Otto Rhud  blev privat dimitteret student i 1727 og tog baccalaurgraden året efter. Han var hører i Køge fra 1729, rektor i Næstved fra 1734 og konrektor ved Slagelse lærde Skole fra 1739. Ti år senere avancerede han til skolens rektor – et embede, han beholdt til 1777.

Han er blevet karakteriseret som en ”brav Latiner” og en god mand med en svag karakter. Han var jævnligt i strid med myndighederne. Hans hovedmodstander var byens borgmester. Deres forhold blev naturligvis ikke bedre af, at Rhud i 1775 nægtede at dimittere borgmesterens søn, som han fandt umoden.

Rhud havde endvidere den vane, at han ventede med at meddele censorerne tidspunktet for årseksamen til dagen før, den skulle afholdes. Da der blev klaget over ham til biskoppen, forsvarede han sig med at oplyse, at censorernes nærværelse ikke kunne udrette meget, og at de ikke havde lært mere af de klassiske sprog, end hvad de kunne have lært ”den ene af et dispensatorium Pharmaceuticum, de andre af den Glosebog, som findes bag i Søren Matthiesens Regnebog”.

Det var under Rhud, at Slagelse Skoles Bibliotek blev grundlagt.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Litteratur: Træk af Slagelse Gymnasiums Historie (1977) s. 8 og Series Rectorum, 2. udg. (1990) s. 38

Hans Mikkelsen Ravn blev dimitteret fra Slagelse lærde Skole i 1631 og kom på Københavns Universitet under det latinske navn, som han senere blev kaldt i den lærde verden: Johannes Michaelius Corvinus. Efter tre års studier tog han teologisk embedseksamen og kort tid efter den såkaldte baccalaur-grad. Han fik derefter embede som hører på Herlufsholm. Efter nogle år her blev han i 1640 tilbudt et ledigt rektorembede i Slagelse. Før ansættelsen måtte han dog bestå en række prøver på universitetet. Det var i de fag, som nærmest lå inden for skolens område: Latin, græsk, hebræisk, aritmetik, astronomi og geografi, altså en slags skoleembedseksamen. 

Ravn beklædte rektorembedet i 12 år og blev i 1652 ansat i en bedre lønnet og mere anset stilling som sognepræst i Ørslev og Sønder Bjerge ved Skælskør. I 1663 døde han, og hans enke giftede sig efter tidens skik med hans efterfølger i embedet som sognepræst.

Han var en ivrig pædagogisk debatdeltager og lærebogsforfatter. Når han i dag huskes, skyldes det primært hans arbejde som musikteoretiker og forfatter til musikteoretiske værker.

Børge Riis Larsen 01-01-2014

Litteratur: B. Riis Larsen: Hans Mikkelsen Ravn- en renæssancerektor fra Slagelse. I: NYT fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus, september (2006) s. 8-10 og Jul i Slagelse (2006) s. 14-16.

Finn Haagen Rasmussen var født i Roskilde 27.2.1923. Han var sømand og blev i 1944 knyttet til modstandsarbejdet i Slagelse. Han deltog bl.a. i våbenmodtagelse fra luften og i sprængningsaktioner. Han havde blandt kammeraterne et ry for at være dristig og undertiden overmodig.

Den 11.4.1945 blev Finn Haagen Rasmussen anholdt, forhørt og formentlig torteret. Næste morgen skulle han vise tyskerne et våbenlager på Løvegade 16. Han forsøgte at flygte ned ad gaden, men blev skudt ved porten til nummer 20. Umiddelbart efter blev han kørt bort til et ukendt sted. Der skulle gå næsten et halvt år, før hans lig omkring 1. oktober 1945 blev fundet i Slagelse Lystskov. Tyskerne havde smidt ham i en skyttegrav, der var blevet tildækket. Kort tid efter fundet blev Finn Haagen Rasmussen begravet på Sankt Mikkels Kirkegård, afd. K. 42.

