet, når tilladelse til oliefyrsopvarmning blev givet.

Omhyggelige beskrivelser og beregninger følger med ansøgningerne om tilladelse til at opføre et hus, som er at finde i kommunens tekniske forvaltnings sagsarkiv på adresserne (Weblager.dk).

Bygherrerne
I 1944 blev der dannet et byggekonsortium på 5 håndværkere, repræsenteret ved Vilhelm Thygesen. Dette konsortium køber grundene Teglgården nr. 27-33.
Maskinmester Jul. Hansen køber fire andre grunde i 1947.

I 1951 ønsker Idrætsforeningen Storebælt ønsker at opføre et klubhus på Teglgården nr. 32. Det får foreningen tilladelse til, mens der understeges gentagne gange, at der ikke må bruges til beboelse.

Byggetilladelser ledsages med omhyggelige beregninger og kontrol af grundig pilotering med stolper i jorden under fundamentet, ellers opstår der senere skader på husene.

Det sidste hus på gaden, Teglgården nr. 42, opføres i 1964 og er en værkstedsbygning for firmaet Blichfeldt og Nielsen. Dette vejstykke kaldtes også “Teglgårdens forlængelse”.

Teglgården glider således langsomt over i vejen Bag Stadion, og det industrikvarter som vokser frem dér efter 1960erne.

Gas, vand og kloak
Installationer med gas, vand og kloak var installeret i vejen med de lave husnumre, men ikke for grundene med de høje husnumre. Der blev derfor tænkt kreativt med tilslutning af vand, gas og kloak, der måttes gøres via naboens rørledninger. Jorden er klæg og nogle rør blev ikke gravet langt nok ned under jordoverfladen, hvilket skabte problemer.

I sommeren 1959 blev hovedvej 1A istandsat og den tunge trafik blev omdirigeret og sendt gennem Teglgården og Dyrehegnet. Det skabte problemer og rørskader på vand og gas. Beboerne klagede over rørskaderne, som gav anledning til lange skriverier og diskussioner med kommunen om hvorvidt husejerne kunne få dækket udgifter til reparationer. Ikke alle fik dækket skadernes omkostninger.

Husene i dag
I dag (2023) er der 31 adresser på Teglgården. Nr. 1, 2 og 3 eksisterer ikke længere, og gik formentlig til ved udvidelsen af Kongebroen fra 1954.

I 1987 skete en om-nummererede de ulige numre, nr. 17-25, hvor alle pågældende husnumres talværdig steg med 4, dvs. Teglgården nr. 17 blev til nr. 21, nr. 19 til nr. 23, nr. 21 til nr. 25. Årsagen var opførslen af det dobbelthus på hjørnet mellem Stenvangen og Teglgården, matrikelnr. 2bo.

Kilder:
Weblager
BBR
Lokale aviser via Mediestream
Rigsarkivet
A9034, Korsør lokalhistoriske arkiv

V. Puggaard Petersen 2023

Smedene i Hallelev

Udgivet den af

På et af Antvorskov rytterdistriktskortene fra 1768 er der ved landsbyen Hallelev tegnet et lille hus og et lille vandhul i landsbyens nordvestlige hjørne. Ved siden af er et jordstykke betegnet Smede Støcker.

Det er smedens hus, der var placeret, så der var mindst mulig risiko ved at have smedens åbne esse tæt på de stråtækte bygninger, der udgjorde landsbyens øvrige bebyggelse.

Smedens fornemmeste opgave var at sko de mange heste, der tilhørte de lokale gårde. Ydermere skulle han vedligeholde plove og harver, der blev voldsomt slidt ved markarbejdet.

I den første folketælling fra 1787 findes den unge smed Jens Hansen på 28 år og hans hustru Lisbeth på 23 år. Han blev noteret som smed og husmand, hvilket vil sige, at han boede i et hus i landsbyen.

Ved den følgende folketælling fra 1801 er det Niels Hansen på 61 år, der er opført som smed. Konen hed Anne Cathrine, 58 år, og datteren Maren på 17 år boede hos sine forældre i smedehuset. Niels og Anne havde også en søn Jens, der var født i 1782. Det er formentlig ham, der optræder i sogneprotokollen fra 1831 som smed i Hallelev. Den gamle smed Niels Hansen døde sidst i februar 1828 i en alder af 87 år.

Jens Nielsen har formentlig hjulpet sin far i smedjen i en del år. I hvert fald noteres i kirkebogen for Sønderup sogn den 19. marts 1823, at pigen Ane Katrine Jensdatter var datter af smed Jens Nielsen i Hallelev. Jens Nielsen døde den 27. januar 1831.

Hans Jensen blev konfirmeret i Sønderup i 1827. Han kom i lære hos sin far Jens Nielsen, smeden i Hallelev.

