K.F.U.K. – spejderne blev på landsplan stiftet i 1919. I Skælskør startede man i 1938. Tropsførere gennem tiden har bl.a. været frk.Vibeke Flarup. frk. Ruth Kristensen, frk.Karen Hareskov Poulsen, fru Inge Skjoldstrup m.m.
I starten holdt man møderne privat eller i missionshuset. Senere havde man lokaler i den nu nedrevne ”Rådmandsgård” på Rådmandsvej. Derefter fik de lokaler på første sal i Strandgade 14.
Spejderkorpsene arbejder efter samme princip og med samme mål, blot med den forskel, at K.F.U.M. – spejderne og K.F.U.K.- spejderne er udgået fra K.F.U.M. og K.F.U.K.`s kristelige afdelinger, og har forkyndelse med i deres lederløfte. Alle spejderkorps arbejder sammen.
Sct. Gertruds Kirke var indviet til de rejsendes helgen Skt. Gertrud. Den er en af byens ældste bygninger – af samme alder som slottet. Fra starten var den uden tårn; men et sådant blev tilbygget midt i 1400-tallet. Ved en ombygning af kirken i 1699 blev tårnet indesluttet af kirken. I 1809 blev der opsat en optisk telegraf i vestenden, og der indrettedes værelse til telegrafisten i tårnet.
Sct. Gertruds Kirke, Korsør
Telegrafen belastede kirken så meget, at den slog revner, hvorefter man begyndte nedrivningen i 1862. Året efter lukkede den gamle kirke, og de kirkelige handlinger blev flyttet til Beckers gård i Brogade indtil den nye kirke, Skt. Povls blev indviet i 1871.
Født: 23. marts 1861 i Fredericia Død: 5. septenber 1922 i Slagelse
Vilhelm Schou blev student fra metropolitanskolen i 1878 og cand. polit. i 1884. Ved endt uddannelse blev han ansat som bestyrer af Dansk Arbejderbanks filial på Vesterbro i København.
I 1888 overtog han forpagtningen af Antvorskov teglværk og flyttede samtidig ind på familiens ejendom Gl. Antvorskov. Grundet sin historiske interesse fortsatte han den udgravning af klosteret, som hans fader Theodor havde igangsat. Denne gang blev udgravningen dog foretaget med kyndig hjælp og vejledning fra Nationalmuseet. Vilhelm indrettede herefter en mindre del af ”Slottet” som et museum, hvor genstande fra udgravningen blev vist frem, herunder en trætallerken med johanniterordenens mærke (kan i dag ses i Nationalmuseets udstilling)
I 1893 tiltrådte han som bestyrelsesformand for Dansk teglværksforening.
I sit testamente krævede han, at arvingerne skulle sikre Antvorskov som slægtens bolig. Dog var der ikke sat nogle midler af til dette, da han havde testamenteret en stor del af beløbet til sin husholderske, så hun havde noget at leve af efter hans død. Ved en adskillelse af teglværk og gård lykkedes det dog arvingerne at opfylde hans ønske.
Vilhelm Schou blev begravet på Sct. Mikkels kirkegård.
Vilhelm Schou opfandt på trods sine tekniske mangler mange maskiner og redskaber til brug i teglindustrien.
Vilhelm Schou mistænkte helt frem til sin død sine konkurrenter for at have anstiftet en strejke på teglværket, hvor vrede arbejdere kastede sten gennem vinduerne på Gl. Antvorskov.
Otto Rhud blev privat dimitteret student i 1727 og tog baccalaurgraden året efter. Han var hører i Køge fra 1729, rektor i Næstved fra 1734 og konrektor ved Slagelse lærde Skole fra 1739. Ti år senere avancerede han til skolens rektor – et embede, han beholdt til 1777.
Han er blevet karakteriseret som en ”brav Latiner” og en god mand med en svag karakter. Han var jævnligt i strid med myndighederne. Hans hovedmodstander var byens borgmester. Deres forhold blev naturligvis ikke bedre af, at Rhud i 1775 nægtede at dimittere borgmesterens søn, som han fandt umoden.
Rhud havde endvidere den vane, at han ventede med at meddele censorerne tidspunktet for årseksamen til dagen før, den skulle afholdes. Da der blev klaget over ham til biskoppen, forsvarede han sig med at oplyse, at censorernes nærværelse ikke kunne udrette meget, og at de ikke havde lært mere af de klassiske sprog, end hvad de kunne have lært ”den ene af et dispensatorium Pharmaceuticum, de andre af den Glosebog, som findes bag i Søren Matthiesens Regnebog”.
Det var under Rhud, at Slagelse Skoles Bibliotek blev grundlagt.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 8 og Series Rectorum, 2. udg. (1990) s. 38.
