Efter en klassisksproglig studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium i 1918 blev Poul Westh Jespersen cand.jur. i 1924. Samme år blev han sagfører i Slagelse.
Han var medlem af et stort antal bestyrelser. Han sad således i Håndværker- og Industriforeningens bestyrelse i godt 50 år. Herudover var han en ofte benyttet dirigent ved generalforsamlinger.
Jespersen er kendt for at gøre Slagelse til en lidt sjovere by at leve i. Historierne om ham er mange. Det fortælles, at han omkring 1940 gjorde Christian IX selskab på rytterstatuen på Schweizerplads. En anden gang ringede han fra en restaurant efter brandvæsenet. Da de ankom, og spurgte hvor det brændte, pegede han på sin hals og sagde: Halsbrand! Han har lagt navn til Årets Jesper og modtog selv den første udnævnelse på sin 80-års fødselsdag.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: J. Hansen (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000 og Juridisk Stat (1965).
Ole G. Nielsen: P.W.Jespersen. I: Jul i Slagelse 2005, s. 38-39
Julius Valdemar Lund Jensen blev født i Horsens 18. december 1829. Han var søn af kateket og førstelærer på Borgerskolen i Horsens Christian Bakke Jensen og Ane Chatrine Hein. I familien var der syv børn.
Julius blev gift med Maren Sophie Lillelund, født i Assens.
Ægteparret fik en søn, Carl Marius Jensen, der blev født i Odense 7. august 1855. På dette tidspunkt var Julius ansat som banevogter på jernbanestationen i Odense.
Julius Valdemar Lund Jensen blev stationsforstander i Slagelse fra 1. september 1866. Den lille familie boede i en lejlighed på første sal i stationsbygningen.
Med udgangen af september 1884 gik han på pension.
Axel Peter Frederik Jensen blev cand.polyt. i 1883 og blev samme år ansat som lærer i matematik og fysik, og fra 1896-1900 bestyrer af Slagelse Realskole. Fra 1900-1922 var han overlærer, dvs. leder, ved den kommunale realskole i Slagelse. I årene 1913-1921 var han formand for Slagelse Folkebibliotek.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014.
Litteratur: A. Hannover (red.,1942): Dansk Civilingeniørstat p. 37.
Adam Frederik Jacob Jensen blev født 2. august 1856 i Korsør, søn af kancelliråd, udgiver og redaktør af Korsør Avis fra 1855, Fr. Th. Jensen og fru Antoinette.Han begyndte, som alle senere så store mænd, som avisbud og blev senere journalist i Odense og København, Ved faderens død i 1890 overtog han virksomheden i Korsør og begyndte hermed en bemærkelsesværdig 47 år lang karriere på bladet.
Avisen havde da ca. 450 abonnenter, men via en skærpelse af en journalistisk og redaktionel gennemført lokal linie steg oplaget snart til ca. 1000, og Korsør Avis blev i to til tre årtier efter århundredeskiftet uden sammenligning ”Byens Blad”. ”Adams Blad”, blev det spøgefuldt kaldt, hvilket kælenavn intet havde med et figentræ at gøre, men var fire store avissider, som i udfoldet stand målte op til 57 x 92 centimeter – med alt om Korsør og dén lokale sandhed, der var redaktørens (og hans ghost writers).
Reaktionær højremand helt ind til benet, dertil renlivet lokalpatriot med skepsis overfor alt ude fra kommende, især fra Slagelse og de to Slagelse-aviser Sjællands Tidende og Vestsjællands Socialdemokrat, med hvem han førte utallige lokalpolitiske diskussioner i skarpt formulerede artikler. Vender sig sikkert i sin grav over den store kommunesammenlægning til Slagelse kommune, som han forventelig ville have protesteret vildt imod under afsyngelse af den gamle højre-slagsang ”Plads for Korsør”.
Konservativt medlem af Korsør Byråd 24 år – 1890 til 1906 og 1909 til 1917 – med en lang række udvalgsposter, bl.a. skoleudvalget, skolekommissionen og Sorø Amts Lærerråd. Var både i sin avis og i byrådet kendt, berygtet – og frygtet – som en meget formulerende og veltalende debattør med ret så skarpe meninger og i evigt slagsmål med disse socialister, som til hans store fortrydelse allerede i 1906 opnåede flertal i byrådet og som i 1917 kunne besætte en folkevalgt borgmesterpost efter den kongeligt udnævnte C.C.F. Nanke. Var ej heller bange for at gå skarpt i rette med ”sine egne”, byens toneangivende, højkonservative forretningsfolk.
