Andreas Georg Andersen tog lærereksamen fra Silkeborg Seminarium i 1903. I 1909 blev han (privat dimitteret) student og cand.mag. i fransk, tysk og historie ti år senere. Efter ansættelser bl.a. ved Ringsted Borgerskole og Aabenraa Statsskole blev han i 1923 ansat ved Slagelse kommunale Realskole. Det var denne skole, som i 1927 blev udvidet med en sproglig 1. g-klasse og dermed blev til Slagelse kommunale højere Almenskole. A.G. Andersens titel var overlærer indtil 1928, hvor han fik titlen rektor. Han er medforfatter til bl.a. Fortællinger af vort Folks Historie I-IV (1927) og Børnenes Danmarkshistorie (1928).
BØRGE RIIS LARSEN. 2014.
Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.
” – den fynske Vestsjællænder”. Født 20. maj 1914 i Rudkøbing, Langeland. Søn af lokomotivfører ved Langelandsbanen, Niels Thom-sen Adserballe og fru Karen. Viste allerede i barneårene et absolut billedkunstnerisk talent og kom i malerlære på øen for at lære faget fra bunden. Elev på Teknisk Skole i Odense og på Malerskolen. Fik arbejde i Korsør 1937 hos malermester Th. Weidemann med flere. Blev gift med Inger Petersen, datter af pensionats-værtinde Mary Petersen i Skolestræde (Kirkestræde).
Selvstændig malermester 1948, kendt som en ualmindelig dygtig håndværker med speciale i opmaling og dekoration af gamle møbler – kister, standure, kommoder m.v. – samt dekorationsopgaver og guld-arbejder i private hjem såvel som virksomheder og institutioner. I sin fritid en følsom og meget virksom naturalistisk/impressionistisk kunstmaler, især landskabs- og naturmalerier fra Korsør og omegn i alle formater fra 17×23 cm. helt op til 120×176 cm. og større. Billeder fra strandene og havet og stenhøfderne omkring Korsør udskiller sig markant. Malede også en række smukke blomstermotiver samt portrætter, hvor motivernes karakterer var vigtigere end den umiddelbare lighed. Ingen væsentlige rejser, var inkarneret ”hjemmefødning” i Korsør og mange af hans billeder er ren Korsør-historie og –nostalgi. Fra 1968 til sin død sammen med Odsherred-malere m.fl. tilsluttet HelmsUdstillerne på Helms Skole i Korsør. Havde desuden enkelte separatudstillinger. Flere hundrede af hans billeder hænger rundt om i Korsør og hos søskendebørn og andre familiemedlemmer over hele landet. Var i flere år i kompagniskab med malermester Frederik Hilkjær, gik på pension 1976 – døde 19. februar 1977.
I forbindelse med en mindeudstilling september 2009 i Store Magasin på Fæstningen i Korsør med godt 100 af hans billeder, blev registreret yderligere et par hundrede malerier (Lokalhistorisk Arkiv for Korsør og Omegn ). Samtidig udkom en 48 sider stor og rigt illustreret biografisk mosaik om denne ”Korsørs glemte maler” – med den poetiske titel ”Drømmen om en Kornmark”. Skrevet af Jørgen Nielsen
JØRGEN NIELSEN. 2014
Thomas Thomsen Adserballe
Et af Adserballes yndlingsmotiver, høfde 111 på stranden ved badestedet Korsør, Ceres. 17×23. 1976.
Jarl Christian Krogh blev født i København i 1900 og blev som ganske ung sendt i manufakturlære i Maribo.
I 1919 rejste han til USA og fik arbejde i Chicago, hvor han lærte de nye forretningsmetoder at kende.
Jarl Chritian Kroghs far havde i 1915 oprettet Den Blå Butik og i 1924 udvidede han forretningen og bad sin søn om at komme hjem og deltage i familiens foretagende.
I 1929 døde faderen og Jarl Christian Krogh overtog virksomheden. Nu kom der for alvor gang i forretningen, idet han udvidede sortimentet med alt hvad borgerne havde brug for af beklædning, skotøj og sy-artikler.
Utallige af byens og egnens husmødre besøgte Den Blå Butik, hvor man kunne købe alt med undtagelse af fødevarer. Navnlig ved juletid var butikken et stort trækplaster for både store og små med flotte udstillinger.
I 1980 lukkede butikken da Jarl Christian Krogh døde. Tilbage var kun en mindre skotøjsafdeling som lukkede i 1993.
