Jernbjerg Skole blev opført i 1908 og erstattede den gamle Valbygårds Skole på den anden side af vejen mod Høng.
Jernbjerg skole sommeren 1913. På trappen lærer Magnus Fritz Rune og hustru Raks.
Magnus Fritz Rune blev ansat som den første og enelærer på skolen. Han blev den eneste lærer i skolens levetid.
Nye krav fra centralt hold tvang den lille kommune Sankt Mikkels Landsogn til at bygge en helt ny centralskole syd for Lille Valby. Da denne skole blev åbnet i 1940 havde Rune nået pensionsalderen. Jernbjerg Skole lukkede som konsekvens af den større og helt moderne centralskole.
Magnus Fritz Rune havde i øvrigt mange tillidshverv i området, blandt andet som formand for hjælpekassen, formand for værgerådet samt sekretær i sognreådet. Han blev boende i sognet efter skolens lukning.
I 1856 blev jernbanen forlænget fra Roskilde til Korsør, derfor var det nødvendigt at bygge en jernbanestation for Slagelse. Den nye station blev anlagt godt 2 kilometer nord for byen, hvilket var til stor fortrydelse for de rejsende, idet vejen derud var en mudret affære.
Først i 1892 blev der lagt en ny linje og station på dens nuværende placering i midtbyen.
Efter at jernbanen havde forladt den gamle station blev bygningerne overtaget af Den danske Margarinefabrik, grundlagt af direktør Peter Axelsen (1873-1945).
Man kan selv i dag se volden som sporene har fulgt nord for Slagelse.
Julius Valdemar Lund Jensen blev født i Horsens 18. december 1829. Han var søn af kateket og førstelærer på Borgerskolen i Horsens Christian Bakke Jensen og Ane Chatrine Hein. I familien var der syv børn.
Julius blev gift med Maren Sophie Lillelund, født i Assens.
Ægteparret fik en søn, Carl Marius Jensen, der blev født i Odense 7. august 1855. På dette tidspunkt var Julius ansat som banevogter på jernbanestationen i Odense.
Julius Valdemar Lund Jensen blev stationsforstander i Slagelse fra 1. september 1866. Den lille familie boede i en lejlighed på første sal i stationsbygningen.
Med udgangen af september 1884 gik han på pension.
Axel Peter Frederik Jensen blev cand.polyt. i 1883 og blev samme år ansat som lærer i matematik og fysik, og fra 1896-1900 bestyrer af Slagelse Realskole. Fra 1900-1922 var han overlærer, dvs. leder, ved den kommunale realskole i Slagelse. I årene 1913-1921 var han formand for Slagelse Folkebibliotek.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014.
Litteratur: A. Hannover (red.,1942): Dansk Civilingeniørstat p. 37.
Adam Frederik Jacob Jensen blev født 2. august 1856 i Korsør, søn af kancelliråd, udgiver og redaktør af Korsør Avis fra 1855, Fr. Th. Jensen og fru Antoinette.Han begyndte, som alle senere så store mænd, som avisbud og blev senere journalist i Odense og København, Ved faderens død i 1890 overtog han virksomheden i Korsør og begyndte hermed en bemærkelsesværdig 47 år lang karriere på bladet.
Avisen havde da ca. 450 abonnenter, men via en skærpelse af en journalistisk og redaktionel gennemført lokal linie steg oplaget snart til ca. 1000, og Korsør Avis blev i to til tre årtier efter århundredeskiftet uden sammenligning ”Byens Blad”. ”Adams Blad”, blev det spøgefuldt kaldt, hvilket kælenavn intet havde med et figentræ at gøre, men var fire store avissider, som i udfoldet stand målte op til 57 x 92 centimeter – med alt om Korsør og dén lokale sandhed, der var redaktørens (og hans ghost writers).
