Født: 17. juni 1861 i Grundsømagle

Død: 10. november 1943 i Slagelse

Hanne Knudsen (døbt Johanne) giftede sig som blot 21-årig med den noget ældre Hans Knudsen, som drev en privat havebrugsskole i Landsgrav. Han var den første friskolelærer i Landsgrav, men efterlod i 1885 friskolen til andre. hans store interesse var at vise, hvad en lille plet jord kunne yde i økonomisk henseende.

Hanne Knudsen var en tid elev på Vilvorde Havebrugsskole, i Alfred Jørgensens gæringsfysiologiske laboratorium i København og den kongelige gartneranstalt ved Rhinen.

I hjemmet i Landsgrav blev hendes køkken til et laboratorium med reagensglas, for hun forstod, at det var mikroorganismer, skimmel og gærsvampe, der skulle bekæmpes for at få et godt resultat.

Hans og Hanne Knudsen gik op i at forbedre forholdene for småhusmændene og landarbejderne, bl.a. ved at undervise på den skolevirksomhed, de fik bygget op. Han underviste i dyrkning og forædling, hun i metoder til opbevaring af frugt og grønt. Hendes store interesse blev at fremme dyrkningen i private haver af grønsager og krydderurter, deres anvendelse og opbevaring.

Som 38-årig begyndte hun at udgive bøger. 1899 udkom “Pomona”, som blev meget populær blandt landhusmødre. Senere kom “Brugen af Havesager i Hjemmene”, “Frugtretter”, “Krydderplanter”, “Syltning uden Sukker” og “Vinterforråd af Grønsager”. Hendes bøger kom i mange oplag og flere af dem blev oversat til svensk.

Hanne Knudsen blev valgt til at skrive om nogle af alle disse emner til “Nordisk illustreret Havebrugsleksikon”.

Gitte Strange Hansen, november 2018

Forskolelærerinde i Næsbyskov.

Frederikke Emma Petra Kjølner var født 14.10.1854 i Vordingborg. Hendes forældre var toldassistent Johan Kjølner og hustru Angelika Marie. Hun kom til Næsbyskov i 1889 fra Nysted, hvor hendes far var blevet ansat som toldassistent. Ifølge folketællingen fra 1890 boede hun på matrikel 28 i Næsbyskov, hvor hun blev pogeskolelærer. I de senere folketællinger er matriklen ændret til matrikel 4 a (senere ændret til 4d), hvor Sorterup – Ottestrup kommune i 1901 opførte en egentlig forskole. Hendes årlige indkomst blev i 1916 ansat til 1300 kroner. Hun betalte 12,12 kroner i statsskat og 30,01 kroner i kommuneskat.

I 1920 standsede hun som lærerinde i Næsbyskov og flyttede til Slagelse. Her døde hun 31.1.1924 på sygehuset i Slagelse i en alder af 70 år.

Knud B. Rasmussen, maj 2018

Hans Carl Henrik Kapel blev født den 22. august 1859 i Starreklinte i Odsherred, men flyttede kort efter til Tveje Merløse, hvor faderen var lærer.
En læreplads som bogbinder fik en dramatisk afslutning, og en stilling som kontorist på borgmesterkontoret i Holbæk kom kun til at strække sig over et halvt års tid, hvorefter Kapel begyndte som kontorist på Store Frederikslunds godskontor ved Slagelse, hvor hans onkel Viggo Kühl var godsforvalter. Denne onkel tilbød kort tid efter at betale Kapels videre uddannelse, enten som advokat eller som musiker. Heldigvis for musiklivet i Slagelse valgte Kapel musikuddannelsen, så i 1876 flyttede han til København, hvor han modtog privatundervisning på violin og klaver, efterfulgt af tre års studier ved Det kongelige danske Musikkonservatorium fra 1878 til 1880. Mens Kapel gik på musikkonservatoriet komponerede han sit første opus: en stryge-kvartet i F-dur, hvortil noderne desværre tilsyneladende er forsvundet. I 1880 blev han ansat som violinist ved det daværende “Morskabsteater” (det nuværende Betty Nansenteater), hvor han virkede i én sæson, hvorefter han kom til Tivoliorkestret som førsteviolinist.

