Korsørs ældste rådhus, der lå på den nuværende kirkeplads for enden af Brogade er opført efter 1575, hvor Fr. II udstedte skøde på ”en øde plads til rådhus”. Sandsynligvis var det først færdigt i 1581, hvor byen søger om penge til færdiggørelsen – 200 Rdl. som de lånte i toldkassen og som kongen eftergav byen i 1586. Bygningen indeholdt rådstue, byting og muligvis vejerbod.

Hvordan rådhuset oprindeligt så ud, ved vi intet om – Grønwolds Prospekt fra 1749 viser en lav teglklædt bygning i en etage – en tegning der ikke stemmer overens med de officielle noteringer.

Den første beskrivelse finder vi i Grundtakseringen fra 1682:” Byens Raadhuus bestaar udi 20 Fag 2 Loft højt Huus, bruges til RaadHuus, Ting, Told og Vejrboed”.

Ved brandtaksationen fra 1791 beskrives det uændret som en bygning på 20 fag i to stokværk – med ting, told og vejerbod.

I 1797 er den tydeligvis blevet bygget om og beskrives nu som ”en Bygning paa 13 Fag opmuret i Brandmuur, med Kielder under og Spir over Tag” – om den stadig havde 2 etager skrives der intet om.

Rådhuset var i 1801 beboet af politibetjent Jacob Christophersen Wentzer, hans kone Jacobine Elsberg og en enlig mor, Margrete Larsdatter med 2 børn – I fangekælderen sad den 20-årige Anne arresteret for tyveri.

Det var ikke noget rart sted at sidde indespærret. Så sent som i 1816 skrives der i rådsprotokollen:” I Kielderen saavel under Raadstuen, som i Kielder Arresterne findes den blotte Jordbund, som ikkun er fyldt med et Lag Grus og andet Affald fra Bygningen; deraf den megen Fugtighed, som er skadelig for Bygningen og usund i Arresterne. Hele Kielderen saavel som Arresterne bør brolægges, disse sidste med røde Muursteen satte paa Kant, hvis de er at erholde, saa bør og i Kielderens eene Hiørne under Vinduet nedsættes en Tønde, hvori Vandet kan samles, og hvorfra det kan ved en Rende øses ud i Rendestenen”.

I 1828 beskrives rådhuset sådan:” 13 Fag Grundmuuret, teglhængt, 2 Skorsteene, 3 Kakkelovne, gibsede Værelser, Kiælder under, med Kiøkken, Sprøjtehuus og Arrester”.

Rådhuset blev revet ned i 1851.

OVE JENSEN. 2014.

Kilder: L.F .La Cour: Korsør og taksationsprotokoller i Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn

Da privatbilismen for alvor tog fart i 1950’erne og 1960’erne blev et af de tilbagevendende problemer at skaffe parkeringspladser i bymidten. En række ejendomme i Bredegade og Stenstuegade faldt for bulldozerne i begyndelsen af 1960’erne. Forud for dette var vedtaget en byplan for Stenstuegadekvarteret i 1958.

Ved samme lejlighed førtes også en livlig debat om navngivningen af det planlagte gadegennembrud fra Bredegade til Løvegade. Vejudvalget indstillede, at gaden skulle hedde Tinghusgade, da den førte lige forbi det gamle Ting- og Arresthus, men byrådet kunne ikke enes. Byens borgere blev derfor opfordret til at komme med forslag, og der udspandt sig en længere diskussion i dagbladene.
En afstemning i venstreavisen Sorø Amtstidende gav flertal for at opkalde gaden efter den gamle redaktør, Hans Jensen. I den socialdemokratiske Sjællandsposten mente man  at gaden skulle opkaldes enten efter H.P. Hansen eller Vilh. Melgård. I begge aviser var der mange læserindlæg til fordel for H.C. Andersensgade.
I byrådsmødet den 10. november 1958 vedtog byrådet, efter at have modtaget alle de fra borgerne indsendte forslag, at kalde gaden Korsgade.
Ved samme lejlighed navngav man H.P. Hansens Plads efter den tidligere borgmester, Hans Peter Hansen.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Gaden fik sit navn på byrådsmødet 11. juni 1946. Indstillingen fra gadenavneudvalget lød på Kongelysvej eller Kongelyset efter ukrudtsplanten kongelys. På byrådsmødet fremkom et forslag om at kalde gaden Vestermarken efter Idagårds Vestermark. I en afstemning mellem Kongelyset og Vestermarken vandt Kongelyset med 8 stemmer mod 6 stemmer til Vestermarken. Det var således en tæt afgørelse i Byrådet.

STIG FJORD NIELSEN. 2014

Det egentlige bomhus havde vi ved indkørslen fra Skovvejen, hvor Det Kongelige Rentekammers Bomhus lå overfor milepælen.

I 1824 solgte møller Peder Winther sit stuehus til Rentekammeret til ”Bomhus ved Bom Nr. 14”. Ejendommen beskrives da som et grundmuret forhus på 4 fag og et halvtagshus med bindingsværk på 4 fag beliggende ”Udenfor Byen Sønder for Landeveien”

Efter at man i 1700-tallet var startet på de store vejanlæg med den kostbare chausse-belægning, fastsatte Fr. VI ved en forordning af 15. februar 1786, at der for hver mil skulle rejses en bom, hvor der skulle erlægges passagepenge (bompenge) – indtægterne forpagtedes bort ved auktion til højstbydende (bommanden).

Bompenge blev aldrig indført på Lolland og Falster, på Fyn blev de nedlagt 11. marts 1851, på Sjælland 15. april 1854 og i Københavns Amt så sent som 31. marts 1915.

Møller Winther var ikke så dum – han forpagtede bommen, blev boende i ”sit eget” stuehus i hvert fald i ti år, for i 1834 er han stadig bommand.

I 1848 hedder det stadig ”Det Kongelige Rentekammers Bomhus”, men er i 1857 købt af møller Pedersen, da bompengene ophørte.

Her lå senere ”Polakhuset”, der måtte vige for en vejudvidelse først i 1975.

OVE JENSEN. 2014.

Kilde: Arkivalier på Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn