Nordrup andelsmejeri blev opført i løbet af foråret 1888 på den fælles gadejord ved gadekæret i landsbyen Nordrup.

Mejeribygningen var placeret hensigtsmæssigt ud til vejen, der går nord – syd gennem landsbyen.

Indretning

Forsikringsprotokollen, dateret 8. juli 1888, beretter om mejeriets indretning.

I mejeribygningen var der opstillet en 5-hestes dampkedel, en 3-hestes dampmaskine, 2 små centrifuger af fabrikatet Burmeister og Wain, 1 mælkeforvarmer, et pasteurapparat, en fyrrekærne, en varmtvandsbeholder og et ovalt kar. I kælderen var der opstillet en smøræltemaskine. På loftet over mejeriet var placeret en koldtvandsbeholder. Dertil kom en dampskorsten.

Formænd og ansatte
Mejeriets første formand var Peder Knud Pedersen, der sad på posten fra 1888 til 1894.

Han blev afløst af gårdforpagter Lars P. Jensen, Nordrup.

Den første mejeribestyrer var Jens Kristian Andersen, 35 år gammel. Han kom fra Dejbjerg sogn i Ringkøbing amt og var således formentlig bekendt med andelsmejeriernes udvikling, som netop startede i Vestjylland. Som medhjælpere i mejeriet var ansat den 18-år gamle Niels Petersen fra Pedersborg, og Kristian Jensen, 27 år gammel, fra Rørby sogn tæt ved Kalundborg, hvor der også i disse år var sat gang i andelsmejeritanken.

I 1891 blev mejeribestyreren gift med Stine Jensen, der ligeledes stammede fra Ringkøbing amt. Mejeristerne på mejeriet skiftede ofte. Således var Vilhelm Martin Hansen kommet til Nordrup fra Jelling sogn i Skanderborg amt.

Fra 1896 frem til sommeren 1903 var I.C. Hansen ansat som mejeribestyrer.

Mejeriet havde ved siden af det mejeritekniske personale også en fyrbøder ansat. I folketællingen fra 1901 var Niels Jørgensen, Nordrup, ansat som fyrbøder.

Omkring 1905 var P. Melchiorsen mejeribestyrer i Nordrup.

Thyge Christensen blev mejeribestyrer i 1906. Han var gift med Marie Kristensen.

Thyge Kristensen døde af lungebetændelse i december 1915. I nogle måneder overtog enken Marie Kristensen bestyrerposten, indtil H.P.M.Hansen blev ansat i stillingen i 1916.

H.P.M.Hansen var meget veluddannet, blandt andet med ansættelser på flere andelsmejerier på Vestsjælland og videreuddannelse på Dalum Mælkeriskole 1910–1911. Hansen fik tildelt flere bronzemedaljer for produkter fra Nordrup andelsmejeri.

På et bestyrelsesmøde i november 1917 blev gårdmand Peter Larsen, Skaftelev, valgt til formand.

Fra 1929 var gårdejer Jens Peter Jensen formand for andelsmejeriet.

Fornyelse
I 1929 blev der foretaget en omfattende fornyelse af bygningen og inventaret. Slagelsefirmaet Alliance leverede en ny dampmaskine. Ligeledes fra Slagelse opstillede firmaet H.P.Philipsen et pasteuriseringsapparat, en udvejningsvægt og en forvarmer. Sabroe leverede en ny kølemaskine.
Andelsmejeriet hørte under Skaftelev telefoncentral og havde nummer 20.

Andelsmejeriets 58 leverandører kunne således glæde sig over, at mælken fra deres omkring 450 køer blev behandlet på et fuldt moderne mejeri.

Elektriciteten blev i øvrigt leveret fra Hallelev elektricitetsværk. For to måneders forbrug blev der i oktober 1910 betalt 2 kroner.

Andelsmejeriet fremstillede først og fremmest mælk, fløde og smør. Fra omkring 1920 begyndte mejeriet også på osteproduktion.

Af regnskabet fremgår det ligeledes, at man pakkede smørret i Lurpak – papir. Blandt kunderne var Skaftelev mølles bageri storaftager af mejeriets smør.

Gårdmand Jens Sørup, Skaftelev, blev valgt som ny formand i 1932. Han blev afløst af gårdejer Peter Hansen, Birkelund, Nordrup, i 1937.

I efteråret 1938 afholdt andelsmejeriet en stor jubilæumsfest i anledning af 50- året for mejeriets start.

Udviklingen efter besættelsestiden
Efter besættelsestidens ophør kom dansk landbrug ind i en periode med rationaliseringer og omlægning af driften. Også andelsmejerierne måtte se den nye tid i øjnene. Der skulle effektiviseres og sammenlægges for at kunne klare den nye tids krav.

Andelshaverne i Nordrup andelsmejeri reagerede ligesom mange andre landmænd på de nye tider på to måder. Enten opgav de kvægholdet og gik over til kornproduktion og svineavl, eller de beholdt køerne og tilsluttede sig et større mejeri. Midt på sommeren 1962 blev en stor del af Nordrups andelshavere indmeldt i Kirke Stillinge andelsmejeri. Nordrup andelsmejeri lukkede efter 74 års virke på gadejorden i Nordrup.

Bygningerne ligger fortsat i landsbyen og har været anvendt til forskellige formål.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.