I en årrække formand for Korsør Fiskeriforening og oprettede 1918 Fiskernes Andelssalg, som han til sin død var formand og kasserer for. I 41 år i bestyrelsen for Forsvarsbrødrene i Korsør, deraf 27 år som formand. Var Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskabs ”statsminister” fra 1895 til 1916 samt fra 1928 til 1930. Fuglekonge 1912. Var i øvrigt til ”Gud, Konge, Flag og Fædreland”, til fest og farver, byrådets overdådige festarrangør og desuden ivrig jæger i det fine Korsør Jagtselskab. Alt med efterfølgende spisning. For sin indsats på en række felter kongeligt udnævnt til Ridder af Dannebrog.
Adam Jensen døde 3. januar 1937, 81 år gammel.
Kilde: Biografisk artikel i Korsør Postens 50 års jubilæumsavis 1955, af Jørgen Nielsen
Tysk-dansk maler og billedhugger. Flygtede i 1934 til Danmark fra Tyskland på grund af Hitler. Flygtede senere til Sverige under besættelsen. Den store Isenstein samling er placeret i Kongegården, givet til Korsør af Harald Isensteins enke efter andet ægteskab, Olga Marie Isenstein. Samlingen kom til Korsør i 1987 og fik blivende placering i Kongegården.
Samlingen består af mere end 7000 værker, akvareller, tegninger, oliebilleder, buster, relieffer m.m. Mange steder i Korsør er udsmykket med værker af Harald Isenstein. Mest berømt er relieffet i Sct. Gertruds Hus: ”Moses og Aron i ørkenen”. Relieffet eksisterer i 3 udgaver. 1. på Harald Isensteins grav på Vestre kirkegård. 2. På pladsen ved Dragør kirke, det er fremstillet i jern. 3. på væggen i gården på Sct. Gertruds Hus, skænket 30. maj 1989 af Olga Isenstein. Den verdensberømte buste af Albert Einstein står på Yale universitetet i USA.
Jens Albert Sørensen Ibsen blev student fra Ribe Katedralskole i 1918 og cand. mag. 1925 med fagene engelsk, tysk og græsk. Lærer ved Rønde Kursus 1925, timelærer ved Horsens Statsskole 1929. Lærer i pædagogik på “Barnets Højskole” på Hindholm. Lektor ved Slagelse kommunale højere Almenskole 1930-1944. Han har skrevet John Lockes Lære om Almenideer (1930) og er medudgiver af et register til Søren Kierkegaards værker (1936).
Om morgenen den 9. april 1944 fandt forbipasserende liget af Albert Ibsen i vejkanten på hovedlandevejen ved Kindertofte. Natten før var han blevet afhentet af fire personer, som udgav sig for at være tysk sikkerhedspoliti. Under foregivende af, at han skulle til København til afhøring, kørte de ham uden for byen og skød ham.
Det var ikke fordi lektor Ibsen havde gjort noget særligt for at genere tyskerne. Formodentlig var det oprindelig slet ikke planen, at det skulle gå ud over ham. Den store torn i øjet på tyskerne var i virkeligheden borgmester Melgård, som imidlertid var blevet advaret mod at opholde sig hjemme, da der var noget i gære. En anden populær skikkelse, politiassistent Thygesen, havde også været udsat for forfølgelse af nogle personer i en benzindreven bil, altså tyskere. Tyskernes formål var simpelthen at likvidere en kendt og afholdt personlighed.
Mordet var en gengældelse for modstandsbevægelsens likvidering af et ægtepar i Forlev, ægteparret Fischer, som havde udfærdiget angiverrapporter og en liste over 14 mulige mordofre i Slagelse. De blev dræbt den 27. marts. Ved en tidligere lejlighed havde man i Slagelse oplevet en lignende gengældelse, nemlig da læge Willy Vigholt blev skudt som hævn for mordet på “Silde-Jens” 6. januar 1944.
BØRGE RIIS LARSEN/GITTE STRANGE 2014
Litteratur: Nekrologer – i: Puteus. Aarsskrift for Slagelse Elevsamfund. 1946. Børge Riis Larsen (1995): Slagelse Gymnasium under besættelsen – i: Nyt fra Slagelse Gymnasium og HF-kursus. Særnummer.