Jørgen Andersen Schou blev født 9. april 1870 i Keldbylille på Møn. Hans forældre var gårdejer Anders Hansen Skov og Ane Johanne Hemmingsen.
Stationsforstander Jørgen Andersen Schou
Bare 16 år gammel begyndte han som elev ved De danske Statsbaner. Efter fire års uddannelse blev han udnævnt til assistent. Jørgen Andersen Schou blev gift og fik en datter, der blev døbt Agnete i 1910. 1. april 1915 kom han til Lunderskov som overassistent. Her var årsindkomsten 2893 kroner. Tre år senere blev han forflyttet til Roskilde. Efter kun to år kom han til Nyborg som trafikkontrollør, hvor han var i ni år.
I efteråret 1929 afløste han stationsforstander Madsen på stationen i Slagelse. Her var han stationsforstander frem til 1.5.1935.
I folketællingen fra 1930 ses det, at han var gift med Rasmine, der stammede fra Ringsted. Hans indkomst i 1930 var 6529 kroner. Af folketællingen fremgår det også, at han havde ændret en lille smule på sit fødenavn, idet efternavnet nu blev stavet Schou.
Hans Mikkelsen Ravn blev dimitteret fra Slagelse lærde Skole i 1631 og kom på Københavns Universitet under det latinske navn, som han senere blev kaldt i den lærde verden: Johannes Michaelius Corvinus. Efter tre års studier tog han teologisk embedseksamen og kort tid efter den såkaldte baccalaur-grad. Han fik derefter embede som hører på Herlufsholm. Efter nogle år her blev han i 1640 tilbudt et ledigt rektorembede i Slagelse. Før ansættelsen måtte han dog bestå en række prøver på universitetet. Det var i de fag, som nærmest lå inden for skolens område: Latin, græsk, hebræisk, aritmetik, astronomi og geografi, altså en slags skoleembedseksamen.
Ravn beklædte rektorembedet i 12 år og blev i 1652 ansat i en bedre lønnet og mere anset stilling som sognepræst i Ørslev og Sønder Bjerge ved Skælskør. I 1663 døde han, og hans enke giftede sig efter tidens skik med hans efterfølger i embedet som sognepræst.
Han var en ivrig pædagogisk debatdeltager og lærebogsforfatter. Når han i dag huskes, skyldes det primært hans arbejde som musikteoretiker og forfatter til musikteoretiske værker.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: B. Riis Larsen: Hans Mikkelsen Ravn- en renæssancerektor fra Slagelse. I: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september (2006) s. 8-10 og Jul i Slagelse (2006) s. 14-16.
Georg Louis Jensen Ravn blev født i Herning 2. august 1899. Hans forældre var murermester Christian Jensen Ravn og Dagmar Christine Nielsine Købler.
Efter realeksamen søgte Ravn en stilling som kontorelev på slagteriet i Herning, men skiftede inden ansættelsen til en trafikelevplads hos DSB.
Uddannelsen startede på den lille landstation Løgstrup ved Viborg. Efter seks måneder i Løgstrup fortsatte uddannelsen i Ringkøbing.
I 1923 blev Ravn trafikassistent på Østerbro station. Efter få år var Ravn tilbage i det jyske, hvor han fik tjeneste ved DSB i Århus.
26. august 1934 giftede han sig med Inger Dybdahl Jensen, der var født i Struer i 1912. I 1938 blev han forfremmet til overtrafikassistent med fortsat tjeneste i Århus.
Ravn blev forflyttet til Korsør i 1950, hvor han fungerede som trafikkontrollør. I Korsør blev han valgt ind i byrådet for Borgerlige Fællesliste.
1.april 1959 blev Ravn udnævnt til stationsforstander i Slagelse og flyttede ind i tjenesteboligen.
I 1965 blev Ravn udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Georg Louis Jensen Ravn gik på pension med udgangen af august måned 1969.
På det tidspunkt var han sammen med sin hustru Inger Dybdal Ravn flyttet til en nybygget villa på Heimdalsvej 13.
Ravn døde pludseligt på en DSB færge, da han var på en tur til Tyskland først i juni 1977.
Finn Haagen Rasmussen var født i Roskilde 27.2.1923. Han var sømand og blev i 1944 knyttet til modstandsarbejdet i Slagelse. Han deltog bl.a. i våbenmodtagelse fra luften og i sprængningsaktioner. Han havde blandt kammeraterne et ry for at være dristig og undertiden overmodig.
