Byggeriet af denne skole blev påbegyndt i 1954. Der var i området Elmealle – Fjordvænget – Thiesensalle – Lindealle blevet bygget mange lejligheder, og en aflastning af Korsør Byskole skulle på en eller anden måde etableres. Skolen blev færdigbygget i 1956.
Skolen skulle kun tage elever fra 1. klasse til og med 5. Skolen er senere blevet udvidet, så elever til og med 7. klasse og børnehaveklasse benyttede skolen. Ved omlægning af skolevæsenet i 2006 blev skolen nedlagt og bruges nu til bl.a. genoptræning af behandlede sygehuspatienter.
I 1913 blev Slagelse igen garnisonsby efter en del forhandlinger som følge af hærloven af 1909. I første omgang var Hillerød foretrukket frem for Slagelse, men med en kongelig resolution blev det bestemt, at Hillerød skulle udgå af listen over kommende garnisonsbyer.
Kasernebygningerne blev opført af Slagelse Kommune på en 28 tønder land stor grund, der tidligere havde tilhørt præsteembedet ved Sankt Mikkels kirke. Der var tale om to murede vinterkaserner, to sommertræbarakker, gymnastikhus og endelig to munderingsdepoter.
Den tilhørende administrationsbygning, tegnet af arkitekt Svend Sinding, blev opført af staten på en 8000 kvadratmeter stor grund i umiddelbar tilslutning til det kommunale kasernebyggeri..
Øst for den nye kaserne blev der udlagt seks tønder land til en lille øvelsesplads.
Byggeriet blev gennemført på åben mark. Lindevej og Kastanievej blev anlagt som adgangsvej til kasernen fra Valbyvej.
Kommunalbestyrelsen besluttede mod betaling at stille byens arrest og varmbadeanstalt til rådighed for garnisonen for at slippe for udgifterne til en nyopførelse af disse lokaliteter. Byens arrest befandt sig i den gamle kirkelade ved Sankt Mikkels kirke, og badeanstalten lå ret nyopført på Søndre Stationsvej.
Til kasernens behov for øvelsesplads udlagde Slagelse by et 64 tønder land stort areal af Brænderigårdens jord sydøst for byen. Denne store øvelsesplads strakte sig fra Brænderigården ud til Studentersøen, og ned til vore dages Parcelgårdsvej i syd.
Ved Skovstien opførte Slagelse Kommune et garnisonssygehus med plads til 38 senge. Sygehuset blev taget i brug 1913 samtidig med kasernens ibrugtagning. Slagelse Kommune overtog sygehuset i 1924. Til gengæld overtog kasernen det gamle Slagelse Sygehus på Parkvej som infirmeri.
I 1938 blev dette infirmeri afløst af et nyindrettet infirmeri på selve kasernen.
I 1938 blev kasernen gennemgribende moderniseret med opførelsen af staldbygning, vagtbygning, kostforplejning, badeanstalt, varmecentral, det ovenfor omtalte infirmeri, samt ikke mindst tidssvarende toiletinstallationer og centralvarme. Hertil kom en række bygningsændringer, der havde til formål at gøre kasernen mere brugervenlig.
Ligeledes i 1938 blev den lille øvelsesplads øst for kasernen udvidet, ligesom den store øvelsesplads blev væsentligt forøget, så den nu strakte sig ned syd for Parcelgårdsvej.
Kasernens skydebane blev i 1913 indrettet i Karlsgårds Skov med en 200 meter skydebane med fire skivetræk. Benyttelsen af skydebanen var ikke problemfri, idet der ikke var opført dækningsvolde. Ved skydninger måtte der derfor udstilles vagtposter, der skulle sikre, at ingen befandt sig i fareområdet. I perioder med skovfældninger var skydemulighederne stærkt begrænset.
Helt frem til 1959 ejede Slagelse Kommune en del af kasernen. Det var et forhold, der gav anledning til mange besværlige mellemregninger. Efter fælles overenskomst overtog staten hele kasernen i 1959 og blev således eneansvarlig for alle forhold på kasernen.
Kasernen med tilhørende faciliteter var i brug frem til indvielsen af den nyopførte Antvorskov Kaserne i 1975.
