Slagelses første Thing- og Arresthus blev opført i 1843 i Løvegade. Det blev nedrevet til fordel for opførelsen af H. P. Hansens Plads.
Den nye bygning blev opført i Rytterstaldstræde og indviet i juli 1917. Hovedbygningen ligger mod vejen og selve arresten ligger bagved mod syd.
Arresten har plads til 47 indsatte og er bemandet med 20 fængselsbetjente i døgndrift.
Litteratur:
Ole G. Nielsen: “Thing og Arresthuset 100 år” i: Jul i Slagelse, 2016, s. 47-49
Poul Hansen, juli 2017.
Norgesvej 14
Slagelse Privatskole blev oprettet i 2014 af en gruppe forældre, der ønskede at skabe et mere bogligt alternativ til folkeskolen.
Skolens undervisning skal sigte på et solidt fagligt grundlag. Denne undervisning har til formål at give den enkelte elev indsigt i faglige, personlige og sociale sammenhænge.
Skolen sigter på at give trygge rammer om indlæringen for at sikre god indlæring. Skolen er ikke politisk eller religiøst orienteret.
Knud B. Rasmussen, 2014.
Ud over latinskolerektorer bestod de lærde skolers lærerstab også af konrektorer (vicerektorer), overlærere (som senere fik titel af lektorer), hørere (menige lærere), adjunkter og konstituerede lærere.
Latinskoleunderviserne var klasselærere, dvs. de underviste i alle fag på et enkelt klassetrin og ikke faglærere, som underviste i et eller få fag på samtlige klassetrin.
Konrektoraterne blev indført i 1616 for at rektorerne skulle aflastes. Latinskoleundervisningen var i starten tilrettelagt, så eleverne lærte nyt stof mandag og tirsdag. Dernæst repeterede man om onsdagen og lærte igen nyt stof torsdag og fredag og repeterede lørdag. I øverste klasse tog rektor sig af eleverne i ugens første halvdel, konrektor i den sidste.
Sædvanligvis begyndte en hører at undervise i skolens laveste klasse – kaldet 1. lektie eller sinkelektien. Når embedet i 2. lektie så blev ledigt kunne han avancere for til sidste at ende som øverste hører. Med så var avancementmulighederne også udtømte. Det hørte til undtagelsen, at en hører blev rektor, men vi har dog eksempler på at han kunne avancere til konrektor.
1669-1674 Christian Andersen Høisgaard (1638-1686). 1674-86 rektor i Fredericia.
1740-1749 Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39 og i Slagelse 1749-77.
1749-1793 Niels Borch (ca. 1720-1807). 1747 hører i 4. lektie i Slagelse.
1793-1802 Johan Gottschalk (ca. 1742-1802). 1766 hører i nederste (3.) lektie i Slagelse.
1813-1815 Poul Arnesen (1776-1851). 1803 adjunkt og 1806 overlærer i latin i Christiania. 1815-18 rektor i Fredericia. ”Senere privatiserede han i Kbhvn, hvor han var Lærer ved Borgerdydskolen og i øvrigt fornemmelig beskjæftiget med Udgivelsen af sit græske og latinske Lexikon”.
1819-1826 Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). 1826 rektor i Slagelse. Sognepræst fra 1838.
1826-1830 Hans Morten Flemmer (1797-1864). 1830 rektor i Randers. 1836 dr.phil. 1838 rektor i Frederiksborg.
1830-1838 Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1838-51 rektor i Slagelse. 1851-63 rektor i Roskilde.
1838-1844 Hans Kofod Whitte (1810-94). 1844 rektor i Rønne. 1854 dr.phil. 1857 rektor i Randers.
1844 Janus Bagge Friis Bjerregaard (1807-70). Udnævnt til overlærer i Slagelse i 1844, men kom aldrig til at fungere i embedet, da han 1845 blev rektor i Fredericia.
1845-1846 Søren Bloch Thrige (1820-1901). 1846 overlærer i Roskilde. 1864-89 rektor ved Haderslev Lærernes Skole i København.
