Nielsen, Jens Peter Zakarias (1844-1922) lærer, forfatter

Zakarias Nielsen blev født 5. juni 1844 i Øster Stillinge. Hans far, Niels Henrik Rasmussen, var smed, moderen, Olavia Mathea Storm, var datter af lærer J.O. Storm, Kirke Stillinge. Efter eksamen fra Jonstrup Seminarium i 1863 var Zakarias Nielsen huslærer på Charlottedal indtil han i 1864 blev lærer ved Nejlinge skole i Nordsjælland. Allerede i 1868 fik han nyt embede, denne gang i Herstedvester. I 1884 måtte han søge sin afsked på grund af sygdom og boede derefter i en årrække i Charlottenlund. Blev i 1856 gift med Egerta Johanne Nielsen i Kirke Stillinge.
Ved siden af lærergerningen havde Zakarias Nielsen et liv som digter. Et møde med Mads Hansen på Københavns Banegård i 1867 inspirerede ham efter sigende til at gå i gang med at skrive digte og fortællinger. Han blev repræsentant for den såkaldte skolelærerlitteratur. Blandt hans kendteste værker er “Nye Tider”, som gav ham hans gennembrud i 1881. Udgav digtsamlingerne “Et Møde” i 1882, “Maagen” i 1889, “Lyse Dage” i 1890 og “Klokkespil” i 1902. Derudover udkom “Kulsviere” og “Kilderejsen”. Om barndommen i Øster Stillinge fortæller han i “Minder og spredte Træk af mit Liv”.
25.11.1974 vedtog byrådet at give navnet Zakarias Nielsensvej til en sidevej til Disagervej i Øster Stillinge.

GITTE STRANGE HANSEN. 2014

Zakarias Nielsens barndomshjem, tegnet af ham selv i 1902
Den unge Zakarias Nielsen og hans første hustru Egerta ca. 1865, fotograferet af J.  Henschel
I 1930 rejstes en mindesten for Zakarias Nielsen i Øster Stillinge. Den er forsynet med en portrætmedaljon og citater fra hans bog “Mågen”

Nielsen, Christian (1891-1976), rektor

Christian Nielsen var uddannet cand.theol. og cand.mag. og havde været ansat ved Blaagaard Seminarium og Haslev Gymnasium, da han i 1941 blev udnævnt til rektor for Slagelse kommunale højere Almenskole. Han underviste i religion, fransk og historie. Efter pensioneringen i 1958 var han i nogle år vikar ved Gladsaxe Gymnasium.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: Børge Riis Larsen (1977): Træk af Slagelse Gymnasiums historie og (2002): Slagelse Gymnasiums lærere.

Mørk, Knud Holger (1880-1965) stationsforstander

Knud Holger Mørk blev født i Søllested på Lolland 10. april 1880.

Han var søn af skolelærer Hans Jensen Mørk og Kathinka Henriette Kristine.

1. september1897 blev Knud Holger Mørk elev ved DSB. To år senere var han assistent ved stationen i Esbjerg, hvor han var indtil 1909. Derefter flyttede han til Odense. 1910 giftede han sig med Anne Meinertz, der kom fra Sønderho på Fanø.

Fra 1923 var han trafikkontrollør i Odense indtil 1933, hvor han vendte tilbage til Esbjerg. Her var han overkontrollør i et par år.

1. maj 1935 blev han udpeget til stationsforstander i Slagelse.

Tiden i Slagelse blev forholdsvis kort, idet han blev udnævnt til stationsforstander på Københavns Godsbanegård 1. oktober 1938.

Knud Holger Mørk boede som pensionist i Charlottenlund.

Samtidig havde han et sommerhus i Kobæk ved Skælskør. Her døde han 18. juni 1965 i en alder af 75 år.

