Lørdag den 8. september 1956 kom forpagter Marius Christensen kørende ud ad Korsørvej for at tilse sine marker. Ud for Brydes Alle slog han afviservingen ud og svingede til venstre uden at bemærke en modkørende amerikansk vogn, som blandt andre havde Cary Grant som passager. Skuespilleren var på gennemrejse og hans ophold skulle være hemmeligt. I stedet måtte han en tur på politistationen sammen med de øvrige implicerede. Marius Christensen påtog sig hele skylden for uheldet, og derefter blev Cary Grant transporteret til København i en taxa, så han kunne fortsætte rejsen til Californien.
Uddrag af første referat i Andelsmejeriet “Godthaab”s forhandlingsprotokol fra 1886: Lørdag den 3. april 1886 afholdtes generalforsamling på Hotel Skandinavien i Skælskør. Der var mødt ca. 40 andelshavere. Følgende sager forhandledes: 1) Udvalget (der arbejdede med oprettelse af et andelsmejeri ved Skælskør) redegjorde for dets virksomhed. Det fremgik af tegningslisten, at der til dato var tegnet 435 køer af 57 andelshavere, og foretagendet skulle således efter vedtægterne sættes i gang. 2) Vedtægterne blev oplæst. Det blev vedtaget, at de andelshavere, der havde solgt deres mejeriprodukter til en bestemt tid, blev fritaget for at levere deres mælk, indtil de var løst fra deres forpligtigelser. Ligeledes blev det vedtaget at kalde andelsmejeriet for “Godthaab”. Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til på bedste måde at ordne byggeforetagendet og anlægget. Det vedtoges, at kassereren kautionerede med alle sine ejendele og derefter bestyrelsen efter princippet – En for alle og alle for en. 3)Valgt til bestyrelsen blev: Gårdmændene Christian Hansen, Magleby, A. Frederik Nielsen, Østerhoved, Hans Hansen, Fårentofte, Christen Jensen, Smidstrup, Hans Madsen, Eggeslevmagle, Carl Verdich, Tystofte og lærer Harald Plesner, Smidstrup. Lærer Plesner valgtes også til regnskabsfører. Til revisorer blev valgt sognefoged Peder Holgersen, Ravnemark og lærer Chr. Knudsen, Stigsnæs. 4)En køreplan for mælkevognene blev fremlagt og vedtaget. 5)Til formand og kasserer valgte bestyrelsen gårdmand Carl Verdich, Tystofte.
På et bestyrelsesmøde den 14.april 1886 blev det besluttet at opslå pladsen som mejeribestyrer, eventuelt til besættelse den 1. juli dette år. Det blev også besluttet at indkøbe 4 mælketransportvogne, 120 mælkejunger samt at udbyde mælkekørslen. Ligeledes vedtog man at købe 2 byggepladser ved vejen fra Skælskør til Tjæreby. Den 8. maj 1886 blev det vedtaget at ansætte mejerist C. Drost, Herning som mejeribestyrer fra 1. august 1886, og at ansætte mejerske Marie Jensen, Hofmansgave Fyn fra samme dato.
Andelsmejeriet “Godthaab”s 103 leverandører på Stigsnæs udmeldte sig samlet af mejeriet i oktober 1910. De havde allerede den 17. september afholdt generalforsamling med det formål at få opført et andelsmejeri på Stigsnæs. Disse 103 leverandører med godt 600 køer startede således Stigsnæs Andelsmejeri.
I 1928-29 blev der indvejet 2.1 mill. kg. sød mælk, 149.507 kg. mælk og fløde blev solgt i Skælskør by. Der blev produceret 79.480 kg. smør, de 1411 kg. blev solgt på mejeriet, 9487 kg. i byen og resten til grossist. Mejeriet producerede ikke ost. “Godthaab” havde i 1931 100 leverandører med i alt 690 køer, heraf 2 med over 20 køer og 50 med 4 køer eller derunder. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Laurits Knudsen, 2 mejerister, 1 elev, 1 vejer og kontrollør samt 9 kuske.