I folketællingen fra 1834 blev det på matriklen for smedehuset noteret, at Maren Knusdatter på 49 år boede der sammen med sønnen smedesvend Hans Jensen. Hans Jensen blev gift med Kirsten Christensdatter den 16. januar 1836. I de følgende år fik de tre døtre: Mette i 1836; Karen i 1837 og Ane Margrethe i 1839.

Smedelodden blev efter datidens måleenheder opgjort til 3 skæpper, 2 fjerdingskar og 1 3/4 album. Omregnet til dagens mål med kvadratmeter svarer smedeloddens areal til omkring 5000 kvadratmeter.

I de følgende mange år var det Hans Jensen og hans familie, der boede i smedehuset i Hallelev. Hans Jensen døde 29. januar 1883 som aftægtsmand i Hallelev. Konen Kirsten Christensdatter var død to år tidligere.

Sønnen Jens Peter Hansen var opført som smedesvend i folketællingen fra 1880, hvor han givetvis har været medhjælper hos faderen Hans Jensen.

Den næste smed i Hallelev var Martin Larsen, der sammen med sin kone Kirsten Kristensen var kommet fra Sludstrup. De havde to børn, Hans Christian og Marie. Marie blev konfirmeret i Sønderup 1890. Martin Larsen blev ikke længe i Hallelev.

Ved folketællingen 1906 var det Andreas Møller og hustruen Karoline, kaldet Line, der nu boede i smedehuset. Andreas var født 27. marts 1861 og Karoline var født 28. februar 1860. I folketællingen fra 1916 blev Andreas Møllers indtægt opgjort til 900 kroner. Formuen var på 2500 kroner. Skat til staten blev opgjort til 5,82 kroner, og skatten til kommunen blev sat til 5,22 kroner.

Foto af Andreas Møller: arkiv.dk | Smed Andreas Møller, Hallelev

Foto af Andreas og Karoline Møller: arkiv.dk | Smed Andreas Møller og Line Møller

Foto af Line Møller: arkiv.dk | Line Møller

Ved folketællingen 1940 blev det noteret, at Andreas Møller var født i Sorterup og Karoline var født i Bjernede. Karoline Møller døde 18. juli 1942 og blev begravet i Sønderup.

Det må antages, at Andreas på dette tidspunkt har standset sit arbejde som smed i Hallelev. I hvert fald flyttede han til Næsbyskov, hvor han døde 7. maj 1948. Han blev begravet ved siden af Karoline på Sønderup kirkegård.

Således sluttede en lang smedehistorie i landsbyen Hallelev.

På Hallelevbakken var der omkring 1876 blevet opført et smedehus på matrikel 22 b.

Tegning af smedehuset i Hallelev: arkiv.dk | Den gamle smedie i Hallelev

Luftfoto fra Hallelev med smedehuset til venstre: Danmark set fra Luften: Hallelev Mejeri – 1936-1938 – 35 – Det Kgl. Bibliotek (kb.dk)

Den første smed på stedet var Poul Petersen. Fra 1894 var det Hans Skaarup, der arbejdede som smed på matriklen. Det gjorde han frem til 1911, hvor han flyttede til Havrebjerg.

Foto af Hans Christian Skaarup: arkiv.dk | Hans Kristian Skaarup #4181 Sofie Caroline Marie Larsen #4174 og et af deres 8 børn

Derefter kom Jakob August Møller til smedjen. Han var ikke i familie med August Møller i landsbyen Hallelev. Jakob August Møller døde 1916.

Vilhelm Nielsen overtog derefter smedjen, men efter få år var det endegyldigt slut smedjen på Hallelevbakken. Siden har der været enkelte håndværkere og husmænd på stedet.

Først i 1924 kom der en smedje i Sønderup, så måske har bønderne i Sønderup savnet en smed tæt på den lille landsby ved sognekirken.

Knud Bruun Rasmussen, 01-06-2023

Tovesvej, Korsør

Udgivet den af

Gadens navn
Tovesvej er opkaldt efter Tove Hustinx f. Arvedlund. Hendes forældre ejede grunde ud til det, der engang var en sti, men den blev med tiden til en vej.

Tovesvej er en af de yngre veje i Stadionkvarteret. Den er anlagt i 1954.

Vejens forløb er nord-syd, parallelt med Tårnborgvej. Den begynder mod syd ved Teglgården, passerer Gunversvej i et T-kryds, og fortsætter nordpå til de grønne skovarealer op mod Korsør golfbane. Den munder ud til Tårnborgvej gennem en “lukket vej” anlæg, bestående af faste metalbomme.

Gaden har ca. 66 postadresser. Der mangler nogle husnumre, og en enkelt matrikel i vejens nordlige ende henligger fortsat som byggegrund.