I dag ses kun administrationsbygningen på Kastanievej samt enkelte andre bygninger som et minde om Slagelse Kaserne fra 1913 til 1975. Gadenavnet ”Krudthusvej” refererer direkte til det på den gamle kaserne opførte krudthus.
Staten har dog bibeholdt depotområdet på Rosenkildevej.
Et af de ældste fund i Nationalmuseets udstilling om Danmarks oldtid er Skaftelevharpunen fra Vestermose. Den blev fundet i 1941 ca. 500 meter syd for Vestermosegård i Skaftelev nord for Slagelse. Det var gårdbestyrer H.W.Thornsen, der fandt harpunen i en bunke opgravet jord i forbindelse med udgravning af en grøft ved Vestermose. Harpunen er fremstillet af rensdyrtak og er udformet med ni kraftige takker/modhager på de to sider.
Skaftelevharpunen
Den er dateret til rensdyrjægertiden/palæolitikum/ældre stenalder for omkring 12.000 år siden. Det danske område var dengang et sammenhængende landområde med en flod gennem det nuværende Øresund. Denne flod forbandt Den baltiske Issø i det nuværende Østersøen med Atlanterhavet. Nordøst for dette landområde lå iskappen stadig over Skandinavien. I dette barske landskab begyndte rensdyrene at trække nordpå i jagten efter føde. I hælene på disse dyreflokke kom spredte grupper af jægere, der levede af jagten på disse dyr og samtidig udnyttede rentakkerne til at fremstille redskaber, der kunne anvendes til jagt på andre dyr. Skaftelevharpunen har været beregnet til fiskeri. Den må være mistet under fiskeri i den langstrakte sø, der senere blev til Vestermose. Harpunen måler ca. 25 cm og ligger som genstand nummer 10 i Nationalmuseets kronologiske samling i rum 0. Skaftelevharpunen er en såkaldt toradet harpun. Typen kendes fra rensdyrjægerbopladser på Havel-egnen og Holsten i Tyskland, i Polen og er rigt forekommende i Mellem- og Sydeuropa.
I 1927 fik Slagelse kommunale Realskole en sproglig 1.g-klasse og blev derved til Slagelse kommunale højere Almenskole. I marts 1928 rykkede skolen fra lokalerne i Skolegade 8 til det tidligere forsørgelseshjem i Herrestræde 11. I 1930 dimitterede skolen for første gang studenter, i alt 18 elever bestod den nysproglige studentereksamen.
I 1935 vedtog byrådet at oprette en matematisk-naturvidenskabelig linie i gymnasiet. I 1944 ændredes skolens navn til Slagelse kommunale Gymnasium. I 1961 blev en ny fagklassefløj ud mod Herrestræde taget i brug. Den anvendes i dag af Voksenundervisnings-centret. I 1962 afholdtes mellemskoleeksamen for sidste gang. I 1968 oprettedes HF-klasser og skolen skiftede navn til Slagelse Gymnasium og HF-kursus. I 1970 dimitteredes det første hold HF’ere og året efter afholdt man realeksamen for sidste gang.
I 1977 flyttede gymnasiet fra Herrestræde til det nyopførte bygningskompleks på Willemoesvej, og i 2001 blev en større ny- og tilbygning i den vestlige ende taget i brug.
Skaftelev mølle med tilhørende bageri blev opført i 1861. Det var gårdmand Jens Hansen, der stod for byggeriet. Han havde fundet grunden i den vestlige del af landsbyen Skaftelev, hvor vejsystemet ledte mod Nordrup, Skaftelev, Hallelev og Gudum. Den første mølleforpagter var Anders Larsen. Han blev afløst af en ny ejer, der rykkede ind på møllegården i oktober 1864. Helt frem til 1881 var det en rolig periode for Skaftelev mølle og bageri. Dette år overtog Hans Peder Jensen møllen. De følgende år blev ganske urolige for virksomheden. Bageriet fungerede ikke godt, så en lille gruppe personer med friskolelærer Søren Jensen i spidsen købte bageriet og oprettede et andelsbageri.