Andelsmejeriet “Godthaab” gennemgik i 1937-38 en omfattende ombygning og udvidelse, hvorefter mejeriet fremstod som en stor smuk funkisbygning. Ombygningen blev indviet den 10. juni 1938 og mejeriet blev fremvist af ingeniør Hyttel fra De danske Mejeriers Maskinfabrik. I forevisningen deltog Skælskør byråd, sundhedskommissionen, politimesteren, dyrlæge, presse, håndværkere og mejeriets bestyrelse. Det nye “Godthaab” var et af Danmarks mest moderne mejerier. Mælk til smør og konsummælk blev behandlet adskilt, så man kunne opnå det bedste resultat for begge dele. Ombygningen var budgetteret til 128.000 kr., og der var kun meget små overskridelser.
Om aftenen fejrede man indvielsen med en vellykket festmiddag i Skælskør Lystskov, cirka 150 andelshavere og gæster deltog. Efter middagen talte formanden gårdejer Hans Christian Nielsen, mejeribestyrer Knudsen, borgmester Langkjær og flere andre. Efter kaffen sluttede dagen med dans til tonerne af Kay Jacobsens Orkester.
Da Espe Gods i 1952 lukkede deres privatmejeri “Skælskør Mælkeforsyning”, købte “Godthaab” detailsalget. “Godthaab” fortsatte med detailsalgsvogne kørende i byen og mejeriudsalg på Svanetorvet 2 i Skælskør. Espe Gods leverede så deres mælk til “Godthaab”, indtil godset solgte køerne i begyndelsen af 1960-erne.
I 1960 havde “Godthaab” 38 leverandører med 1.159.000 kg. mælk. Foruden mejeribestyrer Knud E. Jensen beskæftigede mejeriet 2 mejerister.
Udviklingen i landbruget med flere kvægløse bedrifter førte i 1960-erne til lukning af flere andelsmejerier. På Skælskøregnen blev det i flere tilfælde “Godthaab”, der overtog mælken. Stigsnæs Andelsmejeri blev nedlagt i 1964, og mælken blev herefter leveret til “Godthaab”. Samme år lukkede Boeslunde Andelsmejeri her delte leverandørene sig geografisk mellem Vemmelev Andelsmejeri og “Godthaab”. På Omø lukkede andelsmejeriet i 1966, og mælken blev fremover leveret til “Godthaab”. Da “Godthaab” blev en del af Øernes Konsummælk-Selskab (ØKS), blev der fordelingscentral i mejeribygningerne på Næstvedvej. I 1977 blev fordelingscentralen nedlagt og virksomhedens aktiviteter overflyttet til Slagelse. Der var 10 ansatte på fordelingscentralen, bestyrer Knud E. Jensen, 7 chauffører og 2 mand på lageret. De fik alle arbejde på ØKS i Slagelse.
Mejeribygningerne blev solgt, og der blev indrettet møbelforretning i dem. Senere var der en ejendomsmægler på adressen Næstvedvej 7, 4230 Skælskør.
Formænd: Gårdmand Carl Verdich Tystofte 1886 – 1888 Gårdejer Christian Hansen Magleby 1888 – 1893 Gårdejer Mads Nielsen Østerhoved 1893 – 1902 Formand 1902-1096 vides ikke på grund af manglende forhandlingsprotokol Gårdejer Morten Peter Hansen Mindeshoved 1906 – 1910 Møller Lars Peder Christiansen Magleby 1910 – 1919 Gårdejer Hans Christian Nielsen Smidstrup 1919 – 1946 Gårdejer Ejner Jensen Hesselby fra 1957 –
Mejeribestyrere: C. Drost 1886-1888 Christian Vestergaard 1888-1903 Gregers Berndorff Jørgensen 1903-1914 Laurits Nielsen Knudsen 1914 – 1946 Knud E. Jensen fra 1958
JENS NYVANG ANDERSEN. 1.1. 2014
Mejeriets personale, en byvogn og en landvogn fotograferet foran mejeriet ved 60 års jubilæet i 1946. Mejeriet blev i 1937-38 ombygget i funkisstil
Fra høst til jul skulle der brygges og bages, slagtes får, gæs og svin. Og med svineslagtningen fulgte der mangt et godt pølsegilde, hvor der rigtig blev taget for sig af den gode slagtemad.