Monumenter:

Mindeplade Løvegade 20, afsløret 29.8.1945

Mindesten foran Sankt Mikkels Kirke

Stig Fjord Nielsen 01-01-2014

Eigil Rasmussen stammede fra Nakskov og kom som femårig til Slagelse.
I 1937 blev han nysproglig student fra byens gymnasium i Herrestræde, hvorefter han blev uddannet inden for kolonial og en gros.

I 1960’erne og 1970’erne oplevede man her i landet en trend mod centerdannelse, og Rasmussen blev hentet ind som den person, der skulle sælge og markedsføre Vestsjællandscentret i Slagelse. Gennem 18 år var han centrets førstemand, og han var derfor med til at starte Slagelse Museum, som senere flyttede til Bredegade 11.

Hans interesse for sport, politik og kultur gjorde ham til en stor drivkraft i Turistforeningen, Kulturkredsen og Slagelse Kunstforening.

Han var medstifter af Centerlisten, som stillede op til byrådsvalget flere gange. Denne tværpolitiske liste havde kandidater i byrådet i to perioder.
Ved valget i 1966 fik listen to kandidater valgt. Eigil Rasmussen var den ene, og han sad i byrådet i perioden 1966-70. Centerlistens hovedtema var ”langtidsplanlægning”, og ”sigtet var at gøre Slagelse til et landscenter og et center for handel, industri, uddannelse og kultur”.

Eigil Rasmussen, som var en af Slagelses helt store drivkræfter og initiativtagere gennem årtier, har flere gange skrevet om sit liv i årbogen Jul i Slagelse. Sidste gang var i 2011, hvor han skrev om sine lærere i gymnasietiden. I årene før havde han skrevet om Jesper-foreningen og Centerlisten. I 1989 blev han udnævnt til årets Jesper – det nærmeste man kan komme til at blive æresborger i Slagelse.

Børge Riis Larsen 2016

Litteratur
Hansen, J. (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000 og UgeNyt nr. 52 (2014) s. 12.
Riis Larsen, B. (2011): Nogle almenskoleikoner. Eigil Rasmussen i samtale med Børge Riis Larsen. I: Jul i Slagelse s. 18-21

Hans Burchart Petersen blev født  18. juni 1917 i Slagelse som søn af vognmand Hans Petersen.

Hans Burchart Petersen startede sin skolegang på Østre Skole, men han skiftede til Dyrhrs skole efter 4. klasse. I 1934 startede han som elev i ØKs eksportafdeling, hvilket medførte en udstationering i Kina, Japan og Afrika. Efter hjemkomsten og satte udbruddet af Anden Verdenskrig en stopper for kommende udstationeringer. I stedet for blev han forvalter på valbygården. Efter tiden på Valbygården tog Niels Burchart Petersen til København, hvor han læst på handelsskolen Niels Brock. Efter indgåelse af ægteskab med Gudrun Petersen købte ægteparret godset Bjergbygård nær Holbæk af prins Axels bror. Godset forblev deres ejendom i 44 år. Efter salget flyttede familien til Slagelse.

Burchart var medlem af Folketinget fra 1970-1979 for Socialdemokratiet, kaldet ‘Den røde godsejer’ af Per Hækkerup. I 1976 blev hans parlamentariske immunitet ophævet efter en personpåkørsel. Hans intersser lå indenfor husmandsbevægelsen, kolonihaverne og Forsvaret.

Fra 1979-1990 arbejde Hans Burchart Petersen i Australien som vindyrker og dansk konsul. De sidste leveår indtil hans død 28. september 2006 var han igen bosiddende i Danmark.

Hans Burchart Petrsen var præsident for Dansk-Canadisk Selskab, Dansk Folkehjælp og Den Danske Forening i Nairobi. Han var bl.a. Ridder af Dannebrog.

I 2003 udgav han selvbiografien: Den Røde Godsejer fortæller.

Poul Hansen, november 2017