Reaktionær højremand helt ind til benet, dertil renlivet lokalpatriot med skepsis overfor alt ude fra kommende, især fra Slagelse og de to Slagelse-aviser Sjællands Tidende og Vestsjællands Socialdemokrat, med hvem han førte utallige lokalpolitiske diskussioner i skarpt formulerede artikler. Vender sig sikkert i sin grav over den store kommunesammenlægning til Slagelse kommune, som han forventelig ville have protesteret vildt imod under afsyngelse af den gamle højre-slagsang ”Plads for Korsør”.
Konservativt medlem af Korsør Byråd 24 år – 1890 til 1906 og 1909 til 1917 – med en lang række udvalgsposter, bl.a. skoleudvalget, skolekommissionen og Sorø Amts Lærerråd. Var både i sin avis og i byrådet kendt, berygtet – og frygtet – som en meget formulerende og veltalende debattør med ret så skarpe meninger og i evigt slagsmål med disse socialister, som til hans store fortrydelse allerede i 1906 opnåede flertal i byrådet og som i 1917 kunne besætte en folkevalgt borgmesterpost efter den kongeligt udnævnte C.C.F. Nanke. Var ej heller bange for at gå skarpt i rette med ”sine egne”, byens toneangivende, højkonservative forretningsfolk.
I en årrække formand for Korsør Fiskeriforening og oprettede 1918 Fiskernes Andelssalg, som han til sin død var formand og kasserer for. I 41 år i bestyrelsen for Forsvarsbrødrene i Korsør, deraf 27 år som formand. Var Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskabs ”statsminister” fra 1895 til 1916 samt fra 1928 til 1930. Fuglekonge 1912. Var i øvrigt til ”Gud, Konge, Flag og Fædreland”, til fest og farver, byrådets overdådige festarrangør og desuden ivrig jæger i det fine Korsør Jagtselskab. Alt med efterfølgende spisning. For sin indsats på en række felter kongeligt udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Adam Jensen døde 3. januar 1937, 81 år gammel.
Kilde: Biografisk artikel i Korsør Postens 50 års jubilæumsavis 1955, af Jørgen Nielsen
Tysk-dansk maler og billedhugger. Flygtede i 1934 til Danmark fra Tyskland på grund af Hitler. Flygtede senere til Sverige under besættelsen. Den store Isenstein samling er placeret i Kongegården, givet til Korsør af Harald Isensteins enke efter andet ægteskab, Olga Marie Isenstein. Samlingen kom til Korsør i 1987 og fik blivende placering i Kongegården.
Samlingen består af mere end 7000 værker, akvareller, tegninger, oliebilleder, buster, relieffer m.m. Mange steder i Korsør er udsmykket med værker af Harald Isenstein. Mest berømt er relieffet i Sct. Gertruds Hus: ”Moses og Aron i ørkenen”. Relieffet eksisterer i 3 udgaver. 1. på Harald Isensteins grav på Vestre kirkegård. 2. På pladsen ved Dragør kirke, det er fremstillet i jern. 3. på væggen i gården på Sct. Gertruds Hus, skænket 30. maj 1989 af Olga Isenstein. Den verdensberømte buste af Albert Einstein står på Yale universitetet i USA.
Indianeren fra Bildsø er en figur, der er hugget i sten. Den står på stranden tæt ved feriekolonien.
Figuren er lavet i 1945 af Oluf Nielsen, der oprindelig var snedker, men på grund af en rygskade drev en lille tobaksforretning i Løvegade. Her sad han og skar små træfigurer, når der ikke var kunder. Han huggede også flere figurer i sten, og indianeren er en af disse. Han fik inspiration til indianeren fra en lille dåse tobak, som han solgte i butikken. Stenen stod oprindelig nord for Bildsø, men blev flyttet, så den ville blive set af flere personer.
Oluf Nielsens træfigurer forestiller gymnaster. De er udstillet på Gerlev idrætshøjskole.
I Slagelses sydlige udkant ligger Idagård, som i 1800 blev udskilt fra Antvorskov og Falkensteen.