1846-1851 Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). Rektor 1851-52. 1852-53 overlærer i Aarhus. 1856 dr.phil.
BØRGE RIIS LARSEN, 2016
Litteratur:
Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 26-37.
Jørgensen, C.E.: Skolemester og hører. Latinskoleliv før 1800 (1965).
Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24ff.
Der er en del uklarheder forbundet med oprindelsen af latinskolen i Skælskør. Den er formentlig bygget i begyndelsen af 1500-tallet, men nogle peger på en så tidlig periode som midten af 1400-tallet.
Bygningen blev oprindelig brugt som tiendelade, dvs. som opbevaringssted for de naturalier, præsten modtog.
I en kirkeordinans, der blev udstedt i 1537 og stadfæstet af Rigsrådet to år senere, blev det bestemt, at der skulle være latinskole i alle danske købstæder. I Skælskør blev der indrettet latinskole i den tidligere tiendelade, og den fungerede som sådan frem til 1739. Da latinskolen var blevet nedlagt, købte en af byens driftige handelsmænd Lorens Pedersen bygningen. Han foretog nogle ombygninger og testamenterede bygningen til fattigvæsenet. På tavlen over døren står følgende:
Jeg tvende Borgere til Lye og Læe er skienket
af den hvis Borgerskab er udi Himmelen
af Lorentz Petersen som haver sligt betenkket
og vilde hielpe paa den Arme Christi ven
Toe ovne udaf Jern, toe Borde, tvende Senge
Foruden Klæder, med toe Benche gaf hand mig
til Boeskab, ja han gaf mig udi rede penge
Een Skat paa 100de Rigsdaler, som er Frie
Den samme Capital skal sættes ud paa Rendte
og samme Rendte skal jeg perareres for
Men skulle samme sum en støre Rendte hendte
og Brede sig, naar den faar staaet nogle Aar
Saa skal dee øfrige henvendes paa de Arme
som findes udi meg til anden nød og tvang
Saa kand mand bruge det til Ildebrand og varme
Som nok behøves kand, Thi vinteren er lang
Dens Sums direction med sin tilfuldne Rendte
skal paa Stift-Amt-Manden og Sispen komme an
Tilsynet i den Sag vil jeg af dennem vente
som nest beslegted er med denne Salig mand
Guds Forsyn spare mig Fra Ild og anden vaade
saa kand Beboerne sig glæde ved min Baade
Efter Kongelig allernaadigste Bevilgnings Bref
dateret Jægersborg den 11de October Ao 1748
er dette funderet d. 30. Bovember 1748.
Embedet var ikke særlig godt lønnet. En del af lønnen blev hentet i tiende fra Eggeslevmagle sogn, og derudover måtte rektor ofte også påtage sig arbejdet som kordegn.
Der har været en del rektorer ved Skælskør Latinskole, selv om det ikke er alle, man har fået sat navn på, men rækken lyder som følger:
1537-1612: kendes ikke
1612-1616: Jørgen Christophersen Maribo. I 1616 blev han sognekapellan og medhjælper for præsten i Skælskør.
1616-1654: kendes ikke.
1654-1656: Andreas Scavenius. Forsvandt fra byen.
1656-1659: kendes ikke.
1659-1661: Jens Christensen.
1661-1665: Peder Jacobsen Spjelderup.
1665-1670: Ole Jacobsen Spjelderup.
1670-1673: Niels Bentzon.
1673-1674: Christopher Nielsen.
1674-1679: Rasmus Nielsen Small.
1679-1686: Jacob Pedersen Riese.
1686-1690: Jørgen Nielsen Kofoed.
1690-1697: Herman Jørgensen Hass. Han blev sognekapellan i Skælskør og på tog sig at være rektor for latinskolen, men ansatte subrektorerne:
1690-1695: Peder Nielsen Stub
1695-1697: Vincent Evertsen.
1697-1713: Axel Lauritzen Achton.
