Keldstrup Skole (1857-1956), Gasekærvej 4

Keldstrup (Kelstrup) Skole blev opført i 1857 som afløser for den gamle rytterskole i Næsby. Skolen fungerede helt frem til 1956, hvor den blev nedlagt i forbindelse med indvielsen af Stillinge Centralskole. Kelstrup Skole rummede også en lille afdeling af sognebiblioteket.

Knud B. Rasmussen, november 2017

Kelstrup skole – elever og lærer udenfor skolen, ca. 1910-1925

Kapel, H.C. (1859-1934) kantor, komponist

Hans Carl Henrik Kapel blev født den 22. august 1859 i Starreklinte i Odsherred, men flyttede kort efter til Tveje Merløse, hvor faderen var lærer.
En læreplads som bogbinder fik en dramatisk afslutning, og en stilling som kontorist på borgmesterkontoret i Holbæk kom kun til at strække sig over et halvt års tid, hvorefter Kapel begyndte som kontorist på Store Frederikslunds godskontor ved Slagelse, hvor hans onkel Viggo Kühl var godsforvalter. Denne onkel tilbød kort tid efter at betale Kapels videre uddannelse, enten som advokat eller som musiker. Heldigvis for musiklivet i Slagelse valgte Kapel musikuddannelsen, så i 1876 flyttede han til København, hvor han modtog privatundervisning på violin og klaver, efterfulgt af tre års studier ved Det kongelige danske Musikkonservatorium fra 1878 til 1880. Mens Kapel gik på musikkonservatoriet komponerede han sit første opus: en stryge-kvartet i F-dur, hvortil noderne desværre tilsyneladende er forsvundet. I 1880 blev han ansat som violinist ved det daværende “Morskabsteater” (det nuværende Betty Nansenteater), hvor han virkede i én sæson, hvorefter han kom til Tivoliorkestret som førsteviolinist.

Den 1. januar 1884 tiltrådte Kapel stillingen som dirigent for Slagelse Musik- og Sangforening, – en stilling, som han skulle komme til at bestride i mere end 35 år. Samtidig blev han ansat som sanglærer ved Slagelse Realskole og den daværende Frk. Bournonvilles Pigeskole.

Kapel var ikke alene en dygtig musiker, dirigent og komponist, men også en særdeles initiativrig mand, fyldt med en masse gode nye idéer. Han tog initiativ til at stifte “Den nye (Musik-) Forening”, hvor han selv optrådte både som solist og dirigent ved foreningens abonnementskoncerter. Disse koncerter, som udelukkende bød på klassisk musik, skulle meget hurtigt vise sig at blive endog meget populære hos det slagelseanske musikpublikum.Hvorvidt det nu udelukkende var for også at nå ud til et bredere publikum eller om det i lige så høj grad var ønsket om at få afprøvet sine egne kompositioner på et koncertpublikum, kan der kun gisnes om, men i januar 1890 tog Kapel et dristigt initiativ ved, for egen regning, at arrangere en offentlig koncert “ved hvilken Programmet udelukkende vil komme til at bestaa af egne Kompositioner for Soli, Kor og Orkester”.Selvom koncerten ganske vist kun blev en begrænset succes, hvilket i nogen grad kan tilskrives en “stærkt indisponeret” sangsolist, fratog det ikke Kapel lysten til at arrangere flere folkelige koncerter.H.C. Kapel blev ansat som organist ved Sankt Peders Kirke. Han komponerede en lang række værker, som kan ses i Gross-fortegnelsen.

KJELD GROSS. 2014

Hans Carl Henrik Kapel

Jørgensen, S. M (1837-1914), kemiker, professor

Sophus Mads Jørgensen var elev i Slagelse lærde Skole, men blev på grund af denne skoles nedlæggelse i 1852 student i Sorø i 1857. Mag.scient. i kemi i 1863, dr.phil. 1869. Professor i kemi ved Københavns Universitet 1887-1908. Blev nomineret til Nobelprisen i kemi i 1907 uden dog at få den. Blandt hans elever var S. P. L. Sørensen.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: H. Kragh (red., 1994): Den Komplekse Kemi.

Jespersen, P. W. (1900-1984), landsretssagfører, auktionarius, spasmager

Efter en klassisksproglig studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium i 1918 blev Poul Westh Jespersen cand.jur. i 1924. Samme år blev han sagfører i Slagelse.

