For enden af Jørgensgade ud mod vejen til Dyrehovedgård opførte møller Peter Jørgensen i 1874 Halsskov Mølle, der ti år senere blev solgt til bager Peter Thers’s fætter Niels, der kom fra Aalborg. I 1892 solgte han den videre til møller Martin Petersen Lang, der kom fra Gudme ved Svendborg – selv flyttede Niels til Vemmelev, hvor han åbnede en høkerforretning. 

Møller Lang solgte mælk ved stalddøren, hvilket i 1898 udviklede sig til et lille mejeri. Året senere indrettede han bageri i en bagbygning og opførte en to etagers ejendom mod Halsskovvej med bagerforretning i stueetagen. Et par brødvogne sørgede for salg til byens borgere. 

Midt i 1890’erne udstykkede han sin jord – og i 1911 solgte han hus, mølle, bageri og mejeri. Efter flere ejerskifter blev møllen afrigget i 1930 efter mange stormskader. Derefter fortsatte den som mølleri, drevet af en dieselmotor. Langs mejeri blev grundlaget for mejeriet ”Pasteur”, mens bageriet senere, i 1964-1987, blev drevet af Dick Petersen, ”Dicks Bageri”.

OVE JENSEN. 2014

En kreds af gårdmænd i Hallelev besluttede i efteråret 1886 at oprette et andelsmejeri i Hallelev.

Andelsmejeriet blev forsikret i juli 1887. Af protokollen fremgik det, at der var tale om et interessentselskab bestående af otte mænd fra Hallelev.

Mejeribygningen blev opført på en grund, der tilhørte matrikel 6, ejet af Anders Pedersen.

Ud over selve mejeriet blev der opført udendørs latrin og en kulplads af brædder. Skorstenen var firkantet og 17 meter høj. Ishuset kunne rumme 150 kubikmeter is. Mejeriets brønd var 5 meter dyb.

Den første bestyrelse bestod af formanden Anders Pedersen (1887 – 1890), Jens Henrik Jensen, Lars Jacobsen og Ole P. Hansen.

Inventaret bestod af en 6 hestes dampkedel, en 4 hestes dampmaskine, en trykpumpe, to centrifuger fra Burmeister og Wain, et påfyldningskar, en sødmælksforvarmer, et skummetmælkskar, en egekærne, en smøræltemaskine, en varmtvandsbeholder og en koldtvandsbeholder.

Formænd.

Gårdmand Hans Nielsen blev formand i 1890 frem til 1895. Han blev efterfulgt gårdmand Jens Larsen (1895 – 1897) og gårdmand Hans Nielsen(1897 – 1903).

Fra 1903 frem til 1919 var friskolelærer Søren Jensen, Skaftelev, formand. Søren Jensen havde to køer, som han tilmeldte andelsmejeriet i december 1888.

Andelshavere.

Andelshaverne var hovedsagelig fra Hallelev med enkelte deltagere fra Skaftelev, Sønderup og Gudum. Otte andelshavere fra nabolandsbyen Ørslev på den nordre side af Tude å havde tilmeldt sig andelsmejeriet i Hallelev med 67 køer i alt. Blandt disse andelshavere var smeden i Ørslev med 3 køer.

Omkring 1915 havde mejeriet 34 leverandører (andelshavere) med 350 køer.

Mejeribestyrere.

Mejeriets første bestyrer var Knud Nielsen fra Ejsing sogn i Ringkøbing amt. Kristen Nielsen, født i Stillinge sogn, var mejerilærling, og Bodil Marie Olsen, født i København, arbejdede i mejeriet som mejerske. (Folketællingen fra 1890).

Jens Christian Hansen blev mejeribestyrer i 1900 sammen med et helt nyt hold af medhjælpere – Karen Marie Pedersen, Axel Johannes Hansen og Karen Marie Hansen. Få år senere blev Christian Anton Christensen mejeribestyrer. Han blev afløst af Christian Vilhelm Hansen i december 1909. Fra 1919 blev Hallelev andelsmejeri bestyret af Ole Christoffersen, der var i stillingen frem til mejeriets lukning i 1960.

I mejeriets regnskabsbøger ses de mange samarbejdspartnere, som indgik i mejeriets daglige drift. De lokale bødkere leverede utallige dritler (trætønder), der blev brugt til at afsende smørproduktionen i. Firmaer i Slagelse, her iblandt Alliance og H.P.Philipsen,Løvegade, leverede nye maskiner ved udvidelsen i 1912 og ombygningen i 1925.

I gode tider blev der brugt kul til at fyre op under dampmaskinen.

Under 1. verdenskrig blev der brugt tørv og brænde. Til optænding blev der indkøbt halm. Elektriciteten blev aftaget fra det lokale elektricitetsværk i nabobygningen i Hallelev.

Landbobanken og Bondestandens Sparekasse, begge i Slagelse, blev brugt som pengeinstitutter.

Smørproduktionen blev afsat til firmaet Stilling-Andersen, senere til Smør-eksportforeningen.

På årsbasis blev der i 1930 fremstillet mere end 44 tons smør.

I Ole Christoffersens tid blev der også produceret ost. Christoffersen opnåede bronzemedaljer i 1927 og 1930 for produkter fra Hallelev andelsmejeri, ligesom han i flere omgange fik rosende omtale på landsudstillingerne.