KNUD BRUUN RASMUSSEN. 2014

Meisling, Simon (1787-1856) rektor

Simon Sørensen Meisling var discipel i Borgerdydskolen i København, fra hvilken han blev dimitteret i 1803. Efter at have bestået studentereksamen tog han det følgende år den filosofiske eksamen og blev derefter elev i Det pædagogiske Seminarium. I 1807 vandt han universitetets guldmedalje for besvarelsen af et filosofisk prisspørgsmål og blev samme år cand.theol. Året efter blev han adjunkt ved den lærde skole i Helsingør og tog i 1809 doktorgraden i filosofi ved Københavns Universitet. I 1812 blev han adjunkt ved Københavns Katedralskole – det var Vor Frue Skole, som en kort overgang havde dette navn, før det i 1817 blev til Metropolitanskolen. I 1822 fik han embedet som rektor ved Slagelse lærde Skole. Denne stilling beholdt han i fire år, indtil han i 1826 fik samme stilling ved den lærde skole i Helsingør. Da denne skole i 1839 blev nedlagt, gik han på ventepenge og flyttede til København.

BØRGE RIIS LARSEN. 2014

Litteratur: J. Jørgensen og B. Riis Larsen: H.C. Andersen og Slagelse lærde Skole (2005) s. 21f.
B. Riis Larsen: Naturvidenskab og dannelse (1991) s. 48ff.

Mathiesens Planteskole , Korsør

La Cour skriver i 1926: ”Det er en smuk velkomsthilsen, når man om sommeren nærmer sig byen, at se ud over de vidt strakte rosenmarker – så passer det endnu, hvad H.C. Andersen i ”Lille Tuk” (1847) lader Korsør sige: ”Jeg ligger ved havet, jeg har landevej og jeg har lystskov … og så dufter jeg så dejlig; lige ved porten, der blomstrer de yndigste roser”.

Planteskolen blev grundlagt i 1854, hvor gartner Hans Lauritz Mathiesen (1829-1884) af etatsråd Rambusch købte ca 11.000 kvadratmeter jord beliggende fra Bomhuset ved indkørslen til byen op mellem Algade og Møllebjergvej. Det område der i dag strækker sig fra Algade 7 og Nankes Plads, over den sydlige del af Grevsensgade og op til Møllebjergvej. Dette stykke jord blev moderhaven, hvor virksomheden havde til huse. Her lå privatbeboelsen Algade 5, hovedkontor, pakkelokaler, stalde, vognskure, osv. 

I de første år dyrkedes grøntsager og blomster. Størstedelen af Hans Mathiesens forretning var at forsyne de mange sejlskibe, der dengang kom i Korsør Havn med grøntsager til vinterforråd. Mange af skibene kom fra Norge og Sverige. Mathiesen forsynede også byens borgere med grøntsager og blev derfor kaldt ”Grønt-Hans”. 

Allerede i 1857 var gartneriets areal ved opkøb af jord vokset til ca 25.000 kvadratmeter, i 1867 ejede han ca 40.000 kvadratmeter land.

Hans Mathiesen var meget interesseret i roser og frugttræer og rejste derfor til de store, kendte planteskoler i udlandet. Han foretog en større rejse til Belgien og Frankrig i 1871, hvor han købte planter, der blev til moderplanter i hans egen planteskole.  

I 1872 tilplantedes med 550 forskellige frugtsorter og over 1000 rosensorter. Hans varer havde vundet et godt ry på grund fejlfrie og hårdføre planter, så han solgte frugttræer og roser til hele Skandinavien og senere til resten af verden, ja helt til Tibet.  

Efter Hans Mathiesens død i 1884 drev hans enke Kezia planteskolen videre sammen med de to sønner Jens Georg (1859-1923) og Karl Hugo (1861-1937). Begge sønner var uddannede som gartnere.

Sønnerne overtog planteskolen 1887. Den omfattede på det tidspunkt ca 150.000 kvadratmeter land og havde 4200 kunder. Jens Georg Mathiesen ledede det daglige arbejde i marken, og Karl Hugo stod for det handelsmæssige.

I 1904 ved 50 års jubilæet var arealet vokset til ca 700.000 kvadratmeter land, og kundernes antal steget til 13.200.

Det store sortiment var en af grundene til, at kundernes antal voksede, men også fordi kunderne vidste, at ”fra Mathiesens Planteskole fik de kun sunde og friske varer, der tillige var meget hårdføre, da de her voksede på åben mark uden læ, umiddelbart ved Storebælt”.