Hanne Knudsen (døbt Johanne) giftede sig som blot 21-årig med den noget ældre Hans Knudsen, som drev en privat havebrugsskole i Landsgrav. Han var den første friskolelærer i Landsgrav, men efterlod i 1885 friskolen til andre. hans store interesse var at vise, hvad en lille plet jord kunne yde i økonomisk henseende.
Hanne Knudsen var en tid elev på Vilvorde Havebrugsskole, i Alfred Jørgensens gæringsfysiologiske laboratorium i København og den kongelige gartneranstalt ved Rhinen.
I hjemmet i Landsgrav blev hendes køkken til et laboratorium med reagensglas, for hun forstod, at det var mikroorganismer, skimmel og gærsvampe, der skulle bekæmpes for at få et godt resultat.
Hans og Hanne Knudsen gik op i at forbedre forholdene for småhusmændene og landarbejderne, bl.a. ved at undervise på den skolevirksomhed, de fik bygget op. Han underviste i dyrkning og forædling, hun i metoder til opbevaring af frugt og grønt. Hendes store interesse blev at fremme dyrkningen i private haver af grønsager og krydderurter, deres anvendelse og opbevaring.
Som 38-årig begyndte hun at udgive bøger. 1899 udkom “Pomona”, som blev meget populær blandt landhusmødre. Senere kom “Brugen af Havesager i Hjemmene”, “Frugtretter”, “Krydderplanter”, “Syltning uden Sukker” og “Vinterforråd af Grønsager”. Hendes bøger kom i mange oplag og flere af dem blev oversat til svensk.
Hanne Knudsen blev valgt til at skrive om nogle af alle disse emner til “Nordisk illustreret Havebrugsleksikon”.
Gitte Strange Hansen, november 2018
Landsgrav planteskole og havebrugsskole, ca. 1900 Bagerst f.v. Hans Knudsen, Hanne Knudsen, Maren Eriksen. De to drenge er Gunnar og Ejnar Knudsen
Frederikke Emma Petra Kjølner var født 14.10.1854 i Vordingborg. Hendes forældre var toldassistent Johan Kjølner og hustru Angelika Marie. Hun kom til Næsbyskov i 1889 fra Nysted, hvor hendes far var blevet ansat som toldassistent. Ifølge folketællingen fra 1890 boede hun på matrikel 28 i Næsbyskov, hvor hun blev pogeskolelærer. I de senere folketællinger er matriklen ændret til matrikel 4 a (senere ændret til 4d), hvor Sorterup – Ottestrup kommune i 1901 opførte en egentlig forskole. Hendes årlige indkomst blev i 1916 ansat til 1300 kroner. Hun betalte 12,12 kroner i statsskat og 30,01 kroner i kommuneskat.
I 1920 standsede hun som lærerinde i Næsbyskov og flyttede til Slagelse. Her døde hun 31.1.1924 på sygehuset i Slagelse i en alder af 70 år.
Hans Carl Henrik Kapel blev født den 22. august 1859 i Starreklinte i Odsherred, men flyttede kort efter til Tveje Merløse, hvor faderen var lærer. En læreplads som bogbinder fik en dramatisk afslutning, og en stilling som kontorist på borgmesterkontoret i Holbæk kom kun til at strække sig over et halvt års tid, hvorefter Kapel begyndte som kontorist på Store Frederikslunds godskontor ved Slagelse, hvor hans onkel Viggo Kühl var godsforvalter. Denne onkel tilbød kort tid efter at betale Kapels videre uddannelse, enten som advokat eller som musiker. Heldigvis for musiklivet i Slagelse valgte Kapel musikuddannelsen, så i 1876 flyttede han til København, hvor han modtog privatundervisning på violin og klaver, efterfulgt af tre års studier ved Det kongelige danske Musikkonservatorium fra 1878 til 1880. Mens Kapel gik på musikkonservatoriet komponerede han sit første opus: en stryge-kvartet i F-dur, hvortil noderne desværre tilsyneladende er forsvundet. I 1880 blev han ansat som violinist ved det daværende “Morskabsteater” (det nuværende Betty Nansenteater), hvor han virkede i én sæson, hvorefter han kom til Tivoliorkestret som førsteviolinist.