Udstykning
Grundene udstykkes fra Tårnborg Hovedgård og Korsør Købstads Jorder og forkortes T.H.u.K.K.J på dokumenter mellem bygherre og kommunens forvaltning.

Parcellerne er så smalle, at alle husene, næsten uden undtagelse, ligger med gavlen ud til
Tovesvej, ikke med husfacaden langs Tovesvej men mere vinkelret på vejen.

På de noget ældre veje (Engvej, Magleøgade) håndterede vejenes byggeforeningerne dengang at håndtere de smalle udstykkede parceller, ved at bygge dobbelthuse i 1911, og dermed økonomisere med jorden. Tovesvejs fritlæggende huse er opført i 1950’erne-1960’erne, hvor husejere ønskede individuelle huse.

Der er regler for, hvor tæt på skellet huset må bygges, også på Tovesvej. Det er ikke altid nemt at holde disse regler.

Økonomi
Nogle af husene er såkaldte medbyggerhuse. Tilladelse gives på betingelse af, at ejer og medhjælpere arbejder gratis og i deres fritiden samt at der laves liste over hjælpere.

I tilfælde af statslån, hvilket også søges af flere grundejere, er der et max på beløbsgrænse for
håndværkerudgifter til husenes opførelse, der bestemt af boligministeriet.

En del tinglyste servitutter fra 1932 vedrørende afledning af spildevand og anvendelse af septiktank, før tilslutning til hoveddrænet i Tårnborg haveeng.

Bygherrer og fremhævet historier
De første husejere på Tovesvej havde erhverv som eksempelvis maskinmester, lokomotivfører, murersvend, tømrersvend, typograf, arbejdsmand, glasværksarbejder, montør og lagerekspedient

I 1955 ansøges der om tilladelse til at opføre et sommerhus på Tovesvej 9. Andre har opført træhuse, ofte uden tilladelse hertil. Dette ses mest i Tovesvejs nordlige ende. Hvor også kloakeringen imidlertid ikke tilstrækkelig. Et sted tilbyder kommunen at tømme septiktank
hvert 2. år. Renovation er etableret men enkle grundejere har ikke ville betale til ordningen i enkle perioder.

En såkaldt “ulovlig” husejer bliver opsøgt af enten politiet og sundhedsmyndigheder mht. at undgå rotter i affald og får påbud om at anskaffe sig en “skarnkasse”. Et sted andet sted på Tovesvej flytter en familie på 5 ind i et ulovligt hus uden kloak, og det graves i stedet for ned på parcellen. Disse sager trækker i langdrag og triste private situationer afdækkes i sagsforløbet.

Især i den sydligere ende af Tovesvej og langs det meste af vejen ses flere arkitekttegnede typehuse fra overvejende 1950-60-70’erne, både i teglsten og træ.

Der piloteres grundigt, og byggetilladelser gives ikke før disse jordstabiliserende foranstaltninger er dokumenteret i opførselsplanen. Området ligger på inddæmmet område fra Noret, hvilket sket i 1840’erne.

På Tovesvej 30abcdef anlægges Korsør ny hal, idrætsanlæg med klubhus for Korsør atletik og Korsør Boldklub samt Korsør vandrehjem fra 1968 og frem mod slutningen af 1980’erne.

På et tidspunkt ansøger ejere af Tovesvej 55 ansøger om tilladelse til at have en mindre taskeproduktion i forlængelse af sin virksomhed, på Tårnborgvej 10a.

Den sidste parcel på vejen, Tovesvej 66, får De Grønne Pigespejdere (1939-2020) i 1967 tilladelse til at opføre et klubhus, som fortsat eksisterer i 2023.

Vand, gas, kloak, opvarming
Tiden med gasinstallationer ophører fra midten af 1950erne, og oliefyr installeres i stedet. Vand og kloak tilsluttes ved husenes opførsel. Skorstensattester udstedes løbende. I 1980erne nedlægges oliefyrene og olietankene tømmes og forsegles eller graves op.
Der er også naturgas i enkle huse. I 2021-22 etableres fjernvarme.

Husene i dag
Ingen huse har en 1. Sal. Enkelte huse har en kælder. Det er således en forskel fra nabovejene,
hvor der ligger flere to etages huse. Det enkle 2-etagehus, som synes at ligge på Tovesvej, er
hjørnegrundene med adresse på nabovejene ved Gunversvej og Teglgården.

Kilder:
Weblager.dk
Rigsarkivet, Folketællinger
BBR
Korsør lokalhistoriske arkiv

V. Puggaard Petersen 2023

Stenvangen, Korsør

Udgivet den af

Gadens navn
Stenvangen bliver navngivet ved indstilling fra Korsør byråds tekniske udvalg d. 21. december 1923, via avisnotitser. En række nye gader på den tidligere teglværksgrund efter Tårnborg Teglværk, får sit navn ved samme lejlighed: Teglgården, Ved Lunden, Dyrehegnet og Møllevangen, der skifter fra Lilleøgade.

