Sognerådet i Sorterup besluttede i 1900 at opføre en forskole i landsbyen Næsby ved Skoven. Den blev taget i brug i 1901.
Ebba Andreasen blev ansat på skolen i december 1920. Hun blev samtidig organist ved kirken i Sorterup. Ebba Andreasen var uddannet på Københavns Forskoleseminarium 1916. Derudover havde hun deltaget på gymnastikkursus på Sorø Højskole og taget et tegnekursus på Slagelse Tekniske Skole. Efter et enkelt år som lærerinde på Yderby Skole kom hun til Næsby ved Skoven. Skolen fungerede frem til 1956, hvor centralskolen blev indviet som et fælles projekt mellem Ottestrup og Sorterup.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Næsby ved Skoven forskole, 1939 3. fra oven, 1. fra venstre: Helmer Hansen 3. fra oven, 4. fra venstre: Torkild Sørensen 1. fra oven, 9. fra venstre: Ebba Andreassen
Næsbyskov Forskole Luftfoto 1959 Foto: Det Kongelige Bibliotek
I begyndelsen af 1960’erne havde man påbegyndt opførelsen af de store boligområder omkring Kierulffsvej, Albert Ibsensvej, Jasminvej og Valmuevej. På grund af de mange tilflyttende børnefamilier besluttede byrådet i 1964 at opføre en ny skole i området. Den blev tegnet af arkitektfirmaet H. Steudel og J. Knudsen Pedersen. Skole blev taget i brug 1. august 1967. Den første skoleinspektør var Anders Kragh Jørgensen.
Frem til 1972 etapevis udvidet, senest med blandt andet en festsal og mange faglokaler. Den fik plads til ca. 1000 børn på de 6500 kv. Under den kolde krig var der i skolens kælder etableret beskyttelsesrum, som efter planen kunne huse tusinder af evakuerede personer, med en kommandocentral under gymnastiksalen. Andelen af elever med anden etnisk baggrund end dansk var stigende fra ca. 25 % i 1980’erne til ca. 75 % i 2012, hvor skolen lukkede. Som led i en omfattende ændring af kommunens skolestruktur blev eleverne overflyttet til primært Marievangsskolen og Nymarkskolen.
Nymarkskolen hed oprindelig Møllegårdsskolen. Skolen blev indviet i 1953 og havde dengang 600 elever. De følgende år blev skolen færdigbygget og endelig indviet i maj 1955 med deltagelse af kong Frederik IX og dronning Ingrid. På dette tidspunkt kunne skolen rumme 1500 elever!!
I forbindelse med en af de utallige skoletilpasninger blev skolen i 1991 omdøbt til Nymarkskolen. Den gamle Møllegårdsskole og Vestre Skole midt i byen blev nedlagt, og for ikke at støde nogen, blev der altså fundet et nyt navn til skolebygningen.
2012 blev Nymarkskolen igen udvidet og tog samtidig imod eleverne fra den nedlagte Vestermose Skole.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Frederik IX og dronning Ingrid besøger Møllegårdsskolen. Skoleinspektør Arne Rosenholm tager imod. Dato: 26.5.1955.