Når de indbudte kom, fik de blodpølse, og den skulle være god, for som de gamle sagde: ”Rosiner og fedt for hvert et snit, ellers er pølsen skidt.” Derefter kom der hvidpølse ind, den var lavet af risengrød, hvori der var kommet fedt, rosiner, sukker og krydderier. Den blev altid stoppet i grisens endetarm og kogt sammen med sortepølsen.
Siden vankede der thevandsknægte til madfolkene, og fruentimmerne fik sød snaps. Og førend de fremmede gik, fik de kvældsnadver, det var ribbenssteg og medister med sovs og kartofler. SÅ kunne de gå mætte hjem, mens husmoderen segnefærdig af træthed gik endnu en runde gennem køkken, bryggers og kælder for at se efter, at ingenting var blevet glemt, og for at se, om fedtet var blevet ordentlig hvidt og fast, så hendes husmoderære ikke blev gået for nær.
Skættegilde var ligesom klinegilde noget, som varede hele dagen, og hvor mange gik sammen om arbejdet. På Sallestubbegård på Glænø hos Erik Kristensen holdt man helt op i 1870’erne skættegilde. Forud var der gravet en brydegrav, det var et dybt avelangt hul i jorden, hvor det var lavet, så man kunne gå ned i den ene ende. Så blev der fyret op i den med store brændestykker, så der kunne blive en rolig ild. Ind over graven blev der så lagt stænger, og på dem blev hørren så bredt ud til tørring. Brydegraven blev altid passet af en kone, som havde mange års erfaring i det stykke arbejde. Efterhånden som hørren var tilpas tør, blev den brudt på en bryder, så blev den skættet, så skæverne kunne falde fra, og til sidst blev den så heglet, hvorved det fine hørgarn blev skilt fra blårgarnet. Nu kunne kvindfolkene begynde at spinde i ledige stunder, så der kunne blive garn til væven.
Margrethe hed en pige, hvis far sidst i det 18. århundrede havde måttet opgive forpagtningen af Brydegården på Glænø og var flyttet med familien ud ved havet. Men da pigen gerne ville giftes med en lige så ubemidlet karl, gik de til greven på Holsteinborg og bad om lov til at fæste Brydegården, der havde været forpagtningsledig længe. Det fik de lov til, på betingelse af, at de selv satte gården i stand. Desværre viste det sig, at de lerklinede vægge stort set var regnet væk, så kun stolpeværket stod tilbage. Nu var gode råd dyre, men Margrethes far mente, at der var ikke andet at gøre end at byde hele øen til klinegilde.
Det gjorde de så, og tidligt om morgenen på den fastsatte dag strømmede alle, der kunne gøre et ærligt stykke arbejde, ud til Brydegården for at være med til at kline den op.
Først var dog den risfletning, som sad mellem bindingsværket, fornyet eller repareret.
Nu tog alle fat, de stærkeste karle gravede ler op, andre æltede det, så det kunne bruges til at kline med; så blev det båret hen til kvindfolkene, som klinede det på muren, de stod to og to og klaskede leret på begge sider på en gang. Det gik med liv og lyst, og da aftenen kom, var gården atter oppe, og så godt var det lavet, at nogle af murene stod med lerkliningen, til gården brændte halvandet hundrede år efter. Fællesskabet havde stået sin prøve som så mange gange før.
Navnet betyder den glitrende eller lysende ø. Øen har været beboet siden oldtiden, hvilket kan ses af enkelte gravhøje og flintværksteder/køkkenmøddinger som er fundet ved gravning af drængrøfter og lignende.
Øen nævnes første gang i Valdemar Sejrs Jordebog, hvor det står nævnt, at han ejer et stenhus på Glænø, og formodentlig også ejer øen. Stenhuset har ligget sammen med den daværende landsby på Gadebanken. Fra det sted er der fri udsigt over Smålandshavet, som på den tid blev besejlet af Venderne. Området var en vigtig strategisk brik i i kampen mod de Vendiske horder, som hærgede ret voldsomt i kystegnene.
I fjorden bag Østerfed ved Hvirvilshavn (Bisserup) samledes ledingsflåden, så den var klar, når angrebene kom. Lidt nord for Bisserup ved Pølsekrogen lå forgængeren til det nuværende Holsteinborg, Bråde, hvor kongens høvedsmand boede.