Første gang Stenvangen figurerer i en folketælling er i 1925, med 15 adresser.

Gadens retning er nord-syd, og den forbinder Ved Lunden, mod nord med Teglgården mod syd.

Udstykning
Stenvangen ligger delvis på Tårnborg Hovedgård (teglværksgrunden) og Korsør Byjorder.

De første huse på Stenvangen blev opført i 1911, Stenvangen 2 af overfyrbøder S. M. Jensen og Stenvangen 11, hvor matros Strøm Thomsen boede med sin familie. Det yngste hus er Stenvangen 14, som formand Christian Jørgensen opførte i 1949.

Bygherrer og fremhævet historier
Ingen byggeforeninger registerets i forbindelse med husenes opførelser.
En del af ejerne er matroser, overfyrbøder og almene fyrbøder, formænd, arbejdsmænd, depotbestyrer, baneformænd og elektriker.

Stenvangen 3 søger i 1944 om tilladelse til at holde gris samt opføre et hus her til dyrene. Dyrene tilhører bekendte, som ikke har jord hertil. Sagsbehandlingen trækker ud. Uvis om det gennemførtes.

Stenvangen 15 synes at give problemer. Et fint hus tegnes for maskinarbejder H Nielsen og foreligger i 1925. Men huset bygges ikke færdigt til tiden , trods gas, vand og kloak attester foreligger. Der idømmes mulkt (bøde) herfor.

Problemer med en plade og belastning af etageadskillelsen medfører en del beregninger i til
teknisk forvaltning i 1925.

På Stenvangen 17 etableres en købmand- og kolonialhandel og tilladelse til at udvide huset gives.

Vand, gas og kloak
Disse installationer lægges ind under opbygning af husene. Der nævnes septic- og trixtanke
senere ved etablering af wc og bad i 1950erne, som det ses flere steder i Stadionkvarteret og Korsør.

Husene i dag
Der er 17 adresser på Stenvangen i 2023.

V. Puggard Pedersen, 2023

Arbejdererindringer i Slagelse

Udgivet den af

Historieskrivning havde gennem tiden frem til 1950erne og 1960erne været domineret af den historiske disciplin ”politisk historie” – store fortællinger om politiske begivenheder som krig, politiske bevægelser, ideer, partier – med eliten og store historiske personligheder i centrum. I slutningen af 1960erne og specielt i 1970erne skete der en revolution i historiefaget, hvor man blev introduceret til disciplinen: ”social historie”, hvor man begyndte at fokusere mere på køns- og klasseaspekter og deres historie. De forskere der har arbejdet med projektet: ”Arbejdererindringer, kultur og levevilkår 1900-1950” har tydeligt gjort brug af socialhistorie/ mikrohistorie med fokus på den almindelige arbejders liv og dagligdag i 1900-1950, men også fordi man har haft fokus på et begrænset lokalområde (Slagelse).

I 1976-1977 udarbejdede Carl Erik Andersen, Jørgen Burchardt og Flemming Mikkelsen: Arbejdererindringer. Metode, kildekritik, indsamling, benyttelse som var en opfodring, og en vejledning til, hvordan man kunne lave indsamlinger af arbejdererindringer, men også hvordan man kunne benytte dem til forskellige projekter, samt hvordan man kan registrere og bevare de indsamlede kilder. Vejledningen blev udgivet i 1979.

Parallelt med ovennævnte dannede Andersen, Burchardt og Birte Broch – sidstnævnte fra januar 1978 – en projektgruppe, med henblik på at starte et fuldt finansieret projekt om en prøveindsamling af arbejdererindringer i Slagelse. Projektarbejdet og indsamlingen blev gennemført i 1978-1979. Der indkom materiale fra 107 mandlige og kvindelige arbejdere i form af 139 læg med transskriberede interviews o.a.

Projektarbejdet blev dokumenteret i både en midtvejs- og en slutrapport ved projektgruppen.

Ledelsen af projektet blev nedsat af en styringsgruppe med repræsentanter fra Fagbevægelsens Forskningsråd, Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv, Arbejderbevægelsens Oplysningsforbund, Nationalmuseet, Industri-, håndværker-og arbejdermuseet, Dansk Formidlingssamling og Københavns Universitet.