Han var medlem af et stort antal bestyrelser. Han sad således i Håndværker- og Industriforeningens bestyrelse i godt 50 år. Herudover var han en ofte benyttet dirigent ved generalforsamlinger.

Jespersen er kendt for at gøre Slagelse til en lidt sjovere by at leve i. Historierne om ham er mange. Det fortælles, at han omkring 1940 gjorde Christian IX selskab på rytterstatuen på Schweizerplads. En anden gang ringede han fra en restaurant efter brandvæsenet. Da de ankom, og spurgte hvor det brændte, pegede han på sin hals og sagde: Halsbrand! Han har lagt navn til Årets Jesper og modtog selv den første udnævnelse på sin 80-års fødselsdag.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: J. Hansen (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000  og Juridisk Stat (1965).

Ole G. Nielsen: P.W.Jespersen. I: Jul i Slagelse 2005, s. 38-39

Poul Westh Jespersen

Jernbjerg Skole (1908 – 1940), Kalundborgvej 96

Jernbjerg Skole blev opført i 1908 og erstattede den gamle Valbygårds Skole på den anden side af vejen mod Høng.

Jernbjerg skole sommeren 1913. På trappen lærer Magnus Fritz Rune og hustru Raks.

Magnus Fritz Rune blev ansat som den første og enelærer på skolen. Han blev den eneste lærer i skolens levetid.

Nye krav fra centralt hold tvang den lille kommune Sankt Mikkels Landsogn til at bygge en helt ny centralskole syd for Lille Valby. Da denne skole blev åbnet i 1940 havde Rune nået pensionsalderen. Jernbjerg Skole lukkede som konsekvens af den større og helt moderne centralskole.

Magnus Fritz Rune havde i øvrigt mange tillidshverv i området, blandt andet som formand for hjælpekassen, formand for værgerådet samt sekretær i sognreådet. Han blev boende i sognet efter skolens lukning.

KNUD B. RASMUSSEN 10-03-2020

Luftfoto fra Sylvest Jensen: http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object727999

Jernbanegården på Volden

I 1856 blev jernbanen forlænget fra Roskilde til Korsør, derfor var det nødvendigt at bygge en jernbanestation for Slagelse. Den nye station blev anlagt godt 2 kilometer nord for byen, hvilket var til stor fortrydelse for de rejsende, idet vejen derud var en mudret affære.

Akvarel af banegården: https://arkiv.dk/vis/24698

Først i 1892 blev der lagt en ny linje og station på dens nuværende placering i midtbyen.

Efter at jernbanen havde forladt den gamle station blev bygningerne overtaget af Den danske Margarinefabrik, grundlagt af direktør Peter Axelsen (1873-1945).

Man kan selv i dag se volden som sporene har fulgt nord for Slagelse.

Poul Hansen, januar 2019

Jensen, Julius Valdemar Lund f. 1829, stationsforstander

Julius Valdemar Lund Jensen blev født i Horsens 18. december 1829. Han var søn af kateket og førstelærer på Borgerskolen i Horsens Christian Bakke Jensen og Ane Chatrine Hein. I familien var der syv børn.

Julius blev gift med Maren Sophie Lillelund, født i Assens.

Ægteparret fik en søn, Carl Marius Jensen, der blev født i Odense 7. august 1855. På dette tidspunkt var Julius ansat som banevogter på jernbanestationen i Odense.

Julius Valdemar Lund Jensen blev stationsforstander i Slagelse fra 1. september 1866. Den lille familie boede i en lejlighed på første sal i stationsbygningen.

Med udgangen af september 1884 gik han på pension.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Stationsforstander Julius Valdemar Lund Jensen

Jensen, Axel (1857-1931), overlærer

Axel Peter Frederik Jensen blev cand.polyt.  i 1883 og blev samme år ansat som lærer i matematik og fysik, og fra 1896-1900 bestyrer af Slagelse Realskole. Fra 1900-1922 var han overlærer, dvs. leder, ved den kommunale realskole i Slagelse. I årene 1913-1921 var han formand for Slagelse Folkebibliotek.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014.

Litteratur: A. Hannover (red.,1942): Dansk Civilingeniørstat p. 37.