Nordruplund Skole blev oprettet i september 1907 efter flere års beboerpres for at få bygget en ny skole i den nordlige del af Sønderup – Nordrup Kommune. Det var først og fremmest den lange skolevej til Nordrup, der var problemet for børnene fra Tangen, Nordskov, Skætholm og Huse Herrestrup. Samtidig gik der for mange børn i Nordrup Skole. Sognerådet i Sønderup – Nordrup var ikke meget for at bygge en ny skole som supplement til Nordrup Skole, men efter seks års kamp lykkedes det altså i 1907 at kunne tage en helt nybygget skole i brug. Bygningen blev placeret ganske smukt i skovbrynet nordøst for godset Nordruplund. Bygningen blev opført af tømrermester P. Nielsen, Skaftelev, efter tegninger, som han selv havde udført. Den færdige skolebygning kostede den nette sum af 8625 kroner. Skolens inventar blev ligeledes efter licitation bygget af P. Nielsen, der fik 207 kroner for 15 borde, kateder, forhøjning og stol til læreren. I de første år søgte omkring 50 elever til skolen, der var delt i to klasser, der gik i skole hver anden dag. Af skoleplanen fremgik det, at der ud over højtidsferierne også var forårsferie = lugeferie på 7 dage og høstferie på 27 dage. I alt var der 246 skoledage om året, svarende til 123 dage for hver klasse. Både 1. og 2. klasse gik i skole fra klokken 8 til klokken 2 om sommeren. Om vinteren mødte eleverne klokken 9 og gik hjem klokken 3. Fagkredsen bestod af dansk, skrivning, regning, religion, historie, geografi, naturkundskab og sang. Skolens første lærer var Anders Christian Nygaard, der kom til Nordruplund fra Give, hvor han var førstelærer og organist. Nygaard blev afløst i oktober 1929 af Curt Martin Peter Jensen, der kom fra en lærerstillling ved Bjerregrav. Nordruplund Skole blev nedlagt i november 1955, hvor kommunens store fællesskole i Hallelev blev indviet. Curt Jensen og 16 elever blev overført til den nye skole. Samtidig blev der indført en skolebusordning. Skolebygningen blev solgt med den klausul, at skolestuen skulle kunne bruges til møder og afstemninger. Denne klausul er for længst ophævet, men bygningen ligger stadig smukt ved skovbrynet i Nordruplund skov.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.
Da krongodset Antvorskov i 1774 blev sat til salg, opstod Nordruplund på den syvende parcel af de i alt otte udbudte parceller.
Parcellen bestod af 299 tønder hartkorn fordelt i de omliggende landsbyer, en del skov, samt kirkerne i Sønderup og Nordrup.
For at skabe plads til Nordruplunds bygninger og omliggende jorder blev der nedrevet 10 bøndergårde i landsbyen Nordrup. De familier, der måtte flytte fra gårdene, fik jord i den såkaldte Nordrup Hestehave mellem Tudeå og Nordruplund Skov.
Bøndergårdene lå i landsbyerne Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Sønderup i et antal af 36. Dertil kom 26 huse fordelt på de fire landsbyer.
Den første ejer af Nordruplund var godsinspektør Johan Lange Duus, der indtil da var ansat på Antvorskov Slot. Købsprisen var 24.000 rigsdaler.
I 1788 døde Johan Lange Duus. Hans enke beholdt Nordruplund frem til 1792, hvor kammerråd Peder Jensen Gjersing købte godset for 52.000 rigsdaler. Blot fire år senere solgte han det til kaptajnløjtnant Martinus Braem. Han beholdt godset i otte år, hvorefter han solgte det til Hans Rudolf Grabow Juel. Året efter købte Grabow Juel tillige nabogodset Ødemark.
Det var således et ganske anseeligt landbrugsområde, der på dette tidspunkt var ejet af godsejeren på Nordruplund.
1818 døde Grabow Juel. Hans enke Franciska Hieronyma Schaffalitzky de Muckadell fortsatte driften af godset indtil sin død i 1821.
Den mindreårige søn Niels Frederik Grabow Juel overtog godset, men hans formyndere solgte Nordruplund i 1825 og Ødemark i 1826.
Prisen for Nordruplund var dengang 12.000 rigsdaler sølv og 78.768 rigsdaler i sedler.
Nordruplund blev købt af Sorø Akademi, der har ejet godset siden, og frem til i dag er godset blevet drevet ved forpagtning.
Nordruplunds nuværende bygninger er opført 1902-1903 efter brand.
I 1805 blev folkeholdet på Nordruplund udover Grabow Juels familie opgjort til at omfatte kammerjomfru, husholderske, stuepige, to kokkepiger, bryggerpige, forvalter, gartner, jæger, staldkarl, mejerske og fem mejeripiger.
I 1905 havde folkeholdet ændret sig en hel del. Da blev det opgjort til at omfatte forvalter, fodermester, forkarl, fem elever, karl, tre malkekoner, tre piger, fem daglejere, havemand, hjulmand og smed. Desuden om sommeren 4 polske piger.
I dag drives Nordruplund med ren planteproduktion, hvilket betyder, at ganske få personer kan klare godsets drift. En del af de gamle driftsbygninger er revet ned.
På matrikelkortet, opmålt i 1808, findes navnene på Nordruplunds marker. Nord for godset lå Teylowns Marken. Derefter Fynboe Marken og Skov Marken. Derefter følger Nordskoven, Storskoven, Sketholmen og tættest på godsets bygninger Dyrehaugen og Lystskoven.
Syd for bygningerne lå Misberg Marken, Skovmose Marken og Langgrydernes Mark.
Endelig mod vest med grænser mod Skaftelev og Nordrup landsbyjorder lå Sønder Marken, Mellem Marken, Ryttermarken, Butterwads Marken og Skallebanken.
Nordrup Skole blev opført i 1722 som en såkaldt rytterskole. Landsbyen Nordrup lå i det daværende Antvorskov Rytterdistrikt, som tilhørte kronen. I 1721 – 1722 blev der på kongelig befaling opført en lang række skoler i alle landets rytterdistrikter. Den enkelte skole var opført efter samme tegning over hele landet og forsynet med en sandstenstavle, der fortalte historien bag skolen. Rytterskolerne var først og fremmest beregnet til børn af de ryttere (soldater), der fandtes i distriktet, men landsbyernes børn kunne også søge skolerne. I Nordrup blev skolebygningen opført på den gamle forte øst for kirken. Denne bygning stod indtil 1862, hvor den blev erstattet af en nybygget, meget større skolebygning, som stadig ligger i landsbyen. Den gamle skolebygning blev ombygget til stald m.m. I den oprindelige rytterskole var der et lokale, der var indrettet til undervisning. Den nye bygning blev opført med to undervisningslokaler. Elevtallet var på dette tidspunkt omkring 100, så det har været umuligt at gennemføre en egentlig undervisning i den gamle skolebygning. Til skolen hørte en såkaldt skolelod, et stykke jord, som var udlagt til brug for læreren. Læreren havde til omkring 1930 nogle husdyr, samtidig med at han dyrkede skolelodden. Nordrup Skoles sidste lærer blev Harald Larsen, der blev ansat i 1916. Han virkede frem til skolens nedlæggelse i 1955, hvor samtlige skoler i området blev lukket til fordel for den helt nybyggede fællesskole i Hallelev. Harald Larsen blev skoleleder på den nye skole, hvortil også enelærerne fra Sønderup, Gudum og Nordruplund blev overført. Fra 1902 til 1910 fandtes en pogeskole for de yngste børn fra Nordrup. Den blev ledet af Jørgine Hansen. Pogeskolen var med til at tage elevpresset af Nordrup Skole, ligesom opførelsen af Nordruplund Skole i 1907 også medvirkede til, at elevtallet i Nordrup kom på et mere håndterligt niveau på omkring 70 elever.
KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014
Litt.henv.: Knud Bruun Rasmussen (1981): Skoleliv mellem to åer.
Nordrup andelsmejeri blev opført i løbet af foråret 1888 på den fælles gadejord ved gadekæret i landsbyen Nordrup.
Mejeribygningen var placeret hensigtsmæssigt ud til vejen, der går nord – syd gennem landsbyen.
Indretning
Forsikringsprotokollen, dateret 8. juli 1888, beretter om mejeriets indretning.
I mejeribygningen var der opstillet en 5-hestes dampkedel, en 3-hestes dampmaskine, 2 små centrifuger af fabrikatet Burmeister og Wain, 1 mælkeforvarmer, et pasteurapparat, en fyrrekærne, en varmtvandsbeholder og et ovalt kar. I kælderen var der opstillet en smøræltemaskine. På loftet over mejeriet var placeret en koldtvandsbeholder. Dertil kom en dampskorsten.
Formænd og ansatte Mejeriets første formand var Peder Knud Pedersen, der sad på posten fra 1888 til 1894.
Han blev afløst af gårdforpagter Lars P. Jensen, Nordrup.
Den første mejeribestyrer var Jens Kristian Andersen, 35 år gammel. Han kom fra Dejbjerg sogn i Ringkøbing amt og var således formentlig bekendt med andelsmejeriernes udvikling, som netop startede i Vestjylland. Som medhjælpere i mejeriet var ansat den 18-år gamle Niels Petersen fra Pedersborg, og Kristian Jensen, 27 år gammel, fra Rørby sogn tæt ved Kalundborg, hvor der også i disse år var sat gang i andelsmejeritanken.