Planteskolen var blevet Skandinaviens største.  

Karl Mathiesen havde set et æbletræ i en have på Halsskov. Planteskolen købte haven og dermed modertræet til æblet, som blev opkaldt efter grundlæggeren: ”Hans Mathiesen æblet”. Sorten blev første gang beskrevet og udbudt til salg i 1904.  

I 1926 ønskede begge brødre samarbejdet ophørt, og Karl købte broderen ud og stod alene for planteskolen til 1927, hvor tre af hans sønner, Hans Jens (1887-1940), Axel Valdemar (1891-1965) og Gustav Hugo (1892-1968) blev optaget som medindehavere.  

Omkring 1930 var planteskolens areal på ca 1.300.000 kvadratmeter. Jordarealerne strakte sig vidt, næsten alle huse fra Mathiesensvej og i en lige linie til Korsør Lystskov er bygget på jord fra den tidligere planteskole.

På Halsskov fyldte planteskolens marker ca 25.000 kvadratmeter. Nogle husker måske rosenmarkerne ved Storebæltsvej.  

Karl Hugo stod for ledelsen af planteskolen til sin død 1937. De tre sønner var alle uddannede gartnere. De delte arbejdet således, at Hans Jens tog sig af handelen, Axel Valdemar tog sig af markarbejdet, herunder også det landbrug, som firmaet også drev, og Gustav tog sig af kontor og administration.

Efter Hans Jens Mathiesens død i 1940, trådte hans svoger Halfdan Fischer til og omdannede firmaet til et interessentselskab med Axel og Gustav som daglige ledere og Hans Jens` børn som interessenter.

En af Hans Jens` sønner, Hans Mathiesen (1929), der var blevet uddannet til havebrugskandidat, vendte i 1955 hjem fra USA og forpagtede planteskoledelen. Axel Valdemar tog sig af landbrugsdelen, og Gustav tog sig af administration og udstykning af grunde.  

Hans Mathiesen forsøgte at drive planteskolen videre, men trods et forsøg med at flytte den til Boeslunde, lykkedes det ikke, og i 1965 blev planteskolen afviklet.  

111 års blomstrende virksomhed under ledelse af samme familie og med domicil på samme adresse, Algade 5, var slut.

MARIANNE HULSTRØM. 2014

Markskolen (1908-1953)

Den østlige del af Slagelse, kaldet Slagelse mark, var forholdsvis tyndt befolket

Alligevel var der mange skolesøgende børn, som gik i den almindelige borgerskole.

Østre Skole var efterhånden godt fyldt op med elever, og man blev i byrådet enige om at nytænkning var en nødvendighed.

Derfor fik man Arkitekt Knud Larsen til at tegne en ny skole, som skulle aflaste Østre skole, og gøre skolevejen kortere for børnene fra Slagelse mark, som var et relativt stort område. Den nye skole blev indviet i 1908, og blev placeret på en grund hvor Holbækvej starter.  Den nye skole var beregnet til undervisning af børn mellem 7 og 11 år. Mente man at behovet for skoler nu var dækket, tog man grundig fejl. Allerede få år efter måtte man atter bygge, og I 1915 indviedes Vestre Skole.

Poul Hansen, november 2017

Markskolen, elever og lærere 1926/27

Marievangsskolen (1954-)

Holmstrupvej 7

Den nybyggede Marievangsskole i Slagelse Sct. Peders Landsogns Kommune åbnede for undervisning af elever 16. august 1954, lige efter sommerferien. Skolen skulle på sigt modtage elever fra landsognets tre skoler, nemlig fra forskolen i Antvorskov, Holmstrup Skole og Landgrav Skole. Forskolen i Antvorskov blev først nedlagt 1. april 1956, så her måtte eleverne og de to lærere vente et par år på at blive overflyttet til den nye skole på adressen Holmstrupvej 7. Den nye centralskole blev bygget, dels fordi landsognets tre skoler alle havde for mange elever i forhold til den gamle og slidte bygningsmasse, dels fordi der i lovgivningen fra 1937 var kommet krav til blandt andet faglokaler til undervisning i sløjd, gymnastik, håndgerning og fysik. Og disse krav levede ingen af landsognets tre skoler op til. Samtidig var børnetallet stærkt stigende i årene efter besættelsestiden 1940-45, de såkaldte ”store årgange”.