Den daværende ejer, Constantin Bruun, havde fire børn, som alle fik en gård opkaldt efter sig: Idagård, Charlottedal, Augustdal og Carlsgård.
Op igennem årene havde Idagård flere ejere som drev traditionelt landbrug. i 1917 solgte skovridder Spandets enke Idagård til frøavler Jens Hvidberg, der gerne ville have en større gård til avlsforsøg. i 1941 overdrog Jens Hvidberg Idagård til en fond, der bærer gårdens navn, og fortsat ejer gården.
Det var Jens Hvidbergs ønske, at gården skulle være et lærested og forgangslandsbrug for frøavl. Igennem årene har over 300 landvæsenselever fået en grundig oplæring på gården.
Efterhånden som den bymæssige bebyggelse bredte sig og omkransede gården blev Idagårds dyrkningsareal indskrænket betragteligt og fondens aktiviteter måtte tilpasses tilsvarende.
Jens Albert Sørensen Ibsen blev student fra Ribe Katedralskole i 1918 og cand. mag. 1925 med fagene engelsk, tysk og græsk. Lærer ved Rønde Kursus 1925, timelærer ved Horsens Statsskole 1929. Lærer i pædagogik på “Barnets Højskole” på Hindholm. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1930-1944. Han har skrevet John Lockes Lære om Almenideer (1930) og er medudgiver af et register til Søren Kierkegaards værker (1936).
Om morgenen den 9. april 1944 fandt forbipasserende liget af Albert Ibsen i vejkanten på hovedlandevejen ved Kindertofte. Natten før var han blevet afhentet af fire personer, som udgav sig for at være tysk sikkerhedspoliti. Under foregivende af, at han skulle til København til afhøring, kørte de ham uden for byen og skød ham.
Det var ikke fordi lektor Ibsen havde gjort noget særligt for at genere tyskerne. Formodentlig var det oprindelig slet ikke planen, at det skulle gå ud over ham. Den store torn i øjet på tyskerne var i virkeligheden borgmester Melgård, som imidlertid var blevet advaret mod at opholde sig hjemme, da der var noget i gære. En anden populær skikkelse, politiassistent Thygesen, havde også været udsat for forfølgelse af nogle personer i en benzindreven bil, altså tyskere. Tyskernes formål var simpelthen at likvidere en kendt og afholdt personlighed.
Mordet var en gengældelse for modstandsbevægelsens likvidering af et ægtepar i Forlev, ægteparret Fischer, som havde udfærdiget angiverrapporter og en liste over 14 mulige mordofre i Slagelse. De blev dræbt den 27. marts. Ved en tidligere lejlighed havde man i Slagelse oplevet en lignende gengældelse, nemlig da læge Willy Vigholt blev skudt som hævn for mordet på “Silde-Jens” 6. januar 1944.
BØRGE RIIS LARSEN/GITTE STRANGE 2014
Litteratur: Nekrologer – i: Puteus. Aarsskrift for Slagelse Elevsamfund. 1946. Børge Riis Larsen (1995): Slagelse Gymnasium under besættelsen – i: Nyt fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus. Særnummer.
Albert Ibsen fotograferet i 1937. Udsnit af klassebillede11. oktober 1947 afsløredes en mindesten på stedet, hvor Albert Ibsen blev fundet. Stenen står på landevejen mellem Sorø og Slagelse, ved Vedbysønder
Bestod oprindelig kun af den nordlige del af den nuværende vej. Den sydlige del hed indtil 1973 Idagårdsvej. Vejen ligger på Idagårds Vestermark, som blev købt af bygmester H.P.P. Hansen og senere udstykket. Landsbyen Gækkelund, som vejen er opkaldt efter, hørte under Antvorskov Slot og blev nedlagt i 1585 efter ordre fra Frederik den Anden. De 7-9 gårde i landsbyen blev genopført andetsteds på kronens gods. Navnet overlevede i en del år i “Geckelunds Mark”.