1713-1727: Jens Olsen Pind.
1727-1733: Andreas Pedersen Møller.
1734-1739: Peder Olsen Wording.
STELLA BORNE MIKKELSEN, 01-01-2014
Kilder:
Erling Petersen: Latinskoleliv i Skælskør. I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt, 1992 (s. 53-66).
Tavlen over døren til Latinskolen.
Hvornår Slagelse Lærde Skole blev grundlagt, står hen i det uvisse. Præster og munke havde som en del af deres pligter at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sandsynligvis været skole på Antvorskov Johanitterkloster længe før reformationen (i 1536). En kirkeordinans efter reformationen påbød, at der skulle være en latinskole i alle landets købstæder.
Slagelse lærde Skole, der i hvert fald har haft til huse såvel på Fisketorvet (fra ca. 1550), i Kirkeladen for foden af Sct. Mikkels Kirke (fra 1616) og i Bredegade (fra 1809), overlevede den store skolereduktion i 1739, hvor omkring 2/3 af samtlige landets omkring 60 latinskoler blev nedlagt (heriblandt skolerne i nabobyerne Skælskør og Korsør).
Om de første rektorer ved vi kun lidt. Fra 1580 til skolens nedlæggelse i 1852 var der i alt 35 rektorer. De giver en gennemsnitlig funktionstid på små otte år. I samme periode var funktionstiden for rektorerne i Nyborg kun seks år, mens den i Odense og Roskilde var lidt større, nemlig ni og 14 år. Den lave funktionstid skal sandsynligvis ses i sammenhæng med rektorernes dårlige løn og ringe anseelse. Flere slagelserektorer fungerede i embedet i et eller få år. Det var helt exceptionelt, at nr. 32 og 35 fungerede i embedet i 30 år eller mere. Adskillige latinskolerektorer fik senere et mere vellønnet og bedre anset embede som sognepræst. Det gælder omkring halvdelen af slagelserektorerne.
-1546- Jørgen Skjold.
-1550– Mikkel.
-1570- Anders Mikkelsen Foss (d. 1607). 1578 sognepræst i Stege. 1588 biskop i Bergen. (Var muligvis rektor på Antvorskov).
-1575- Mads Eriksen (d. 1596). Senere amtsforvalter på Antvorskov.
-1580 Mads Eskildsen.
1580-1584 Peter Michelsen Find (d. 1611). Rektor i Odense 1584-1585. 1585 sognepræst i Thoreby.
1584-1594 Frantz Jonæsen (1558-1634). Rektor i København 1594-1606. 1606 sognepræst i Store Heddinge.
1596-1598 Mads Madsen Bacchendorph.
-1602- Hans Jacobsen.
-1605- Hans Larsen. Ca. 1613 sognepræst i Snostrup.
-1609- Niels Jensen Korsøer (d. 1640). Ca. 1609 kapellan i Sct. Mikkels Kirke. 1621 slotspræst på Antvorskov. 1625 sognepræst i Sct. Mikkels Kirke. Fra 1629 tillige provst i Slagelse Herred.
-1610- Jørgen Schrøder. Efter at have haft embedet ”levede [han]i Armod i Slagelse”.
-1615- Jens Lauridsen Ebeltoft.
1617-1619 Ole Fochs (d. 1644). 1619 sognepræst i Næstved. Senere canonicus capituli i Lund og biskop på Gotland.
1619- Niels Strangesen (d. 1627). 1619 sognepræst ved Sct. Peders Kirke og provst i Slagelse Herred.
1620-1621 Niels Poulsen Schandoph (1596-1645). Rejste efter at have haft embedet ½ år til udlandet. 1624 rektor på Herlufsholm. 1625 rektor i Viborg. 1626 sognepræst i Aalborg. 1634 sognepræst ved Vor Frue Kirke i København og stiftsprovst på Sjælland. 1639 professor i teologi ved Københavns Universitet. 1640 dr. theol.