I sognerådet var der forskellige overvejelser omkring den geografiske placering af den nye skole. En af overvejelserne gik på en placering på Landgravvej, hvor det nuværende ”Håndværkergården” ligger, men det endte med, at man i foråret 1949 købte cirka tre hektar af gårdejer Ove Andersen, ”Marievang”. Arealet skulle bruges til både selve skolen, og til en idrætsplads. Det blev Slagelse-arkitekterne Steudel & Knudsen Pedersen, der stod bag tegningerne til både skolen og de tilhørende lærerboliger. I slutningen af november 1952 begyndte byggeriet, men der var kun bevilliget materialer til seks klasselokaler, selv om sognerådet ønskede ti klasselokaler. Situationen var, at der var mangel på byggematerialer efter 2. verdenskrig, hvorfor tildelingen blev styret fra centralt statslig side. Udover selve skolen, blev der også opført en lederbolig på adressen Holmstrupvej 5 samt et antal lærerboliger på Holmstrupvej tæt på skolen. Ledelsesforholdene på den nye skole var lidt problematiske, idet der var en førstelærer på både Holmstrup og Landsgrav skoler. Beslutningen blev, at Hans Christian Thøger blev leder af Marievangsskolen. Han kom fra stillingen som førstelærer på Holmstrup Skole, der elevmæssigt var noget større end Landsgrav Skole. Marievangsskolen begyndte med små 300 elever og en lærerstab på seks.

Som nævnt blev skolen fra starten bygget med færre klasselokaler end hvad, der var behov for, og samtidig blev forskolen i Antvorskov nedlagt. Så i alt blev der 14 klasser på Marievangsskolen. I foråret 1956 besluttede sognerådet derfor at udvide skolen med fire klasseværelser. Denne udvidelse var færdig i 1958/59 og betød en forlængelse af den nord/sydgående fløj, se figur 2.

Skolen voksede konstant og fik flere og flere elever og lærere. I 1970 fulgte den næste lokalemæssige udvidelse, og dette fortsatte de kommende årtier. På et tidspunkt var Marievangsskolen Slagelses største folkeskole elevmæssigt set. 1. august 2012 flyttede en del elever fra Nørrevangsskolen til Marievangsskolen i forbindelse med en ny skolestruktur, der betød, at Nørrevangsskolen blev nedlagt.

31. juli 1968 går skolens første leder, Hans Christian Thøger, på pension, og blev afløst af Erik Asmund, der havde jobbet indtil han 1. januar 1976 fik bevilliget orlov. Han tog sin afsked 1. maj 1976, hvor Preben Hald overtog lederstillingen. Han gik på pension i oktober 2001, hvorefter Helle G. Jensen blev leder. Hun blev i sommeren 2017 afløst sf den nuværende leder Henrik Østergård.

Carsten Egø Nielsen, november 2017

Marievangsskolen i åbningsåret 1954. Vejen tværs igennem billedet er Holmstrupvej. Bag skolen i midten af billedet ligger gården ”Marievang”, som skolen blev opkaldt efter. Lige før skolen ses lederboligen og foran gården ”Marievang” ses lærerboligen Holmstrupvej 11. (Foto: Sylvest Jensen. Det Kongelige Bibliotek).

Makwarth, Ludvig (1864-1943), musiker, komponist og arrangør

Hed oprindelig Ludwig Maquard Rasmussen men tog senere navneforandring. Da Slagelse igen blev garnisonsby i 1913, kom han med 8. Regiments Musikkorps fra Aarhus. Dette musikkorps, som i Slagelse blev til 7. Regiments Musikkorps, havde han været dirigent for siden 1900. Han instrumenterede musik til samtlige militære musikkorps i Danmark, foruden at han arrangerede musik til Georg Lumbye i Tivoli.

