Det gamle, fredede bindingsværkshus ved gadekæret i Sorterup er sognets gamle fattighus. Huset er opført på den fælles landsbygadejord, som lå rundt om gadekæret mellem kirken og skolen. Fattighuset er formentlig opført omkring 1851. Folketællingen fra 1850 nævner intet fattighus, men i kirkebogen for Sorterup Sogn er der den 2. april 1852 noteret en begravelse af en lille dreng, der bare blev en dag gammel. Drengen var født i Sorterup fattighus. I folketællingen fra 1855 indeholder Sorterup fattighus 4 familier. I de følgende år afslører folketællingen en voldsom brug af huset med mange personer i hvert rum.På et gammelt matrikelkort efter 1879 blev fattighuset indtegnet på matrikel 2a, vest for gadekæret. Det var opført i bindingsværk på en syld af marksten, fem fag langt og fire fag bredt med stråtækt pyramidetag og med en central skorsten. Der var formentlig indrettet fire rum, hver med et enkelt vindue. I vest- og øst-siden af huset var der en dør, hvorfra man kunne komme ind i rummene til højre eller til venstre. I hvert rum har der været en ovn. Gulvet var lerstampet. I sognet fandtes også fattighuse i Ollerup og Næsby.I folketællingen fra 1890 ses en ny fattiggård med en opsynsmand. Sognet havde på dette tidspunkt opført og indrettet en egentlig fattiggård med en vis form for pleje og tilsyn. Fattiggården lå som nabo til den gamle skole.I folketællingen 1901 optræder det gamle fattighus stadig, nu med navnet ”Løgten”. Det skal nok ses som en dialektisk udtale af øgenavnet ”Lygten”, der henviste til fattighusets form som en stor bærelygte.
Hans Sørensens datter i Sønderup ansøgte i 1915 Sorterup sogneråd om at måtte leje en stue i det gamle fattighus til hende og hendes barn. Sognerådet vedtog at leje de to vestlige stuer ud til hende formedelst 16 kroner i årlig leje. I 1920 blev hele det gamle fattighus udlejet til en privat, hvorefter kommunens årlige kalkning af bygningen ophørte. I 1926 forsøgte en lokal mand at købe det gamle fattighus, men salget blev ikke til noget.Umiddelbart efter besættelsestidens ophør besluttede kommunen at lægge nyt tag på ”det lille kommunehus”, som det gamle fattighus nu omtaltes. Istandsættelsen skulle sikre, at det kunne anvendes til opbevaring af brændsel. Senest på dette tidspunkt blev der isat en port i huset søndre side. I 1954 besigtigede sognerådet huset igen med henblik på en istandsættelse. I sognerådsprotokollen nævnes intet om anvendelsen, men huset omtaltes for første gang som ”den gamle kirkelade”. Denne betegnelse i sognerådsprotokollen kan muligvis være grunden til, at bygningen blev fredet i 1978.Et helt nyt alderdomshjem blev opført i 1961 af Kindertofte, Gudum og Sorterup-Ottestrup kommuner i fællesskab. Den gamle fattiggård blev solgt, og det gamle fattighus blev reduceret til lager for vejvæsenets materiel. ”Løgten” var da for længst slukket som fattighus. I dag findes ”Løgten” i velrestaureret stand liggende på den gamle gadejord i Sorterup 200 meter syd for kirken.
KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014
Kilder: Folketællinger for Sorterup, matrikelkort Sorterup, protokol for Sorterup-Ottestrup sogneråd, kirkebøger for Sorterup Kirke.
Magnus Laurids Lund blev født i Åbølling, Føvling sogn i Ribe Amt den 20. marts 1889.
Hans forældre var korporal ved grænsegendarmeriet Marius Thomsen Lund og Gjertrud Marie Madsen.
Han begyndte som trafikelev i marts 1906 og blev trafikassistent i 1914 med tjeneste i Fredericia.
I september 1924 blev han gift med Kirsten Marie Schmidt, der stammede fra Århus.
1.april 1931 blev Magnus Laurids Lund udnævnt til overassistent. Fem år senere kom forfremmelsen til trafikkontrollør med fortsat tjeneste i Fredericia. Ved indgangen til 1941 blev han overtrafikkontrollør.