La Cour skriver i 1926: ”Det er en smuk velkomsthilsen, når man om sommeren nærmer sig byen, at se ud over de vidt strakte rosenmarker – så passer det endnu, hvad H.C. Andersen i ”Lille Tuk” (1847) lader Korsør sige: ”Jeg ligger ved havet, jeg har landevej og jeg har lystskov … og så dufter jeg så dejlig; lige ved porten, der blomstrer de yndigste roser”.

Planteskolen blev grundlagt i 1854, hvor gartner Hans Lauritz Mathiesen (1829-1884) af etatsråd Rambusch købte ca 11.000 kvadratmeter jord beliggende fra Bomhuset ved indkørslen til byen op mellem Algade og Møllebjergvej. Det område der i dag strækker sig fra Algade 7 og Nankes Plads, over den sydlige del af Grevsensgade og op til Møllebjergvej. Dette stykke jord blev moderhaven, hvor virksomheden havde til huse. Her lå privatbeboelsen Algade 5, hovedkontor, pakkelokaler, stalde, vognskure, osv. 

I de første år dyrkedes grøntsager og blomster. Størstedelen af Hans Mathiesens forretning var at forsyne de mange sejlskibe, der dengang kom i Korsør Havn med grøntsager til vinterforråd. Mange af skibene kom fra Norge og Sverige. Mathiesen forsynede også byens borgere med grøntsager og blev derfor kaldt ”Grønt-Hans”. 

Allerede i 1857 var gartneriets areal ved opkøb af jord vokset til ca 25.000 kvadratmeter, i 1867 ejede han ca 40.000 kvadratmeter land.

Hans Mathiesen var meget interesseret i roser og frugttræer og rejste derfor til de store, kendte planteskoler i udlandet. Han foretog en større rejse til Belgien og Frankrig i 1871, hvor han købte planter, der blev til moderplanter i hans egen planteskole.  

I 1872 tilplantedes med 550 forskellige frugtsorter og over 1000 rosensorter. Hans varer havde vundet et godt ry på grund fejlfrie og hårdføre planter, så han solgte frugttræer og roser til hele Skandinavien og senere til resten af verden, ja helt til Tibet.  

Efter Hans Mathiesens død i 1884 drev hans enke Kezia planteskolen videre sammen med de to sønner Jens Georg (1859-1923) og Karl Hugo (1861-1937). Begge sønner var uddannede som gartnere.

Sønnerne overtog planteskolen 1887. Den omfattede på det tidspunkt ca 150.000 kvadratmeter land og havde 4200 kunder. Jens Georg Mathiesen ledede det daglige arbejde i marken, og Karl Hugo stod for det handelsmæssige.

I 1904 ved 50 års jubilæet var arealet vokset til ca 700.000 kvadratmeter land, og kundernes antal steget til 13.200.

Det store sortiment var en af grundene til, at kundernes antal voksede, men også fordi kunderne vidste, at ”fra Mathiesens Planteskole fik de kun sunde og friske varer, der tillige var meget hårdføre, da de her voksede på åben mark uden læ, umiddelbart ved Storebælt”.

Planteskolen var blevet Skandinaviens største.  

Karl Mathiesen havde set et æbletræ i en have på Halsskov. Planteskolen købte haven og dermed modertræet til æblet, som blev opkaldt efter grundlæggeren: ”Hans Mathiesen æblet”. Sorten blev første gang beskrevet og udbudt til salg i 1904.  

I 1926 ønskede begge brødre samarbejdet ophørt, og Karl købte broderen ud og stod alene for planteskolen til 1927, hvor tre af hans sønner, Hans Jens (1887-1940), Axel Valdemar (1891-1965) og Gustav Hugo (1892-1968) blev optaget som medindehavere.  

Omkring 1930 var planteskolens areal på ca 1.300.000 kvadratmeter. Jordarealerne strakte sig vidt, næsten alle huse fra Mathiesensvej og i en lige linie til Korsør Lystskov er bygget på jord fra den tidligere planteskole.

På Halsskov fyldte planteskolens marker ca 25.000 kvadratmeter. Nogle husker måske rosenmarkerne ved Storebæltsvej.  

Karl Hugo stod for ledelsen af planteskolen til sin død 1937. De tre sønner var alle uddannede gartnere. De delte arbejdet således, at Hans Jens tog sig af handelen, Axel Valdemar tog sig af markarbejdet, herunder også det landbrug, som firmaet også drev, og Gustav tog sig af kontor og administration.

Efter Hans Jens Mathiesens død i 1940, trådte hans svoger Halfdan Fischer til og omdannede firmaet til et interessentselskab med Axel og Gustav som daglige ledere og Hans Jens` børn som interessenter.

En af Hans Jens` sønner, Hans Mathiesen (1929), der var blevet uddannet til havebrugskandidat, vendte i 1955 hjem fra USA og forpagtede planteskoledelen. Axel Valdemar tog sig af landbrugsdelen, og Gustav tog sig af administration og udstykning af grunde.  

Hans Mathiesen forsøgte at drive planteskolen videre, men trods et forsøg med at flytte den til Boeslunde, lykkedes det ikke, og i 1965 blev planteskolen afviklet.  

111 års blomstrende virksomhed under ledelse af samme familie og med domicil på samme adresse, Algade 5, var slut.

MARIANNE HULSTRØM. 2014