Arbejderne blev kontaktet ved hjælp af breve og telefon. Derudover fik man hjælp af Slagelses socialdemokratiske borgmester (1970-1985) Aage Nørgaard. Men det var især kontakt med Slagelses fagbevægelse der var afgørende for, at man fik fat på tidligere medlemmer og opfordrede dem til at skrive deres erindringer ned eller møde op til et interview. Nogle af de forbund, der spillede en rolle i projektet, var SID, Metal, HK, KAD, Snedkertømrerforbundet, Fællesorganisationen i Slagelse samt LO i Vestsjælland Amt. Derudover fik man også kontakt med folk gennem Slagelse kommunens hjemmehjælpere. Man fik også kontakt til folk gennem den lokale presse, som spillede en vigtig rolle for at projektet kunne blive til virkelighed. Ifølge Carl Erik Andersen og Birte Broch var presseomtalen af projektet om indsamling af arbejdererindringer vigtig for at give kendskab og lyst til at medvirke i projektet. Den første kontakt til pressen fandt sted den 7/9-1978, da man indkaldte til pressekonference i anledning af starten på Arbejdererindringsprojektet. Som et resultat fik projektet opmærksomhed i Sjællands Tidende, Slagelse Posten, LO-bladet og Uge Nyt samt via et indslag i lokalradioen 7. september 1978.  

De faglige organisationer havde dannet en initiativgruppe sammen med ledelsen af projektet, hvor de holdt møder, drøftede arbejdets/projektets gang og planlagde det videre forløb. Projektet fik bl.a. finansiel støtte af Vestsjællands amtsråds økonomiudvalg, der donerede 120.000 kroner til projektet, hvilket svarer til cirka 454.000 kroner i 2023.

Arbejdererindringerne blev bearbejdet med både kvantitativ analyse, men også ved hjælp af etnologisk forskning. Man fik lavet strukturerede interviews, der omhandler arbejderklassens opkomst, arbejdsmiljø, politiske og faglige aktiviteter, familieliv/børneopdragelse, skolegang, håndværkergrupper, kvindearbejde og fabriksarbejde.

Da man lavede interviewene, indgik man en aftale med de interviewede arbejdere om at de kunne være med til at bestemme, hvordan materialet skulle kunne anvendes.

  1. Enten skulle erindringerne først gøres tilgængelige for offentligheden 1. juli 2004. dog måtte erindringerne benyttes til videnskabelig sammenhæng efter tilladelse fra lederen af Slagelse Arkiv.
  2. Erindringerne måtte frit benyttes.
  3. Erindringerne må frit benyttes, men nogle afsnit af erindringerne må ikke være tilgængelige før efter 25 år.

Birte Broch brugte arbejdererindringerne til forskningsprojekter Arbejderkvinder i hovedstad og provins: dagligdag, fællesskab og organisation 1900-1940. Formålet med projektet var at finde ud af arbejderkvindernes husarbejde og lønforhold, men også at undersøge hvilke fællesskaber og organisationer som kvinderne deltog i. To andre interessante forskningsprojekter, hvor man brugte arbejdererindringer, var tidskriftartiklen: ”Arbejderne har også en historie” af Andresen, Broch og Buchardt og bogen Arbejdsliv og ny teknologi Vilh. Langes tobaksfabrik Slagelse 1873-1966 af Jørgen Burchardt.

Andresen, Broch og Buchardt kommer i artiklen:  ”Arbejderne har også en historie” ind på forskellige aspekter af arbejdernes vilkår, herunder børnearbejde, læretid, fabriksarbejde og kvindearbejde.

I bogen Arbejderliv og ny teknologi kommer Burchardt ind på arbejdslivet indenfor håndværk og industri, men også hvordan det har udviklet sig gennem tiden og hvorfor. Buchardt nævner at han brugte arbejderindringer til at finde ud af arbejdsforholdene og arbejdsmiljø på fabriker. Han bruger også erindringerne for at forstå en kulturel proces/udvikling. Han nævner at man nødt til at være klar over de subjektive erfaringer, som ligger bag folks handlinger for at forstå en kulturel proces.

Maskinstuen på Langes Tobasfabrik i 1944. B1167 fra Slagelse Stads- og Lokalarkiv

Erindringerne/ Interviewene blev ikke kun blive brugt til at finde ud af hvordan arbejdernes forhold var i 1900-1950, men også hvorfor de levede deres liv på en bestemt måde. Birte Broch nævner, at formålet ikke blot var at skaffe kildemateriale til forskernes projekter, men i lige så høj grad at sprede de individuelle erfaringer, gøre dem offentlige, således at arbejdernes daglige liv kom frem i lyset. Broch, Andersen og Burchardt kommer ind på at arbejderklassen altid havde stået i skyggen af andre samfundsgruppers historie. Før 1970erne havde historien mest været domineret af en konsensusforestilling om samfundets harmoniske udvikling. Desuden kommer Broch ind på, at beretningerne som man har indsamlet, ikke kun er individuelle, men også en del af det mønster, arbejderklassens liv former. Broch kommer ind på, at det er vigtigt at andre klasser og lag i samfundet, får kendskab til arbejdernes egen erfaring med livet, for at undgå diverse myter om arbejderklassen.  

