Student fra Slagelse kommunale Gymnasium i 1941. Cand.polyt. (bygningsingeniør) i 1947. Ansat hos stadsingeniøren i Køge 1947 og stadsingeniøren i Slagelse 1950. Eget rådgivende ingeniørfirma fra 1957. Periodevis på Teknisk Skole i Køge og Slagelse 1948-1973. Underviste i matematik og fysik på Slagelse kommunale Gymnasium 1959-1964. Forstander for Arbejdsteknisk Skole i Slagelse 1954-1956. Medlem af kommunalbestyrelsen i Slagelse 1979 og 1988-1990 for Fremskridtspartiet. Medlem af Folketinget for Fremskridtspartiet 1990. Medstifter af Trivselspartiet.
Mogens Elvensø står her som nr. 4 fra venstre. Som nr. 1 fra venstre ses Slagelses borgmester Poul Hansen. Som nr. 2 fra venstre: assurandør Carl Nielsen. Som nr. 6 fra venstre: stadsingeniør Holger Kerstens. Som nr. 7 fra venstre: inspektør Børge Christensen.
Da Niels Bøgvad i 1800 oprettede hovedgården Lille Egede, indrettede han samtidig et gårdmejeri til behandling af mælken fra gårdens 12 køer. Dette mejeri eksisterede stadig i 1848, da Christian Rasmussen købte gården. Med hustruen Gitte som mejerske fremstillede de smør og ost på gårdmejeriet . Smørret, som var kendt for sin gode kvalitet, blev solgt i dritler til en grosserer i København.
Dette mejeri blev efterhånden utidssvarende. Samtidig havde en del mælkeproducenter i Vester Bøgebjerg, Gryderup og Hulby ytret ønske om at starte deres eget andelsmejeri, da der var langt til mejerierne i Boeslunde og Frølunde. Rasmus Egede, der overtog Lille Egede i 1895, efter sin far Christian Rasmussen Egede, fik forpagteren på Bonderup med på ideen. Forpagteren havde 130 af de 500 køer, som Rasmus Egede havde beregnet, der skulle til for at starte et mejeri.
Rasmus Egede tog nu initiativ til at oprette et andelsmejeri. Den 17. marts 1895 blev der afholdt stiftende generalforsamling. Der blev indtegnet 95 andelshavere med i alt 527 køer, heraf 1 med over 100 køer, 11 med 10 køer og derover, 8 med fra 4 til 10 køer og 75 med 3 køer eller derunder. Andelshaverne kom fra Hulby, Gryderup, Lille Egede, Vester Bøgebjerg, Eskildstrup, Klarskov og Bonderup, senere kom også Tårnholm med. Da gårdmejeriet på Lille Egede havde solgt sine produkter under navnet ” Egede” smør valgte man navnet Egede Andelsmejeri. Forbrugerne kunne så genkende den gode kvalitet på navnet. Rasmus Egede blev Egede Andelsmejeris første formand.
Allerede den 20 december samme år blev det nybyggede mejeri taget i brug. Det havde med grund, bygninger og inventar kostet 20.000 kr. Mejeriet havde fra starten moderne teknik blandt andet kølemaskine. Den officielle indvielse fandt sted 1. januar 1896. Der blev oprettet 4 mælkeruter til afhentning af mælk, samt 1 smørtur til Korsør. Første mejeribestyrer blev Henrik Jensen, der kom fra Vamdrup i Jylland.
Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen Agersø Andelsmejeri fik i 1907 stillingen som mejeribestyrer ved Egede Andelsmejeri. Poulsen som var en dygtig mejeribestyrer stoppede først som 71-årig i 1946, året før han kunne have holdt 40 års jubilæum. Der blev holdt afskedsfest for ham i forsamlingshuset Ydun.