I 1891 blev mejeribestyreren gift med Stine Jensen, der ligeledes stammede fra Ringkøbing amt. Mejeristerne på mejeriet skiftede ofte. Således var Vilhelm Martin Hansen kommet til Nordrup fra Jelling sogn i Skanderborg amt.
Fra 1896 frem til sommeren 1903 var I.C. Hansen ansat som mejeribestyrer.
Mejeriet havde ved siden af det mejeritekniske personale også en fyrbøder ansat. I folketællingen fra 1901 var Niels Jørgensen, Nordrup, ansat som fyrbøder.
Omkring 1905 var P. Melchiorsen mejeribestyrer i Nordrup.
Thyge Christensen blev mejeribestyrer i 1906. Han var gift med Marie Kristensen.
Thyge Kristensen døde af lungebetændelse i december 1915. I nogle måneder overtog enken Marie Kristensen bestyrerposten, indtil H.P.M.Hansen blev ansat i stillingen i 1916.
H.P.M.Hansen var meget veluddannet, blandt andet med ansættelser på flere andelsmejerier på Vestsjælland og videreuddannelse på Dalum Mælkeriskole 1910–1911. Hansen fik tildelt flere bronzemedaljer for produkter fra Nordrup andelsmejeri.
På et bestyrelsesmøde i november 1917 blev gårdmand Peter Larsen, Skaftelev, valgt til formand.
Fra 1929 var gårdejer Jens Peter Jensen formand for andelsmejeriet.
Fornyelse I 1929 blev der foretaget en omfattende fornyelse af bygningen og inventaret. Slagelsefirmaet Alliance leverede en ny dampmaskine. Ligeledes fra Slagelse opstillede firmaet H.P.Philipsen et pasteuriseringsapparat, en udvejningsvægt og en forvarmer. Sabroe leverede en ny kølemaskine. Andelsmejeriet hørte under Skaftelev telefoncentral og havde nummer 20.
Andelsmejeriets 58 leverandører kunne således glæde sig over, at mælken fra deres omkring 450 køer blev behandlet på et fuldt moderne mejeri.
Elektriciteten blev i øvrigt leveret fra Hallelev elektricitetsværk. For to måneders forbrug blev der i oktober 1910 betalt 2 kroner.
Andelsmejeriet fremstillede først og fremmest mælk, fløde og smør. Fra omkring 1920 begyndte mejeriet også på osteproduktion.
Af regnskabet fremgår det ligeledes, at man pakkede smørret i Lurpak – papir. Blandt kunderne var Skaftelev mølles bageri storaftager af mejeriets smør.
Gårdmand Jens Sørup, Skaftelev, blev valgt som ny formand i 1932. Han blev afløst af gårdejer Peter Hansen, Birkelund, Nordrup, i 1937.
I efteråret 1938 afholdt andelsmejeriet en stor jubilæumsfest i anledning af 50- året for mejeriets start.
Udviklingen efter besættelsestiden Efter besættelsestidens ophør kom dansk landbrug ind i en periode med rationaliseringer og omlægning af driften. Også andelsmejerierne måtte se den nye tid i øjnene. Der skulle effektiviseres og sammenlægges for at kunne klare den nye tids krav.
Andelshaverne i Nordrup andelsmejeri reagerede ligesom mange andre landmænd på de nye tider på to måder. Enten opgav de kvægholdet og gik over til kornproduktion og svineavl, eller de beholdt køerne og tilsluttede sig et større mejeri. Midt på sommeren 1962 blev en stor del af Nordrups andelshavere indmeldt i Kirke Stillinge andelsmejeri. Nordrup andelsmejeri lukkede efter 74 års virke på gadejorden i Nordrup.
Bygningerne ligger fortsat i landsbyen og har været anvendt til forskellige formål.