Materialet der blev indsamlet til arbejdererindringer, blev indgået i en udstilling i Slagelse, som blev arrangeret i anledning af afslutningen på arbejde-erindringer projektet. I en artikel fra Sjællands Tidende 22/6-1979 blev det nævnt, at projektet vil blive afsluttet den 2. juli 1979, hvor materialet vil blive overdraget til Slagelse arkiv og at samme dag vil være muligt at se en udstilling, af en del af de indsamlede billeder på Slagelse Bibliotek.    

I forbindelse med indkomsten blev der udarbejdet metadata vedr. de enkelte interviewede arbejder. I januar-februar 2023 blev indkomsterne fra projektet retrodigitaliseret og offentliggjort via arkiv.dk se link til registerposten under Kilder).

Grunden til, at man havde valgt Slagelse, var fordi, at industrialiseringen havde spillet en vigtig rolle for byens økonomiske udvikling, og var meget central for udviklingen/industrialiseringen af Danmark. Noget der var vigtigt for, at projektet kunne blive til virkelighed, var fordi at den lokale fagbevægelse i Slagelse selv, var interesseret.

Der er ingen oplysninger i Arbejder erindringer indsamling 1900-1950, hvor lydbåndene til interviewene befinder sig. Men Birte Broch nævner i sin artikel, at de muligvis kunne bruges til både undervisningsbrug og – i bearbejdet form – til en radioudsendelse.

Kilder

Slagelse Stads- og Lokalarkiv: Emnesamlingen M1979 https://arkiv.dk/vis/120445

Litteratur

Andresen, Carl Erik, Broch, Birte og Burchardt, Jørgen: Projekt for indsamling af arbejder-erindringer Slagelse. Midtvejsrapport. Bind 1-2. Slagelse 1978

Andresen, Carl Erik, Broch, Birte og Burchardt, Jørgen: Rapport om prøveindsamling i Slagelse. Slagelse 1979

Andresen, Carl Erik, Broch, Birte og Burchardt, Jørgen: ”Arbejderne har også en historie” i: Forskning og samfund, nr. 1/1980, s. 17-20

Andresen, Carl Erik, Burchardt, Jørgen og Mikkelsen, Flemming: Arbejdererindringer. Metode, kildekritik, indsamling, benyttelse. Århus: Erhvervsarkivet & Universitetsforlaget i Århus, 1979

Broch, Birthe: “Slagelse” – som del af: “Danmark. Eksempler på lokalhistorisk forskning” i: SFAH: Årbog nr. 10 ,1980, s. 187-235
https://sfah.dk/assets/uploads/aarbog/Aarbog_1980_10.pdf

Broch, Birte: ”Metodeproblemer ved udforskningen af arbejderkvinders dagligdag” i: Mette Mønstedsted (red.): Metodeproblemer i samfundsvidenskabelig kvindeforskning. Center for Samfundsvidenskabelig Kvindeforskning. Arbejdsnotat nr. 1/1981, s. 46-51

Broch, Birte: ”Erindringer som kilde til Kvindearbejderhistorie” i: Kritiske Historikere nr. 3/1979, s. 44-54

Burchardt, Jørgen: Arbejdsliv og ny teknologi Vilh. Langes Tobaksfabrik Slagelse 1873-1966. Sorø Amts Museum, Kulturbøger, 1995

Sjællands Tidende: Projekt Arbejdererindringer afsluttes: Over 100 mennesker har bidraget til belysning af perioden 1900-1950. Sjællands Tidende 22-06-1979. side 11

Thomas Andreas Frey 17-02-2023

Kirsten Borg

Udgivet den af

Titler: Lokalhistoriker

Født: 28. december 1917, Havnepladsen
Død: 26. januar 2007
Begravet på Holmens kirkegård, København

Kirsten Birgit Borg, født Fischer.
Forældre: Harald Fischer (1885-1975) og Borghild Fischer (1893 – 1975) af Lützen familien i Thorshavn.
Ældste barn af 5 søskende; Harald, Erling, Bente (gift. Nissen) og Merete (gift Kragh)

Gift med kaptajnløjtnant Erik Borg den 25. april 1942 i Skt. Povls Kirke.

Uddannelse
Helms Skole
Korsør Mellem- og Realskole
Studentereksamen fra Slagelse Højere Almenskole, 1936
Københavns Universitet, arkælogi og jura

Kirsten Borg fik første del af den juridiske embedseksamen, men pga. Danmark Besættelse 1940-45 fik hun ikke afsluttet sit jurastudie.