I 1929-30 blev der indvejet 1.77 mill. kg. sødmælk og produceret 74.317 kg. smør. Egede Andelsmejeri havde i 1931 98 leverandører med 650 køer, heraf 4 med over 20 køer og 12 med 4 køer eller derunder. Samlet personale: Mejeribestyrer Niels Christian Poulsen, 1 mejerist, 1 elev, 1 kontrollant og 4 mælkekuske.
Andelshaverne solgte mejeriet i 1947. Med navnet Lille Egede Mejeri blev det nu privatmejeri. Der blev indkøbt en lastbil og ansat en chauffør til afhentning af mælken. Landmændene oprettede en leverandørforening til at varetage deres interesser. Den første ejer var Holger Rabier. Han var der kun et års tid, derefter kom Knud Pedersen, som drev mejeriet i 5-6 år. Så fulgte Højmark, som i 1957 solgte til Aage Kristensen (der blev daglig leder) og Charles Nielsen (der tillige var indehaver af Privatmejeriet Pasteur i Korsør). I 1963 blev Charles Nielsen købt ud og Kristensen blev eneejer af mejeriet. Den første oktober 1965 standsede mejeridriften i Lille Egede.
Her i 2011 ligger mejeribygningerne, som nu huser Korsør Køkkencenter, stadig på adressen Korsør Landevej 655. 4220 Korsør
Formænd: Gårdejer Rasmus Egede, Lille Egede 1895-1898 Forpagter K. Hvalsø, Bonderup 1898-1903 Husmand Karl Pedersen, Lille Egede 1903-1909 Gårdmand Anders Peder Kristoffersen, Gryderup 1909-1917 Boelsmand Gunner Nielsen, Hulby 1917-1920 Boelsmand P. Chr. Skov, Lille Egede 1920-1926 Gårdejer Peder Stubage, Hulby 1926-1931 Gunner Nielsen, Hulby 1931-1939 P. Chr. Skov 1939-1947
Mejeribestyrere: Henrik Jensen 1895-1904 Kristen Andersen Fransen1904-1907 Niels Christian Poulsen 1907-1946 N.J. Rohden Olesen 1946-1947 Gunner Jensen 1947
JENS NYVANG ANDERSEN. 2014
Litteratur: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt 1996, bind 83, side 7-35. Finn Pedersen: Lille Egede – Et gods i Boeslunde Sogn. Jul i Skælskør 1999, side 40-45. Finn Pedersen: Hollænderi i Boeslunde Sogn.
Egedal Andelsmejeri beliggende Sorø Landevej 235 i Eggeslevmagle by blev oprettet i 1894, og ombygget i 1912. Fra starten var der cirka 95 andelshavere med tilsammen omkring 800 køer. Andelsbeviserne var på 10 kroner. Det var forskelligt, hvor mange andele de enkelte leverandører havde, men princippet en mand en stemme var gældende. Egedal Andelsmejeris første formand var gårdejer Christen Larsen, Byagergård. Han blev ved sin død i 1906 afløst af sin bror Niels Christian Larsen. Første mejeribestyrer var Carl Larsen, der var født i Vig 1870. Han var bestyrer fra 1894 til 1934, hvor han på grund af sygdom blev afløst af Niels Olav Petersen.
Mejeriet havde særskilt beboelse. Skorstenen var firkantet og 20 meter høj. Ishuset kunne rumme 170 m3 is. Brønden var 9 meter dyb. Der var kulfyring og elektrisk lys. Mejeriet blev ombygget i 1912.
I 1929-30 blev der indvejet 2.47 mill. kg. mælk og produceret 104.312 kg. smør. Egedal Andelsmejeri havde i 1931 90 leverandører med 800 køer, heraf 11 med over 20 køer og 31 med 4 køer og derunder. Mejeriet beskæftigede mejeribestyrer Carl Larsen og en mejerist. Der blev hvert år indhentet tilbud på kørsel af mælk til mejeriet. Der var typisk en mælkerute fra hver landsby i sognet. Mælken blev transporteret på hestetrukne vogne. En detailvogn kørte hver dag mælketur ind til Skælskørs yderområde. Det var ikke tilladt at sælge mælk fra Eggeslevmagle inde i Skælskør by. Med på vognen var mælk og fløde på flasker, smør og ost samt junger med sødmælk, kernemælk og skummetmælk til løssalg efter mål.