Der kunne også hurtigt ”telegraferes” fra Glænø, idet der på den nærliggende Bavnebanke ved kongens stenhus kunne tændes bål, som kunne ses på Slotsbjergby Banke, og derfra kunne Bavnen sendes videre, så der på få timer kunne gå besked over det meste af Sjælland.
Øen vedblev at være Krongods i nogle hundrede år. Da Københavns Universitet blev oprettet i 1479, blev en del af øen udlagt til en gård, som skulle tilhøre universitetet og betale afgift dertil, som skulle være med til at dække driftsomkostningerne. Der lå en masse gårde rundt omkring på Sjælland af den slags. Universitetsgården er Toftegården, som i sin nuværende skikkelse ligger lidt syd for den oprindelige.
På det tidspunkt (1479) lå landsbyen i den vestlige ende af øen i området ved Fedvej. Huset, som ligger hvor Fedvej starter, har bygningsdele, der hidrører fra et stuehus, der blev tilbage ved udskiftningen. Man kan forestille sig at det har været lidt mærkeligt at være den eneste beboelse på den østligste ende af øen. Men det var en stor gård, så der har jo været mange folk. Resten af øen ejedes på det tidspunkt af Basnæs. Senere overgik ejerskabet til Holsteinborg. I løbet af det 20. århundrede blev folk selvejere.
Øen ligger så smukt mellem fjord og hav med skov og levende hegn. Indtil 1881 var fjorden også en væsentlig del af ølivet, da man skulle køre, ride eller sejle for at komme til fastlandet. Det kan jo se meget romantisk ud på en sommerdag, men det var ikke lige så sjovt i efterår og vinter i al slags vejr at skulle over vandet, ofte kunne det slet ikke lade sig gøre. Det blev noget lettere at være øbo, efter at dæmningen blev bygget.
I 2008 er øen beboet af ca. 60 fastboende, hvoraf kun enkelte lever af landbrug, de fleste arbejder uden for øen. Knap halvdelen af de oprindelige beboelser er blevet til sommerhuse. Der er kun bygget 1 sommerhus på hele øen.
Den 18. oktober 1852 fik Skælskør sin første boglade. Det var Rejer Gjellebøl, der startede forretningen.
Gjellebøls slægt stammede fra Norge. Rejer Gjellebøls oldefar hed Birger Reyersen og var odelsbonde. Han ejede gården ”Gjellebøl” i Holand Præstegæld, Akershus Stift, 6 mil fra Kristiania. Han var som odelsbonde noget, vi vil kalde adelig. Et signet med slægtens våben opbevares endnu i slægten. Det skønnes, at slægten har taget navn efter gården, som stadig bærer navnet: ”Gjellebøl”.
Birger Reyersens søn, Reyer, som blev præst i Stavanger og senere domprovst samme sted, er den første i slægten, der har taget navnet Gjellebøl. Han døde i begyndelsen af det 19. århundrede. Han efterlod sig en søn, der hed David Gjellebøl. Han blev født i Stavanger 1786 og blev teologisk kandidat 1809. 1835 blev han præst i Stenløse og døde den 4. september 1870. David Gjellebøl havde 4 sønner og en datter.
Den ældste af sønnerne hed Jacobus Elisius Gjellebøl og var præst i Præstø, hvor han var meget afholdt af sin menighed og bl.a. kendt for sin bog: ” Spildte Guds ord på Balle-Lars.”