Karriere og offentlige liv og virke
Kirsten Borg har lagt et meget stort arbejde i lokalhistorisk arkiv for Korsør og Omegn sammen med Poul Bertelsen. Blandt andet i biografierne om fuglekonger fra 1844 til 1930 og maskinskrevet dokumenter fra gotisk håndskrift over grundene ved Svenstrup Teglværk for daværende Korsør Kommune.

I august 1940 deltog jura-studerende Kirsten Borg i det årlige studentertræf i Gerlev, et 4-dages sommermøde. Hun mødte her Kaj Munk og kom på forsiden af Berlingske Tidende.

I begyndelsen af 1950’erne fandt Kirsten Borg oprindelsen til Korsør Sparekasse ved besøg på Landsarkiv for Sjælland og Rigsarkivet. Her begyndte hendes interesse for lokalhistorie.

Det store omfattende arbejde med jubilæumsbogen om byen og dens borgere i 1975 var omfattende og blev anvendt i Kirsten Borgs videre arbejde med lokalhistoriske emner. Det er senere afleveret til Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn, og døbt “Kirsten Borg arkivet”.

Slægtstavler for alle de slægtsforskere, som Kirsten Borg har hjulpet gennem årene, og som er indgået i Korsør lokalarkivs samlinger.

Kirsten Borg hjalp med mange forskellige oplysninger til de arkitektstuderende, der samlede materiale til Korsør Bygningsregistrant, udgivet i 1989.

Underviste unge arbejdsløse om Korsørs historie på dagshøjskole i 1986.

Modtog i 1996 årets imagepris ‘Carl Peter’ af Korsør Turistråd.

Udgivelser og artikler
“Slægtsbog for pastor N.M. Harboes og hustru Anna f. Truchs’ descendenter : slægterne Harboe fra Skælskør og Rasmusen fra Korsør”, 3. udvidede og ajourførte udgave, 1971

“Korsør Fæstning”, 1994, som Kirsten Borg selv overrakte til dronningen ved dennes officielle besøg i byen samme år.

Afsnit i “Gennem Korsør” (1975) om byens historie fra ca. 1700-1850.

Afsnittet “Den gamle postgård og Madam Bagger” i bogen “Byens historie”, udgivet i anledning af Poul Bells 70 års fødselsdag i 1990.

Privatliv
Af familien og nære venner kaldet ved sit mellemnavn, Birgit.

Ejede ikke et tv. Kirsten Borg fik sine nyheder via radio, aviser og informationer via sit eget bibliotek.

Boede på hjørnet af Snukkerupgade og Sylowsvej med udsigt til Flådestationen.

Litteratur og læs mere
A578 Kirsten Birgit Borg, “Kirsten Borg arkivet”, Korsør LHA
Julehæfte 6, Korsør Kalenderen 2013
Fugleskydningsforeningen, fuglekonge 1911

Svend Mogensen, Fortidens matadorer i Korsør, 2000

Helga Pedersen

Udgivet den af

Højesteretsdommer, minister, politiker for Venstre og dommer ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Født: 24. juni 1911, Hulby Møllegård
Død: 27. januar 1980, Korsør
Begravet på Tårnborg Kirkegård

Boede hele livet på Hulby Møllegård, Korsør. Helga Pedersen var datter af proprietær Jens Peder Pedersen (1877-1955) og Sofie Kolding Pedersen (1884-1973).
Efter sin fars død i 1955 overtog og drev Helga med hjælp af en forvalter landbruget på Hulby Møllegård.

Helga Pedersen er husket som en stærk personlighed, et begavet og et varmt menneske, et retskaffent menneske. Hun forblev ugift.

Uddannelse
Frk. Helms Skole
Realeksamen fra Slottensgade Mellem- og Realskole
Student fra Slagelse Gymnasium i 1930. Cand. jur. fra Københavns Universitet i 1936. Blandt de første beboere på kollegiet Kvinderegensen fra 1932.
Studerede på Columbia University, USA

Karriere
I 1936 blev Helga Pedersen ansat som ministersekretær i justitsministeriet og arbejdede for hele fem forskellige justitsministre, Rigsadvokaten og Statsadvokaten for Sjælland.

I den politiløse tid under Besættelsen mødte Helga Pedersen som anklager i byretten.
Konstitueret dommer i Østre Landsret 1947-48, og igen 1956-1964. Dommer i Københavns Byret 1948-56, bortset fra hendes ministerperiode 1950-53.
Den anden kvindelige højesteretsdommer i Danmark fra 1964. Bodil Dybdal var den første i 1953. De sad aldrig samtidig.

Den første kvindelige dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg i 1971 og frem til sin død i 1980.

Hun var medvirkende til afskaffelsen af henrettelser for forbrydelser under Besættelsen 1940-45, i 1949. Helga Pedersen fik ophævet reglerne om at straffede personer skulle miste sine borgerlige rettigheder, som stemmeret. Det åbnede for bedre resocialisering af dømte og krimielle.