I midten af 1940-erne blev mejeriet moderniseret. Et plade-pasteuriseringsapparat og to moderne centrifuger blev installeret. Efter krigens afslutning i 1945 tog udviklingen fart. For at kunne møde konkurrencen på verdensmarkedet var en effektivisering af smør-, oste- og mælkepulverproduktion nødvendig. Dette medførte, at man begyndte at lægge andelsmejerierne sammen. Egedal blev det første af Skælskøregnens 10 andelsmejerier, der standsede driften. Allerede i 1949 blev det og to andre af egnens mejerier sammenlagt med Dalmose Andelsmejeri, som herefter modtog mælken.
Bygningerne blev solgt og maskinerne skrottet. Den gamle Marshal dampmaskine fra 1916 måtte lide samme skæbne. Smørkernen af ægte teaktræ, blev solgt til en mand, der ville bruge en del af træet til et spisebord.
Det nedlagte mejeri blev først benyttet til rugeri. Derefter blev indrettet smede- og maskinværksted i bygningerne. Fra 1959 til 1976 havde H. C. Andersens Maskinsnedkeri til huse i mejeribygningerne, der blev fremstillet inventar til F.D.B.s brugsforeninger. Så kom Firmaet VOPI (værktøj og plastik industri,)og her i 2011 er det firmaet S. G. Trading (glasprodukter og porcelæn) der har til huse i mejeribygningerne på adressen Sorø Landevej 235, 4230 Skælskør.
Formænd: Gårdejer Christen Larsen Byagergård Eggeslevmagle 1894-1906 Gårdejer Niels Chr. Larsen Dybkærgård Eggeslevmagle fra 1906 Gårdejer Peter Mortensen Hønagergård Eggeslevmagle var i 1931 Gårdejer Peter Drost Flademosegård Eggeslevmagle til 1949
Mejeribestyrere: Carl Larsen 1894-1934 Niels Olav Petersen 1934-1949
JENS NYVANG ANDERSEN. 2014
Litteratur: Eggeslevmagle by og sogn i 1900-tallet, 2005, side 38-42. Niels Pedersen: Andelsmejeriet Egedal – mit barndomshjem
Til højre ses Egedal Andelsmejeri før ombygningen i 1912
Indtil 1970 blev der hvert år i juni afholdt dyrskue på boldbanerne overfor Anlægget.
Dyrskuerne var en stor begivenhed som samlede både voksne og børn fra byen og oplandet.
Interessen for at opleve de mange dyr var stor, især for de voksne fra landet, som med kenderminde vurdere de udstillede pragteksemplarer fra gårdene i Østsjælland. Børnen flokkedes om de mindre dyr, som man kunne klappe: Kaniner, grise, ponyer og heste.
I takt med landbrugenes mekanisering blev der også udstillet traktorer og andre store landbrugsmaskiner.
Til dyrskuerne hørte også kåringen af de bedste dyr og et omrejsende tivoli begejstrede især børnene.
Fokus skiftede imidlertid til de store landsdelsdyrskuer i fx Roskilde og Herning og de små dyrskuer i provinsen hører til fortiden.
Jørgen Thorø Larsen Dyrhauge blev født i Nyborg, men flyttede i 1812 til Korsør med sin familie. Hans far, Lars Dyrhauge, var i mange år ansat på Storebæltsoverfarten og sluttede sit virke der som bæltpostfører (overfartsleder).