Axel Jensen

Jensen, Adam Frederik Jacob (1856-1937) bladudgiver og redaktør

Adam Frederik Jacob Jensen blev født 2. august 1856 i Korsør, søn af kancelliråd, udgiver og redaktør af Korsør Avis fra 1855, Fr. Th. Jensen og fru Antoinette.Han begyndte, som alle senere så store mænd, som avisbud og blev senere journalist i Odense og København, Ved faderens død i 1890 overtog han virksomheden i Korsør og begyndte hermed en bemærkelsesværdig 47 år lang karriere på bladet.

Avisen havde da ca. 450 abonnenter, men via en skærpelse af en journalistisk og redaktionel gennemført lokal linie steg oplaget snart til ca. 1000, og Korsør Avis blev i to til tre årtier efter århundredeskiftet uden sammenligning ”Byens Blad”. ”Adams Blad”, blev det spøgefuldt kaldt, hvilket kælenavn intet havde med et figentræ at gøre, men var fire store avissider, som i udfoldet stand målte op til 57 x 92 centimeter – med alt om Korsør og dén lokale sandhed, der var redaktørens (og hans ghost writers).

Reaktionær højremand helt ind til benet, dertil renlivet lokalpatriot med skepsis overfor alt ude fra kommende, især fra Slagelse og de to Slagelse-aviser Sjællands Tidende og Vestsjællands Socialdemokrat, med hvem han førte utallige lokalpolitiske diskussioner i skarpt formulerede artikler. Vender sig sikkert i sin grav over den store kommunesammenlægning til Slagelse kommune, som han forventelig ville have protesteret vildt imod under afsyngelse af den gamle højre-slagsang ”Plads for Korsør”.

Konservativt medlem af Korsør Byråd 24 år – 1890 til 1906 og 1909 til 1917 – med en lang række udvalgsposter, bl.a. skoleudvalget, skolekommissionen og Sorø Amts Lærerråd. Var både i sin avis og i byrådet  kendt, berygtet – og frygtet – som en meget formulerende og veltalende debattør med ret så skarpe meninger og i evigt slagsmål med disse socialister, som til hans store fortrydelse allerede i 1906 opnåede flertal i byrådet og som i 1917 kunne besætte en folkevalgt borgmesterpost efter den kongeligt udnævnte C.C.F. Nanke. Var ej heller bange for at gå skarpt i rette med ”sine egne”, byens toneangivende, højkonservative forretningsfolk.

I en årrække formand for Korsør Fiskeriforening og oprettede 1918 Fiskernes Andelssalg, som han til sin død var formand og kasserer for. I 41 år i bestyrelsen for Forsvarsbrødrene i Korsør, deraf 27 år som formand. Var Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskabs ”statsminister” fra 1895 til 1916 samt fra 1928 til 1930. Fuglekonge 1912. Var i øvrigt til ”Gud, Konge, Flag og Fædreland”, til fest og farver, byrådets overdådige festarrangør og desuden ivrig jæger i det fine Korsør Jagtselskab. Alt med efterfølgende spisning. For sin indsats på en række felter kongeligt udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Adam Jensen døde 3. januar 1937, 81 år gammel.  

Kilde: Biografisk artikel i Korsør Postens 50 års jubilæumsavis 1955, af Jørgen Nielsen

JØRGEN NIELSEN. 2014.

Isenstein, Harald (1898-1980) maler og billedhugger

Tysk-dansk maler og billedhugger. Flygtede i 1934 til Danmark fra Tyskland på grund af Hitler. Flygtede senere til Sverige under besættelsen. Den store Isenstein samling er placeret i Kongegården, givet til Korsør af Harald Isensteins enke efter andet ægteskab, Olga Marie Isenstein. Samlingen kom til Korsør i 1987 og fik blivende placering i Kongegården.

Samlingen består af mere end 7000 værker, akvareller, tegninger, oliebilleder, buster, relieffer m.m. Mange steder i Korsør er udsmykket med værker af Harald Isenstein. Mest berømt er relieffet i Sct. Gertruds Hus: ”Moses og Aron i ørkenen”. Relieffet eksisterer i 3 udgaver. 1. på Harald Isensteins grav på Vestre kirkegård. 2. På pladsen ved Dragør kirke, det er fremstillet i jern. 3. på væggen i gården på Sct. Gertruds Hus, skænket 30. maj 1989 af Olga Isenstein. Den verdensberømte buste af Albert Einstein står på Yale universitetet i USA.

FREDERIK JAKOBSEN. 2014