Den 1. januar 1884 tiltrådte Kapel stillingen som dirigent for Slagelse Musik- og Sangforening, – en stilling, som han skulle komme til at bestride i mere end 35 år. Samtidig blev han ansat som sanglærer ved Slagelse Realskole og den daværende Frk. Bournonvilles Pigeskole.

KJELD GROSS. 2014

Sophus Mads Jørgensen var elev i Slagelse lærde Skole, men blev på grund af denne skoles nedlæggelse i 1852 student i Sorø i 1857. Mag.scient. i kemi i 1863, dr.phil. 1869. Professor i kemi ved Københavns Universitet 1887-1908. Blev nomineret til Nobelprisen i kemi i 1907 uden dog at få den. Blandt hans elever var S. P. L. Sørensen.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: H. Kragh (red., 1994): Den Komplekse Kemi.

Efter en klassisksproglig studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium i 1918 blev Poul Westh Jespersen cand.jur. i 1924. Samme år blev han sagfører i Slagelse.

Han var medlem af et stort antal bestyrelser. Han sad således i Håndværker- og Industriforeningens bestyrelse i godt 50 år. Herudover var han en ofte benyttet dirigent ved generalforsamlinger.

Jespersen er kendt for at gøre Slagelse til en lidt sjovere by at leve i. Historierne om ham er mange. Det fortælles, at han omkring 1940 gjorde Christian IX selskab på rytterstatuen på Schweizerplads. En anden gang ringede han fra en restaurant efter brandvæsenet. Da de ankom, og spurgte hvor det brændte, pegede han på sin hals og sagde: Halsbrand! Han har lagt navn til Årets Jesper og modtog selv den første udnævnelse på sin 80-års fødselsdag.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: J. Hansen (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000  og Juridisk Stat (1965).

Ole G. Nielsen: P.W.Jespersen. I: Jul i Slagelse 2005, s. 38-39

Julius Valdemar Lund Jensen blev født i Horsens 18. december 1829. Han var søn af kateket og førstelærer på Borgerskolen i Horsens Christian Bakke Jensen og Ane Chatrine Hein. I familien var der syv børn.

Julius blev gift med Maren Sophie Lillelund, født i Assens.

Ægteparret fik en søn, Carl Marius Jensen, der blev født i Odense 7. august 1855. På dette tidspunkt var Julius ansat som banevogter på jernbanestationen i Odense.

Julius Valdemar Lund Jensen blev stationsforstander i Slagelse fra 1. september 1866. Den lille familie boede i en lejlighed på første sal i stationsbygningen.

Med udgangen af september 1884 gik han på pension.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Axel Peter Frederik Jensen blev cand.polyt.  i 1883 og blev samme år ansat som lærer i matematik og fysik, og fra 1896-1900 bestyrer af Slagelse Realskole. Fra 1900-1922 var han overlærer, dvs. leder, ved den kommunale realskole i Slagelse. I årene 1913-1921 var han formand for Slagelse Folkebibliotek.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014.

Litteratur: A. Hannover (red.,1942): Dansk Civilingeniørstat p. 37.

Adam Frederik Jacob Jensen blev født 2. august 1856 i Korsør, søn af kancelliråd, udgiver og redaktør af Korsør Avis fra 1855, Fr. Th. Jensen og fru Antoinette.Han begyndte, som alle senere så store mænd, som avisbud og blev senere journalist i Odense og København, Ved faderens død i 1890 overtog han virksomheden i Korsør og begyndte hermed en bemærkelsesværdig 47 år lang karriere på bladet.