Jørgen Dyrhauge kom efter konfirmationen ud at sejle. I 1821 tog han eksamen som styrmand og blev kort efter ansat på Storebæltsoverfarten i samarbejde med sin far. I to omgange påtog Jørgen Dyrhauge sig i 1820’erne ledelsen af forstærkningsarbejde på Sprogø. Den vellykkede gennemførelse af dette arbejde gjorde, at man indenfor Postetaten, som stod for al post- og isbådssejlads i Danmark, lagde mærke til ham.
I 1829 blev Dyrhauge ansat som bæltpostskipper på dampskibet Mercurius, der som skibstype var en nyskabelse på Storebæltstrafikken. Her stod han også for forpagtning af restauranten om bord. Dette gav ham en god fortjeneste, og sammen med en økonomisk sans, der også tillod ham at ”spekulere” (købe aktier og obligationer) samt giftermål med en velhavende murermesterdatter, Rasmine Vedel, fra Korsør fik han lagt grunden til en formue, der efterhånden blev af en betragtelig størrelse.
I 1844 blev han udnævnt til opsynsmand ved post- og færgetransporten, dvs. overfartsleder på Storebælt. Samtidig blev der trukket på hans effektive arbejdsindsats på de ruter, som Postvæsenet også drev andre steder i Danmark. Ja, man kan vel sige, at han avancerede til leder af al postsejlads i Danmark. Hans titel var nu ”ekspeditør for de kongelige postskibe.”
Da det første søkabel i 1850’erne blev nedlagt under Storebælt, deltog han også i dette projekt. Med jernbanens gennemførelse fra København til Korsør i 1856 skete der en voldsom forøgelse af rejse-, gods- og persontrafikken til søs. Her spillede han selvsagt også en stor rolle, ikke mindst i indførelse af nye og større skibstyper.
I sandhed en smuk karriere, både arbejdsmæssigt men så sandelig også pekuniært. Han døde i høj alder i 1888.
Han fik mange påskønnelser for sit arbejde, bl. a. udnævnelse til ”krigsråd” (honorær titel) samt ved sin afsked til ridder af Dannebrog. Og en lokalitet er blevet opkaldt efter ham, nemlig ”Dyrhaugesvej” i Korsørs søndre bydel.
Da Jørgen Dyrhauge og hustru ikke efterlod sig livsarvinger, testamenterede ægteparret deres anselige formue på ca. 175.000 kr. (svarer til måske 8-9 millioner kr. i nutidspenge) til en legatbolig samt et fond. Fonden er naturligvis efterhånden opbrugt, men legatboligen – ”Dyrhaugesminde” eller som det retteligt hedder ” Dyrhauges og Hustrus Minde” – kan stadig ses på Skovvej ved siden af Lovsøen i Korsør. Den drives dog i dag af kommunen.
HANS BURCHARDT. 2014
Litteratur: Dorte Fogh og Naomi Hainau: Guldalderliv,portrætter af danske postembedsmænd. Publikation fra Post- og Telemuseet i København. A. Morell Nielsen: Færgerier og Skibsruter. Publikation fra Post- og Telemuseet i København. Hans Burchardt: Dyrhauge – hvem var det? i Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt. 2008, s. 23-40.
Kilder: Jørgen Dyrhauges erindringer, som beror på Handels- og Søfartsmuseet i Helsingør.
I 1881 grundlagde søstrene Louise Branner (1863-1945) og Marie Branner (1861-1900) Frøknerne Branners Skole i Sankt Peders Præstegård. Søstrenes far, Christian Branner, var sognepræst ved kirken. I 1885 fusionerede skolen med Frk. Bournonvilles Skole i den endnu eksisterende bygning Fruegade 13. Herefter rykkede den i 1900 over i lokaler i Knudsgade, den nuværende Frederiksgade. I 1907 blev skolen overtaget af selskabet Fremtiden som Slagelse Private Mellem- og Realskole. Samme år blev cand.theol. Henrik Callisen Dyhr ansat som bestyrer. Fra april 1971 har skolen båret navnet Dyhrs Skole, et navn, der uofficielt er blevet benyttet i hvert fald fra omkring 1930.
blev cand.theol. i 1899 og var derefter ansat som realskolelærer i Nykøbing Mors. I 1907 blev han udnævnt til skolebestyrer for Slagelse private Mellem- og Realskole. Skolen er i hvert fald fra omkring 1930 uofficielt blevet kaldt Dyhrs Skole, et navn, som først blev officielt i 1971.