Nordrup ligger i Slagelse kommunes nordlige ende i Nordrupvester sogn, tæt ved Tudeå. Nordrup dukker op første gang i 1275 som Norræthorp. Navnet kan tydes som den nordlige udflytterbebyggelse, rimeligvis udflyttet fra den langt ældre landsby Hallelev, der ligger syd for landsbyen. Landsbyen var ret stor med 17 gårde og et antal huse omkring gadekæret og forten. I den sydlige del af Nordrup blev kirken opført af marksten i romansk stil i den tidlige middelalder. Senere er der tilføjet våbenhus til kvindedøren i nord og et tårn med et lille trappetårn. Mandedøren i skibets sydside er tilmuret. De romanske vinduer ses stadig i kirkebygningen. Imellem landsbyens gårde blev der i 1722 fundet plads til at opføre en rytterskole, der kom til at fungere helt frem til 1955. Selve rytterskolebygningen blev afløst af en større skolebygning i 1862. Denne bygning er i dag på private hænder. Nordrup blev udstykket i 1793, men landsbyen var blevet dramatisk mindre, da hovedgården Nordruplund blev oprettet i 1774 i forbindelse med salget af Antvorskov ryttergods. Ikke mindre end ti gårde blev nedlagt, og gårdfæsterne blev flyttet til Nordrup Hestehave, hvor der blev dannet et antal husmandsbrug på den mest sandede jord i landsbyen, ligesom enkelte familier blev flyttet ud til Skætholm, landsbyens tørvemose. Ved udstykningen blev fire gårde flyttet ud på de tildelte jorder. Resten blev liggende i den stærkt bygningsamputerede landsby. På landsbyforten blev der i 1888 opført et andelsmejeri. Mejeriet er for længst nedlagt, men bygningerne ligger der stadig. Bag mejeribygningerne findes gadekæret. Ved Nordruplund skov blev der i 1907 opført en skole, der skulle aflaste Nordrup skole i forbindelse med et stærkt voksende børnetal. Denne skole blev ligeledes nedlagt i 1955, men bygningen ligger stadig smukt i skovbrynet ved indkørslen til Nordruplund skov. Nordrup Brugsforening blev oprettet 1905 og fungerede frem til 1975. Også denne bygning ses stadig overfor den nyanlagte plads med menighedshus ved Nordrup kirke. Telefoncentralen ”Skaftelev” havde til huse i en villa ved vejkrydset i Nordrup. I den gamle smedie i Nordrup med tilhørende lagerhaller var der i mange år et byggemarked, Maxibyg, der nu er nedlagt.
Zakarias Nielsen blev født 5. juni 1844 i Øster Stillinge. Hans far, Niels Henrik Rasmussen, var smed, moderen, Olavia Mathea Storm, var datter af lærer J.O. Storm, Kirke Stillinge. Efter eksamen fra Jonstrup Seminarium i 1863 var Zakarias Nielsen huslærer på Charlottedal indtil han i 1864 blev lærer ved Nejlinge skole i Nordsjælland. Allerede i 1868 fik han nyt embede, denne gang i Herstedvester. I 1884 måtte han søge sin afsked på grund af sygdom og boede derefter i en årrække i Charlottenlund. Blev i 1856 gift med Egerta Johanne Nielsen i Kirke Stillinge. Ved siden af lærergerningen havde Zakarias Nielsen et liv som digter. Et møde med Mads Hansen på Københavns Banegård i 1867 inspirerede ham efter sigende til at gå i gang med at skrive digte og fortællinger. Han blev repræsentant for den såkaldte skolelærerlitteratur. Blandt hans kendteste værker er “Nye Tider”, som gav ham hans gennembrud i 1881. Udgav digtsamlingerne “Et Møde” i 1882, “Maagen” i 1889, “Lyse Dage” i 1890 og “Klokkespil” i 1902. Derudover udkom “Kulsviere” og “Kilderejsen”. Om barndommen i Øster Stillinge fortæller han i “Minder og spredte Træk af mit Liv”. 25.11.1974 vedtog byrådet at give navnet Zakarias Nielsensvej til en sidevej til Disagervej i Øster Stillinge.
GITTE STRANGE HANSEN. 2014
Zakarias Nielsens barndomshjem, tegnet af ham selv i 1902
Den unge Zakarias Nielsen og hans første hustru Egerta ca. 1865, fotograferet af J. Henschel
I 1930 rejstes en mindesten for Zakarias Nielsen i Øster Stillinge. Den er forsynet med en portrætmedaljon og citater fra hans bog “Mågen”
Christian Nielsen var uddannet cand.theol. og cand.mag. og havde været ansat ved Blaagaard Seminarium og Haslev Gymnasium, da han i 1941 blev udnævnt til rektor for Slagelse kommunale højere Almenskole. Han underviste i religion, fransk og historie. Efter pensioneringen i 1958 var han i nogle år vikar ved Gladsaxe Gymnasium.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.