Møller og bager Gunnar Peter Hansen, Skaftelev mølle, til hest, ca. 1947
Ved årsskiftet 1895/96 blev Skaftelev mølle købt af Heinrich Hansen, der viste sig som en dygtig og driftig møller. Han købte andelsbageriet tilbage til møllegården og samlede dermed bygningerne til den oprindelige idé bag byggeriet, nemlig en mølle med tilhørende bageri. Med Henrich Hansen som ejer fulgte en lang og stabil periode, der strakte sig til længe efter besættelsestiden 1940-1945. Sønnen Gunnar Peter Hansen overtog Skaftelev mølle og bageri efter Heinrich Hansen, der døde i 1950.
Skaftelev mølles brødruter blev betjent med varevogne, der dækkede et meget stort område omkring Skaftelev. Selve mølleriet standsede omkring 1960, hvor møllen blev revet ned. Bageriet fortsatte helt til 1966, hvor Gunnar Peter Hansen solgte Skaftelev mølle til Slagelse Brødfabrik, der straks lukkede bageriet og fik tinglyst, at der aldrig mere måtte produceres brød til udsalg på matriklen.
Bygningerne ligger fortsat, hvor der tilbage i 1861 blev bygget et imponerende, komplet mølleanlæg.
KNUD BRUUN RASMUSSEN, 01-01-2016
Litteratur: Knud Bruun Rasmussen: “Skaftelev Mølle – et erhvervseventyr på landet” i: Historisk Forening for Midt- og Sydvestsjælland. Årbog 2013.
Blev stiftet i 1977. Initiativtager var musiker Henry “Basse” Gregersen. Slagelse Garden var oprindelig et tambourkorps, men fra 1981 har den bestået af et tambourkorps og et harmoniorkester. Uniformen, som er tegnet af Børthy Christiansen, er i gule og grønne farver – inspireret af tidligere tiders lokale militæruniformer. Garden har foretaget indspilninger på kassettebånd og CD – heriblandt Slagelse Gardens Parademarch, som er et arrangement af et tema fra J.P. Hostrups Slagelse Borgermarch og Niels Albrechtsens Slagelse Tappenstreg, Vognmanden – arrangeret som militærmarch – og Slagelse Valsen. Garden tæller i 2003 ca. 35 unge mennesker i uniform. I en periode i 1980’erne var antallet af musikere godt 80.
Slagelse FH, stiftet 17. februar 1997, er en sammenlægning af Marievang Idrætsforening og Slagelse Håndbold Klub. De to klubber opstod i 1966, da man sammenlagde AIG og HB 44 til Slagelse HK. Marievang IF opstod så, hvor HB 44 tidligere havde haft hjemme.
Marievang IF var især kendt for sit gode ungdomsarbejde. Klubben var ofte repræsenteret i Østdivisionerne, og et par gange var klubbens hold repræsenteret ved DM. MIF’s bedste herrehold nåede danmarksserien – uden at bide sig fast. Damerne rykkede op i 3. division, men så gik holdet blandt andet på grund af graviditeter i opløsning. Slagelse HK vandt DM-guld for dame juniorer i 1984, sølv i samme årgang i 1986, sølv for dame ynglinge i 1984 og sølv for piger i 1982. Klubbens damehold har præget divisionerne i en årrække med to besøg i landets bedste række, hhv. i 1988-1989 og 1990-1991. Begge gange rykkede holdet ud efter en enkelt sæson. Herrerne lå i mange år i 3. division syd.
På kvindesiden indgik Slagelse FH aftale med Anja Andersen 10. februar 2000. Anja tiltrådte som træner og sportschef i maj 2000. Målsætningen var at skabe verdens bedste håndboldhold på tre år. Det kom dog til at tage fire år. I foråret 2001 rykkede holdet op i Håndboldligaen, og i første sæson blev Slagelse nr. 5. Senere er det blevet til guld både i den hjemlige liga og internationalt.