Albert Ibsen fotograferet i 1937. Udsnit af klassebillede11. oktober 1947 afsløredes en mindesten på stedet, hvor Albert Ibsen blev fundet. Stenen står på landevejen mellem Sorø og Slagelse, ved Vedbysønder
Christian af Gyldenfeldt blev født i København 26. juni 1815 og døbt i Garnisons Kirke.
Hans forældre var justitsråd, byfoged og birkedommer i Sorø Hans Henrik af Gyldenfeldt og Barbara Marie Risting.
Han gik i skole på Sorø Akademi og studerede senere på Københavns Universitet, hvor han blev cand. phil. i 1836.
Fra 1844 var Gyldenfeldt sekretær og protokolfører ved Det sjællandske Jernbaneselskab. Ved åbningen af jernbanen København – Roskilde blev Gyldenfeldt stationsforstander i Roskilde. Samme år giftede han sig med Elisa Abelone Nordbølle.
Da jernbanen blev forlænget fra Roskilde til Korsør i 1856, blev Gyldenfeldt stationsforstander i Slagelse. Familien flyttede ind i tjenesteboligen i den nyopførte stationsbygning.
Christian af Gyldenfeldt døde 18. juli 1866 51 år gammel og blev begravet på Sankt Mikkels kirkegård. Herefter flyttede familien til København. Her døde Elisa Abelone 15. november 1870. Hun blev begravet ved siden af sin mand på Sankt Mikkels Kirkegård.
Ved valget til Den grundlovgivende Rigsforsamling den 5. oktober 1848 blev der i Sorø amts 5. distrikt Slagelse valgt etatsråd C. de Neergaard, Gunderslevholm, (H) med 506 stemmer ud af de 756 afgivne stemmer. Der var i alt 852 stemmeberettigede. Valgprocenten var 88,7. Carl de Neergård havde overtaget Gunderslevholm i 1835. Han var landvæsenskommissær, præsident i Landhusholdningsselskabet, medlem af Roskilde Stænderforsamling og altså medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling. Han døde barnløs i 1850.
Blandt de kongevalgte medlemmer af Den grundlovgivende Rigsforsamling var generalmajor, kammerherre W.T. von Oxholm, Tårnborg. Waldemar Tully von Oxholm var født den 11. november 1805 i København. Han var i perioden 1822 til 1827 bestyrer af familiens gods på Sankt Croix. Oxholm købte Tårnborg i 1841. Han var hofchef for kronprins Frederik fra 1842 til 1847, den senere Frederik VII. Han blev kongeudpeget til Den grundlovgivende Rigsforsamling og senere valgt til Landstinget i perioden 1849 til 1853. Oxholm afhændede Tårnborg i 1866. Han døde den 3. august 1876.
Lørdag den 8. september 1956 kom forpagter Marius Christensen kørende ud ad Korsørvej for at tilse sine marker. Ud for Brydes Alle slog han afviservingen ud og svingede til venstre uden at bemærke en modkørende amerikansk vogn, som blandt andre havde Cary Grant som passager. Skuespilleren var på gennemrejse og hans ophold skulle være hemmeligt. I stedet måtte han en tur på politistationen sammen med de øvrige implicerede. Marius Christensen påtog sig hele skylden for uheldet, og derefter blev Cary Grant transporteret til København i en taxa, så han kunne fortsætte rejsen til Californien.
Fællesskolen i Hallelev blev indviet 4. november 1955. Der var tale om et samarbejde mellem Gudum sogn og Sønderup-Nordrup Sogne, og skolebygningen blev placeret geografisk midt i området, så afstanden blev så ”retfærdig” som mulig.
Skolen blev ligesom alle andre centralskoler fra disse år (50-erne) opført efter skoleloven af 1937. Der blev indrettet skolekøkken, spisesal, sløjdsal og gymnastiksal, men kun fire klasselokaler. Med skoleloven af 1958 måtte der indrettes flere klasselokaler. Skolen skiftede navn i 1970 til det mere mundrette Hallelevskolen. I 1991 i forbindelse med strukturomlægninger i Slagelse Kommune ændredes navnet til Vestermose Skole. Skolen blev nedlagt 2011, da børnetallet var faldet. Lokale beboere kæmpede for at beholde en skole på stedet. Det lykkedes dem i 2012 at få startet en friskole i de gamle bygninger fra 1955.
Knud B. Rasmussen, november 2017
Hallelevskolens lærerpersonale 1958
F.v.: Bodil Sørensen, Harald Larsen, Curt Jensen, Ellen Bang Nielsen, Laur. Jessen og Chr.Riishøj