Jens Peter Hansen Jensen fra Vestermosegård i Skaftelev var formand i 30-erne.

Efter besættelsen fra 1940 – 1945 kom der nye tider i landbruget. Landbruget blev lagt om fra kvæghold til mere blandet drift. Mejerierne blev nødt til at centralisere og effektivisere driften. Hallelev andelsmejeri måtte se de nye tider i øjnene og lukke mejeriet i Hallelev i 1960. Enkelte andelshavere meldte sig ind i Kirke Stillinge andelsmejeri.

Da andelsmejerierne i Årslev, Nordrup, Hallelev og Gudum var i drift, kunne der i området tælles omkring 1800 malkekøer. I alt var der i området 194 andelshavere (leverandører).

I dag (2016) er der kun enkelte gårde med malkekvæg tilbage.

KNUD BRUUN RASMUSSEN, 2016.

Ved et møde i Bøgelunde Forsamlingshus den 27. december 1886 blev det forsøgt at starte et andelsmejeri i Bøgelunde. Det var på forhånd bestemt, at der skulle tilmeldes 500 malkekøer før opstart. På mødet blev der ikke tilstrækkelig tilslutning. 12.februar 1887 blev afholdt generalforsamling i Bøgelunde Forsamlingshus, hvor det sidste antal køer blev tegnet, således at der nu var det ønskede antal malkekøer tilmeldt.
Som første formand blev valgt Frands Olsen Venslev, der sammen med den valgte bestyrelse gik i gang med erhvervelse af en byggegrund.
Denne blev købt af proprietær Sørensen Bøgelunde til en pris af 750,00 kr. beliggende ved siden af forsamlingshuset, som var bygget et par år før.
Murer Nielsen Tornemark blev antaget til at opføre mejeribygningen til en pris af 8.500,00 kr.
Til rejsegildet den 14. maj 1887 vedtog bestyrelsen, at der blev indkøbt 6 flasker cognac, en kasse bajer og 50 cigarer.
Diverse mejerimaskiner blev købt af fabrikant Petersen Maglekilde til en pris af 7.500,00 kr. Mejeriet var kulfyret, og der var elektrisk lys fra eget elværk.
Mejeriets elværk leverede også el til forsamlingshuset, hvor mejeriet så fik lov til at benytte forsamlingshusets lokaler til møder vederlagsfrit. Denne ordning varede frem til 1933, hvor forsamlingshuset fik strøm fra et lokalt elværk. Herefter måtte mejeriet betale for at benytte forsamlingshuset.
Der blev søgt en mejerist, og blandt de fem ansøgere antog bestyrelsen bødker Kristian Hansen Bøgelunde.
Kristian Hansen virkede fra mejeriets start, indtil mejerist Jørgen Schmidt blev ansat og derefter Kristen Frandsen som mejeribestyrer.
Efter at Frandsen blev ansat i 1907, blev mejeriet udvidet. Der var efterhånden kommet flere andelshavere, så der nu var 216 leverandører med ca. 1500 malkekøer. Mejeriet blev væsentligt ombygget i 1912. Der blev investeret 16.000,00 kr. i bygninger og maskiner. Brandforsikringssummen var nu 144.000,00 kr.
Der var14 leverandører med over 20 malkekøer og 70 med 4 malkekøer og derunder.
I 1917 blev anskaffet en kølemaskine. Det blev også forsøgt at få en leverance af mælk til København, det blev dog forkastet på generalforsamlingen i 1917.
I 1930 erne var der 12 mælkeruter. Der fremkom forslag om, at mælkemændene ikke skulle køre mælk om søndagen, og i 1940 blev det besluttet iikke at leverer mælk til mejeriet juledag og nytårsdag.
I 1942 bad mejeribestyrer Frandsen om at blive afløst som mejeribestyrer. Der blev søgt ny mejeribestyrer, og der indkom 174 ansøgninger til stillingen. Der blev udvalgt 7 ansøgere, og blandt dem blev førstemejerist Otto Christian Pedersen Bøgelunde ansat som ny mejeribestyrer. Pedersen blev så den sidste mejeribestyrer i Bøgelunde.
For Bøgelunde Mejeri gik det som for de fleste mejerier, at mælkeleverancerne blev mindre med tiden. Der blev forsøgt sammenlægninger med de omkringliggende mejerier. Det endte så med, at det blev Dalmose A/M, som var interesseret i en overtagelse. Overtagelsen fandt sted 3. oktober 1963, og 4. oktober blev så første dag, som de resterende leverandører startede leverancen til Dalmose A/M.
Bestyrelsen fik herefter til opgave at sælge mejeribygningerne. Det lykkedes også at sælge til andet formål. Bygningerne  tjener i dag som privat bolig.

Formænd:
Frands Olsen Venslev 1886-1908
Henrik Jensen 1908-1923
Hans Ibsen Bøgelunde  1923-1939
Oluf Olsen Venslev 1939 -1952
Søren Andersen 1952-1959
Sandfeld  Larsen 1959-1964

Mejeribestyrere:
Bødker Kristian Hansen Bøgelunde 1887-1888
Jørgen Schmidt 1888-1907
Kristen Frandsen 1907-1942
Otto Chr. Pedersen 1942–1963

AAGE PILEGAARD JUSTESEN. 2014