1.maj 1949 blev Lund forflyttet til Slagelse, hvor han blev stationsforstander.
31. marts 1959 gik Magnus Laurids Lund på pension. Han flyttede da tilbage til Fredericia med sin kone.
Blandt hans omkring 100 kompositioner kan nævnes Slagelse By’s 700 års Jubilæums- og Festmarch, skrevet til byens 700 års købstadsjubilæum i 1988 og indspillet på kassettebånd af Slagelse Gardens Orkester og Hjemmeværnsregion V Musikkorps, og Slagelse-Visen, som ligeledes er indsunget på kassettebånd af Slagelse Kommunale Jubilæumskor. Børge Lorentzen fik sin første musikundervisning af musikdirektør Ludvig Makwarth. Han tog realeksamen ved Slagelse kommunale højere Almenskole og senere handelseksamen. I 1978 blev han pensioneret som prokurist på Danapak og fungerede herefter som organist ved bl.a. Sorterup Kirke.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur:
Børge Riis Larsen (1993): Komponisten Børge Lorentzen. – I: Reveille nr. 2 (1993) p. 13-14.
Børge Riis Lasen: Slagelse Bys 700-års Jubilæums- og Festmarch. i: Jul i Slagelse 2005, s. 36-37
Nede i ”Kommandanten” på Fæstningen er den i lokale folkemunde gængse adresse på vort lokalhistoriske arkiv, som har lokaler i de sammenbyggede huse Søbatteriet 11, 13 og 15.
Søbatteriet 15 blev opført som en toetagers bolig for Fæstningens kommandant omkring 1720, og i forlængelse blev tilbygget vognport, heste- og svinestald og foderloft, alt i én etage. Ved en reparation i 1850’erne blev kommandantboligen beklædt med træ, som vi ser det i dag – måske for at lune og samtidig for at dække over forfald i murværket. Staldlængen blev efter forfald repareret og ændret i 1884 til den nuværende grundmurede rødstensbygning Søbatteriet 11 og 13.
Efter en bestemmelse i 1763 skulle hæren indskrænkes, og Fæstningen derfor sælges. Korsørs storkøbmand Rasmus Langeland købte både Fæstningen og kommandantbolig m.v. i 1764, og han beholdt det, til kronen kunne købe det tilbage 1. januar 1775, hvorefter kommandanten kunne flytte ind i sin oprindelige bolig igen. Omkring 1857 nedskrev man Fæstningens strategiske betydning og benyttede herefter betegnelsen ”Søbatteriet”.
Helt frem til 1931 var Søbatteriet normeret med en kommandant og én soldat. Sidste kommandant, ritmester Halvorsen, døde 1931, og 1. april 1942 overgik Fæstningen fra Staten til Korsør Havn, som etablerede tjenesteboliger i kommandantboligen i tre lejemål.
Sidste beboer i nr. 15, selve ”Kommandanten” var arkitekt Mortensen med frue, mens havnemester Hjort Jensen havde bolig i nr. 11 med sin familie. De tre lejemål blev efterhånden ledige ved beboernes fraflytning eller død.
Arkivet blev kaldt ”Byhistorisk Arkiv”, da det i 1965 fik sit første lokale dør om dør med Turistkontoret i kælderen under ”Sølyst” på Havnepladsen. I 1972 flyttede Turistkontoret til Caspar Brands Plads og overlod sine lokaler til arkivet. I 1975 vedtog Kulturudvalget at opsige lejemålet fra 1. april 1976 for at flytte arkivet til nogle af bibliotekets hidtidige lokaler i Havnegade 13.
I 1980 ønskede skolevæsenet at overtage arkivets lokaler i Havnegade, og samtidig blev der mulighed for flytning af arkivet til mere varige lokaler på Søbatteriet 11, hvor man efter indretning af bl.a. toiletter kunne gennemføre den omstændelige flytning af arkivalier m.v. i april måned med festlig indvielse af de nye lokaler 6. maj 1980.
Senere kunne den beskedne lejlighed i nr. 13 lægges til arkivet, og senere blev der også mulighed for at overtage nr. 15 efter arkitekt Mortensen.
Hermed rådede arkivet over rimeligt gode og af mange misundte lokaleforhold, samtidig med at man havde sikret den gamle historiske bygning i det enestående fæstnings- og bastionsområde.