Avisen havde da ca. 450 abonnenter, men via en skærpelse af en journalistisk og redaktionel gennemført lokal linie steg oplaget snart til ca. 1000, og Korsør Avis blev i to til tre årtier efter århundredeskiftet uden sammenligning ”Byens Blad”. ”Adams Blad”, blev det spøgefuldt kaldt, hvilket kælenavn intet havde med et figentræ at gøre, men var fire store avissider, som i udfoldet stand målte op til 57 x 92 centimeter – med alt om Korsør og dén lokale sandhed, der var redaktørens (og hans ghost writers).

Reaktionær højremand helt ind til benet, dertil renlivet lokalpatriot med skepsis overfor alt ude fra kommende, især fra Slagelse og de to Slagelse-aviser Sjællands Tidende og Vestsjællands Socialdemokrat, med hvem han førte utallige lokalpolitiske diskussioner i skarpt formulerede artikler. Vender sig sikkert i sin grav over den store kommunesammenlægning til Slagelse kommune, som han forventelig ville have protesteret vildt imod under afsyngelse af den gamle højre-slagsang ”Plads for Korsør”.

Konservativt medlem af Korsør Byråd 24 år – 1890 til 1906 og 1909 til 1917 – med en lang række udvalgsposter, bl.a. skoleudvalget, skolekommissionen og Sorø Amts Lærerråd. Var både i sin avis og i byrådet  kendt, berygtet – og frygtet – som en meget formulerende og veltalende debattør med ret så skarpe meninger og i evigt slagsmål med disse socialister, som til hans store fortrydelse allerede i 1906 opnåede flertal i byrådet og som i 1917 kunne besætte en folkevalgt borgmesterpost efter den kongeligt udnævnte C.C.F. Nanke. Var ej heller bange for at gå skarpt i rette med ”sine egne”, byens toneangivende, højkonservative forretningsfolk.

I en årrække formand for Korsør Fiskeriforening og oprettede 1918 Fiskernes Andelssalg, som han til sin død var formand og kasserer for. I 41 år i bestyrelsen for Forsvarsbrødrene i Korsør, deraf 27 år som formand. Var Korsør Fugleskydnings- og Forskønnelsesselskabs ”statsminister” fra 1895 til 1916 samt fra 1928 til 1930. Fuglekonge 1912. Var i øvrigt til ”Gud, Konge, Flag og Fædreland”, til fest og farver, byrådets overdådige festarrangør og desuden ivrig jæger i det fine Korsør Jagtselskab. Alt med efterfølgende spisning. For sin indsats på en række felter kongeligt udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Adam Jensen døde 3. januar 1937, 81 år gammel.  

Kilde: Biografisk artikel i Korsør Postens 50 års jubilæumsavis 1955, af Jørgen Nielsen

JØRGEN NIELSEN. 2014.

Tysk-dansk maler og billedhugger. Flygtede i 1934 til Danmark fra Tyskland på grund af Hitler. Flygtede senere til Sverige under besættelsen. Den store Isenstein samling er placeret i Kongegården, givet til Korsør af Harald Isensteins enke efter andet ægteskab, Olga Marie Isenstein. Samlingen kom til Korsør i 1987 og fik blivende placering i Kongegården.

Samlingen består af mere end 7000 værker, akvareller, tegninger, oliebilleder, buster, relieffer m.m. Mange steder i Korsør er udsmykket med værker af Harald Isenstein. Mest berømt er relieffet i Sct. Gertruds Hus: ”Moses og Aron i ørkenen”. Relieffet eksisterer i 3 udgaver. 1. på Harald Isensteins grav på Vestre kirkegård. 2. På pladsen ved Dragør kirke, det er fremstillet i jern. 3. på væggen i gården på Sct. Gertruds Hus, skænket 30. maj 1989 af Olga Isenstein. Den verdensberømte buste af Albert Einstein står på Yale universitetet i USA.

FREDERIK JAKOBSEN. 2014