26. marts 2001 modtog Slagelse FH’s formand Bjarne Stenbæk “Årets Lederpris i Slagelse Kommune”. Bjarne Stenbæk har siddet i bestyrelsen for den daværende Slagelse HK fra 1974, og han blev formand i 1986. Han fortsatte på formandsposten, da Slagelse HK og Marievang IF blev slået sammen til Slagelse FH i februar 1997. Han har gennem årene beklædt en række tillidsposter i klubben, hvor han også i 15 år var aktiv spiller.
3. september 2003 blev Anja Andersen udnævnt til årets Jesper.
22. marts 2004 fik Slagelse FH’s ligadamer Slagelse Kommunes pris for at have ydet den bedste sportspræstation i 2003. Netop 2003 blev sæsonen, hvor SFH sikrede sig ”the treble” – pokaltitel, det danske mesterskab og EHF-Cup’en.
Skaftelev Friskole blev oprettet af nogle familier i 1873. Skolen startede i private hjem og hos gårdejer Anders Jensen i Skaftelev. Den første lærer var Søren Sørensen, der i 1875 købte et hus i Skaftelev. Søren Sørensen flyttede fra landsbyen i 1877, hvorefter undervisningen igen blev holdt i private hjem. I 1878 kom Søren Jensen til Skaftelev. Han købte den tidligere skolebygning og var lærer på friskolen indtil 1905, hvor der blev ansat en kvindelig lærer. I 1909 købte skolekredsen en villa i Nordrup, hvor der blev holdt skole indtil 1955.
Slagelse Folkedanserforening er stiftet i begyndelsen af 1940. Den nøjagtige dato kendes ikke, da den første protokol er bortkommet. Foreningens formål er at arbejde for større udbredelse og kendskab til folkedans, sange og folkemusik. Da Slagelse Folkedanserforening blev stiftet, var den den fjerde forening af sin art i Slagelse. I forvejen havde man Liegstouwforeningen, Sjællandskvadrillen og VU Folkedanserne.Siden foreningens start har der uden afbrydelse været træningsaftener hvert år fra september til april. Udover træningsaftenerne holdes der også legestuer en gang om måneden. Det er dans under mere afslappede forhold. Her inviterer de forskellige foreninger til hinandens legestuer.Til folkedans hører også folkedragter. De benyttes dog kun til opvisning. Derfor har foreningen gennem flere år haft dragtkurser, hvor deltagerne enten kunne sy til sig selv eller til foreningen. Foreningens dragter bliver lejet ud til dem, der ingen har, men gerne vil deltage i opvisning.Igennem årene har foreningen gjort meget for at gøre opmærksom på den kulturarv vi har modtaget gennem folkedansen. Blandt andet gav man i en lang periode opvisninger på Frederikshøj om sommeren.
Der har været bud efter foreningen til at give opvisning ved mange lejligheder. Blandt andet kan nævnes: opvisning på Stadion i forbindelse med indvielse af den ny tribune d. 16. maj 1977 og legestue i Søndermarkshallen i anledning af byens 700 års jubilæum i 1988. Plejehjemmene aflægges besøg hver sommer med en opvisning.Det største problem gennem alle årene har været at finde egnede lokaler. Foreningen har således holdt til i Anlægspavillonen, Afholdshotellet, Landmandshotellet, Højskolehjemmet, Bygningen, Landsgrav Forsamlingshus, Ungdomsborgen, Landsgrav Friskole, Nørrevangsskolen og Skolegade.Fra Slagelse kendes en enkelt folkedans: Kontrasejre. Ved landsstævnet i 1998 blev udtalt om den: ”Kontrasejre fra Slagelse er imponerende, her syn’s man at være evigt roterende”.
JOHAN DENTA. 2014
Sankt Hans aften på Frederikshøj 1975. Fotograf: Anker Pedersen
Slagelse Børneasyl blev opført i 1869 på en grund på Herrestræde, skænket af Slagelse Velgørenhedsselskab.
Asyelts grundlægger var justitsråd og borgmester Jens Birk Lassen. Første formand på asylet blev Carl Kuhl, forstander på Slagelse Hospital og Kloster.
Asylet flyttede efter næsten 100 år i Herrestræde i 1964 til stadsingenørens kontor i Fredensgade.
Den tidligere asylbygning på Herrestræde blev nedrevet. Selve institutionen består stadigvæk.