1621-1624 Erik Nielsen (d. 1658). Sognepræst i Hammer, Sulsted, Aistrup og Horsens fra 1624. Senere tillige provst i Kjær Herred, Aalborg Stift.
1624-1625 Andreas Petersen Hegelund (1599-1655). 1625-38 rektor i København. 1638 sognepræst i Stege.
1625-1630 Anders Jacobsen Langebek (1597-1645). 1630 sognepræst i Kallehave.
1630-1632 Jacob Petersen Spiellerup (1603-50). 1632-35 rektor på Herlufsholm. 1635 sognepræst og provst i Hyllested og Bendslev.
1632-1635 Troels Pedersen Hvidsten (d. 1635).
1635-1640 Knud Hansen (1608-47). 1640 slotspræst på Antvorskov.
1640-1652 Hans Mikkelsen Ravn (d. 1663). 1652 sognepræst i Ørslev og Bjerre.
1652-1654 Jens Jensen Bircherod (1623-86). 1658 professor. 1675 dr.theol.
1660-1663 Lorentz Edinger (1631-91). 1667 professor ved Odense Gymnasium.
1660-1663 Peter Jacobsen Holm (1625-98). 1663 rektor i Christiania. 1686 lektor i teologi sammesteds.
1663-1676 Peder Nielsen Foss (1631-98). 1676-98 rektor i København.
1676-1684 Peder Benzon (d. 1684).
1684-1691 Henrik Lauritzen Hirnklov (1649-1723). Sognepræst i Magleby fra 1691. Senere tillige provst i Flakkebjerg Herred.
1691-1697 Johan Ernst Vandal (1666-1714). 1697 sognepræst ved Sct. Peders Kirke i Næstved, senere i Nyborg. Senere tillige provst i Vinding Herred.
1697-1707 Christen Clementin (1672-1707). 1694-97 rektor i Næstved. Er begravet i Sct. Mikkels Kirke, “hvor der hænger en Tavle over ham med en latinsk Indskrift”
1707-1737 Niels Borch (d. 1737). Rektor i Ringsted 1697-1707. Under ”en langvarig Sygdom havde han 1714-18 Mag. Clemens Schade [1683-1765]… til Vicarius eller Vicerector”.
1737-1749 Holger Nyholm (1703-49).
1749-1777 Otto Rhud (1712-86). Rektor i Næstved 1734-39.
1777-1811 Peter Wøldike (1741-1811). I ”1783 hædrede Hs. Maj. Kongen ham med Titel og Rang som Professor,” I Sct. Mikkels Kirke findes ”paa venstre Haand i Choret en smuk indmuret Marmortavle” med en indskrift over rektor Wøldike opsat af hans elever og venner.
1811-1822 Thomas Christian Ernst Vithusen (1774-1822). Var fra 1802 ”Vicarius Rectoris ved Slagelse Skole… dog kaldtes han ogsaa Adjunct eller Rectors Adjunct”.
1822-1826 Simon Sørensen Meisling (1787-1856). 1826-39 rektor i Helsingør.
1826-1838 Jeppe Christensen Quistgaard (1781-1850). I 1819 ”udnævntes han til Overlærer ved Slagelse Skole, ved hvilken han under Vacantsen efter Rector Vithusens Død i ½ Aar fungerede som Rector”. 1838 sognepræst i Aagerup og Kirkerup.
1838-1851 Carl Vilhelm Elberling (1800-70). 1851-63 rektor i Roskilde.
1851-1852 Frederik Vilhelm Wiehe (1817-64). 1846 overlærer ved Slagelse lærde Skole. 1852 overlærer ved Aarhus Katedralskole. 1856 dr.phil. ved Københavns Universitet.
BØRGE RIIS LARSEN, 2016
Litteratur:
Hundrup, F.E.: Lærerstanden ved Slagelse lærde Skole (1861) s. 1-25.
Jørgensen C.E. og V.G. Konradsen: Series rectorum. 2. udg. nyredigeret og ajourført af Arne Herskind (1990).