Den 1. januar 1884 tiltrådte Kapel stillingen som dirigent for Slagelse Musik- og Sangforening, – en stilling, som han skulle komme til at bestride i mere end 35 år. Samtidig blev han ansat som sanglærer ved Slagelse Realskole og den daværende Frk. Bournonvilles Pigeskole.
Kapel var ikke alene en dygtig musiker, dirigent og komponist, men også en særdeles initiativrig mand, fyldt med en masse gode nye idéer. Han tog initiativ til at stifte “Den nye (Musik-) Forening”, hvor han selv optrådte både som solist og dirigent ved foreningens abonnementskoncerter. Disse koncerter, som udelukkende bød på klassisk musik, skulle meget hurtigt vise sig at blive endog meget populære hos det slagelseanske musikpublikum.Hvorvidt det nu udelukkende var for også at nå ud til et bredere publikum eller om det i lige så høj grad var ønsket om at få afprøvet sine egne kompositioner på et koncertpublikum, kan der kun gisnes om, men i januar 1890 tog Kapel et dristigt initiativ ved, for egen regning, at arrangere en offentlig koncert “ved hvilken Programmet udelukkende vil komme til at bestaa af egne Kompositioner for Soli, Kor og Orkester”.Selvom koncerten ganske vist kun blev en begrænset succes, hvilket i nogen grad kan tilskrives en “stærkt indisponeret” sangsolist, fratog det ikke Kapel lysten til at arrangere flere folkelige koncerter.H.C. Kapel blev ansat som organist ved Sankt Peders Kirke. Han komponerede en lang række værker, som kan ses i Gross-fortegnelsen.
Sophus Mads Jørgensen var elev i Slagelse lærde Skole, men blev på grund af denne skoles nedlæggelse i 1852 student i Sorø i 1857. Mag.scient. i kemi i 1863, dr.phil. 1869. Professor i kemi ved Københavns Universitet 1887-1908. Blev nomineret til Nobelprisen i kemi i 1907 uden dog at få den. Blandt hans elever var S. P. L. Sørensen.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: H. Kragh (red., 1994): Den Komplekse Kemi.
Efter en klassisksproglig studentereksamen fra Gl. Hellerup Gymnasium i 1918 blev Poul Westh Jespersen cand.jur. i 1924. Samme år blev han sagfører i Slagelse.
Han var medlem af et stort antal bestyrelser. Han sad således i Håndværker- og Industriforeningens bestyrelse i godt 50 år. Herudover var han en ofte benyttet dirigent ved generalforsamlinger.
Jespersen er kendt for at gøre Slagelse til en lidt sjovere by at leve i. Historierne om ham er mange. Det fortælles, at han omkring 1940 gjorde Christian IX selskab på rytterstatuen på Schweizerplads. En anden gang ringede han fra en restaurant efter brandvæsenet. Da de ankom, og spurgte hvor det brændte, pegede han på sin hals og sagde: Halsbrand! Han har lagt navn til Årets Jesper og modtog selv den første udnævnelse på sin 80-års fødselsdag.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014
Litteratur: J. Hansen (1999): Slagelse Erhvervshistorie 1950-2000 og Juridisk Stat (1965).
Ole G. Nielsen: P.W.Jespersen. I: Jul i Slagelse 2005, s. 38-39
Julius Valdemar Lund Jensen blev født i Horsens 18. december 1829. Han var søn af kateket og førstelærer på Borgerskolen i Horsens Christian Bakke Jensen og Ane Chatrine Hein. I familien var der syv børn.
Julius blev gift med Maren Sophie Lillelund, født i Assens.
Ægteparret fik en søn, Carl Marius Jensen, der blev født i Odense 7. august 1855. På dette tidspunkt var Julius ansat som banevogter på jernbanestationen i Odense.
Julius Valdemar Lund Jensen blev stationsforstander i Slagelse fra 1. september 1866. Den lille familie boede i en lejlighed på første sal i stationsbygningen.
Med udgangen af september 1884 gik han på pension.
Axel Peter Frederik Jensen blev cand.polyt. i 1883 og blev samme år ansat som lærer i matematik og fysik, og fra 1896-1900 bestyrer af Slagelse Realskole. Fra 1900-1922 var han overlærer, dvs. leder, ved den kommunale realskole i Slagelse. I årene 1913-1921 var han formand for Slagelse Folkebibliotek.
BØRGE RIIS LARSEN. 2014.
Litteratur: A. Hannover (red.,1942): Dansk Civilingeniørstat p. 37.