Senere er hele bygningen blevet tilsluttet byens fjernvarmenet for bedre regulering af temperaturer og luftfugtighed i de forskellige rum, hvilket er vigtige faktorer for arkivaliernes velfindende.
Samtidig med at der hæges om de oprindelige lofter og vægge samt døres udseende, er det lykkedes at skabe et meget aktivt arkivmiljø med faste åbningstider for interesserede tre dage ugentligt året rundt samt faste arbejdsmøder for arkivudvalgets medlemmer, foruden udstillinger, foredrag og kurser m.m. I alt et arkivmiljø som vækker glæde og beundring hos mange brugere og gæster året rundt.
K.B. RASMUSSEN. 2014
Kilder: Kirsten Borg (1994): Korsør Fæstning. L.F. la Cour (1926): Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og havnens Historie. Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør Kommune.
I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Dens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.
Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.
Ved 12-tiden d. 26. april standsede han møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte trods brandvæsenets indsats.
Den første skole i Lille Valby fra 1806 lå i den lille
landsby. Lille Valby var en del af Sankt Mikkels Landsogn, der dækkede
landsbyerne Jernbjerg, Slagstrup og Skovsø øst for Slagelse by, samt et
skovområde syd for Frederikslund Station.
I 1914 blev der opført en ny skole i den sydlige ende af
landsbyen på Slagstrupvej. Læreren fra Valbygårds Skole Mads Frederik Jacobsen
blev ansat på den nybyggede skole. Han blev efterfulgt af Hans Christian
Rasmussen, der var enelærer i en lang årrække fra april 1923. Han var kommet
til Lille Valby fra Langeland, hvor han havde været ansat i Tranekær og
Lindelse.
Med den nye skolelov fra 1937 blev der stillet øgede krav
til skolernes indretning. Det betød, at der skulle være gymnastiksal, sløjdsal,
skolekøkken og bedre indrettede klasselokaler. Derfor besluttede sognerådet for
Sankt Mikkels Landsogn at opføre en ny skole, der kom til at ligge på
Stenagervej. Denne skole skulle dække hele området fra Lille Valby til
Jernbjerg.
Svend Aage Sønderriis blev ansat på skolen 10. oktober
1946 frem til august 1960.I september samme år blev Christian Hjorth ansat som
førstelærer. I denne periode var der ansat yderligere tre lærere ved skolen.
Skolen fungerede frem til sammenlægningen med Slagelse
Kommune i 1970.
Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer i København.
Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.
Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri. Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris første formand.
Allerede den 20 december samme år (1895) blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.
Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.
I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.
Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken. Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 købte Aage Kristensen medejeren ud, og var eneejer indtil mejeriet lukkede. Den 1. oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.
Mejeribygningerne ligger stadig på adressen Korsør Landevej 655, 4220 Korsør. I 2014 husede bygningerne Korsør Køkkencenter.
Formænd: Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898 Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903 Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909 Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917 Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920 Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926 Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931 Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939 P. Chr. Skov 1939-1947
Mejeribestyrere: Henrik Jensen 1895-1904 KristenAndersen Fransen 1904-1907 Niels Christian Poulsen 1907-1946 N.J. Rohden Olesen 1946-1947 Gunner Jensen 1947
Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35. Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn. Jul i Skælskør 1999, side 40-45. Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.
JENS NYVANG ANDERSEN, 2014 Redigeret af M. Mejer, 2021 (tilføjelse af ejerforhold)
Knud Larsen blev født i Slagelse den 11. oktober 1854. Hans forældre var murermester Erik Larsen og Ane Kirstine Elisabeth Ibsen.
Knud Larsen havde en storebror, Lars Carl, og han fik senere en lillebror, Erik Kirstinus Lauritz. Knud Larsen gik i skole på Realskolen i Skolegade. Efter eksamen blev han uddannet som murer i sin fars murermesterforretning. I januar 1872 begyndte han på Kunstakademiet arkitektlinje. Undervejs besøgte han verdensudstillingen i Wien i 1873. Knud fik afgangsbevis som arkitekt i december 1877. I 1880 rejste han til Italien og Frankrig på studietur. Her mødte han sin senere kone, Anna Lautrup. På kunstudstillingen på Charlottenborg i 1883 opnåede Knud Larsen at få tildelt Akademiets lille guldmedalje. Anna Lautrup og Knud Larsen blev gift i Slagelse i marts 1884. Knud overtog faderens murerforretning, hvilket betød, at byen fik både en arkitekt og en murermester i det samme firma. En af de første opgaver for den unge arkitekt blev en graverbolig med tilhørende kapel på Sankt Mikkels Kirkegård. Derefter kom den en lind strøm af byggerier, som stadig præger bybilledet i Slagelse by.