Blandt hans kompositioner er 14. Bataljons Sangmarsch, Slagelse Tappenstreg, Nu kommer Garden, Tre Fyr, Vognmanden i Slagelse og måske også Sejle op ad åen. Herudover komponerede han operetten Prinsessen, der ikke kunne le og operaen Vår, som dog aldrig blev opført. Slagelse Tappenstreg blev i 1980’erne kendingsmarchen for de store “Slagelse/Rosenborg Tattoo” og dermed spredt ud til mange militære musikkorps i Europa. Den er indspillet af to britiske musikkorps.

Litteratur:

Martin Corfix: Regimentsmusikken i Roskilde 1913-1932. – I: Historisk årbog fra Roskilde Amt 1996/97

Mogens Gaardbo: Ludvig Heinrich August Makwarth. I: Reville nr. 1 (2009) s. 4-12

BRL. 2014

Mariendals Mølle

Mariendals Mølle lå på Mariendals Allé, hvor nu Spar Nord har indrettet sit hovedsæde i Slagelse.

Oprindeligt lå der en stubmølle omkring 1780. Denne mølle blev nedrevet og i 1864 erstattet med en hollandsk mølle. Sammen med møllen lå den anseelige møllegård, der nedbrændte i slutningen af 1930erne. Møllen var blevet moderniseret i 1925 og havde fået installeret en 30 KH stærk motor fra den lokale maskinfabrik Alliancen.  Møllen blev solgt til nedrivning i 1941.

Knud Bruun Rasmussen. November 2016

Mariendals Møllegård med møllen i baggrunden.
Mariendals Mølle og møllegård til højre. Til venstre to beboelsesejendomme, der i dag har adresserne Mariendals Allé 40 og 38. I baggrunden ses Sankt Peders Kirke. Den smukke allé med den brolagte vej er desværre for længst forsvundet.

Magleby Kirkelade

I 1624 opførte Borrebys daværende ejer, Klavs Daa født 1579, søn af Oluf Daa og Dorthe Henriksdatter Friis, et grundmuret hus også kaldet – ”Hospital” – for 15 almisselemmer og udsatte 500 rigsdaler til deres underhold. Renten 6 % af disse penge skulle fordeles til de 15 almisselemmer hver Mortensdag.
Så allerede dengang havde man et socialvæsen, selvom det nok ikke har virket som i dag, men folk fik da tag over hovedet, hvilket vistnok ikke altid var tilfældet.

Det gamle Hospital blev i 1758 restaureret af godsejer, gehejmeråd, amtmand og højsteretsassessor, ejer af Borreby, Villum Berregaard født 1717 på Antvorskov Slot.
Efter ombygningen var der plads til 12 beboere.
Det var også her Myse-Ellen boede fra omkring 1832, hvor hun blev enke og til sin død i 1855. Myse-Ellen er kendt for en del viser, som hun har givet videre fra ældre mennesker, hun har kendt. Myse-Ellens viser omtales bl.a. på følgende hjemmeside:

http://www.balladeskolen.dk/bio_myseellen.htm

Huset har virket som ”fattighus” de næste ca.170 år frem til først i 1930-erne. Derfra og frem til ombygningen til den nuværende funktion brugte Magleby Kommune det til opbevaring af forskelligt materiale for vejmændene bl.a. snestakit, og under krigen havde man brændsel liggende til udlevering, tørv og hvad, der ellers var at fyre med, til folk, der manglede noget til komfuret og kakkelovnen. Men nu bliver det brugt til konfirmandundervisning og diverse møder, kirkekaffe m.m.

Magleby Kirke var oprindelig ejet af Borreby Herreborg. Først i 1910 forærer godset kirken til sognet. Fattighuset forblev i Borrebys eje frem til 1974, hvor Castenschiold forærede bygningen til sognet, og herefter fandt ombygningen til den nuværende funktion sted.
Det var daværende Provst Olesen i Tjæreby, som også havde Magleby sogn, der var initiativtager til ombygningen.

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014

Magleby Kirkelade – det gamle fattighus – ” Hospitalet”.
Foto: Aage Pilegaard Justesen 2011.
Magleby Kirkelade
Foto: Aage Pilegaard Justesen 2011