Riis Larsen, B.: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 24f.
Riis Larsen, B.: Træk af Slagelse Gymnasiums historie (1977) s. 5-19.
Gaden fører til landsbyen Skovsø øst for Slagelse. Indtil
18. august 1993 hed landsbyen officielt Skovse. Stednavneforskere mener, at navnet er en sammentrækning af “Skovhuse”, hvilket giver bedre mening, da der ikke er nogen sø. Det har dog tilsyneladende aldrig haft nogen indflydelse på gadenavnet.
GITTE STRANGE HANSEN, 01-01-2014
Skovsø ligger ca. 4 km øst for Slagelse by. Oprindelig lå den lille landsby lige vest for Skovsø Å, som gennemløber landsbyens jorder. Landsbyen er formentlig opstået ved en naturlig overgang over åen. Arkæologiske fund omkring Skovsø, specielt den øst for liggende Lillevang, tyder på, at området med mellemrum har været befolket i mange tusind år.
Skovsø omtales første gang i 1231 som Schoghusas, senere som Skowhuse. Sprogligt har landsbyen således udviklet sig fra Skovhuse over Skovsø til Skovse. Der er altså tale om et stednavn, der betyder husene/bebyggelsen ved skoven. Stednavnet er nu officielt ændret til Skovsø. Landsbyen ligger i både Sankt Mikkels Landsogn og Ottestrup Sogn.
Skovsø mølle omtales i matriklen fra 1664 som en vandmølle, der fik sin drivkraft fra Skovsø Å. Fire år senere synes vandmøllen at være forfaldet, og en ny mølle omtales som vindmølle og hestemølle, ejet af Jens Møller.
Af rytterdistriktskortet fra 1768 fremgår det, at størstedelen af landsbyens gårde lå syd for den gamle alfarvej, der førte fra Slagelse til Sorø. Nord for vejen lå vindmøllen og tre gårde. Da den helt lige hovedlandevej mellem Sorø og Slagelse blev anlagt omkring 1770, blev der helt undtagelsesvis foretaget et sving på denne landevej, så landsbyens gårde ikke blev berørt. Landsbyens jorder grænsede op til Slagelse, Gudum, Ottestrup og Vedbysønder marker. Landsbyjorden var traditionelt opdelt i Nørremarken, Barnemarken og Skovmarken. Hertil kom det østlige område, Lillevang, der var engareal for samtlige gårde.
Landsbyen blev udskiftet 1792, og matrikuleret i sommeren 1807. Ganske få gårde og møllen blev tilbage i landsbyen. Resten blev udflyttet.
Den sjællandske jernbane skar sig igennem landsbyens jorder 1855. Derved blev en del parceller syd for landsbyen afsondret fra den oprindelige landsbyjord. Omkring år 1900 fandtes der slagter, bager i forbindelse med møllen, skrædder, væver, smed, murer og skomager i landsbyen. Da hovedlandevejen blev rettet ud omkring 1940, forsvandt møllen.
Ved det store motorvejsbyggeri og ikke mindst de tilhørende udfletninger, samt forlængelsen af Nordre Ringgade til den nyanlagte rundkørsel ved Nykøbing Landevej, blev den oprindelige landsby maltrakteret til ukendelighed. Flere gårde er forsvundet, her iblandt Kassebjerggård, der er udlagt til bebyggelse. Dertil er kommet golfklubben med baner nord for den gamle landsby. I terrænet syd for den gamle landsby ligger nu en genbrugsstation og flere industrivirksomheder, der udnytter placeringen op til motorvejen. Den gamle 86 kilometersten, der viste afstanden fra Rådhuspladsen i København, stod midt i landsbyen.
I dag kan det være vanskeligt at se konturerne af den gamle landsby. Specielt nord for hovedlandevejen ses dog stadig et uspoleret stykke landsbymiljø ned til åen.
KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2014
Cand.mag. i fransk og latin i 1933. Var lektor ved Vordingborg Gymnasium, da han i 1958 blev rektor for Slagelse kommunale Gymnasium. Efter pensioneringen i 1977 underviste han nogle år i latin ved Høng Studenterkursus. Var medlem af Slagelse Byråd 1962-1970 og Vestsjællands Amtsråd 1970-1974.
BØRGE RIIS LARSEN, 01-01-2014
Denne skoles oprindelse fortaber sig i det dunkle. Vi ved, at Hans Tausen i 1507 kom til Slagelse Skole, og der eksisterer en post i dronning Christines hofholdningsregnskaber fra 1508, som også tyder på, at der har været skole i Slagelse i tiden før reformationen. I øvrigt var det gejstliges opgave at uddanne nye generationer af gejstlige, så der har sikkert været skole på Antvorskov Johanniterkloster længe før reformationen.
I 1551 tillod Christian III, at Hejninge Sogns kongetiende blev tildelt skolemesteren i Slagelse og at den øde kirke, Vor Frue, blev nedbrudt, og at stenene blandt andet blev brugt til skolens bygninger. Endelig foreligger der vidnesbyrd om, at en bjælke over den ældste skolebygning i Slagelse bar årstallet 1554. Dels har der altså været en rektor i byen i 1551, og dels en skole, som måske har været under opførelse, måske under udbygning. Denne nu for længst nedrevne bygning har ligget på Fisketorvet.
I 1616 overlod Christian IV kirkeladen ved Skt. Mikkels kirkegård til skolebygning. Det var i denne bygning, at Jens Baggesen, B. S. Ingemann, C. N. Rosenkilde og W. C. Zeise modtog deres elementære skolekundskaber.
I 1809 blev kirkeladen kasseret som skolebygning, og undervisningen fandt herefter sted i Bredegade 4-6. Den kendteste elev i denne bygning var H.C. Andersen, men også Vilhelm Beck (1829-1901), som i mange år var den bærende kraft i Indre Mission og kemikeren S.M. Jørgensen, gik her. Latinskolen blev nedlagt ved slutningen af skoleåret 1851-1852.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums Historie.
I 1852 drejede byens latinskole nøglen om og året efter begyndte Slagelse Realskole sin virksomhed. I foråret 1857 rykkede skolen ind i en ny bygning, der var rejst på den gamle ridebane, Skolegade 8. Realskolen var en drengeskole indtil 1911. Omkring 1880 var der 7 klasser samt en forberedelsesklasse, hvor undervisningen i de fleste fag faldt sammen med undervisningen i 1. klasse. Antallet af elever var lidt under 100, og der var ansat 6 faste og 5 timelønnede lærere. Af de faste lærere var der flere med kandidatgrader og et par seminarieuddannede. Skolens bestyrer i årene 1867-1896, F.C.B. Dahl (1822-1920), havde selv studeret matematik og naturvidenskab, han havde undervist i disse fag og i 1852 taget magisterkonferens i filosofi.
Fra 1882 kunne man her tage Almindelig Forberedelseseksamen. Ud over i modersmålet blev der eksamineret i tysk, engelsk, fransk, historie, geografi, naturhistorie, naturlære, aritmetik og geometri. Fra og med 1884 var fransk ikke et obligatorisk eksamensfag. Antallet af dimittender var ikke stort. I 1880’erne var der hvert år mellem 6 og 13 elever, der bestod eksamen. Herudover kunne man indstille sig til prøver i andre fag. Det var således ikke ualmindeligt, at realister underkastede sig en prøve i “den for Pharmaceuter paabudne Kundskab i Latin”. Efter Dahl var cand.polyt. Axel Jensen leder. Han blev i 1922 afløst af cand.mag. A. G. Andersen. I 1927 fik realskolen en sproglig 1.g-klasse og blev dermed til forløberen for Slagelse Gymnasium og HF-kursus.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september 2005 s. 6-8.
Riis Larsen, B.: Slagelse Realskole i: Jul i Slagelse 2005 s. 20-22.