Slagelse Andels Svineslagteri blev etableret i 1888 på initiativ af omegnens landmænd. I de første år slagtedes ca. 28.000 svin om året, senere blev op til 31.000 svin.
Disse tal berettigede slagteriets eksistens som bindeled mellem byen og landets erhverv.
Slagteriet har løbende moderniseret bygninger og arbejdsgange og var en af byens største arbejdspladser.
Pga. de almindelige rationaliserings- og monopoliseringstendenser i fødevareindustrien blev slagteriet opkøbt af Danish Crown i 1995. Produktionen blev flyttes til Danish Crowns store slagterinlæg ved Ringsted og produktionen i Slagelse stoppede helt da også kreaturslagteriet et par år senere også lukkede.
Se Arkivfond A1212 i Slagelse Stads- og Lokalarkiv med bl.a. forhandlingsprotokoller fra 1888-1927;1934-1953 og 422 bind med diverse protokoller, herunder regnskab.
Skolen i Nordrup blev opført som rytterskole i 1722. Blandt de første skoleholdere kan nævnes Hans Schwartz, Hans Dyrchop, Simon Ryge og Adam Ditlev Holberg. Landsbyen Nordrup blev næsten halveret i 1774, da godset Nordruplund blev oprettet. Mange gårde blev nedlagt. Beboerne flyttede ud på Skætholm (landsbyens tørvemose) og hestehaven, hvor der blev oprettet små husmandsbrug. Det var ikke den bedste jord, der blev tildelt udflytterne. Det betød større afstande for børnene til skolen, hvilket medførte et øget fravær.
I 1862 blev rytterskolen afløst af en nybygget skole med to klasseværelser. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald. Den nye skole kom til at rumme op til 100 elever. Her blev der holdt skole frem til 1955, hvor den nye fællesskole i Hallelev blev indviet. Nordrup Skoles sidste førstelærer var Harald Larsen fra 1916.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Lærer Lars Peter Rasmussen med elever i 1910. Bemærk rytterskoletavlen til venstre i billedet.
Vilhelm Røpche blev født i Odense i 1904. Han kom i lære som tjener på Grand Hotel, og efter læretiden flyttede han til København, hvor han blev ansat på Palace Hotel.
Efter en tid på Københavnske hoteller fik udlængslen tag i ham, og han rejste til Paris, hvor han var i 5 år. Det var i Paris han fik interesse for boksningen, og han blev professionel bokser, og fik en fin karriere.
Efter tiden i Paris tilbragte han endnu en periode på Københavnske hoteller, indtil han i 1946 overtog forpagtningen af Restaurant Arnehavehus i Slagelse Lystskov.
Røpche moderniserede og udbyggede Arnehavehus. Stedet blev hurtigt et populært udflugtsmål for byens borgere, ikke mindst da Røpche anlagde en lille zoologisk have med aber, vaskebjørne og papegøjer. Byens børnehaver lagde ofte vejen forbi Røpches Zoo, som eksisterede helt frem til 1973.
Boksningen havde stadig et godt tag i Røpche, og han var i flere år både træner og formand i Slagelse Bokseklub i en periode, hvor klubben nåede mange gode resultater.
I 1976 overdrog Røpche Arnehavehus til Kurt Hansen og flyttede til en lejlighed i Slagelse.
På Slotsgade blev der i 1739 opført en rytterstald med plads til 60 heste. Den blev revet ned i 1860’erne. Det er den rytterstald, der har givet navn til strædet med Ting- og Arresthuset. På ældre bykort blev strædet kaldt Lache Langestræde.
Rytterskolen i Sønderup blev opført i 1722 tæt ved Sønderup Kirke. Ud over rytterdistrikterne i Danmark blev der opført i alt 240 skoler, alle opført efter samme tegninger. I tidens løb blev skolen ombygget og udvidet i takt med det stigende elevtal. Eleverne kom fra Sønderup Sogn og nabosognet Gudum, som først i 1854 fik egen skole.Omkring 1860 var der 70 elever i skolen, men kun et klasselokale. En tiltrængt tilbygning i 1870 skabte to klasselokaler. Skolen eksisterede frem til 1955, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Fællesskolen i Hallelev. Skolens sidste lærer, Christian Riishøj, blev ansat på den nye skole, og tog sin afsked i 1964 efter 42 år som lærer i lokalområdet. Skolen er nu i privat eje i samme skikkelse som ved nedlæggelsen i 1955.