Født 11. oktober 1925 i Korsør. Forældre maskinmester ved Storebæltsoverfarten, Holger Johannes Deleuran og fru Agnete. Realeksamen fra Korsør Realskole i Slottensgade 1942. Derefter journalistelev på Korsør Avis (red. Carlos Bundgaard). Signatur D-n i hele sin journalistiske karriere.
Var under den tyske besættelse 1940-1945, sammen med sine brødre Holger og Erik, aktivt medlem af den danske frihedsbevægelse – skrivende, for ingen kunne vel forestille sig Aage med en maskinpistol i hånd. Hans våben var en skrivemaskine, for ”større er kraften i det bly, som bliver til bogstaver, end det, der bliver til kugler”. Blev allerede som 18-årig en kort overgang ansvarshavende redaktør, da red. Bundgaard måtte ”gå under jorden” for at undgå tysk arrestation og fængsling, som det skete for en række danske pressefolk under besættelsen. Deleuran opnåede stor respekt for sin ledelse af bladet og skrev i denne periode reportager, der gik helt ud til – og over – grænserne for, hvad den tyske censur ellers tillod.
Tog efter krigens afslutning i 1945 pludselig sin afsked fra Korsør Avis efter voldsom uenighed med redaktør Bundgaard, der i lederartikler bebrejdede frihedsbevægelsen for efter 5. maj at foretage vilkårlige og urette arrestation af påståede lokale danske ”medløbe-re” under krigen. Fik kort efter, ved frihedsbevægelsens lokalkomites mellemkomst, foretræde for Berlingske Tidendes almægtige redaktør Aage Lund, som straks antog den 19-årige Deleuran som medarbejder. ”Ikke på grund af kvalifikationer”, fortalte Deleuran senere i et afskedsinterview med Annelise Bistrup, for ”jeg var blot det lille Guds ord fra landet, der var puttet ind på bladet”.”Mit talent var ikke stort. Jeg har været genert, og jeg skrev ikke fremragende”, lød det beskedent fra ham.
1952 udstationeret i Paris som bladets korrespondent. Med blot ét års franskundervisning på ”universitetet” i Slottensgade udviklede han snart et grundigt kendskab til det franske sprog, politik, kultur, gastronomi og almen fransk livsførelse, som han med sit noget tørre og lidt kedelige sprogbrug flittigt og altid strengt korrekt formidlede til bladets læsere.
Hjemkaldt 1965 efter 13 år i Paris, optaget i bladets chefredaktion, 1967 udnævnt til administrerende redaktør for hele det berlingske hus og i 1970 til adm. chefredaktør, hvor han i en årrække via sine lederartikler var med til at skabe og præge den politiske debat i Danmark.
Var, trods sine absolutte højre-konservative synspunkter, højt respekteret i den danske bladverden for sin journalistiske og politiske viden og den sobre og fair måde hvorpå han udtrykte sine synspunkter – og sin uenighed med de politiske modstandere. Havde desuden en række tillidshverv indenfor den danske presse. Store omskiftelser fandt sted i hans tid i det berlingske hus, men D-n forblev ”og” skriver Annelise Bistrup, ”når Deleuran endte som ”den store overlever” i huset, så var det ikke blot, som han selv sagde, et han var en flink og venlig mand, der gjorde det til en leveregel altid at være på bladet, at være til rådighed og gøre, hvad man bad ham om – men tillige den omstændighed, at han med sig konservative grundsyn, sine diplomatiske evner og sit optimistiske det-går-nok-livssyn repræsenterede selve den ulastelige berlingske-ånd”.