Svaneapoteket/ det gamle posthus på Bredegade 8. Opført 1890.
Teknisk Skole, Smedegade 30. Opført 1892.
Alderstrøst, Herrestræde 13 – 15. Opført 1892.
Hackenbergers villa, Skolegade 10. Opført 1895.
Flemmers villa, Skolegade 7. Opført 1898.
Sparekassen for Slagelse og Omegn, Bredegade 6. Opført 1903.
Tilbygning af gymnastiksal på Realskolen, Skolegade 8. Opført 1906.
Badeanstalten, Søndre Stationsvej 1. Opført 1907.
Alderdomshjemmet, Smedegade 32. Opført 1907.
Markskolen ( nu Toften), Holbækvej 16. Opført 1908.
El – værket, Søndre Stationsvej 1. Opført 1909.
Borgmestervillaen, Rytterstaldsstræde 1. Opført 1911.
Garnisonssygehuset, bygning 11. Opført 1912.
Vestre Skole, Sankt Pedersgade 18. Opført 1914.
Slagelse Sygehus, den gamle hovedbygning (bygning 14). Opført 1919.
FDB-bygningen, Løvegade 76. Opført 1923.
Villa, Sankt Jørgensgade 10. Opført 1923.
Gymnastiksale bag VUC, Herrestræde 11. Opført 1926.
Det bør også bemærkes, at Knud Larsen tegnede den gamle kaserne på Kastanievej og den ligeledes forsvundne Anlægspavillon i Anlægget.
Knud Larsen levede hele sit voksne liv i Slagelse, og her døde han den 19. november 1939 og blev bisat på Sankt Peders Kirkegård, hvor hans gravsten fortsat kan se.
Litteratur:
Knud B. Rasmussen: “Knud Larsen – Slagelses glemte arkitekt” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland: Årbog 2014. s. 93 – 121.
Vilhelm Lange kom til Slagelse i 1872, hvor han slog sig ned som mester i tobaksspinderi. Der var på det tidspunkt intet der viste, at værkstedet skulle udvikle sig anderledes end de mange andre mindre håndværksmestre i byen.
Vilhelm Lange startede sin virksomhed ved at leje sig ind i en gammel urmagerbutik på Nytorv. Her arbejdede den unge Vilhelm Lange sammen med et par drenge med at holde butikken åben i dagtimerne og spinde skrå om natten. Vilhelm Lange kunne i løbet af ganske få år se butikken vokse, og i 1880 kunne han opkøbe den nærmeste konkurrent, tobakshandler Røy.
Trods den hårde konkurrence fra både lokale og større tobaksfabrikker rundt om i landet, udviklede Vilhelm Lange sin fabrik, og 1880 passerede man 100 ansatte. Fabrikken var på det tidspunkt den største arbejdsplads i byen og 10. største tobaksfabrik i landet.
I 1891 blev Vilhelm Lange valgt ind i Slagelse Købstads borgerrepræsentation. I 1903 blev han valgt ind i folketinget for Slagelsekredsen, som han repræsenterede indtil han blev valgt ind i landstinget i 1910. Vilhelm Lange stemte som den eneste imod grundlovsændringen i 1915, da han var imod kvinders valgret.
Vilhelm overdrog fabrikkens ledelse til sin søn, Siegfred Lange (født 1876), i 1910 for at kunne vie sig selv helt til det politiske arbejde. Sigfred Lange døde i en trafikulykke i Tyskland i 1931.
Virksomheden blev omkring 1960 opkøbt. Tilbage i byrummet står Langes gård.
Se også arkivfonden A123, Slagelse Stads- og Lokalarkiv.
Poul Hansen, januar 2018 & Nikolaj Hedegaard Hyttel, november 2018