Rude Andelsmejeri også kaldet ”missionsmejeriet” blev oprettet i 1901 og kørte frem til 1957. I juli måned år 1900 samledes en del mænd fra Holsteinborg og Venslev sogne, også interesserede fra Bøgelunde og Nyrup var mødt op. Der blev forhandlet om oprettelsen af et andelsmejeri. Mejeriet blev oprettet med det formål, ikke at opnå en større penge indtægt, men derimod, at der ikke måtte behandles mejerivarer om søndagen, for på den måde at adlyde Guds bud om, at holde hviledagen hellig. Mejeriet skulle bygges i Rude. Mødet afholdtes hos missionær Ulrik Henriksen Rude. Der blev nedsat et forretningsudvalg med Andreas Nielsen Venslev som formand. 11. oktober 1900 afholdtes et møde hos Ulrik Henriksen Rude, hvor der blev indtegnet 20 andelshavere med tilsammen 174 malkekøer. 29. november 1900 afholdtes møde på ”Mindeslyst”. Der skulle vedtages love og vælges en bestyrelse. Mødet begyndte med en bøn. Til formand valgtes Anders Hansen Bøgelunde. Der blev også indtegnet flere leverandører, så der nu var 31 andelshavere med tilsammen 200 malkekøer. Nu kunne der så startes et mejeri. Holsteinborg Grevskab stillede et jordareal til rådighed for mejeriet. Jorden blev taget fra en af grevskabets fæstegårde, som fæster Rasmus Pedersen havde. Grevskabet leverede også en del byggemateriale til mejeriet. Selve byggeriet blev overladt til tømrer- og snedkermester Rasmussen Karrebækstorp. C. A. Brostrøm Kalundborg leverede maskiner til mejeriet til en pris af 9.526,00 kr. Mejerist N.P. Sørensen blev tilbudt pladsen som mejeribestyrer. Første års løn var 1.200,00 kr. samt mælk og fløde til eget forbrug. I 1908 startede mejeriet en osteproduktion. Det var et privat foretagende mellem mejeribestyreren og interesserede andelshavere, som leverede deres mælk til denne produktion. Samtidig blev mejeriet udvidet. Ved et bestyrelsesmøde den 4. juli 1910 blev der bevilliget 15,00 kr. årligt i to år til den dannede forening for osteeksport. På et bestyrelsesmøde i 1910, enedes man om at sige nej til en henvendelse om at hjælpe de ved Albertikatastrofen skadelidte mejerier. På samme møde besluttede man at levere fløde til Tyskland gennem Hr. Baum, når man kunne fritages for at levere fløde om søndagen. I 1914 blev der indlagt el fra det nye værk i Bøgelunde. Mejeribestyreren bliver opsagt på grund af uoverensstemmelser om dele af mejeridriften. Der blev forhandlet om at forpagte mejeriet ud til en, som ville drive det for egen regning. Det blev dog ikke til noget. Man fik derefter ansat en ny mejeribestyrer. Til stillingen blev antaget Mads Bruun Nielsen Skodborg. For Bruun blev det til en livsstilling, idet han fungerede som mejeribestyrer på Rude mejeri, indtil sin død 24-12-1951, 66 år gammel. Efter Bruun blev Aksel Svare ansat som mejeribestyrer. Svare kom fra en stilling hos Lego. Svare blev så den sidste bestyr på Rude mejeri, som blev nedlagt i 1957. Også på Rude Mejeri blev der uddannet flere mejerister. På billedet er det mejerielev Juul Andersen. Måske har det været en god lærerplads. Det fortælles, at der på Rude Mejeri blev produceret en meget god og smagfuld ost. Efter mejeriet blev nedlagt, blev det solgt til Helge Michelsen, der startede en mindre møbelfabrik. Fabrikken er siden solgt til den nuværende ejer Jørgen P. Breusch, der fortsatte møbelproduktionen.
Formænd: Andreas Nielsen Venslev opstart Anders Hansen Bøgelunde 1901-1912 Villum Madsen Venslev 1912-1934 P. Sejersbøl 1934-1938 Emil Jørgensen 1938- 1942 Herman Andersen 1942-1957
I Tystofte beliggende ca. 3 km. øst for Skælskør har der været en ridderborg som blev kaldt Rovborg. Borgen lå ca. 300-400 meter nord for byen. Der var en lille sø eller mose med 2 holme. Disse holme kaldtes “Rovborg”, og alt tyder på, at der på dem har ligget en ridderborg.
Man ved at familien Saltensø eller Saltense har beboet borgen i Tystofte i ca. 200 år. Fra 1282-1328 skrev brødrene Peder og Jens Olufsen Saltens sig til Tystofte. Nationalmuseet samt museumsinspektør Henning Nielsen har ved udgravninger gjort fund, så der hersker ikke tvivl om at borgen har eksisteret.
På Skælskør Bymuseum er der udstillet et luftfoto, der tydeligt viser en ændring i vegetationen, hvor borgens tykke mure har stået.
Vejen, som tidligere hed Snogestræde, blev omdøbt ved en byrådsbeslutning 2. november 1905. Den er opkaldt efter skuespilleren Christen Niemann Rosenkilde, som var elev i Slagelse Lærde Skole 1795-1804. Vejen fører fra Smedegade til byens markjorder og institutionen Andersvænge.
Christen Niemann Rosenkilde var søn af en bogbinder, Lars Rosenkilde, i Slotsgade. Hjemmet var fattigt, men det lykkedes alligevel for Christen at komme i Slagelse lærde Skole og blive dimitteret til universitetet i 1804. Han nåede aldrig at få sin embedseksamen, men blev huslærer og kordegn ved Århus, senere kantor ved domkirken. Han deltog flittigt i dilettantforestillinger i Århus, hvor han blev set af prins Christian, den senere Chr. VIII. Med støtte fra prinsen tog han springet i 1816 og blev skuespiller ved Det kgl. Teater i København. Rosenkilde fik kolossal succes i komiske roller, først og fremmest i Holbergs komedier og Heibergs vaudeviller. Flere af disse roller blev skrevet direkte til Rosenkilde.
Hans komiske talent fremgår også af hans erindringer, som bl.a. indeholder en ubetalelig historie om, hvordan han (vistnok!) blev forbyttet ved dåben og i virkeligheden er halvt russer og kvart kineser! Der er historier fra hans skoletid i Latinskolen, som Ingemann også omtaler i sine erindringer under overskriften “Christen Niemann Rosenkildes første Theater”.
Rosenkilde er en af de elever, som er nævnt på mindepladen på den gamle latinskole.
Snogestræde skiftede i 1905 navn til Rosenkildevej.
GITTE STRANGE HANSEN. 2014
Litteratur: C.N. Rosenkildes efterladte Skrifter. Udg. af P. Hansen. 1877. Bd.1-2. Bernhard Severin Ingemanns Levnetsbog skreven af ham selv. 1862.