Den anden af brødrene var Rejer Gjellebøl, som blev født den 19. august 1821 og døde den 28. januar 1885. Han var gift med Julie Nyboe.Han blev student 1840, tog året efter Filosofikum, og begyndte derpå at læse teologi, for som præst at fortsætte slægtens traditioner. Dette måtte han opgive på grund af en øjensvaghed. Han levede en del år som huslærer, indtil han 1852 nedsatte sig i Skælskør Her oprettede han en privat skole, hvor bl.a. tidligere indenrigsminister Enevold Sørensen en tid gik i skole. Den havde til huse Algade 47 Dette var imidlertid ikke nok for den energiske unge mand, og da Skælskør ingen boglade havde, ansøgte han om og fik bevilling til at drive boghandel. Den åbnede den 18.oktober 1852 i T.A. Medings ejendom, Algade 47. I 1860erne flyttede den til Conrad Frandsens ejendom.Det var i forretningen til højre i Hotel Skælskør.Senere blev der uldhandlerforretning. I 1870erne flyttede den til vognmand Mads Hansens ejendom.En tid var der boghandel i Algade 35 (Carlsens gård) og Algade 19.I 1882 opslog den sin bolig, hvor købmand Svendsen senere holdt til, for endelig i 1890 at flytte til ejendommen Algade 27, der blev bygget af købmand Elgstrøm og derefter ejes af bogladens indehaver, Rejer Gjellebøls eneste søn, boghandler Jacob Vilhelm Gjellebøl. Jacob Vilhelm Gjellebøl overtog forretningen den 15.april 1886, og forretningens navn blev ændret til J. Gjellebøl.Han var gift med købmand Elgstrøms datter, Andrea (9.8.1864-6.12.1944), og der er en mindeplade for ægteparret i kirkemuren. Han udvidede forretningen, så den foruden boghandel omfattede musik- kunst- og galanterihandel samt en stor èngros papirhandel. Endvidere var der til forretningen knyttet et meget omfangsrigt og godt lejebibliotek.
Den 1.januar 1908 solgte Jacob Gjellebøl forretningen til boghandler Hemming Ibsen.Jacob Gjellebøl fortsatte som medindehaver af konvolutfabrikken ”Danmark” i København.
I 1926 oprettede J. Gjellebøl og hans hustru, Andrea et legat. Legatet kan søges af unge mænd indenfor håndværk og handel til videreuddannelse, men kun såfremt deres far er eller ved deres død var borger i Skælskør.
Boghandler Hemming Ibsen drev forretningen i 26 år, for derefter at afhænde den i 1934 til boghandler Marius Corfitzen, som havde den til 1. september 1947, hvor boghandler Henning Gudme-Knudsen overtog forretningen.
Henning Gudme-Knudsen var boghandlersøn fra Marstal, med læretid i Fåborg. Derefter Odense, Kalundborg og Maribo. Han drev forretningen sammen med sin kone, Grete, og mange elever kan se tilbage på en god læretid i forretningen. Omsætningen den første dag i september 1947 var kr. 143,00. Ikke så dårligt dengang!
Henning Gudme-Knudsen var i mange år også byens turistchef med turistbureau i forretningen. Utallige er de tillidshverv, den velanskrevne boghandler gennem årene har påtaget sig. Bl. a. har han i flere perioder været medlem af Skælskør Byråd, ligesom Hjemmeværnet, Handelsstandsforeningen, Børnefugleskydningen, Konservativ Vælgerforening og Sct. Georgs Gildet (hvis første mester han var). Alle har nydt godt af boghandlerens indsats.
Midt i 1970erne, kort før forretningens 125-års jubilæum, blev forretningen moderniseret og fik den grønne flisefacade, som den har i dag. (se foto til højre) Man har fulgt med tiden! – men allerkønnest var forretningen omkring år 1900, da man endnu kunne se de flotte fire buer omkring vinduer, port og dør (se foto øverst på siden).
Henning Gudme-Knudsen drev boghandel i Algade nr. 27 i 48 år, og han ville gerne have holdt 50 års jubilæum, men helbredet var ikke helt, hvad det havde været.
Derfor blev det til 143 år med Gjellebøls Boghandel i Skælskør.
Forretningen blev solgt til boghandler Th. Helweg, som fortsatte i større lokaler på den anden side af vejen i nr. 20, under navner Helweg Boghandel . Denne forretning er blevet handlet et par gange, men der handles stadig med bøger, papir, gaver og legetøj. Det gamle hus, Algade nr. 27 er med rammefabrik i baghuset, galleri og smykker m.m. i butikken og ejes af Kim Nielsen. Kim er søn af byens ortopædiske skomager Jens Nielsen. Henning og Grete Gudme-Knudsen flyttede til en andelsbolig i Skytteengen, hvor de nød deres otium. Grete var ikke helt rask, men de fik da lov at holde guldbryllup og boghandlerens 90 års fødselsdag. Grete Gudme-Knudsen døde i efteråret 2002. medens Henning Gudme-Knudsen døde mæt af dage den 16.december 2002. Begge ligger på de ukendtes gravplads på Skælskør kirkegård!