Helga Pedersen var justitsminister 1950-1953 i VK-regeringen under statsminister Erik Eriksen. Hun blev valgt til Folketinget for Venstre i Sorø Amt i 1953, og gik af som minister ved regeringens fald kort tid herefter. Helga Pedersen forblev medlem af Folketinget til 1964, og var en kandidat til statsminister i 1963. Hun fravalgte politik og valgte i stedet embedet som højesteretsdommer i 1964. Man kan ikke begge dele.

I 1951 blev Helga Pedersen den første kvindelige kommandør af Dannebrogordenen, og i 1976 kommandør af 1. grad.

Andre engagementer
I 1949-1950 var Helga Pedersen formand for Danske Kvinders Nationalråd.
Frem til 1974 delegeret ved UNESCOs generalforsamlinger i FN.
Arbejdede for beskyttelse af forfatter- og kunstnerrettigheder i 1963-1972, som medlem af Ophavsretsrådet.
Formand for repræsentantskabet for Statens Kunstfond 1964-1973.
Nordisk Råds kommissioner, og konferencen i 1973 foregik på Hulby Møllegård og Sydvestsjælland med Helga Pedersen som vært og guide.
Formand for Dansk Pressenævn 1972-1980.
Formand for Fonden for Træer og Miljø fra 1974.
Bestyrelsesmedlem af Foreningen til Dyrenes Beskyttelse fra 1964.

Forfatter til bogen Céline og Danmark i 1975. Om den franske forfatter Louis-Ferdinad Destouches, der var i politisk eksil i Danmark 1944-51 på Klarskovgård i Fanehuset, der lå nær Helga Pedersens hjem ved Korsør Nor. Bogen imødegår den kritik for sin behandling i Danmark, som Céline efterfølgende skrev om, med saglige og objektive argumenter og underbygger med kilder og dokumenter. Bogen vakte opmærksomhed og kritik. Den var også et udtryk for Helga Pedersens sandhedskærlighed og retfærdighedssans.

Helga Pedersens Gade i Aarhus Ø er opkaldt efter hende.

I 2021 blev det offentliggjort at Helga Pedersen er blandt de 30 udvalgte kvinder, som hædres med et fælles portrætmaleri Folketinget, for deres betydning for kvinders demokratiske virke siden 1915.

Litteratur og læs mere:
Kvinfo
Korsør Hall of Fame
Céline og Danmark, af Helga Pedersen, 1975
Hele verden til spillerum – en bog om Helga Pedersen af (red.) Johanne Hansen Hertha Kirketerp-Møller & Lis Lauritsen, 1984
30 kvinder skal males, nyhed på Folketingets hjemmeside 25.12.2021

Sognefogeder i Vemmelev sogn 1771-1970

Udgivet den af

Sognefogederne var medhjælpere for politimesteren i landdistrikterne, særlig med håndhævelse af ro og orden og anholdelse af forbrydere. Sognefogeden udnævntes af amtmanden efter indstilling fra sognerådet, og hvervet var et borgerligt ombud. Der ydes et mindre årligt vederlag af amtskommunen.

Sognefogederne foretog borgerlige vielser fra 1923 og bistod under retsdommeren ved foretagelse af udlæg, udpantning og enkelte andre forretninger. De borgerlige vielser er indskrevet i borgerlige ægteskabsbøger i sognefogedarkivet.

Nedenfor ses rækken af sognefogeder i Vemmelev sogn:

Peder Rasmussen, gårdfæster, Vemmelev
Nævnes i 1771

Henrik Pedersen, gårdmand, Vemmelev
Nævnes i 1798

Søren Andreasen, gårdmand, Vemmelev
Nævnes ca. 1800

Peter Nielsen, gårdmand, Vemmelev
Nævnes ca. 1830

Peter Lund Jensen, kroforpagter, Ormeslev Kro
Nævnes ca. 1835

Jacob Rasmussen, gårdmand, Ormeslev
Nævnes 1839

Kristen Jespersen, gårdmand, Aakandegård, Forlev
Nævnes 1845

Jørgen Christensen, gårdmand, Forlev
Nævnes ca. 1850

Peder Marcussen, gårdmand, Ormeslev
1864

Hans Nielsen, gårdmand, Ormeslev
1870

Jørgen Pedersen, gårdejer, Vemmelev

Rasmus Hansen, gårdejer, Vemmelev

Hans Albrechtsen, gårdejer, Ormeslev
Sognerådsformand og amtsrådsmedlem, Ridder af Dannebrog
ca. 1905-1950

Knud Nielsen, gårdejer, Vemmelev
1950-1970

Kilde:
Vemmelev og Hemmeshøj sogne: Bidrag til en sognehistorie

Jytte Skaaning, 2016