Deleuran var bladmand helt ind til benet og tillægges denne definition af en sand journalist: ”Han kommer på redaktionen klokken halv otte om morgenen og går når han er 67”. Tro mod dette princip gik han på pension ved arbejdstids ophør fredag den 30. oktober 1992, 67 år gammel.
Aage Deleuran døde i juli måned 1999.
Litt.: Biografisk artikel i Korsør Postens 50 års jubilæumsavis 2005 af Jørgen Nielsen.
JØRGEN NIELSEN. 2014
“et lille, ligegyldigt Guds ord fra landet, der var puttet ind på bladet”, smiler Aage Deleuran med underfundigt lune fra sin plads bag chefskrivebordet på Berlingske Tidende. “Han var god til at skabe en varm og humørfyldt atmosfære omkring sig”, hedder det bl.a. i hans eftermæle. Et bedre kunne vel ikke ønskes.
Slagelse Byråd begyndte i 1904 forhandlingerne om at opføre et alderdomshjem for de trængende borgere, som var berettiget til alderdomsunderstøttelse og som skønnedes at kunne forsørges i hjemmet.
Byrådet opgjorde behovet til at være omkring 50 personer. Efter byrådsvalget i 1906 blev cigarmager Arnold Viggo Westergaard formand for Alderdomsunderstøttelsesudvalget og Fattigudvalget. I disse to udvalg sad endvidere lærer N. Nielsen, detailhandler L.P.Jensen og redaktør H.P.Hansen samt endelig købmand Fr. Lauritzen.
Det blev besluttet at lade den lokale arkitekt Knud Larsen udarbejde tegningerne til hjemmet. Efter en studietur til Nakskov og Nykøbing Falster havde Knud Larsen et færdigt forslag klar til de to udvalg. Samtidig udpegede udvalgene den gamle markedsplads på Sorøvej mellem Teknisk Skole og Garvergården som stedet, hvor hjemmet skulle ligge. Byrådet besluttede, at hjemmet kun skulle rumme plads til 25 personer. Lokale håndværkere med murermester Ehlers i spidsen stod for selve byggeriet.
Inden byggeriet var færdig, havde byrådet travlt med at få de nødvendige instrukser og reglementer for hjemmets beboere, økonomaen og bespisningen klar.
Hjemmets første økonoma blev Maren Jensine Madsen. Hun stammede fra Kirke Stillinge og var ved sin ansættelse husbestyrerinde hos hotelbestyrer Jeppe Jeppesen, Hotel du Nord, Sankt Mikkelsgade. Maren Jensine Madsen var økonoma helt frem til 1933. Fattiginspektør J.V.Madsen blev fra hjemmets start tilknyttet som tilsynsførende.
Fredag den 27. september 1907 blev hjemmet indviet. Kort forinden var det blevet besluttet, at hjemmet i fremtiden skulle hedde ”De gamles Hjem”.
Der blev arrangeret åbent hus dagen efter indvielsen, så byens borgere kunne tage den nye, smukke bygning i øjesyn. Derefter flyttede beboerne ind. To ægtepar, syv enkemænd og tretten enker.
Byggeriet havde kostet 42253,15 kroner.
I juni 1910 aflagde kong Frederik VIII besøg på De gamles Hjem i forbindelse med indvielsen af rytterstatuen på Schweitzer Plads.
I 1929 blev der tilføjet en fløj, hvilket forøgede kapaciteten til 40 enkeltværelser og 6 dobbeltværelser.
I 1952 kom endnu en fløj til. Dermed blev der skabt plads til 81 personer.
De gamles Hjem er i dag en del af plejecenter Smedegade.
Knud Bruun Rasmussen. 2017
marts 2018
Litteratur Knud Bruun Rasmussen: “De gamles Hjem i Slagelse” i: Årbog for Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland 2017.
De gamles Hjem i Slagelse. Luftfoto fra Det Kongelige Biblioteks samling ‘ Danmark set fra luften’.