Ejere: 18.oktober 1852 Rejer Gjellebøl 15. april 1886 Jacob Vilhelm Gjellebøl 1. januar 1908 Hemming Ibsen 1934 Marius Corfitzen 1.september 1947 Henning Gudme-Knudsen 19.august 1995 (sælger til Th. Helweg, som flytter boghandlen til nr. 20)
1852-1995 hed forretningen: Gjellebøls Boghandel
HANNE BECHMANN PETERSEN. 1.1. 2014
Algade. Til højre ses Gjellebøls Boghandel (med de fire buer omkring vinduer og port), Algade 27. Forretningen var her i perioden 1890-1995. Foto: Skælskør Egnshistoriske Arkiv
Gardehusarregimentet blev oprettet 1. januar 2001 med garnison på Antvorskov Kaserne.
Regimentet er blevet til gennem en sammenlægning af Sjællandske Livregiment, Danske Livregiment og Gardehusarregimentet. Sjællandske Livregiment var stationeret i Slagelse, Danske Livregiment kom fra Vordingborg og Gardehusarregimentet hørte til i Næstved. Sjællandske Livregiment kunne føre sin historie tilbage til oprettelsen 17. november 1614. Der var tale om et af Danmarks ældste regimenter. Danske Livregiments historie gik tilbage til 7. december 1763, hvor det blev oprettet som hærens fløjregiment. Falsterske Fodregiment, oprettet 8. marts 1747, var lagt sammen med Danske Livregiment i 1976. Gardehusarregimentet kan føre sin historie tilbage til 8. juni 1774, hvor det blev oprettet som Husarregimentet. Det er således det yngste regiment, der har fået tilladelse til at føre sit navn videre.
Regimentsmærket viser centralt en hestemaske, som blev brugt på Christian den Fjerdes tid til pansring af hestenes hoveder. Kongens monogram med kongekrone er anbragt i hestemaskens pandestykke. Kongekronen refererer til den tid, hvor Sjællandske Livregiment blev oprettet (1614) under Christian den Fjerde. På et bånd rundt om hestemasken er skrevet ”In actis esto volucris”, hvilket på dansk betyder ”Lynsnar i handling”. Regimentsmærket blev officielt taget i brug 22. juni 2001.
Regimentet består i dag af enheder under 1. og 2. brigade, en uddannelsesbataljon, køreskole og hesteskadronen. Dertil kommer en del værksteder, depoter og andre støttefunktioner. På Almegårds Kaserne på Bornholm findes en opklaringsbataljon. Bedst kendte enhed fra Gardehusarregimentet er Hesteskadronen, der hver onsdag tidligt på eftermiddagen rider gennem Slagelses gader for at træne heste og ryttere i ridt gennem trafikeret byrum. Hesteskadronen deltager ofte i officielle ceremonier med kongehuset.
På Antvorskov Kaserne er der indrettet en historisk samling, der beretter om Gardehusarregimentets historie.
Fællesskolen i Hallelev blev indviet 4. november 1955. Der var tale om et samarbejde mellem Gudum sogn og Sønderup-Nordrup Sogne, og skolebygningen blev placeret geografisk midt i området, så afstanden blev så ”retfærdig” som mulig.
Skolen blev ligesom alle andre centralskoler fra disse år (50-erne) opført efter skoleloven af 1937. Der blev indrettet skolekøkken, spisesal, sløjdsal og gymnastiksal, men kun fire klasselokaler. Med skoleloven af 1958 måtte der indrettes flere klasselokaler. Skolen skiftede navn i 1970 til det mere mundrette Hallelevskolen. I 1991 i forbindelse med strukturomlægninger i Slagelse Kommune ændredes navnet til Vestermose Skole. Skolen blev nedlagt 2011, da børnetallet var faldet. Lokale beboere kæmpede for at beholde en skole på stedet. Det lykkedes dem i 2012 at få startet en friskole i de gamle bygninger fra 1955.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Hallelevskolens lærerpersonale 1958
F.v.: Bodil Sørensen, Harald Larsen, Curt Jensen, Ellen Bang Nielsen, Laur. Jessen og Chr.Riishøj
Fruegade er opkaldt efter den Frue kirke, som indtil 1550’erne lå i gaden. Frue kirkes kirkegård var i brug som fattigkirkegård indtil 1830’erne. I 1856 blev Østre skole opført på kirkegården.