Den 11.4.1945 blev Finn Haagen Rasmussen anholdt, forhørt og formentlig torteret. Næste morgen skulle han vise tyskerne et våbenlager på Løvegade 16. Han forsøgte at flygte ned ad gaden, men blev skudt ved porten til nummer 20. Umiddelbart efter blev han kørt bort til et ukendt sted. Der skulle gå næsten et halvt år, før hans lig omkring 1. oktober 1945 blev fundet i Slagelse Lystskov. Tyskerne havde smidt ham i en skyttegrav, der var blevet tildækket. Kort tid efter fundet blev Finn Haagen Rasmussen begravet på Sankt Mikkels Kirkegård, afd. K. 42.
Ernst Wilhelm Sarauw blev født i Sorø den 15. april 1845 og døbt den 13. juni samme år. Han var søn af forstinspektør ved Sorø Akademis skovvæsen og ejer af Sorø mølle Julius Sarauw og Oline Henriette, født Pedersen.
Stationsforstander Ernst Wilhelm Sarauw
Ernst voksede op i Sorø, hvor han tog realeksamen i 1862. Han meldte sig frivilligt den 8. januar 1864 for at deltage i krigen mod Preussen. Den 20. april blev han hjemsendt, men opretholdt forbindelsen til hæren, hvor han blev sekondløjtnant af reserven i 1867. Han blev efterfølgende optaget i Infanteriets krigsreserve. Ernst læste i disse år jura og blev cand. jur. i sommeren 1867. I efteråret 1867 gjorde han tjeneste ved 16. bataljon frem til den 1. oktober 1869.
Han påbegyndte derefter en uddannelse inden for jernbanevæsenet. Han blev ekstraassistent ved Sjællandske Jernbaner 1. november 1869. Denne uddannelse førte frem til en udnævnelse til stationsforstander ved den nyåbnede Mørkøv station den 1. januar 1875. Året før var han blevet gift med Hanne Margrethe Strange, der var datter af godsforvalter på Vennerslund ved Maribo, Hans Erich Eliasen Strange.
Ernst Sarauw blev afskediget fra krigsreserven i 1880.
Fra den 1. oktober 1884 blev han ansat som stationsforstander (stationsinspektør) på stationen i Slagelse. Det blev således Ernst Sarauw, der var leder af jernbanedriften i Slagelse i den store omlægningsperiode, hvor den gamle station nord for byen blev afløst af en ny bynær station med stort sporareal i 1892.
Sarauw blev udnævnt til ridder af Dannebrogsordenen i 1910. Han var endvidere tildelt Erindringsmedaljen for deltagelse i krigen 1864.
Ved udgangen af oktober 1915 blev han afskediget, da han var fyldt 70 år. Ægteparret flyttede derefter til Vanløse. Sarauw døde midt på sommeren 1916. Han blev begravet den 22. juni 1916.
Sarauw må siges at være en særdeles veluddannet stationsforstander med erfaringer fra hæren, juraen og den lange uddannelse inden for jernbanevæsenet.
Eigil Rasmussen stammede fra Nakskov og kom som femårig til Slagelse. I 1937 blev han nysproglig student fra byens gymnasium i Herrestræde, hvorefter han blev uddannet inden for kolonial og en gros.
I 1960’erne og 1970’erne oplevede man her i landet en trend mod centerdannelse, og Rasmussen blev hentet ind som den person, der skulle sælge og markedsføre Vestsjællandscentret i Slagelse. Gennem 18 år var han centrets førstemand, og han var derfor med til at starte Slagelse Museum, som senere flyttede til Bredegade 11.
Hans interesse for sport, politik og kultur gjorde ham til en stor drivkraft i Turistforeningen, Kulturkredsen og Slagelse Kunstforening.
Han var medstifter af Centerlisten, som stillede op til byrådsvalget flere gange. Denne tværpolitiske liste havde kandidater i byrådet i to perioder. Ved valget i 1966 fik listen to kandidater valgt. Eigil Rasmussen var den ene, og han sad i byrådet i perioden 1966-70. Centerlistens hovedtema var ”langtidsplanlægning”, og ”sigtet var at gøre Slagelse til et landscenter og et center for handel, industri, uddannelse og kultur”.
Eigil Rasmussen, som var en af Slagelses helt store drivkræfter og initiativtagere gennem årtier, har flere gange skrevet om sit liv i årbogen Jul i Slagelse. Sidste gang var i 2011, hvor han skrev om sine lærere i gymnasietiden. I årene før havde han skrevet om Jesper-foreningen og Centerlisten. I 1989 blev han udnævnt til årets Jesper – det nærmeste man kan komme til at blive æresborger i Slagelse.
BØRGE RIIS LARSEN, 2016
Litteratur Hansen, J. (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000 og UgeNyt nr. 52 (2014) s. 12. Riis Larsen, B. (2011): Nogle almenskoleikoner. Eigil Rasmussen i samtale med Børge Riis Larsen. I: Jul i Slagelse s. 18-21.
